Viser indlæg med etiketten glæde. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten glæde. Vis alle indlæg

fredag den 14. august 2015

Om perfektion – eller noget, der kommer tæt på


Hverdagen er en sjov en. Lige så rugbrøds- og hamsterhjulsagtig den kan være, lige så fantastisk kan den vise sig. I de små ting som det at have god tid til at gå hjem fra børnehaven, i lange morgener, højtlæsning, syngende børn, solskin og andre hverdagsting, der er lige til en reklame for Rynkeby.

Ud i det blå 

Og hverdagene er jo, på godt og ondt, dem, der er flest af. I hvert fald i vores familie. Det er ikke dem alle, der tåler at se dagens lys, og visse af dem er mere leverpostejsagtige end andre, men jeg tror godt, jeg tør vove at påstå, at der aldrig går en dag, hvor der ikke er glæde i et eller andet format. Hvor ungerne får et kys og et kram, hvor vi smiler og griner sammen, hygge-driller og/eller får en god snak om dette eller hint. Men træerne vokser jo heller ikke ind i himlen, og alle de små, idylliske lyspunkter er som regel blandet med lidt tilfældig vrissen, generel træthed, sukken over, hvorfor det mon var nødvendigt at vælte koppen med vand hele TO gange. På tæppet. Inden for 3 minutter. Og så fremdeles.

Altså lige bortset fra i går. Som var så tæt på perfekt, som det kommer. Og det er faktisk meget heldigt, for det var nemlig Øglens første skoledag – en dag hun forhåbentlig kommer til at huske (for noget godt, altså) i rigtig rigtig lang tid. Og hvis det ikke er tilfældet, er hermed et blogindlæg til at agere hukommelse for hende ...

Spændt (selv om forældrene muligvis var endnu mere spændte. For "jeg har jo været derovre mange dage i SFO, mor" ...

Den første skoledag varede kun to timer. HDD havde taget fri, og efter en rolig morgen med hygge og masser af tid til leg, blev Varanen afleveret i børnehaven. Øglen, HDD og jeg fik en forfriskning på vejen til skolen, for Øglen havde ondt i maven. Jeg gætter på, at det var de famøse sommerfugle, der var på spil.

Vel ankommet på skolen tog vi plads sammen med de andre nye forældre i gymnastiksalen og lyttede til en fin velkomsttale fra rektor og en sang fra 3.-4.-klasserne, der i dén grad gav mig lyst til at vande høns. Selv om jeg i virkeligheden ikke er alt for vild med børn, der synger i flok, så var de bare så søde, og det hele var så højtideligt, og Øglen var helt tryllebundet, og … *tuuuud* (Jeg holdt mig i skindet. Modsat en del andre mødre, så jeg bagefter. Så kunne jeg jo godt bare have givet los ...)

Bagefter skulle nulte-klasserne ringes ind. Øglens skole er en gammel en af slagsen med mange fine traditioner, og en af dem er altså, at alle nye elever skal ringe sig ind på skolen. Og ud igen efter niende. Jeg synes, det er en rigtig fin tradition, og det var hyggeligt at overvære børnene, der blev kaldt op ved navn, få klokken til at bimle og bamle på skift. Forældrene fik lov til at gå med op i klassen for at få nogle informationer (bl.a. om skolefotografering. I dag. Tal om at blive kastet ud i den dybe ende. Så skulle vi jo huske at udfylde alt muligt), før vi blev smidt ned i gården. Her kunne vi sludre med de andre forældre, drikke kaffe, gufle croissanter og udfylde de påkrævede sedler – og sør’me om vi ikke også nåede at gå en lille tur, få afsluttet et par hængepartier over telefonen og mærke solen skinne på os – i både bogstavelig og overført betydning.

Tilbage igen fik vi en glad, men træt Øgle i favnen. Hun var helt klar på frokost på Joe & the Juice (hvor vi i parentes bemærket også var umiddelbart efter hendes besøgsdag på skolen for nogle måneder siden. Så det er efterhånden også en tradition – om end lidt mere verdslig end den med klokken) og efter shakes, sandwich og sludren om skoledagen var vi parate til at hente den søde Varan, som lod sig lokke med hjem efter løfter om besøg på den lokale badestrand i det strålende vejr. Af uransagelige årsager har vi ikke været der før, hvilket må siges at være en stor fejl, for den er helt fantastisk! 

Det meste får selvfølgelig et positivt skær, når temperaturen nærmer sig de 25 grader, men selv på en køligere dag ville man ikke kunne komme uden om, at sandbunden var blød som en barnenumse, og at man kunne gå langt langt ud, uden at det blev dybt. I looove. Selv Varanen, der normalt er kendt som Barnet, Der Hader Vand, elskede det. (Lige indtil han snublede i det lave vand og fik hovedet under. To gange. Men han kom sig heldigvis hurtigt igen). Faktisk elskede vi det så meget, at vi også har været på stranden i dag. I mega-blæsevejr. Men det havde også sin charme.

Kom an, hav! 

Før Faldene

Efter en times plasken blev det nærmest for varmt at være der (totalt luksusproblem), så nogen fik en is, og så gik turen hjemad. Eller – i Netto for mit vedkommende, og da jeg kom hjem med poserne fyldt med grøntsager (hej sunde livsstil, der skal kompensere for de 1,9 kg slik, jeg kom til at købe i Arlanda forleden), var ungerne fordybet i mit gamle Fabuland. De legede, indtil det blev spisetid, og drengene hentede den sushi, Øglen havde efterspurgt forleden og fået bevilget i går. Hvis der er en dag, man skal have sushi, er det på første skoledag, synes jeg. Øglen og jeg fik 15 minutter i arm foran flimmeren imens, og da drengene kom hjem, blev sushien fortæret på terrassen i de sidste solstråler, før det begyndte at blive køligt.


Ingen billeder af sushien. Den blev spist hurtigere, end nogen kunne nå at fotografere ...


Putningen foregik i god ro og orden – og ungerne var oven i købet enige om, at de hellere ville have én lang bog end to korte. Store sager! Aftenen blev tilbragt i fred og fordragelighed foran flimmeren, hvor HDD og jeg skiftedes til glæde os over, hvor godt dagen gik. Og hvor godt det der skole nok skal blive. Efter vi var færdige med at panikke over, at vi nu er forældre til et skolebarn og dermed for alvor voksne!

Efter sådan en dag ville det være forventeligt – ja, oven i købet en form for acceptabelt – hvis i dag havde været helt gak, men nu, hvor klokken nærmer sig midnat, er det ikke sket endnu. Så jeg tillader mig at blive grådig og håbe på, at den perfekte hverdagsstemning fortsætter weekenden med. Og i hele næste uge. Og – hvis det ikke er for meget forlangt – 10-12 år. Eller endnu længere …

mandag den 1. september 2014

Efterår, oh efterår

Så blev det efterår sådan rigtigt. Kalenderen fulgte op på det kølige vejr, vi har haft for nyligt, og hvilken bedre måde at byde efteråret velkommen på end en sprød, klar dag med blå himmel, sol og let vind?

En håndfuld brombær fra haven. Godt nok fra for over en uge siden, men det er jo først meningen, at de skal være modne nu, såeh ...

De sidste blomsterrester fra haven

Jeg elsker efteråret (om efteråret. Ikke i august). Bortset fra, at jeg nok snart bliver nødt til at kapitulere og tage sokker på, så elsker jeg, at dagene bliver lidt køligere, at bladene på træerne skifter farve, at kastanjerne snart falder ned, og at æbler og pærer er ved at være spiselige. At man kan putte sig i vamsede trøjer, tænde stearinlys og ikke behøve at have dårlig samvittighed over for vejret, når man hellere vil sidde med en kop te og en bog, end man vil galoppere rundt i sommervarmen.

Varanen har tyvstartet og plukket et par meget hårde pærer fra træet. Men vha. lidt vand, sukker og æbler, udgjorde de en hæderlig grød ...

Jeg elsker også - who knew?! - at dagene bliver lidt kortere (men alt med måde, ikke? Glæder mig ikke, til det kun er dagslys i halvandet minut), og at man kan se, hvad tid på dagen, det er, blot ved at kigge ud af vinduet.

Supper, stuvninger og simremad skal også bydes velkommen tilbage i køkkenet, og til trods for, at jeg prøver at gå uden om brød, kan jeg med statsgaranti love, at jeg skal have bagt et verdens bedste brød eller to inden for nær fremtid.

Rønnebær fra en cykeltur med Varanen

Det er også svært andet end at knuselske diverse høstmarkeder og bondegårdsbesøg, og jeg glæder mig allerede til lange gåture, der giver røde kinder og løbende næser til både store og små.

Og så er der jo også en dreng, der fylder 3. Lige om lidt, faktisk. Der er lagt i kakkelovnen, til jeg skal se nogle skønne damer i forbindelse med, at jeg selv fylder år. Og sådan fortsætter det sådan set bare. Så det er svært at være ked af, at sommeren er forbi, når nu efteråret har så meget skønt at byde på.

fredag den 31. maj 2013

Her går det godt (det gør det faktisk)

Jeg synes godt nok, der er knald på udviklingen herhjemme for tiden. Øglen bliver større og større for hvert sekund - jeg kan nærmest høre både hendes arme, ben og hjerne vokse - og hendes sprog bliver mere og mere raffineret. Efter hun har fået det 'nye' værelse, sker det oftere og oftere, at hun "bare lige vil sidde derinde og tegne lidt", og så kan der gå halve timer, hvor vi intet ser til hende. Hvis man jeg sniger sig til at lytte lidt ved døren (som er hermetisk lukket), kan man jeg høre hende sidde derinde og snakke, nynne og synge selvopfundne sange, der handler om, hvad hun har oplevet, eller hvad nogen har sagt eller gjort.

Den lille slave hjælper med at handle 

Om aftenen er vores putteritual blevet udvidet. Tidligere har det 'bare' indbefattet en historie i en valgfri bog og, hvis Øglen gider, "Øglens dag", der - som navnet antyder - er en gennemgang af, hvad Øglen har lavet den pågældende dag. Men nu vil hun gerne sidde lidt i sin prinsesseseng og læse lidt - "alene, mor!" - og når hun så er færdig med det, henter hun den forælder, der nu engang har puttetjansen. Hun vil stadig ikke falde i søvn alene, men det tager som regel ikke så lang tid for hende at sove, når en af HDD og jeg sidder ved siden af hende, så den tid giver jeg gerne ud. Ikke mindst fordi, det med de nye tendenser virker som om, det måske kunne lade sig gøre for hende at falde i søvn alene engang, inden hun fylder 10. Nu må vi se.

I går var jeg til tandlægen med Øglen, og hun opførte sig - som sædvanligt - eksemplarisk. Hun er enormt autoritetstro og synes også, det er spændende med tandlæger, læger, mv. Endnu. Så hun sprang op i stolen og gabte op og gjorde præcis, som hun skulle. Og indkasserede en hoppebold med glimmer for ulejligheden. Score!

Bagefter hyggede hun og jeg et par timer, før vi skulle hente Varanen (hvad er det med tandlægetider, der helst skal lægges midt på dagen?!). Lidt af den tid brugte vi på at støve Øglens cykel-færdigheder af. Sidste sommer gav vi hende jo en cykel med "pendaner", som hun var svært glad for, men siden vi er flyttet, har den bare stået i garagen. Først fordi der lå knæhøj sne, siden fordi ... ja .... fordi vi lidt havde glemt den, tror jeg, og fordi hun bare har brugt sin løbecykel. Men i går skulle det være, så vi cyklede løs, og Øglen skulle lige lære at blive fortrolig med alle de bakker, der er her i området. Så vi brugte lidt tid på temaet "at bremse". Det gik så fint, og Øglen var ikke til at skyde igennem. Og ville gerne cykle over for at hente Varanen. Jamen, ok så. Må indrømme, at jeg havde min tvivl om, hvorvidt hun ville blive ved med at synes, at det var sjovt - der er trods alt ca. 1,5 km hver vej - men hun gjorde al tvivl til skamme. Var SÅ dygtig - både til at cykle pænt og til at stoppe ved sideveje, lyskryds, mv. Stolt mor, det er mig. Og så skal vi bare lige have de støttehjul af, som stadig sidder på cyklen. De generer mere end de gavner, ser det ud til, så det bliver et af weekendens projekter.

Ad sti af sted

Varanen er der også fuld fart på. Temperamentet, ikke mindst. Men også gavtyvestregerne og sproget galopperer derudaf. Det er sjovt, som jeg kan genkende flere og flere ting fra Øglen i Varanen. Stemmeføringen, nogle irritations-udbrud og - senest - hans måde at kalde på mig på. Øglen har, af uransagelige årsager, i lang tid (et halvt-et helt år, i hvert fald) kaldt mig "MO-MAHHHR" i flere sammenhænge. Typisk, når hun bliver glad for at se mig ved hentetid i børneren, men også, hvis hun skal spørge mig om noget, eller ikke lige kan finde mig. Og nu er Varanen så også begyndt at kalde mig "mo-mahhhr" med sin lille stemme. Det er jo klart, at han efterligner sin storesøster, men jeg bliver helt blød om hjertet. Også selv om han udmærket godt kan sige "mor".

Lille nørd 

Jeg bliver dagligt bekræftet i, i disse dage, at skiftet fra København til Den Nye By var det helt rigtige. Nu, hvor haven går amok i blomster og vildfarent græs, giver det så meget mere mening overhovedet at have den. Og reptilerne elllsker den. Varanen har udviklet sig til et rigtigt udebarn, hvor Øglen i samme alder nærmest ikke var til at drive ud, hvis der var så meget som én sky på himlen. Næh, giv Varanen regnvejr i stride strømme, så skal han pjaske og plaske. (Og jeg skal stå under overdækket på terrassen og nyde hans entusiasme. Og instagramme) Forleden skreg han af glæde i bogstaveligste forstand, da han så mig komme gående med hans regntøj. Som jeg egentlig bare skulle lægge klar til dagen efter, men da var løbet ligesom kørt - Varanen havde set det. Så han ville ud. Pronto. Hvis det stod til ham, var han ude hele tiden, og det er der heldigvis ret gode muligheder for her i modsætning til på fjerdesalen i byen, hvor jeg godt kunne blive lidt bims over at skulle hænge ud i gården hele tiden og så igen.

Varanen, der kigger på the great big outdoors (i virkeligheden venter han vist mest på far, men I forstår pointen, ikke?!)

Nu kunne jeg så godt indsætte en lang klamamse om, at HDD og jeg måske nok godt lige kunne savne byen og alle dens muligheder rimelig meget fra tid til anden, men overordnet er vi rætti glade for skiftet. Og da jeg var ude at løbe i går (hør mig prale!) var det altså også ret svært at være andet med udsigten over Øresund, sejlbådene i aftensolen og blikstille vejr. Så kan Distortion egentlig bare være Distortion. For her går det faktisk meget godt. Og det virker det heldigvis også som om, reptilerne er enige ...

onsdag den 30. januar 2013

Det skal jo ikke være brok det hele

... så selv om vores el stadig er ulovlig, og vi stadig skal have nogen til at kigge på taget, så er der da også lyspunkter.

Fx købte jeg en iPad Mini i går. Som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge til endnu, men den er knageme sød. En lillebitte iPad - eller en kæmpestor iPhone. Nååååhr! Og det bedste af det hele - den er min. Mine ALONE, I tell you! Jeg har forment reptilerne adgang til den (som om, Varanen fatter noget som helst af dét - han vil tage en bid af den ved enhver given lejlighed), og jeg har absolut ingen planer om at installere Matemaslik, Rasmus Klump, noget som helst fra Toca Boca eller generelt bare spil af nogen art, der ikke er til mig. Så jeg forudser en iPad, der har installeret WordFeud og nicht's weiter.

My precious. Og jaja - jeg ved godt, at der er mange billedgengangere fra Instagram. Rundstykke. Men det ER jo ikke alle, der er på IG, vel? Jeg ved fx, at min mor ikke er. (Og hun er jo overdrevet interesseret i at se et billede af min nye iPad. Eller ...(!) )

Jeg købte også en læbepomade i går. En lyserød Labello-sag, der formentlig er proppet med parabener, parfume, asbest og sars (den lugter i hvert fald ret syntetisk). Til Øglen. 20 kr., mand, og så var hun bare én stor omvandrende taknemmelighedspakke hele dagen. "Er den til MIG, mor? Mange mange mange tak! Sådan en har jeg LIGE ønsket mig! Hvor ER den flot! Må jeg godt sove med den? Må jeg vise den til T ovre i børnehaven? Vil du prøve den, mor? Nejjjjj, hvor ER den flot!" (x uendeligt) Can't buy me love og alt det der, men nogle gange lykkes det nu meget godt alligevel... (og nej - jeg tror ikke, begejstringen havde været helt lige så stor, hvis jeg var kommet hjem med en læbepomade lavet af hør og spelt i en eller anden ubestemmelig brun farve).

Derudover er der optræk til spændende ting og sager i den der lille kommunikationsbiks, jeg har. Det var som om, at der for alvor kom skred i tingene, da jeg besluttede mig for at droppe dagpenge-sikkerhedsnettet og satse 100 % på det selvstændige. Ganske sikkert tilfældigt, men ikke desto mindre dejligt! Lige så stille begynder jeg at tro på, at det måske godt kan løbe rundt. Jeg bliver aldrig millionær, men til gengæld bliver (og er) jeg fleksibel. Og det er uvurderligt lige nu, hvor ungerne er små. At kunne aflevere halv ni-ni og hente igen klokken 15 - så kan jeg næsten ikke ønske mig det bedre. Særligt ikke, når jeg forhåbentlig kommer til at lave noget, jeg synes, er rigtig sjovt, mens de er af sted. Så kryds lige fingre, ikke?! (Og giv mig et los i r*ven, så jeg kan komme ud over rampen med den præstationsangstfremkaldende opgave, jeg burde sidde og lave lige nu!)

Et billede, der ikke har noget med noget som helst at gøre. Og så alligevel. Stilleben fra trashet køkken med vægge, der står og venter på først en elektriker, så en mørtel-mutti. 

Er der i øvrigt ikke også noget forår i luften? Eller i det mindste bare så tilpas mange plusgrader, at fingrene ikke rasler af, hvis man formaster sig til at tage vanterne af i et nanosekund? Så pyt med, at det øsregner.

I bund og grund går det jo så faktisk meget godt. Bortset lige fra huset. Men det bliver vel godt engang ... (Kan I høre, at jeg har taget Ja-hatten på?)

onsdag den 22. august 2012

Yessss!

Så er der styr på vores midlertidige boligsituation. Ikke et øjeblik for tidligt, hvis man spørger mig, nu når vi gerne vil overtage 1/9. Det er der så cirka også en trilliard andre der vil - studerende, fx - og det er sjovt, som man ikke bliver lagt øverst i ansøgerbunken til en møbleret (jävlagrim, I may add) lillebitte lejlighed (som til gengæld er dyr), når man skriver, at man er en familie med to små børn. Nogen har formentlig en idé om, at børns slid på lejlighed svarer til sådan ca. et år pr. uge, de opholder sig der, og det kan de jo på sin vis have ret i. Men alligevel, altså.

Nå. Men nu kan alle de der børnehadende udlejere bare rende og hoppe, for nu har vi fundet noget andet. Som godt nok kun er halv størrelse af, hvad vi kommer fra, men som til gengæld er billigt. Og - det bedste af det hele! - ligger i stueetagen af den opgang, vi bor i i dag. Fik I dén? Stueetagen. I vores opgang! Mindre plads, javist, men ikke flere trapper til fjerde, der skal forceres med en trilliard kilo på armen fordelt på Varan, Øglens børnehavetaske, pusletaske, samlingen af sten og fjer hamstret på vejen hjem fra børneren, osv. Samme vej til børnehave for Øglen og samme gård. Ajmen altså. Kunne det være bedre?!?

Heldige os, at stuelejligheden står tom og er til salg (og at der ikke rigtig er salg i den). Og heldige os, at bestyrelsen godt vil leje den ud til os på dispensation.

Det bliver en god dag, det her. Det kan jeg mærke. Nu skal jeg bare lige finde en (fysisk) butik, der har to eksemplarer af Varanens højtelskede Sovekanin, som forsvandt sporløst fra vuggeren i går. Og som tilsyneladende er udsolgt over det hele. I dag kan alt imidlertid lade sig gøre, tror jeg, så jeg leder videre...

Det er sådan en fyr her, der er forsvundet. I medium. Ikke i small og ikke i large. Og slet ikke i gigant, men tak for forslaget, legetøjssælgertyper. Og jo, størrelsen betyder noget!

lørdag den 17. marts 2012

Lækker lørdag

  • Nybagte boller
  • Legeplads med hende her og hendes dejlige drenge
  • Café-tur med Øglen involverende en kop kakao på størrelse med hendes hoved og et stykke Oreo-kage (som vist har dækket mit behov for sukker og chokolade i en rum tid dag eller to)
  • Lege "fodboldens kane" (som jeg stadig ikke aner, hvad er, selv om vi angiveligt har leget det pænt mange gange efterhånden) i gården med Øglen, mens HDD og Varan var på besøg hos Farmor. Nogle fordele er der da ved ikke at amme så meget mere...
  • Påbegynde malerprojekter i lejligheden (mig)
  • Nyopsatte skabe - at long last! - i badeværelse (HDD)
  • Lego, Nightmare Before Christmas (Øglens nyeste yndlingsfilm?) og masser af nærvær
  • Varan, der lod sig putte omkring 17.40 - det er åbenbart hårdt at være på tur med far. (Lader lige et kort øjeblik som om, jeg ikke er bekymret for, hvornår han så beslutter sig for at synes, det er morgen i nat morgen tidlig)
  • Overskud til at kysse HDD farvel og ønske ham god herreaften - og rent faktisk mene det, fordi ingen reptiler var ved at skrige vrangen ud på sig selv (reptil nr. 1 var optaget af kulinarisk bedrift bestående af pasta med ketchup, reptil nr. 2 snorkboblede i tremmesengen)
  • Tid til sofahygge med Øglen (der gerne ville se "det med maden" (Masterchef reruns)) og en skål guf. "Rigtigt" guf denne gang - "smumfiduser" er åbenbart det nye sort inden for guf, hvis man spørger Øglen
  • En Øgle, der næsten frivilligt lod sig putte i seng. Og forinden lige belærte mig om, hvordan tandlægen havde sagt, man skulle børste tænder, før hun kyssede og krammede mig godnat og sagde tak for en dejlig dag
  • En lørdag aften uden andre planer end lidt sen aftensmad og en kop kaffe forude
Ahhhh, altså. Så bliver det simpelthen ikke meget bedre. Og i dag er i dén grad katalogiseret i hjernen som en af dem, man tager frem, når de dage, hvor alting ikke spiller helt så godt, banker på. Det burde være lørdag noget oftere...

Øglen i fuld gang med at konsumere kakao. Og den kage, der ikke er Oreo-kagen ligger stort set urørt hen...

Cyklecyklecykle. Noget, Øglen tilsyneladende har lært henne i børneren for nylig. Hun plejer ikke at være så hård til det med pedaler, men nu kører (tøhø) det bare  

Lidt af Lego-samlingen. Som ikke er så stor, men til gengæld kan spredes ret meget ud

 
Smumfiduser. Ignorer Maniske Mors sniksnak

søndag den 11. marts 2012

Handy-Øglen

Nu vi er ved de der produktomtaler, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag har været den glade modtager af en forsinket fødselsdagsgave fra hendes søde faster. Og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at den ramte plet i en grad, så jeg næsten ikke længere frygter for utidige Hvad Skal Vi lave-scenarier i en træt eftermiddagstime.

Øglen siger jo så meget vrøvl, og en dag har hun åbenbart fortalt sin faster, at hun ønsker sig værktøj. Og hvad køber den betænksomme faster så selvfølgelig til Øglen? Værktøj! Og ikke bare sådan noget Handy Manny-knald, hun udså sig i BR på dagen, hvor hun skulle have lagt dræn, og mutti her havde så travlt med at formilde det fastende pigebarn, at hun kunne have forlangt hvad som helst. Næh nej - det her er vist så tæt på The Real Deal, som man kommer, uden at det kan ødelægge liv og lemmer på fummelfingrede reptiler.

Øglen på vej ud i verden med sin nyerhvervede værktøjskasse 

For det viser sig simpelthen, at Bosch laver værktøjssæt til børn, og det var altså sådan et, Øglen var så heldig at score. HIT, I tell you! Der er blevet boret, skruet og hamrebanket hele dagen, og jeg har ikke tal på det antal gange, Øglen har sagt, at hun "liiige går ind og arbejder lidt", og om der er noget, hun skal reparere. Hun har også allerede berettet, at hun gerne snart vil besøge Farfar, og så vil hun have sit værktøj med, så de kan arbejde sammen på hans hus. Det bliver han garanteret glad for, for med et hus fra 1600 Hvidkål er der vel altid et eller andet, man kan sætte en Øgle til at reparere lidt på...

Værktøjskassen

Øglen borer derudad - og det er jo altid rart at få boret et bræt fast til sofaen. Eller nåwet

Så hvad giver man en Øgle, der har alt? Værktøj, åbenbart. Gad vide, hvad Egalia ville få ud af det? Er det mon også negativt med omvendte kønsroller? Skal de udlignes fuldstændigt? Eller hvad er de egentlig ude på?

Nåmn værktøjet har nok været weekendens højdepunkt for Øglen. Og dermed også for forældrene. Selv om café-frokosten med Farfar i dag også er up there på listen over højdepunkter, hvis man spørger mig (og det gør man). Eller de to børnefri timer jeg havde i går med barndomsveninde og hendes nye man (også på café - yay!). Det faktum, at jeg fik løbet uden at dø (jo, sq! Godt nok kun 5 km, og HDD løb 15. Med Sparta. Show-off. Men alligevel...). Eller måske den kokoshund, Øglen og jeg fik bagt i går (der er nogen hjemme hos os, der har set en hel del Rosa fra Rouladegade. Og det er åbenbart ikke mig, for den blev edderhyleme underlig, den hund. Til gengæld smagte den heller ikke særlig godt, syntes de voksne. Men så længe der er sukker i, æder Øglen det, og hendes livlige fantasi kunne også få det til at ligne en hund, så det var jo ren win-losewin). Har også lidt optur over, at vi fik omrokeret i køkkenet, selv om det overhovedet ikke var planlagt, men det er blevet ret godt.

Varanen, hvis eneste bidrag til køkkenomrokeringen var at sidde i sin højstol og obstruere slagets gang. Og spise. Og smile. Og charmere.

Og vejret, da! Det var jo forår i dag, mand! Jeg dristede mig endda udenfor uden mine polarstøvler og hoppede bare i et par gemene Converse. Ahhhh. NU kommer det, det der forår. Sådan for alvor. Kan I også mærke det?

Håber, I har haft en god weekend. Og husk - hvis I mangler en handymand, så kan det være, at Øglen kan klare det for jer. Hun tager betaling i form af kage og saftevand. Kan dog ikke garantere for, at hun ikke ødelægger noget, men øvelse gør som bekendt mester...

søndag den 4. marts 2012

Aaaaand we're back!

Hold nu käften, hvor holder det altså 100 lige at skride nogle dage til Sverige, indlogere sig i noget 70'er-agtig* jagthytte med fuld forplejning og hhv. stå på ski, tage på tur, lede efter trolde i skoven, lægge Danmarks-puslespil (man er vel en lille nationalist?!) om og om igen og spise pandekager til man segner.

Nørde-Øglen er så riiimelig vild med "det svære puslespil". Og var temmelig skråsikker, da hun berettede, at Give og Horsens ligger i Jylland, og Middelfart på Fyn...

Så kan det godt være, at der ikke var skyggen af sne andre steder end på pisterne (men det er jo også der, man har mest brug for det, kan man sige), og at Øglens ski-tålmodighed ikke var den længste, verden har set. Men i den tid tålmodigheden trods alt varede, havde hun en fest, og det er det, der tæller. Turen her var nemlig - ud over at være et kærkomment afbræk i hverdagen - tænkt som en slags generalprøve på næste år, hvor vi har skumle planer om at tage på 'rigtig' skiferie. I lidt længere tid. I en hytte. Sammen med nogle venner. Gerne inden temperaturen siger omkring de 8 plusgrader, så der også er en klat sne at kælke på og bygge snemænd af.

Tack so mycket, men hvor ER al sneen, spørger jeg bare... 

Øglen er som bekendt en bestemt lille dame, så vi havde været noget spændte på at se, hvorvidt hun overhovedet gad at tage skiene på, men det gik uden problemer. Nu fik hun jo også både skibriller og skiundertøj i fødselsdagsgave (sidstnævnte er hun så glad for, at hun først kunne lokkes til at tage det af til fordel for noget rent, da hun tissede i det. Efter 2,5 dage...), og hun har talt om at "stå på skib" i evigheder, så jeg ville da også have undret mig, hvis det ikke havde været et hit. Men man ved jo aldrig med flaky 3-årige.

Og nøj, hvor var hun da bare for kær i flyverdragt, hjelm, miniskistøvler og bittesmå ski. Totalt med på, hvordan man bevæger fødderne, så skiene ikke krydser over hinanden, og med et vovemod man kun kan misunde. (Og forbande bare en anelse, når man bliver pisket frem med en serie "hurtigere hurtigere!", "Cirkeline kører på ski *syngende*" (huh?) og en fanfare af hurra-råb, mens man knokler af sted gennem børnebakkens sne med fartglad Øgle på slæb).

Ski-Øglen i fuldt udstyr

Når vi ikke stod på ski med Øglen (eller - løb på ski - jeg droppede selv at få brædder under fødderne; er ikke særlig habil, så tanken om at skulle begive mig ud i stolelifte og ukendte løjper alene, mens HDD skiede rundt med Øglen og Varanen, var ikke så appellerende. Og et liftkort alene for børnebakken syntes en smule overkill) var vi på forskellige ture i det helt fantastiske svenske forårsvejr. Legede gemmeleg i skoven. Fangede trolde. Samlede pinde. Og legede i jagthyttens fællesrum (fik en anelse sved på panden, da jeg blev beordret til at tegne Peter Plys på ski - dårlig leg, hvis man spørger mig). Så det har været 4 dage i børnehøjde. I en grad så HDD og jeg er gået omkuld ved 22-tiden (senest!) hver aften. Efter at have spist vores lækrelækre middag alt for hurtigt omgivet af grødrester, legetøj, overtræt Øgle (og ditto Varan), synkronputtet og derefter siddet i dæmpet belysning og talt sagte sammen (eller læst - jeg har fx læst en bog. Færdig. Godt nok chick-lit, men alligevel) for ikke at vække reptilerne.


Så afslappende vil jeg ikke kalde det. Det er faktisk forbavsende hårdt arbejde at være på ferie med to børn. Men det er også virkelig virkelig hyggeligt! Selv om jeg lige skulle minde mig selv om, at det var eNORMT hyggeligt, da Varanen den første nat besluttede sig for at vågne kl. 04.24. Og nægtede pure at lægge sig til at sove igen. Og da HDD allernådigst vågnede fra Mandesøvnen ved 06-tiden og spurgte, om ikke "vi" (læs: jeg) kunne gøre noget, så Varanen ikke vækkede Øglen - og resten af hotellet. Da skulle jeg liiiige finde h-ordet frem fra dybet. Men det kom. Sammen med dagslyset og et overdådigt morgenbord. Og ansatsen til en lille sylespids pløk i Varanens mund, som by the looks of it generer ham ad pommern til.

Og nu vi taler om Varanen, så har han bare været så sød! (but of course!) Det der med søvnen har han faktisk også klaret helt hæderligt (bortset altså lige fra den første nat), og generelt virker det til, at Sverige har bekommet ham glimrende. Hvorfor skulle han ellers have groet det meste af en tand deroppe og lagt an til i hvert fald to mere?!

Væg"dekorationer". Kan ikke sige mere om dem end dét. Mangler simpelthen ord...

Søskende 

Og nu er vi så hjemme igen. Og er ikke helt tilfredse med, at det allerede er hverdag igen i morgen. Afbrækket har fået mig temmelig meget ned i gear, og alle de ting, jeg egentlig burde lave (don't get me started, men det er noget med noget a-kasse, noget job, nogle supplerende dagpenge, en hel del siders tekst jeg skylder, og nogle mails, jeg i dén grad burde følge op på) er røget temmelig langt bagud i hjernen. Meeen - kommer tid kommer råd, så vi når det nok. Manana manana eller noget... (Jeg kan ikke finde den der bølge-accent på min &#%€"Mac. Så den må I tænke jer til)


*Altså virkelig 70'er-agtig. Med masser af træ, langhårede væg"dekorationer", funky tapet og gardiner, retro-lamper og seriøs lejrskole-feel. På den fede måde. Og faktisk var det så 70'er-agtigt, at Øglen angiveligt så sig nødt til at bryde konformiteten og den sociale forventning om, at ens ophav benævnes "mor" og "far", så hele turen har hun konsekvent kaldt mig ved fornavn. Sjovt - og en anelse foruroligende, når ens 3-årige gjalder et "A...? Kom lige her, A. Gider du hjælpe mig med det her?" Eller et "Vil du stå på skib sammen med mig nu, A?" Og så videre. Håber, jeg bliver til gode, gamle "mor" igen, når 70'erne har forladt Øglens blod og hun igen er tilbage i det 21. århundrede...

- Postet fra Padden

torsdag den 29. december 2011

Jule-pip

- jeg er her stadig. Ligger bare og suger de sidste dråber julefreds-marinade i mig. Efter juleaften med svigerfamilien og efterfølgende juleferie hos Mårmor og Mårfar, er jeg temmelig meget nede i gear. Så meget, at jeg har været for magelig til at finde min computer frem for at skrive blogindlæg. Har faktisk kun været online for at tæve nogen i Wordfeud (I ved, hvem I er) og gå lidt amokka på Pomp Deluxe's webshop, der havde seriøst billigt tøj. Øglen vil derfor fremover kunne kendes på at være iført PDL-tøj fra top til tå altid... Nåh jo - og så kom jeg også til at købe 3 par bukser online (damn you, udsalg!) og bestille et startnummer til B.T.'s halvmarathon. Må være julemaden, der havde steget mig til hovedet...

Udover at skeje ud online er julen blevet brugt på at konsumere and og flæskesteg i pinlige mængder og at toppe op med kage og/eller chokolade i alle afskygninger. Og at hygge! Bigtime!

Øglen klarede juleaften til ug og opførte sig så pænt, at vi flere gange lige måtte tjekke, at det var det rigtige barn, vi havde fået med. Hun spiste masser af and, viste sine store fætre en ting eller to på "sin" iPad (selv om de nu nok hellere ville have tjekket noget fodbold-agtigt ud end at lære, hvordan man pynter en kage) og sagde pænt tak til julemanden, da han (hun!) kom med en gave inden aftensmaden. Den 'rigtige' gaveuddeling begyndte først omkring kl. 21, men trods træthed var Øglen totalt i hopla. Ligesom Varanen, der først lod sig slå ud omkring 21.30, men der var heldigvis nok af hænder, der gerne ville holde, ae og dikkedikke.

 
JUUUUULEMAND!!!

Vi havde bestemt, at vi ikke skulle give gaver til alle de voksne - kun til én hver. Der var blevet trukket lod blandt alle de voksne, og jeg skulle fx finde en gave til min svigermor. Og så fik ungerne ellers gaver nok til at ekvipere en hel Fætter BR (kompesation much?!). HDD og jeg gav Øglen et løbehjul, og som en lille ekstra ting, som hun kunne lege med uden at skulle udenfor og finde en stribe fortov, fik hun den fine gevinst, jeg var så heldig at vinde ovre hos Flo for et par uger siden. Eftersom Øglen havde talt om ugler og Thomas Tog hele dagen, regnede jeg ikke just med, at køkkenredskaber ville bringe lykke, men jeg skal da lige love for, at det var et hit. Fra hun pakkede gaven op, til vi tog hjem et par timer senere, rendte hun rundt med forklæde og kokkehue på og smed alt muligt ned i sin skål, som hun kunne røre rundt i. Og den dyne, hun fik af Farmor, blev brugt til at bygge hule med og pølse sig ind i. Så således blev de gaver, som de glade givere havde tænkt som mere nyttige end glædesfrembringende, nogle af aftenens største hits...

Røre røre. Liiiidt træt, men ikke desto mindre meget dedikeret, juleaften.

Hos Mårmor og Mårfar blev der holdt juleaften #2 for Øglen, Varanen og deres to kusiner. Med tilhørende julemand. Øglen var ellevild og tilsyneladende helt upåvirket af, at det er den fjerde julemand, hun møder denne december. Uniformens magt? Eller måske bare pakkerne...

Julemand aka vindueskigger aka Mårfar 

Vi kom hjem fra nogle hyggelige juledage i går. Har fået pakket lidt ud, handlet de mest nødvendige ting og ellers slappet af. Øglen, sovende Varan og jeg var i dag på meget kold og temmelig tom legeplads med N og hans mor. I næsten 2 timer. Øglen ville gerne være blevet længere, men mine fødder var ved at fryse af, så jeg måtte agere Onde Mor og slæbe dybt ulykkelig Øgle hjem. Hvor hun faldt i dyb søvn og nappede en 2,5 timers middagslur. Det er ret meget for en, der faktisk helt er holdt op med at sove om dagen, men julens selskabelighed kan vel også blive for meget af det gode - selv for en lille Øgle.

Nu er HDD ved at putte hende i hendes nye 'Storpige-seng'. Hapsede en brugt halvhøj seng på DBA lige før jul, og den blev hentet i dag. HDD slæbte den op og skruede den sammen, og Øglen er pavestolt over at have så fin en seng. Hun overlod dermed frivilligt sin tremmeseng til Varanen, og den er nu installeret i soveværelset som erstatning for den lift, han vokser ud af lige om lidt. Shit, hvor går det altså bare stærkt...

Varanen prøveligger tremmesengen inden puder, bamser og andet hyggenyg kommer i. Og er svært begejstret for musikuro-monstrummet, som han havde ønsket sig - og fået - i julegave...

Øglen og Varanen hygger i hulen under den halvhøje storpigeseng. Med Hello Kitty-lamper (iiddrk!) fra nissen...

Man er da bare en stor pige nu, så man kan sagtens komme både op og ned af sengen. (Og Varanen bliver der, hvor han bliver lagt. Stakkels immobile barn)

Nu vil jeg smide mig i sofaen og læse lidt i den knaldroman, jeg kom til at låne på biblioteket i går, da Øglen havde fået os overtalt til at gå på "'teket". For "Jeg ellllsker 'teket, far og mor!". Med mindre jeg altså falder i søvn. For selv om jeg har fået gode julegaver - en af dem ovenikøbet i form af yderst artige børn - så lå der desværre ikke en pakke med god nattesøvn til mig og Varanen under træet. Tværtimod, faktisk. Gaaaab. Men det kan være, at ibrugtagelsen af tremmesengen varsler nye og bedre sovetider?

Håber, I alle har haft en skøn jul!

lørdag den 3. december 2011

Tror du på julemanden?

Det gør Øglen. Og indtil for nylig var hun decideret rædselsslagen for tanken om ham. (Kan muuuligvis hænge sammen med, at julemandens entré sidste jueaften var noget med noget pludselig opdukken på sneklædt terrasse, kombineret med banken på ruden og dans omkring udendørs juletræ. Noget, vi voksne syntes var ret underholdende, men som nok har virket en anelse skræmmende, når man er knap to år gammel). Men nu er hun vendt på en tallerken og synes, at julemanden er fantastisk. Det er nemlig gået op for hende, at han kommer med gaver, og hvis der er noget, Øglen godt kan lide - ud over kage - så er det gaver.

Den lille nissepige før afgang. Nissehuen blev indkøbt efter første dag i børneren, hvor nissehuer tilsyneladende giver en del streetcred. Vi begik så den fejl at købe den første, den bedste nissehue i Tiger. Den var fyldt med sølvglimmer. Og det ligger nu spredt i HELE lejligheden. Tak, Tiger (!) Bemærk venligst hjemmelavet halskæde, som er kreeret af dagens gave i julesokken. Kl. &#/#€ i morges.

Derfor ville jublen da heller ingen ende tage, da hun stødte ind i hele to julemænd i dag. Først til børnehavens julefest i kirken, og bagefter til jule-halløj på HDD's arbejde. At bedstevennen N også dukkede op til børnehavens arrangement, gjorde det kun bedre - de to gøglede rundt og hyggede helt vildt. Og den fromme Øgle proklamerede da også med høj, spæd barnerøst "Jeg ELSKER at være i kirke. Det er DEJLIGT at være i kirke sammen med N, mor!" Tror dog, hun havde misforstået konceptet lidt, for hver gang præsten sagde noget, ville Øglen vide, om "menneskerne snart skulle spille mere musik?!" Til den efterfølgende dans om juletræet havde hende og N iflg. HDD gjort deres bedste for at sabotere det ved at kaste sig ned på gulvet og trille rundt af grin, så jeg antager, at de hyggede sig. Jeg ammede; derfor andenhånds-betragtningen.

In between jule-arrangementer gik (løb - det var jo VIRKElig sløjt vejr!) vi på den nyåbnede Riccos på Strandboulevarden, hvor Øglen så sit snit til at fortære en hel cupcake (med et bjerg af lyserød frosting) og en kop varm "bokao". Og HDD og jeg så vores snit til at smide benene op og nyde, at Øglen nød at være på café - og et par enkelte træk i vores nye passion Wordfeud blev det endda også til.

Derefter gik turen til HDD's arbejde, hvor det viste sig, at F fra vuggeren pludselig var. Og havde vi troet, at Øglen måske var lidt træt efter ét julearrangement, så måtte vi tro om, da hende og F efter et par æbleskiver (ja, vi har virkelig fyldt hende med nærende sager i dag, kan I nok høre) jernede rundt og gemte sig og spillede med en ballon og generelt bare hyggede max. Der blev danset om juletræ (hvor jeg ikke måtte være med, sagde Øglen - "det er mig og far, der danser!"), og så var der gaveuddeling. Og Øglen nedlod sig endda til at få taget et billede sammen med julemanden.

♫ Øglen har den gren så kær, hvorpå trommen hænger... ♫

Lidt skeptisk, men et billede er et billede

Så det er vist ikke helt forkert, hvis jeg konstaterer, at julen for alvor er skudt i gang i reptil-familien. I en sådan grad, at Øglen ikke havde det store imod at komme i seng klokken 18. For "jeg er så træt, mor og far!" Jamen, så lad gå da. Så får du lov til at komme i seng (men tro nu endelig ikke, at Sovecirkusset er overstået af den grund).

Varanen? Jo, han sov gennem stort set hele dagen. Vågnede lige op og skulle have mad på præcis de tidspunkter, der skulle danses om juletræ (thatta boy!), og skulle også lige have en ren ble, men ellers sov han. Endda også inde på caféen. Så han kan jo godt sove i dagtimerne. Han gider bare ikke i hverdagene, lader det til. Eller også synes han bare, at julen allerede har taget overhånd...

tirsdag den 15. november 2011

Her går det (faktisk) godt

  •  I 7 uger og 5 dage har jeg ikke fået mere end 3 timers sammenhængende søvn pga. amning og andet babygøgl
  • Øglens Sovecirkus kører på overtid herjemme
  • Vasketøjet hober sig op, og nullermændene er efterhånden på størrelse med Øglen, fordi Varanen ikke lige er typen, man lægger fra sig mere end et nanosekund ad gangen. Mm. man altså går en tur med barnevognen. Eller får tinnitus. (Måske man skulle låne lidt af overboens rengøringsvanvid - der bliver støvsuget minimum én gang om dagen deroppe. Mon vores nullermænd er blevet så store, at de borer sig op gennem hendes gulv?
  • Varanen har ondt i maven og falder umiddelbart bedst til ro ved at få sunget lejrbåls- og Jesus-sange lige ned i krydderen (jep; har været en del på lejr i mine unge dage, og meget kan man sige, men de sætter sig godt fast, de sange). Igen og igen og igen
  • Familieslæden er blevet slæbt væk af noget vejhjælp til en "akut-plads" på et værksted (synes måske "akut-plads" er at gøre biler vigtigere end de i virkeligheden er, men hvad ved jeg?!), og noget kunne tyde på, at vi i dén grad har købt den berømte kat i den ligeså berømte sæk
  • Min bpa-fri og øko-agtige drikkedunk er blevet væk i Operation Tøm-bilen-før-tyven-gør-det-den-bliver-bugseret-væk, Og jeg er tørstig! (Og kunne måske bare gå hen til vandhanen med et glas, eftersom jeg er hjemme nu, men det er ikke dét, der er pointen!)
  • Jeg har glemt at købe brød og ost, og vi fik leveret varer i går. Og dobbeltklapperen rimer desværre ikke på indkøbsture
  • Jeg kan stadig ikke passe mine jeans fra før jeg blev gravid med Varanen
Alt dét - og sikkert mere, som har fortabt sig i søvnmanglens tåger - og alligevel synes jeg, at det her Familie på Fire-halløj holder. (Hormoner?)

For selv om Varanen helst vil ligge på armen eller hænge i slyngen (eller brysterne), så er han god og mild og finder sig i det meste. Han smiler meget efterhånden (hvilket gerne udløser endnu en Jesus-sang, så dén har han luret), og han sover fint om aftenen efter maraton-amning. Om natten vågner han godt nok en del, men det er kun for at spise - vi har endnu ikke været ude for at skulle stå op med ham og gå rundt eller lignende; mad og så tilbage i seng. (Skrid, Nemesis!)

Når man er så sød, gør det ikke helt så meget, at man gerne vil være på armen hele tiden...

Og selv om min drikkedunk godt nok er forsvundet, så resulterede Operation Tøm-bilen i fundet af en billedramme fra Øglens værelse (?), en Barbapapa-badebold (punkteret), to Waldorf-dukker, en håndfuld pixibøger og en Schleich-gris. Plus alt det løse som trøjer, startkabler og Øglens lille Fjällræv. Som jeg ikke engang havde opdaget var væk. (Og ja - bilen var temmelig rodet...)

Det kan godt være, at jeg ikke kan passe mit før-graviditetstøj endnu, men til gengæld kan jeg hygge totalt igennem med kaffe og kage. Hvilket jeg i øvrigt skal lidt senere i dag med hende her.

Vasketøjet løber desværre ingen vegne, og det der rengøring når vi sikkert på et eller andet tidspunkt. I stedet kan jeg sætte mig ned på gulvet til Øglen med Varanen klistret op af mit ben eller åndende mig i nakken fra sin skråstol og gå Shane Brox i bedene med usandsynlig interimistisk dukkehus til Øglen. Som uden sammenligning er mit bedste publikum, for tilblivelsen af huset blev iagttaget med åben mund og polypper og et blandet udvalg af "Hvad laver du, mor?" (gad jeg egentlig også godt at vide), "Nejjj, hvor er det FINT!" (løgn, men tak alligevel) og "Må godt lege med det nu, mor?" (but of course - så har jeg ro til aftensmaden). Så her er beskidt og rodet (og vi render snart allesammen rundt i beskidt tøj, hvis der ikke sker noget med det der vasketøj inden længe), men vi hygger os.

Pas på du ikke bliver overhalet indenom, Shane... 

Og Sure Mor har i øvrigt ikke været forbi , siden hun blev kylet ud forleden. Måske fordi Øglemor er blevet lidt bedre til at lade tingene flyde lidt?! Så faktisk er der i øjeblikket ikke rigtig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget...

lørdag den 24. september 2011

Gæt et reptil

Varanen er 2,5 dage gammel nu. Og (selvfølgelig) skøn skøn, skøn! Han knirker som en gammel, hyggelig dør (eller 'Han virker lidt, mor!', som Øglen siger), når han er tilfreds, skriger som en måge, når han er sulten og sover så'n nogenlunde hæderligt (og hermed har jeg sikkert jinxet det totalt, så han fremover kun sover i 7 minutters intervaller). Derudover er jeg sikker på, at han har smilet til mig op til flere gange, så han er altså også ganske fremmelig (hvilket ikke kan undre med de forældre. Tøhø).

Han har stadig masser af mørkt hår (så vi burde måske have holdt fast i, at han skulle hedde Elvis), og han har HDD's øjne og mine ører. Lige nu, i hvert fald. Øglen ligner han til gengæld ikke så meget, blev HDD og jeg hurtigt enige om - altså lige indtil vi smuttede en tur ned ad den visuelle Memory Lane, som billedfilerne på min computer udgør. Vi kunne konstatere, at vores hukommelse ikke er knivskarp, for se lige her (ovenikøbet i samme tøj und alles):

Øglen eller Varanen?

Varanen eller Øglen?

Og apropos Øglen, så er jeg virkelig imponeret over, hvordan hun har taget imod Lillebror (og den styrtregn af storesøstergaver, der har været i hans kølvand). Lige fra hun kom ind ad døren fra "ferie hos farmor" og så Varanen i sin lift, har hun været totalt forelsket. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, hun har sagt "Awwww, hvor ER han SØD, mor og far!" og været ovre og ae og klappe. Hun har sunget improviserede godnatsange for ham og vil gerne dele sine nusseklude med ham. (At hun så også strækker sin gavmildhed til at omfatte tvangsfodring med hhv. rejechips og frosne majs, er en biting...) Dog skal der ikke helt så meget til, før filmen knækker for hende, men indtil videre har det ikke været alarmerende. Og kan, for så vidt, også skyldes, at hun skranter lidt med snot og hæshed.

Ehm... undskyld mig, men hvad er det her for en kørepose-ting? Og klæder huen mig overhovedet?!

Vi gør, hvad vi kan, for at hun ikke skal føle sig overset, og indtil videre har hun og jeg haft 'alene-tid' ved at være ovre og handle (ja, det elsker hun altså), nede og lege i gården og hygge os over aftenbadet. Og i dag hyggede hende og HDD, mens Varanen og jeg var til hørescreening og hælprøve (Varanens debut i (dobbelt-)klapvognen gik i øvrigt fortræffeligt - han sov begge veje og brokkede sig kun over at skulle have skiftet tøj ovre hos jordemoderen. Jeg har stadig ikke heeelt styr på, hvordan man tæmmer én cm tissetrold, som gerne vil tisse alle andre steder end indenfor bleens grænser).

Ae-aeeee

Desuden nyder hun i fulde drag, at familien kommer væltende. I torsdags var det Farmor og Faster. I går var det Mårmor og Mårfar. I dag var det Farfar, og i morgen kommer de så allesammen på samme tid (plus dem, der ikke har været her endnu), fordi undertegnede bliver et helt år ældre. Så det skorter i hvert fald ikke på opmærksomhed. Og måske er det i virkeligheden meget godt, at hverdagen begynder igen med vuggestue og sædvanlig rytme (og måske knap så mange chokoladekiks) på mandag, så hun kan pejle efter sine kendte holdepunkter.

Men det jeg egentlig bare ville sige (med utrolig mange ord), er, at livet som familie på 4 indtil videre holder max! Og i øvrigt tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer på mit seneste indlæg. De varmer og er blevet læst mere end en enkelt gang!

onsdag den 7. juli 2010

I de store skove nær ved SiiiiiljanSØen!!!

2½ dage. Så er jeg den, der er smuttet på ferie! Øglen, HDD og jeg skrider til Småland, hvor vi i hele to uger skal nyde skovens dybe stille ro *nynner* i og omkring ét stk. ødegård.

Og når jeg skriver ødegård, så mener jeg virkelig ødegård. Ok, der er godt nok elektricitet og rindende vand, og rygtet vil vide, at der er installeret bruser og et 'rigtigt' toilet, siden vi var der sidst*. Hvis det bare var mig og HDD, der skulle af sted, ville jeg godt kunne overleve med friluftsbad (selv om jeg er så lidt outdoorsy, som man bliver), men når Øglen nu er med, orrrrker jeg ikke at skulle udenfor, hver gang der er noget, der skal vaskes eller en nødtørft, der skal forrettes.

Men ja. Rindende vand. Træk og slip. Elektricitet. Og så stopper de moderne bekvemmeligheder også helt og aldeles. Selv om der er en radio, er det så som så med signalet (hvem gider i øvrigt også høre svensk radio?!). Tv er der overhovedet ikke, ligesom internetforbindelse er en by i Rusland. Måske de faktisk aldrig rigtig har hørt om internet, helt derude midt i de store skove (nær ved SiiiiljanSØEN *nynner igen*. Også selv om ødegården overhovedet ikke ligger i NÆRheden af Siljansøen. (Den ligger iflg. Google i Dalarne). Det er bare en god sang. På den sørgelige måde). Hvis man står på ét ben (meget vigtigt!) og drejer sig hid og did på det højeste punkt omkring huset, er der til nøds telefonforbindelse, men så stopper det teknologiske fremskridt også.

Altså er der meget elektronisk underholdning (tidsfordriv?), som jeg ikke kommer til at kunne benytte mig af i mange mange dage. Til gengæld er der så kvadratkilometer efter kvadratkilometer spækket med blåbærbuske, små krat fyldt med vilde hindbær (eller "himba", som min fransklærer i gymnasiet altid sagde) og en skøn skøn skovsø (ikke Siljansøen!) 10 minutters kørsel fra ødegården. Der er også en pejs, der er knaldhyggelig at tænde op i - også selv om det forhåbentlig er dejlig lunt - masser af kryds og tværs'er og et nyt spil Scrabble. Og måske noget Yatzy. (Hvis jeg selv skal sige det, er jeg riiiimelig hardcore til begge spil, så der er lammetæv i vente til ham HDD). Og så er der ro og fred til at kunne nyde Øglen (og HDD) i 14 dejlige dage, uden liiiiige at skulle ordne et eller andet praktisk, tjekke noget på nettet eller ringe til alle mulige og umulige. Jeg glæder mig som en lille dreng, og selv om de første dage sikkert byder på voldsomme informations-abstinenser, ved jeg af erfaring, at det hurtigt går over, og at jeg relativt hurtigt kommer ned i et m a j e t lavt gear.





















Hov, så sneg der sig sør'me lige en overbelyst sommer-Øgle med i indlægget...

Så fredagen kan faktisk ikke komme hurtigt nok! Samtidig må den dog ikke komme ALT for hurtigt, for der er lige en trilliard ting, der skal pakkes ned i tasker, som LilleBitte-Bilen skal fores med. Og inden tingene skal pakkes i tasker, skal vaskemaskinen på seriøst overarbejde. Jeg er slet ikke begyndt at tænke i detaljer omkring, hvor mange ting, vi skal have med til 14 dage - Øglen er kendt for at forbruge rent tøj, som vi andre forbruger… hm… ilt… Hun bruger i hvert fald MEGET. Og legetøj. Er nemlig ikke helt sikker på, at Øglen sætter pris på naturskønhed i helt samme grad, som sin mor og far. Og badetøj. Og spisegrejer. Og dyner, puder og bamser. Og… Argh, nu kom jeg til at tænke på det alligevel.

Nå, men der er en del, der skal nås inden fredag, og der er også en 1.456 småopgaver på arbejdet, der skal lukkes, og så lige et vennepar, der skal ses, inden de deler sig og bliver til tre. Hun har termin i dag, så hun er bogstaveligt talt bristefærdig. Spændende! Og syret, at når vi kommer hjem fra ferie, så har de en lillebitte baby. Det er så vildt, altså, og jeg kan stadig huske - hell, jeg bliver af og til stadig ramt af - den surreelle følelse af, at det her nu er ens barn, som man gerne må tage med hjem fra hospitalet/ferie/café mv., og at kræet er kommet for at blive. Wow.

Der bliver i sagens natur ret stille her på bloggen i de næste par uger, men jeg vender stærkt tilbage, når jeg igen ramler ind i civilisationen. Indtil da må I have en fantastisk sommer - glæder mig til at læse med hos mange af jer og se/høre/læse, hvad I skal bruge sommeren på.

*Når jeg sådan skriver det ned, kan jeg godt se, hvordan nogen kunne få det indtryk, at der faktisk overHOVEDET ikke er tale om ødegård i gængs forstand, men der ER altså rimelig primitivo. Nå.

lørdag den 26. juni 2010

Ahhhhhhh!

Hej sommer!

Jeg ved ikke helt, om jeg tør tro på, at sommeren endelig er kommet, men solskin er solskin, og når det endelig er her, skal det f*nnarme også nydes. Så det er det blevet. I fulde drag.

Øglen og undertegnede - som ikke er i familie med Quasimodo, selv om vind og kjole gør sit for at modbevise det

Øglen har været på græs både i går og i dag, og (måske ikke overraskende) hun ellllsker det! Sidste nye hit er, at hun går tur med sin klapvogn - vældig smart, eftersom den lille diva på ingen måde gider sidde i den (til trods for - eller måske på grund af?! - gøgl og overtalelser fra far og mor). Hvis det ikke var for barnevognsselen, ville hun være faldet ud af den omkring 160 gange (mindst!) i dag alene, så vi takker et lyst hoved for i sin tid at have opfundet noget til at spænde små egenrådige bæster fast med.

Tagterrasse-sushi. Bemærk venligst ejendomsmægler-kigget til vandet ;-)

Billede lånt fra aok.dk

I går sneg HDD og jeg os op på tagterrassen med sushi (og dåseøl!), efter Øglen var blevet puttet. Længe leve fredage - og babyalarmer. At kunne sidde ovenpå Kbh og nyde solen og lytte til de ny-udsprungne studenter er faktisk slet ikke så dårligt (ok, de studenter, der havde en vogn med et horn, der lød som en luftalarm, var ret belastende, men dem, der bare hujede og dyttede almindeligt var meget hyggelige. Prøver at lade være med at tænke på, at det er 13 - TRETTEN - år siden, jeg selv blev student. Gisp!).

I dag har jeg så stiftet bekendtskab med Frederiksdal Fribad.  Bortset fra underlig mangel på puslepladser (der er ingen overhovedet?!), er det et helt fantastisk sted - superbørnevenligt (og derfor er det da også ret mystisk, at der ikke er så meget som et eneste lillebitte puslebord) og meget meget smukt. Så hvis nogen skulle komme på de kanter, kan det virkelig anbefales at slå et smut forbi.

 Billede er lånt fra http://www.be-fashionable.com/product.asp?product=1578

Indtil videre har jeg altså fået fyldt godt op i hygge- og soldepoterne. Forkælelsesdepotet er heller ikke gået ram forbi - HDD har givet mig både roser og de her fine øre(n)ringe. Ikke på grund af noget særligt. Bare fordi. *smeltesmelte*

Og weekenden er ikke slut endnu. En hel dag - forhåbentlig med masser af solskin - venter forude. What's not to like?! Håber, I nyder vejret - og hinanden. Vi blogges ved!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...