Viser indlæg med etiketten galde. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten galde. Vis alle indlæg

mandag den 22. august 2011

Hvad er barnets navn?

På nuværende tidspunkt i min sidste graviditet var vi ved at have nogenlunde styr på, hvad Øglen skulle hedde. Vi havde været vidt omkring i diverse navnestammer, men var altså endt op med to muligheder (som i øvrigt var temmelig forskellige). Så der var ok ro på, hvad navn angik.

Denne gang er historien lidt anderledes. Altså, vi har naturligvis talt navne mere eller mindre lige siden, vi fandt ud af, at den tykke mave gemmer på en dreng (og faktisk også før, så derfor ved vi godt, hvad Varanen skal hedde, hvis det bliver en pige), men vi kan simpelthen ikke finde det helt rigtige navn.

Vi har haft rætti rætti mange navne-kandidater og har naturligvis indsnævret feltet en anelse, men det helt rigtige navn, dét, der giver en "ja, han kan da ikke hedde andet"-fornemmelse i maven, lader vente på sig. Tænker jeg virkelig godt efter, så havde vi vist heller ikke den fornemmelse i maven, da vi besluttede os for Øglens navn, og jeg kan da huske, at det længe efter fødslen føltes underligt at kalde hende ved navn. Så det er måske bare sådan, det er - lidt underligt at skulle bestemme, hvad et andet menneske skal hedde. For det der med navn er jo temmelig vigtigt. Det er som regel, det første, folk får at forholde sig til, når man mødes (eller inden man mødes, for den sags skyld), så derfor er det nødvendigvis en ret stor del af ens personlighed.

Yndlingsmennesker

Normalt taler vi navne så'n lidt "on the fly"; i bilen, på trilletur med barnevognen, over en kop kaffe, osv., men i går satte vi os simpelthen ned og snakkede navne lidt mere systematisk. Og endte op med at være præcis lige så kloge, som da vi startede. Så status er, at vi har to navne på bedding (og nej, mor - vi siger ikke, hvad det er for nogle :-)), men er samtidig lidt i tvivl om, der skal lukkes flere navne ind i det fine selskab, så der er lidt mere at vælge imellem. Jeg kan dog afsløre så meget, at ingen af dem er på nogen top 10-lister (eller top-20 for den sags skyld) og formentlig ikke kommer det foreløbig. Til gengæld er det ene et mørkt hårs-navn, og det andet et lyst hårs-navn. Bare for at gøre det vanskeligt for os selv. Øglen var nemlig mørk, da hun blev født og endte op med at blive helt gennemsigtig lys (som sin mor). Så det er lidt svært at sige, hvad Varanen bliver...

Det blege barn i ZOO. Med øko-agtig, bæredygtig is, lavet af spelt. Eller noget...

Øglen er - modsat hvad mange måske tror - ikke opkaldt efter nogen, selv om hun tilfældigvis hedder det samme som HDD's bedstemor. Indrømmet; vi var nok ikke kommet på navnet, hvis ikke bedstemoderen havde heddet det, men ligefrem 'opkaldt' vil jeg ikke sige. Alligevel ville det jo være oplagt at blive i bedsteforældregenerationen, når vi nu skal finde et navn til Varanen. For navnene må jo gerne passe sammen. Omvendt gider jeg heller ikke vælge et navn fra en relativt lille palette, hvis det ikke føles rigtigt - bare fordi en af vores bedsteforældre tilfældigvis hed det. Så bedsteforældrenavnene er indtil videre dømt ude.

Men måske er det bare sådan, det er - at det er sværere at finde på et navn til barn nr. 2? Fordi det umiddelbart virker som en håbløs opgave at finde et navn, der er lige så 'spot on', som det navn, den førstefødte render rundt med? Eller også ER det bare sværere at finde på et drengenavn? Hm... Nå, der er heldigvis nogle uger til termin, så der er masser af tid til at finde på et navn. Så inspiration, kom hid!

Og så kunne indlægget jo egentlig godt stoppe her, men da jeg har problemer med at fatte mig i korthed, tænkte jeg da lige, at jeg ville dele mine navnetanker med jer. Så:

I øvrigt er jeg ret fascineret af, hvor stor interesse, der er fra omverdenen, for at finde ud af, hvad Varanen - og alle mulige andre kommende babyer - skal hedde. Bevares, som skrevet ovenfor, så er et navn da en ret vigtig ting i en persons liv, men så længe forældrene ved, hvad afkommet skal hedde (og det skal de nok finde ud af. På et tidspunkt), så må det da være godt nok. Eller hvad?

Lille hjælper

Hvis man rent faktisk vover sig ud i at vende navneforslag med (nogle, langtfra alle!) folk, er det som om, at al pli forsvinder fra jordens overflade. Oplevede det et hav af gange, da jeg ventede Øglen, og konsekvensen er blevet, at vi ikke gider afsløre vores foretrukne navne længere. For hvis folk får at vide, at "det her skal afkommet hedde", så træder plien i kraft igen, og selv om de ikke er enige, tør de ikke at være helt så bramfri. Misforstå mig ikke - folk må meget gerne have en mening om det/de navne vi vælger, og det er helt ok, at de ikke kan lide det/dem. Men man overvejer jo gerne et navn, fordi man selv godt kan lide det, og så kan det godt føles en anelse... overrumplende... at have følgende samtale (for eksemplets skyld bruger jeg Varanen som case):

Ven/familie/kollega/andet: Nå, har I så et navn parat til den lille?
Mig: Njahh. Ikke rigtigt. Men vi overvejer da lidt.
Ven/familie/kollega/andet: Hvad for eksempel?
Mig: Tjah, vi har snakket lidt om Melvin (det har vi faktisk, men det bliver ikke til noget).
Ven/familie/kollega/andet: ... Altså. Som i MELVIN?
Mig: Ja.
Ven/familie/kollega/andet: Arrrjjjj! Det MENER du ikke.
Mig: Joeh, det gør jeg faktisk.
Ven/familie/kollega/andet: Jamen, det kan man da ikke HEDDE!
Mig: ...
Ven/familie/kollega/andet: Det bryder jeg mig VIRKELIG ikke om. Ja, det er faktisk nærmest SYND for barnet. LOV mig, at I ikke kalder ham dét.
Mig: ...

Osv. Lad os nu sige, bare for eksperimentets skyld, at vi vælger at kalde Varanen Melvin alligevel. Så vil vi - og ven/familie/kollega/andet - stadig godt kunne huske foregående samtale. Ven/familie/kollega/andet vil formentlig stadig synes, at det er det rene børneplageri, at vi har kaldt et barn for Melvin. Og vil måske endda være en anelse fornærmet over, at vi ikke lyttede til ven/familie/kollega/andets velmenende råd.

Havde ven/familie/kollega/andet ikke fået lov til at give sit besyv med, fordi vi ikke havde nævnt nogen mulige navne, ville vedkommende sikkert stadig synes, at det var et rædselsfuldt navn, men efterhånden som personen kom til at lære Varan-Melvin at kende, ville han jo pludselig ikke kunne hedde andet. Win-win, hvis man spørger mig.

Jeg tænker nok for meget over det. Eller. Jeg tænker HELT sikkert for meget over det. Men det er bare min kæphest, det her med navne. Og bare rolig - vi skal nok finde på et fint navn til Varanen. Skal bare liiiige indsnævre lidt mere. Er fx kommet i tanker om to fine navne, mens jeg har skrevet det her indlæg. Så med den fart er der jo masssser af navne at vælge imellem, når vi når frem til termin...

mandag den 25. januar 2010

Dusør gives

Hvis der er nogen, der render ind i et par kinder derude i kulden, så er det mine. Frøs dem af i morges på vej på arbejde.

Særlige kendetegn: Store og blege. Findes formentlig et sted på strækningen Nørreport-Lergravsparken.

Og så er der godt lige nogen, der må tænde for den store varmelampe, tak. Nu HAR vi set, at Søerne kan bundfryse, og at det kan sne i en måned. Global opvarmning min bare...

Øglen er i øvrigt syg igen. En hel halv dag i vuggestue blev det til. Føler sig jo ingenlunde som en dårlig forælder, når man kan læse det her i dagens udgave af MetroXpress...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...