Viser indlæg med etiketten god service. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten god service. Vis alle indlæg

fredag den 6. marts 2015

Om god service

For flere år siden fik jeg et par sælskindsluffer af HDD i julegave. Jeg anede ikke, at jeg ønskede mig sådan et par, men sådan er det som regel med de bedste gaver, synes jeg. Siden har jeg og lufferne været uadskillelige i årets kolde måneder, og mirakuløst nok er det ikke lykkedes mig at tabe/miste/glemme dem, som ellers har været tilfældet med så mange andre vanter, luffer og paraplyer gennem tiden. Indtil i går altså. Hvor jeg på vej på jobbis havde hovedet så fyldt med alt andet end små, lådne ejendele (og desuden pludselig fik travlt, da jeg så fra bussen, at mit tog var parat til afgang).

Jeg nåede toget, men glemte altså lufferne - fandt jeg ud af en hel halv time senere, hvor jeg dels skulle bruge dem, dels havde fået styr på noget af alt det, jeg havde hovedet fyldt med. Og desuden havde en kop kaffe inden for snarlig rækkevidde.

Nooooo!

Medgivet - lufferne har set bedre dage. Enkelte steder kan man se foret titte gennem skindet, og hvis de stadig havde været en (eller flere?!) sæler, skulle de(n) klart i behandling for skab, eller hvad nu sæler end kan lide af, der får dem til at tabe pelsen pletvis. Men de er gode og varme, og jeg elsker dem, så jeg var ikke parat til at give op.

Lidt detektivarbejde gjorde det klart, at man ikke skal ringe til Movia, selv om det er en af deres busser, man har kørt med - man skal finde ud af, hvilket selskab, der kører med den specifikke busrute. Vi takker forsynet for iPhones og 4G-forbindelser, for det lykkedes at finde frem til de rigtige, og optimistisk (nogle ville måske kalde det naivt) ringede jeg op.

Jeg fik fat i en flink fyr, der - efter at have spurgt til busruten - stillede 1.000 kr.-spørgsmålet: Hvordan så chaufføren ud? Det kunne jeg pinligt nok ikke svare på! Jeg hilser ellers altid på chaufføren og vil vove at påstå, at jeg til enhver tid vil kunne beskrive ham eller hende på den ene eller den anden måde - om ikke andet så ud fra etnisk herkomst, som Flink Fyr også spurgte til. Men mit hoved var som sagt alle andre steder, så her var den altså glippet. Dog kunne jeg huske, at det var en mand #flot(!), hvilket snævrede feltet ind til to afgange. Som Flink Fyr kaldte, mens jeg ventede i røret. Der var ikke bid hos Første Chauffør, men sør'me om der ikke var det hos Anden Chauffør! Så første nyhed var, at lufferne var i god behold. Næste gode nyhed var, at Flink Fyr lod sig overtale til, at jeg hentede lufferne i dag - ved gårsdagens påstigningsstoppested - i stedet for at valfarte til Avedøre Holme, hvor bussernes garage er. Jeg er sikker på, at der er dejligt derude, det er bare pænt langt hjemmefra. Så 8.28 i morgen stod jeg troligt og ventede på, at mine luffer blev kørt tilbage til mig, deres rette ejermand. Med ungerne i kassecyklen og en lille erkendtlighed til den rare chauffør som et tak for hjælpen.

Jeg kunne ikke finde Merci-chokolade, som jeg ellers syntes var passende på en dejlig corny måde, men de her kunne også bruges ...

Lufferne er nu hjemme igen, og mine hænder har atter fået varmen. Men fremover, hvis jeg ledes til at tro, at den gode service - og medmenneskeligheden i det hele taget - er død og borte (for det er der i dén grad nogle butikker, der gerne vil have en til at tro. Åbenbart), vil jeg tage luffeoplevelsen frem fra gemmerne og tænke, at det heldigvis ikke passer. Nogle steder lever begge dele i bedste velgående - og mange tak for dét!

torsdag den 8. april 2010

God service

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, at Post Danmarks service lader noget tilbage at ønske. Ikke nok med, at de er dyre (hvad sker der for, at det koster 60,50 for at sende 2 x påskeæg = 800g?!), de er også langsomme og mega-ufleksible. Og nu jeg er i gang, vil jeg da også lige give deres hjemmeside et skud for boven. Generelt synes jeg, det er rigtig nemt at være sur på Post Danmark. Og derfor ved jeg da heller ikke helt, hvad jeg skal stille op med den telefonsamtale, jeg havde i morges…


Mig: Hej, det er A_____

Fremmed mand: Ja, hej!

Mig *spørgende*: Jaeh?

Fremmed mand *utrolig frisk*: Ja, hej, det er pakkeposten! Jeg står her uden for din opgang og vil bare høre, om du er nogenlunde i nærheden, så du kan få din pakke i dag?

Mig *befippet*: Æhm… Øh… Nej, desværre.

Fremmed mand, nu identificeret som pakkepost: Nå, det var ærgerligt. Kommer du hjem sådan inden for en overskuelig fremtid, for så kan jeg bare svinge forbi senere?

Mig *befippet OG forvirret*: Øhbøh, hm… Nej, der er først nogen hjemme efter kl. 15-16 stykker.

Pakkeposten: Ja, det er lige sent nok. Hvornår tager du af sted om morgenen, for det kan være, at jeg kan nå at fange dig i morgen tidlig?

Mig *seriøst forvirret*: Øhhhhhhm. Smutter ved 7.30-8-tiden. Men kan du ikke bare putte pakken i døgnposten?

Pakkeposten: Der er der vist ikke plads til den, og den kræver også en underskrift. Hm. Kl. 8 er lidt for tidligt i morgen. Men hvis du kan strække den til 8.30, så kan jeg komme med den dér?

Mig *overrasket*: Gider du dét? For jeg kan godt strække den til kl. 8.30, men heller ikke senere - har møde kl. 9 i den totalt anden ende af byen (totalt unyttig information for pakkepost, men jeg plaprer, når jeg er forvirret).

Pakkeposten: Dét siger vi. Det er godt nok ikke min rute normalt, men jeg kommer forbi med den. Og så får du også din pakke i morgen tidlig i stedet for, at du først kan hente den på posthuset i morgen eftermiddag eller måske endda først lørdag.

Mig *benovet*: Arj, det er da totalt sødt af dig. TAK skal du have. Vi ses i morgen.

Pakkeposten: Jep, vi ses. Harjharj.


Hvad handler dét nu om?! Jeg er vant til sure postbude og elendig service, og så oplever man det her? Det er da konge service! (og så vil jeg ikke tænke for meget over, hvor han mon har mit telefonnummer fra). Måske han kan fornemme, at jeg VIRKElig har heppet på Post Danmark de sidste par dage, fordi jeg majet gerne vil modtage den pakke, han nu futter rundt med. Jeg har nemlig været slem og brugt de absolut sidste af mine restskatte-penge (og lidt til):



 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Og eftersom jeg allerede har solgt min nuværende mobil, har jeg seriøst brug for at modtage pakken. Helst i går. Skal ned og sende den gamle mobil til køberen senere i dag, og efter morgenens oplevelse lover jeg at lade være med at stå i den laaaange kø og i smug at tænke, at Post Danmark enten smadrer pakken eller stjæler den, inden den når frem. For hvis købers postbud er bare halvt så serviceminded som 'mit', så skal den nok ankomme i fin stil.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...