Viser indlæg med etiketten fri. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten fri. Vis alle indlæg

mandag den 30. maj 2016

Noget om barndomshjem

De fleste, der læser med her på bloggen, vil vide, at HDD og jeg har flyttet en del rundt. Vi har boet ikke færre end fem steder, siden Øglen (på syv!) blev født, og tre steder, siden Varanen (på snart fem!) stødte til. Det der med et barndomshjem har vi altså snydt dem godt og grundigt for, og selv om deres barndom heldigvis er langt fra slut, er chancen for at bo det samme sted, som de andægtigt blev båret over dørtærsklen fra hospitalet, godt og grundigt forpasset. Det eneste sted, vi har boet, som jeg har en formodning om, at de begge vil huske svagt, er huset i DNP (ud over her, hvor vi bor nu, naturligvis). Det sidder godt begravet i særligt Varanens hjernebark, og så sent som i morges spurgte han, om vi ikke nok skulle læse en morgenmadsbog, "for det gjorde vi jo hver eneste morgen i DNP".

Selvfølgelig skulle vi læse en morgenmadsbog. Og generelt tage det helt roligt. Og gå til børnehaven, mens vi legede, at vi hev hinanden ind i nattens efterladte vandpytter. Og snakkede om alting og ingenting. Og weekenden, der er gået.

Udsigt til et blomstrende syrenhav fra stuen

Min yndlingsplads. På trappestenen ved bagdøren. Med bare tæer, en kop kaffe og en bog. Og udsigt over engen, der hører til ødegården. Mmmm ...


Lige som i Kristi Himmelfartsferien har vi nemlig brugt weekenden i ødegården i Sverige. Og selv om vi i denne omgang ikke havde en forlænget weekend at gøre godt med, valgte vi alligevel at bruge 3-4 timer hver vej for at komme derop. Dels fordi vi ikke kommer til at være der lige så længe i sommerferien, som vi plejer, dels fordi der bare er fantastisk. Vi er kommet der altid, og børnene kender stedet så godt som deres egen bukselomme. Eller bedre, faktisk.

Det er et sted, hvor solen næsten altid skinner, hvor der er is i massevis i fryseren, og hvor "sengetid" er et ord, der ikke bliver brugt særlig flittigt. Det er et sted, hvor man hopper i søen, selv om den er lidt for kold, spiller bold på græsset, til man trimler, og hvor man spiser alt for meget - og alt det forkerte. Hvor internettet ikke virker, og hvor telefonen udelukkende bliver brugt til at tjekke, hvad klokken er. Hvis det altså overhovedet er nødvendigt at vide.

Flere syrener. Som så yndigt kamuflerer det gamle das, der, efter træk-og-slip-toilettets indtog, får lov til at stå helt i fred. For selv om det ikke er helt så charmerende, er det bare mere praktisk at bruge et helt almindeligt toilet. Særligt, hvis man vågner midt om natten ved, at en af de yngste skal tisse ...

Det er et sted, hvor alle er kede af at tage af sted fra, og de yngste i familien lige skal sikre sig, at vi snart kommer tilbage igen. Et sted, hvor der bliver stillet slik ud til troldene - i mangel på blåbær - og de er så søde at spise det, og hvor der bliver udset de bedste blåbær-, hindbær- og kantarelsteder til, når sæsonen indfinder sig. Det er et sted, hvor der bliver spillet brætspil, læst bøger og tegnet. Og fortalt historier og grinet.

Badesøen. Denne weekend med badebro. Og dejligt, koldt vand

Kort sagt er det et sted med helt utroligt mange gode ting. Vores alle sammens happy place. Og selv om det ikke er et hjem i ordets egentlige forstand, er det vist ikke helt forkert at sige, at det er og har været hjem for børnenes minder de sidste hhv. fem og syv år. Og det er vel også en slags barndomshjem?

Pusteblomster. I tusindvis. Fast arbejde til pusteglade børn. Og voksne ...

tirsdag den 3. juni 2014

Frifrifriiiii

Vi er gode til at holde fri i Reptilfamilien, vil jeg vove at påstå. Så derfor kommer der lige et billedpotpourri fra den forgangne weekend nedenfor. Heldigt, eftersom maj og juni jo er et sandt mekka af helligdage og dermed forlængede weekender. Og feber til Varanen gav så lige 1,5 ekstra fridage til ham (plus Øglen, der er blevet stor nok til at fatte det, hvis Varanen skal blive hjemme og synes så, det er snyd, hvis hun skal i børnehave) og en forælder. I dette tilfælde HDD, eftersom jeg har været på noget kursus hele dagen. Og Varanen i øvrigt var frisk som en havørn hele dagen. Go figure!

Og da børnehaven holder lukket torsdag og ligesom formulerede mellem linjerne, at det ville være mest belejligt, at man ikke kom fredag, er det her officielt verdens korteste uge. Hvilket jeg skam ikke vil klage over, men det vil mine kunder i biksen muligvis ... Aaaanywho, så går det nok det hele. Har jeg bestemt.

Holder I også lang weekend i den kommende weekend, eller er det bare vores børnehave og vuggestue, der kører på lavt blus?

Fra i torsdags, hvor Øglen var på playdate. I 5 timer! Og Varanen og jeg var på legepladsen. I 10 minutter. og nogen havde temmelig faste meninger om, hvordan scooteren skulle bruges på hjermvejen ...

Senere torsdag fik vi besøg af en god veninde fra min gamle mødregruppe plus hendes familie. De havde blomster med fra haven i deres forstad. Elsker den slags buketter! 

Torsdag aften gik vi en tur til et nærliggende grønt område. Under en del brok fra reptilerne. Fordi vi ikke "skulle noget". Humøret blev dog mærkbart bedre, da de fandt ud af, at engen ikke har set en græsslåmaskine hele sommeren, og der var masser af højt fræs at lege i

Fredag skulle Varanen til lægen inde i byen. Ikke noget alvorligt, heldigvis - han skulle bare dobbelttjekkes for en skønhedsplet og en lille knold i baghovedet, der viste sig at være en hævet lymfeknude. Inden lægebesøget var vi på et par legepladser på Østerbro - her Frugtlegepladsen på Bopa Plads

... Og efter lægebesøget havde vi lovet ungerne is. Som de fik i Zoologisk Have. Elsker årskort. Så føles det helt og aldeles gratis at tage derind

Lørdag lavede vi ikke et klap. Ud over at gå en lille tur (igen under protester fra reptilerne). Lege i haven. Og indvi vores bålfad med at bage snobrød og riste skumfiduser.

Søndag lånte vi en kano af en god vens forældre og sejlede rundt på Furesø. Stort stort hit. Lige bortset fra, da Varanen tabte sin sut, men HDD udviste hidtil ukendte kano-skills og fik den fisket op

Virkelig dårligt billede, men hvis man kigger godt efter øverst i billedet, kan man se de enorme mængder fisk, der svømmede rundt. Til ungernes store jubel

Juice- og omrokeringspause. Varanen var blevet træt af at sidde i bunden af kanoen og ville gerne sidde hos mig

Finalen på kanoturen: Is ved Furesøbadet. Noget, nogen havde set frem til på heeele kanoturen. Og talt en hel del om. Så glæden var stor, da der var frit vaffelvalg på alle hylder ...

mandag den 7. april 2014

Weekend, åh weekend!

Det her har måske nok ikke været den bedste weekend nogensinde, men det kommer dæleme tæt på. Ikke fordi vi har lavet noget særligt, men (nok netop) fordi vi ikke havde alverdens planer.

Lørdag startede meget tidligt med Ni-hao Kai Lan - alle fire i sofaen med dyner foran flimmeren. Jeg skal ikke sige mig fri for måske at have sovet gennem et afsnit eller to, så jeg ved faktisk ikke, hvor mange der blev set. Men det var jo lørdag, så deeeeet ...

Vi fortsatte med improviseret brunch, glædede os over en uventet avis i postkassen (tak til farmor, der stiller avisen om, når de ikke er hjemme) og hyggede og snakkede. Bagefter legede reptilerne i ro og mag på hvert deres værelse (Varanen har fået en kæmpe dynge Sylvanians, og han kan dimse med alt tilbehøret - ikke figurerne; dem er han ligeglad med?! - i timevis), og jeg nåede et bad, at rydde op i stuen, sætte en vask over og generelt bare nyde formiddagen.

På vej i rask galop

Omkring 11.30 blev det Øglen magtpåliggende at vise mig en "ny, sej legeplads", hun havde været på med børnehaven, så jeg pakkede træt Varan i klapvognen og fulgte efter Øglen på løbehjul ad sti af sted på jagt efter legepladsen. Som både var sej og (relativt) ny, men som også viste sig at være temmelig privat. Nu er DNP imidlertid ikke kendt for at være overrendt af børn, så jeg vovede det ene øje og stjal lidt tid på legeren. Med en begejstret Øgle, der var stolt over, at hun selv kunne vise vej (jeg var faktisk også ret imponeret - legepladsen ligger små 2 km fra vores hjem og vejen derhen er om ikke snirklet, så heller ikke bare ligeud) og en Varan, der helt glemte, at han var træt. Og i øvrigt insisterede på at gå halvdelen af vejen hjem. SÅ kært - og temmelig langsommeligt, men så var det jo heldigt, at vi ikke skulle nå noget.

Lille Stifinder

Resten af dagen var vi alene hjemme, da HDD var på herretur. Varanen faldt i søvn i klapperen på sidste halvdel af hjemturen, så Øglen og jeg fik sludret, spilledet Ludo, ryddet op, ordnet vasketøj (mest mig), spillet lidt på iPad'en (mest Øglen) og tumlet i soveværelset. Og da Varanen vågnede, gik vi i gang med at lave mad.

Vi 'rydder op'

Øglen har fået en ugentlig maddag herhjemme. Ikke en helt fast dag endnu, men lige når det passer med humør (hendes) og tid (vores). Og da hun i går selv spurgte, om hun ikke måtte lave mad, blev det da også et ja med det samme. Hun ville gerne lave lasagne, så det fik vi bikset sammen, før vi stenede lidt tv med Varanen, der stadig var lidt søvndrukken. Så var det badetid, og derefter var lasagnen færdig.

Øglen laver mad 

En af de helt store fordele ved maddage er, at reptilerne spiser så meget, at de er i overhængende fare for at revne. Ikke noget stikken til maden her, næh nej - der er regulær skovlen ind!

Efter aftensmaden så vi Klokkeblomst med dyner i sofaen, jeg læste fire - 4! Er totalt push over - pixibøger, og så var det puttetid. HDD kom hjem, vi hyggede, så (mere) tv - hej, Modern Family! - og så var den dag slut.

Søndag gentog morgenseancen (minus brunch) fra lørdag sig. Op alt for tidligt, dyner med ind i sofaen og så ellers stene lidt til noget Ramasjang. Bagefter gik turen til svømmehallen - hvor Varanen som sædvanligt havde brug for mere end almindeligt gode overtalelsesevner for overhovedet at komme ud i bassinet. Men det lykkedes; i hvert fald i et lille stykke tid. Så var det tid til at handle, og Øglen forelskede sig i et sæt tween-tøj, som jeg endte med at købe. Hun knuselsker det og kalder det sit "MGP-tøj". Slidte jeans og en lang, pink t-shirt med guld-tal. Nu ved jeg, hvordan hun kommer til at se ud, når hun bliver en rigtig tween.

Varanen sov en lang lur, og imens var Øglen og jeg effektive i forhaven, mens HDD ryddede op i al vores skrammel i garagen, som skal til storskrald i næste uge. Lille reminder, der er god at have i baghovedet: Sørg for ikke at komme til at smide en virkelig klam ble (godt nok forseglet i pose, men alligevel) i en kasse, der skal til storskrald. Og smide kassen i garagen. Slet ikke, hvis der, som her i DNP, kun er storskraldsafhentning hver anden måned. Jeg ved ikke, om I kan forestille jer, hvor grimt sådan en ble kan komme til at lugte efter 2 måneder i en kasse, men jeg kan afsløre, at den nærmest lugtede af roser, da den blev leveret, i forhold til efter gæringsperioden ...

Vi fik luget ukrudt, revet blade sammen og fejet fortovet, og Øglen fik cyklet lidt på vejen. Indtil vi ikke gad mere og gik ind. Og tumlede, hyggede og drak kaffe (mig) og et fortyndet glas cola (Øglen. Sue me!) Varanen vågnede og kom med i legen, og da Øglen og jeg løb en tur (jeg løb. Øglen cyklede ved siden af. Det har hun spurgt om i et stykke tid, om hun ikke godt måtte, og i går passede det perfekt). Vi løb/cyklede ned til hendes børnehave og retur - en 2 km tur, der gjorde Øglen træt i benene og fik sveden frem på min pande. Ganske mod forventning, men der er dømt benhård intervaltræning, når man løber med en 5-årig ;-)

Ingen gad at lave aftensmad, og da Øglen med sin sødeste stemme sagde, at hun VIRKELIG havde lyst til burgere. "Fra Maggadånnas", tog det ikke lang tid, før dovne mor og far sagde jowjow, proppede afkommet i bilen - til stor jubel for ungerne - og tøffede af sted. Til et fuldstændig proppet McD, så vi var vist ikke de eneste, der sprang lidt let over middagen. Vi blev mætte, ungerne var glade (og vi blev kun nødt til at købe én ekstra Happy Meal-legesag, fordi Varanen ikke var tilfreds med sin überseje Batman-maske og hellere ville have en Furby ligesom Øglen), og hjemme igen sænkede trætheden sig. Og det viste sig, at der vist var sket lige rigeligt for Varanen den dag, for han var godt nok træt. Og lod sig kun formilde af et par bøger i sofaen - hvis han vel og mærke måtte sidde solidt placeret i min armhule. Den bedste læsestilling, hvis man spørger mig - og meget passende for det fine citat, jeg stødte på ovre hos Blondinemor.

*snøft* (Ja, jeg er tacky, I know)

Og det var så dén weekend. Som sluttede alt for sent for mit vedkommende, fordi jeg kom til at stene alt for længe i sofaen. Og nu i øvrigt er begyndt forfra på Friends. Så burde der være serie nok til en rum tid ...

Og hvorfor så lang en smøre om min ret normale weekend, tænker I måske? Fordi det er nødvendigt for mig at holde fast i, hvor hyggeligt det er at lave ingenting. Hverdagen har været i gang mindre end en hel dag, og jeg har nærmest allerede glemt det midt i møder, generalforsamlinger i vuggestuen, arbejde og juicekure. Jep. Juicekur. Totalt cliffhanger dér, hva'?!

onsdag den 17. november 2010

Fri!

Jeg har holdt fri idag. Fra job, lejlighed og rollen som mor. Har været på Fyn for at hygge med 3 yndlingsdamer, og nu er jeg så ude at se med DSB.

Det har været en fantastisk dag. Med tøsesludren, masser af kaffe, pålægschokolade og dikkedikken af baby. Og masser af latter. Over episoder og personer ingen af os har tænkt på længe. Den af yndlingsdamerne jeg har kendt i kortest tid, har jeg kendt i 17 år (ja, jeg er blevet gammel...). Det er alligevel en sjat. Så der er ikke noget at sige til, at vi har en del at knævre om.

Togturen hjem skal bruges på at læse, blunde lidt og generelt slappe af. Og så nyde den gennemgående glæde og taknemmelighed over gode veninder, som heldigt nok alle kunne få sine kalendere til at passe, så vi kunne ses. Og over, at min mor idag har været til tjek for sin sygdom og endnu engang har fået godt nyt. Rigtig godt nyt, endda. Så idag er virkelig en god dag!

Flere af den slags fridage, tak!
Published with Blogger-droid v1.6.4

søndag den 20. juni 2010

Ny ride #2

Så har vi langt om længe fået vores Croozer. Vi var ude på en lille test drive i dag, og noget tyder på, at Øglen godt kan lide sin nye ride. Hun lagde hårdt ud med at smile og grine og vinke over hele linjen, hvorefter hun faldt i søvn. På et tidspunkt på dagen, hvor hun ellers aldrig sover. (Ok, hun er også lidt slatten i disse dage, men alligevel...)


Og apropos Øglen, så præsenterede vi hende for en artsfælle forleden:

De skal nok blive fine venner, de to... De har en del fællestræk; dimser rundt og hygger sig, kommer og skubber til en i ny og næ og brokker sig, når de vil underholdes. Pleo skal så ikke lige fodres og er ligeglad med at komme på legepladsen, når det øsregner. Men omvendt er han ikke så hyggelig at tage med på stranden (yay - der er åbnet en strand på Østerbro i dag!) og på legepladsen, ligesom det ville føles lidt tamt (tror jeg - jeg har ikke prøvet) at putte en reptil, som man bare kan slukke for (selv om det da NOGLE GANGE ville være meget rart, hvis Øglen havde en sluk-knap).

Håber, I alle har haft en god weekend. Jeg har nydt min i fulde drag - også selv om jeg og Øglen blev nødt til at blive hjemme fra en barnedåb i dag pga. slatten Øgle. Men tror, "fridagen" er givet godt ud - hun fik i hvert fald mulighed for at slappe godt og grundigt af, inden ny og krævende (og larmende) uge i vuggestuen sætter ind...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...