Viser indlæg med etiketten gave. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten gave. Vis alle indlæg

tirsdag den 13. marts 2012

For(h)år

... Lame-o overskrift. Jeg ved det. Men klokken er mange, og jeg kunne ikke finde på noget bedre. Sowwy.

Men altså. Jeg er blevet klippet. Farvel til barselshår (der måske faktisk ikke er blevet klippet i et års tid, og derfor var blevet noget langt og træt i betrækket. Og krøllet). Og goddag til ny frisure med pandehår. Som rent faktisk kræver, at jeg føntørrer i det mindste bare pandehåret om morgenen. Og måske lige opper mig en anelse på makeup-fronten. For selv om der røg en del hos frisøren, så var poserne under øjnene desværre ikke en del af det. Til gengæld bliver de måske faktisk fremhævet lidt ekstra af pandehåret. Så makeup it is. Og selv om jeg egentlig overhovedet ikke har tid til eller gider fønne eller makeuppe om morgenen, så er det nok en meget god øvelse. Taget i betragtning, at min barsel slutter om 1,5 måned (wtf? Hvor blev tiden af? Kom tilbage med den straks!), og jeg så skal til at ud i Det Virkelige Liv. Hvor folk er i deres gode ret til at blive bange for mig, hvis der ikke sker noget med poserne.

Skal lige vænne mig til, at der nu er ret meget mindre hår. Og at mit spejlbillede ser noget anderledes ud, end jeg lige går og regner med. Men det er blevet meget godt, tror jeg (og nej, jeg poster ikke et billede).

I stedet for billede af nyt hår, kan I få et billede af det hår, der er blevet klippet af. Og af et par halve reptiler. I lækkert forårs-modlys.

Så nu kan jeg sætte kryds ud for 'hår' på min ikke-eksisterende Kom Op Af Barselssumpen-liste. Næste punkt må være noget manicure (sjældent har man set så sløje hænder som mine), eftersom jeg har et gavekort til sådan en omgang liggende et eller andet sted. Formentlig under en stak stofbleer. Og en forkæl mig selv-dag i DGI-byen. Som jeg sjovt nok også har et gavekort til.

Og så er der jo det der med tøjet. Selv om jeg er tyvstartet lidt, så lader min garderobe stadig meget tilbage at ønske. Men det sætter naturligvis også sine begrænsninger, at det skal være ammevenligt (lidt endnu, om ikke andet). Bilder mig selv ind, at de to halskæder jeg kom til at købe i dag, kan gøre noget godt for de mere 'plain' ting, jeg har i skabet, så det er da et skridt i den rigtige retning. Og så er jeg jo velsignet med verdens sødeste kæreste, der i går - efter helvedesputning af Varanen - lige kunne trylle lidt sommergodter til fødderne. Både mine og Øglens. Så SE lige her:

New Balance-sneaks til mor og datter

Jeg er meget begejstret. Og det er Øglen også, tror jeg. I hvert fald har hun løbet en del rundt i hendes og råbt "NYE LØBESKOOOO!" et utal af gange. Og krydret med et "De er meget pæne, mine nye løbesko, far!" Jeg har indviet mine i dag, og mine fødder er glade. Rigtig glade. Efter at have henslæbt de sidste mange måneder i übervarme støvler, er de lykkelige for at komme i noget fodtøj, der - udover at være smarte (synes jeg i hvert fald) også er lavet til at være gode at gå i i det fan-tas-tiske vejr, vi har haft de sidste par dage. Hej forår! Hvilket er påkrævet, når man på 2. uge i rap er oppe på en daglig gennemsnits-traske-med-barnevognen-distance på omkring de 10 km.

Såeh. Hår. Tjek. Tøj. Semi-tjek. Sneakers. Tjek. 

Jeg er godt på vej. Så mangler vi bare, at hovedet og hjertet følger med, så jeg både kan være trendy OG totalt-for-færdig-med-babyboble-agtig, når jeg skal aflevere barselsdepechen til HDD og futte ud i Det Virkelige Liv (som i øvrigt kommer til at byde på anderledes og ret så spændende ting, tror jeg. Mere om det i et andet indlæg). Så det er godt, at der trods alt er 1,5 måned endnu, så jeg kan nå at vænne mig til tanken...

søndag den 11. marts 2012

Handy-Øglen

Nu vi er ved de der produktomtaler, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag har været den glade modtager af en forsinket fødselsdagsgave fra hendes søde faster. Og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at den ramte plet i en grad, så jeg næsten ikke længere frygter for utidige Hvad Skal Vi lave-scenarier i en træt eftermiddagstime.

Øglen siger jo så meget vrøvl, og en dag har hun åbenbart fortalt sin faster, at hun ønsker sig værktøj. Og hvad køber den betænksomme faster så selvfølgelig til Øglen? Værktøj! Og ikke bare sådan noget Handy Manny-knald, hun udså sig i BR på dagen, hvor hun skulle have lagt dræn, og mutti her havde så travlt med at formilde det fastende pigebarn, at hun kunne have forlangt hvad som helst. Næh nej - det her er vist så tæt på The Real Deal, som man kommer, uden at det kan ødelægge liv og lemmer på fummelfingrede reptiler.

Øglen på vej ud i verden med sin nyerhvervede værktøjskasse 

For det viser sig simpelthen, at Bosch laver værktøjssæt til børn, og det var altså sådan et, Øglen var så heldig at score. HIT, I tell you! Der er blevet boret, skruet og hamrebanket hele dagen, og jeg har ikke tal på det antal gange, Øglen har sagt, at hun "liiige går ind og arbejder lidt", og om der er noget, hun skal reparere. Hun har også allerede berettet, at hun gerne snart vil besøge Farfar, og så vil hun have sit værktøj med, så de kan arbejde sammen på hans hus. Det bliver han garanteret glad for, for med et hus fra 1600 Hvidkål er der vel altid et eller andet, man kan sætte en Øgle til at reparere lidt på...

Værktøjskassen

Øglen borer derudad - og det er jo altid rart at få boret et bræt fast til sofaen. Eller nåwet

Så hvad giver man en Øgle, der har alt? Værktøj, åbenbart. Gad vide, hvad Egalia ville få ud af det? Er det mon også negativt med omvendte kønsroller? Skal de udlignes fuldstændigt? Eller hvad er de egentlig ude på?

Nåmn værktøjet har nok været weekendens højdepunkt for Øglen. Og dermed også for forældrene. Selv om café-frokosten med Farfar i dag også er up there på listen over højdepunkter, hvis man spørger mig (og det gør man). Eller de to børnefri timer jeg havde i går med barndomsveninde og hendes nye man (også på café - yay!). Det faktum, at jeg fik løbet uden at dø (jo, sq! Godt nok kun 5 km, og HDD løb 15. Med Sparta. Show-off. Men alligevel...). Eller måske den kokoshund, Øglen og jeg fik bagt i går (der er nogen hjemme hos os, der har set en hel del Rosa fra Rouladegade. Og det er åbenbart ikke mig, for den blev edderhyleme underlig, den hund. Til gengæld smagte den heller ikke særlig godt, syntes de voksne. Men så længe der er sukker i, æder Øglen det, og hendes livlige fantasi kunne også få det til at ligne en hund, så det var jo ren win-losewin). Har også lidt optur over, at vi fik omrokeret i køkkenet, selv om det overhovedet ikke var planlagt, men det er blevet ret godt.

Varanen, hvis eneste bidrag til køkkenomrokeringen var at sidde i sin højstol og obstruere slagets gang. Og spise. Og smile. Og charmere.

Og vejret, da! Det var jo forår i dag, mand! Jeg dristede mig endda udenfor uden mine polarstøvler og hoppede bare i et par gemene Converse. Ahhhh. NU kommer det, det der forår. Sådan for alvor. Kan I også mærke det?

Håber, I har haft en god weekend. Og husk - hvis I mangler en handymand, så kan det være, at Øglen kan klare det for jer. Hun tager betaling i form af kage og saftevand. Kan dog ikke garantere for, at hun ikke ødelægger noget, men øvelse gør som bekendt mester...

tirsdag den 21. februar 2012

Varan og varan imellem

Det der, der var på vej med posten fra Lene - det kom i dag. (Eller, dvs. - det har ligget på posthuset i en uge, men postbudet har åbenbart tænkt, at jeg a) ikke gad have pakken, b) selv kunne regne ud, at den da var kommet og bare lå og blomstrede på posthuset, så han har undladt at udstyre mig med en af de der pakkesedler, man normalt indkradser pakker med).

Fine fine pakker - en til Varanen, en til Øglen

Og selv om jeg måske nok havde haft en forudanelse om, hvad der kunne være i pakken, så er live-versionen bare endnu skønnere end billed-versionen - og det siger ikke så lidt.

Elton Varan - nu i sit nye hjem, hos en artsfælle. (Og da vi seriøst havde haft Elton oppe at vende som navneforslag til Varanen, synes jeg jo, at det er lidt ekstra sjovt, at Elton Varan hedder, som han gør)

Efter en hård formiddag for Varanen, der havde budt på 5 måneders undersøgelse* med dertilhørende to stik i lårene, vejning og lysen i øjne og ører, var et blødt krammedyr lige, hvad han trængte til. Og ham og Elton Varan blev med det samme gode venner - måske har de et særligt reptil-bånd, der binder dem sammen.

Det er Elton til højre og den 'rigtige' Varan til venstre. I højt humør efter laaaang lur!

Ud over Elton var der også noget til Øglen i pakken. Et puslespil med Barbapapa - totalt yndlings og lige sagen, når man kommer sent hjem efter hård dag i børneren og en god omgang 'luimikki' (= rytmik) med moar. Det er blevet lagt mange gange her til aften, så tak til Lene endnu engang for flotte gaver og ikke mindst fred i familien :-)
Øglen lægger sidste hånd på værket (og sjovt nok bliver hun endnu mere interesseret i at lære tallene, når de er skrevet med Barbapapaer)

Som bonusbillede kan I lige se, hvordan man ser ud, når man er en Øgle-Giraf, der er totalt for klar på konceptet fastelavn. Og nej - det er ikke en edderkop, der er smasket ud på næsen og kinderne af hende - det er resultatet af undertegnedes klatmalerier med en Mac-eyeliner (sådan kan det gå, når man er for utjekket til at huske at købe fastelavnssminke). Jeg ved i øvrigt godt, at en giraf hverken har blå øjenbryn, røde kinder eller masser af knurhår i virkeligheden, men når nu barnet så gerne ville males i hovedet, så er jeg parat til at fusionere alle de dyreeksemplarer, det skulle være... Jeg undskylder den voldsomme skævhed med, at hun insisterede på at kigge i spejlet, mens jeg med usikker hånd tegnede løs. Heldigvis går det som regel væsentligt bedre, når jeg giver mig selv makeup på (jo, det gør!).


*Han var så dygtig, min lille baby. Som jo slet ikke er så lille endda. 71 cm og 8,82 kg sagde de tørre tal. Til sammenligning vejede Øglen 8,94 kg til 1 års undersøgelsen... Efter stikkeriet sov han i 3 stive timer med kun en enkelt opvågning - som var på præcis det tidspunkt, hvor jeg var ved at overveje at sætte mig på en café. Suk. Så det blev til en hel del trasken omkring, men så kan jeg også spise de to plader chokolade, jeg købte i Brugsen i dag, med lidt bedre samvittighed...

onsdag den 16. februar 2011

Gaven til Øglen, der har alt?!

Øglen har snart fødselsdag. 2 år, bliver hun. Det må jo så betyde, at jeg er blevet to år ældre, siden jeg fik hende. Spøjst. På den ene side har jeg det som om, jeg er blevet omkring 400 år ældre (og sådan ser jeg også ud, faktisk. I hvert fald nogle dage). På den anden side har jeg det som om, jeg lige har slæbt lille, knirkende bylt over dørtrinnet efter et par dages logi på Rigshospitalet. Hm. Nå - det er jo nok bare paradokset ved børn og moderskab.

Tænker, at Øglen vel skal have en bette gave i anledning af, at hun fylder år. Og normalt er jeg ret effen til at købe ting til hende, hvis jeg selv skal sige det. Men nu... Jeg er helt blank! Jeg har INGEN idé om, hvad hun skal have. Er endda gået så vidt som til at spørge i vuggeren, om der er noget særligt legetøj, Øglen er vildere med end andet, men det af det, hun ikke havde i forvejen, er simpelthen ikke til at opdrive nogen steder (og noget af det er simpelthen for kedeligt).

Hun kan supergodt lide at lege sådan noget rolle-agtigt noget med mor og far og børn (nogen husker måske Noah og konen?) og gerne med et tilhørende hus, som hun kan sidde og proppe ting ind i og tage dem ud af igen. Har været Ostheimers og Glückskäfers samlede værker igennem (ja, hun går i Steiner-vugger), men synes ikke lige, at jeg kan finde gaven.

Jeg er ret sikker på, at Øglen er ligeglad med, hvad hun får - en kage vil formentlig vække større lykke end en nok så økologisk lege-dims - men jeg vil gerne finde et eller andet, som hun kan bruge i bare lidt længere tid end kagen.

Så spill it - hvad giver/har I givet jeres 2-årige? Nogle gode råd? Det behøver i øvrigt ikke være Steinersk ...

onsdag den 29. december 2010

Køkken og snot

Det kan godt være, at julen er hjerternes fest, men det har virkelig også været gavernes fest, når man ser på alle de gode sager, Øglen har indkasseret. Alt lige fra en hjemmelavet dukke (med tøj), en hjemmehæklet abe, et Glückskäfer dukkehus, et Duplotog, en bondegård, et stable-ur, en hue, modellervoks (bivoks-halløj, som er så øko-agtigt, at man an spise det uden problemer, men som til gengæld er så stenhårdt, at man skal have Hulken til at ælte det en times tid inden brug), Stockmar-farvekridt, et par bøger og et legekøkken. Plus en lille efter-julegave i form af en pakke jumbo-tuscher, der er magen til dem, den store kusine fik i mandelgave, og som Øglen var helt ekset med.

Egentlig ikke dårligt, når man ikke engang er fyldt to.

Der bliver leget og grinet og hvinet og tegnet og hygget og slappet. Helt fantastisk. For så er der tid til, at jeg kan være snotforkølet i fred. Pt foregår det med pebermynte-te og et lag af en Anton Berg-chokoladeæske. Det må da kunne gøre mig frisk igen. For man kan da ikke være syg nytårsaften, vel?!


Øglen arrangerer og regerer i sit nye køkken. Og byder sin forkølede mor, der plaprer snøvlende, på kage.

onsdag den 1. september 2010

Mundgodt

Ovre (Omme? Henne? Hjemme?) hos skønne Anette er der lækkerier til læberne til de hurtige (og dem med en printer). Så af sted med jer - først over (om? hen? hjem?) til Anette, og så i Magasin. Allez!

Anette, jeg har lånt dit billede. Sig til, hvis jeg skal fjerne det.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...