Viser indlæg med etiketten gæsteblogger. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten gæsteblogger. Vis alle indlæg

fredag den 28. januar 2011

Mama dot dk dot

Halløj. Så blev man sådan en, der skal være gæsteblogger (håhr, det lyder rockstar-agtigt) ovre på mama.dk (og dér røg rockstar-følelsen igen)*. I februar. Spændende schmændende. I er velkomne til at komme derover og sige hej, men hvis I ikke gider flytte jer, skal I ikke høre for det. Regner nemlig med, at der bliver en del genbrug på kryds og tværs, så hvis jeg poster noget spændende (eller noget ikke-spændende) som gæstestjerne, poster jeg det formentlig også her. Ville ellers elske at være original og tjekket nok til at jonglere to blogs med forskelligt - topaktuelt og drønspændende - indhold, men min chef er ret skrap omkring, at jeg også skal passe mit arbejde, og HDD + Øglen (og mig selv, i øvrigt) er ret skrappe omkring, at jeg ikke skal sidde ved computeren altid, så I må nøjes med én...

Men nu ved I det. Bare så I ikke undrer jer, hvis I også er sådan nogen, der er ovre på mama.dk og pludselig synes, at der er noget, I har læst før.

Tyvstjålet (eller genbrugt, om man vil) fra kp-design.dk

*Jeg kender ikke noget særligt til mama.dk, udover at jeg af og til modtager nogle udmærkede nyhedsbreve derfra. Jeg blogger ikke derovre for egen vindings skyld - bloggeriet er ganske brødløst, så jeg er ikke i lommen på nogen. Bare så I ve' 'et ;-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...