Viser indlæg med etiketten genbrug. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten genbrug. Vis alle indlæg

mandag den 8. august 2011

The storskraldsrum strikes again!

Vi har tidligere været ret heldige med vores storskraldsrum her i firmaet. Engang fandt vi en barnevogn (den døde så godt nok en skimlet og muggen død efter skybruddet, men så kan vi lære at placere krejlerfund andre steder end i skybrudstruet kælder) og en anden gang en stort set ny Le Creuset-kogekedel (som vi bruger h e l e tiden). Og nu har vi så været heldige med rummet endnu engang. For se lige, hvad vi fandt, da vi stak næsen derind den anden dag (døren stod åben, så det var endda ikke, fordi vi var på klunser-jagt):

Hej 7'er med armlæn

Altså, den er lidt træt i malingen, men det er til at få af, så planen er at slibe den og give den lidt lak. Og så stille den et eller andet sted, hvor den kan pynte. Ikke, at vi har plads overhovedet, men hellere et lidt overfyldt hjem end en smuk stol til storskrald, nicht wahr?!

Øglen er helt med på det nye firbenede familiemedlem og kravler rundt på den, så det er da en god start. Lad os se, om hun er helt lige så forstående, hvis det bliver noget af hendes legetøj, vi bliver nødt til at ofre for at få plads. Hm... Now that's a thought! Har da lige et legekøkken og noget pangfarvet halløj, der gerne måtte vige pladsen for en ægte kla-siker...

onsdag den 10. februar 2010

Genbrugs-guld

Der kan siges meget om Forstaden og dens mangler (men mest om gennemsnitsalderen, der sniger sig faretruende op imod de 400 - det er jo ikke for sjov, vi kalder det Gammelby, vel?!), men ret skal være ret, så når der er noget, der fungerer, så skal det også roses.

Så jeg roser hermed genbrugsbutikken! Det er en rigtig genner - sådan en, der lugter lidt hengemt og har s i n d s s y g t mange ting proppet ind på ingen plads, og så koster tingene ingenting. Ikke ligesom de københavnske genbrugsbutikker, der er overbeviste om, at deres tøj er vægten værd i diamanter og derfor helt uden at blinke forlanger 400 kroner for et par seriøst udtrådte sko. Hrmpf.

Nå, men genneren. I Gammelby. SÅ god og billig. Jeg har været derinde en håndfuld gange på de 4 måneder, vi har boet i byen, og selv om der ofte er langt mellem snapsene i gennere, har jeg været heldig med noget tøj. 50 kroner for et par jeans og en bouclé-jakke. Godt nok 'kun' fra H&M, men alligevel.

I går var jeg så i genneren igen. For lige at se, om de kunne noget på stof-fronten. Ikke, at jeg kan sy, men jeg drømmer om at lære det, og første skridt, har jeg besluttet mig for, er noget stof. (Symaskinen må så komme senere...)

















Det her stof fik jeg for sølle 30 kroner. Det er 3 dynebetræk, et mindre stykke lilla stof og et kæmpestykke turkist stof. Nærmest en dug, tænker jeg - i sådan noget uldent stof (nærmere kan sy-imbecilla her desværre ikke komme det).

Da jeg dimsede rundt og hev stof ned fra hylderne, kom jeg også lige til at gramse på et par tallerkener. Besluttede mig dog for lige at få grønt lys fra HDD, inden jeg berigede vores kummerlige porcelæn-samling med dem, så jeg nøjedes med stoffet i går. HDD udviste hverken foragt eller nogen særlig begejstring for tallerkenerne (hvad er der med mænd?!), og det tog jeg som accept, så i dag var jeg nede og hente dem. De er rimelig brune, men ret fine, synes jeg.












11 af de øverste og 5 af de nederste. 40 kr. Helt ærligt. Det er 3 kroner mere end en café latte grande på Baresso. For 16 tallerkener. Wild! Og nu jeg var i gang kom jeg også lige til at købe to tekopper og to kaffekopper med tilhørende underkopper i noget sødt, sommerhus-agtigt porcelæn. Og en lille gråspurv. Alt i alt kom jeg af med 110 kr. Og har samtidig støttet et godt formål.













Og SÅ er det også slut med at købe flere ting, før vi flytter (påsøndagpåsøndagpåsøndag). Det fylder jo altsammen. Og VEJER! Men fordi det er til lejligheden, falder det ikke ind under mit shoppestop. Så min samvittighed er lige så hvid (gul?) som sneen herude i Forstaden.


En anden type genbrug, jeg har investeret i i disse dage, er en kæmpekasse tøj til Øglen. Vi har nærmest intet tøj i str. 80, og eftersom det er den størrelse, hun er ved at bevæge sig op i, måtte vi jo gøre noget. Vi stod også og manglede en ordentlig flyverdragt, fordi hun efter flytningen (påsøndagpåsøndagpåsøndag) skal til at cykles til og fra vugger, så jeg så hurtigt en ret stor udskrivning foran mig. 


Men nej - lykken (og internettet) smilede til mig, og sør'me om en sødsød dame på Fyn ikke lige stod og skulle af med en farlig masse pigetøj. I str. 80. Inkl. en flyverdragt. Og regntøj, for at det ikke skal være lyw. For 400 kr. Inkl. porto. Haps! Det var selvfølgelig et sats, og jeg kunne risikere, at tøjet var grimmere end arvesynden (som efter sigende skulle være RET grim), men det var SÅ fint. Der er vist kun 3-4 stykker, der ryger ud - og det gør ikke så meget, eftersom der nok har været 40 stykker tøj i kassen. Er ret vild med genbrug, egentlig.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...