Viser indlæg med etiketten graviditet. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten graviditet. Vis alle indlæg

torsdag den 29. september 2011

Happy dance!

Prø' li' å gæt, hvad posten havde med i dag (ud over lokalavisen og et takkekort fra et bryllup, altså)?! Min vandrejournal! Og scanningsbillederne af Varanen! Og den der seddel om, hvordan fødslen forløb! ALT det, som jeg opdagede forleden, var blevet væk, og som jeg tudede øjnene ud over. (Arj, ok - der mangler sådan et lille tillykke-kort fra Rigshospitalet med stempel på, men det overlever jeg nok)

Juhuuu - hej, papirer (som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge til, men som jeg ikke desto mindre har planer om at gemme for evigt)

Der var simpelthen sket det, at jeg havde glemt papirerne på det dersens barselsambulatorium, hvor vi var til hælprøve og hørescreening i lørdags. Og så havde de sendt papirerne til en, der hed noget, der i mistænkelig grad kunne minde om mit navn. Som også havde født d. 22. september. Og som nu har været så sød at eftersende papirerne til mig. Hurra, altså - nogle mennesker er bare enormt søde! (Og så har man måske en fornemmelse af, hvor meget sådan nogle papirer kan betyde, hvis man selv lige har født og er fyldt med hormoner).

Så jeg har danset happy dance i dag (efter jeg havde hormon-tudet lidt af glæde). Lige altså indtil HDD stak af for at reparere familieslæden og jeg dermed fik min debut som "alenemor" til begge reptiler. Så var der ikke tid til at danse mere. Men jeg er stadig glad!

(Og nu skal jeg så finde på en anden undskyldning (med mindre "hormoner" er undskyldning nok) for at tude i tide og utide)

torsdag den 22. september 2011

Hej Varan!

Jeg ved ikke, om det var Lykkes Faxe Kondi-og-hindbærsnitte-kombo, der virkede. Eller om det var den Half-baked (bemærk ironien i at æde noget, der hedder half-baked, når man er gået 5 dage over tid) Ben & Jerry's HDD hentede i 7-Eleven. Eller om det bare var de højere magter, der a) syntes, det var synd for mig, b) ikke længere gad høre på mit utålmodighedsbrok.

Lige meget - så længe, der bare var en af delene, der virkede. Og det var der. For her har vi Varanen i egen lave person. 52 cm, 4252 gram og født kl. 06.51 i morges.

Varanen i løvedragt og folkevognsdyne - 6 timer gammel

Han er helt helt perfekt - har masser af mørkt hår (også på ryggen - det må være fra HDD's familie), de sødeste ører, en lille fin mund og en god portvinsnæse (igen - det må være fra HDD's familie). Elastikker på arme og ben er der også et par stykker af allerede, og generelt er han bare lige til at spise!

Vi fik lov til at blive var på Rigshospitalet til omkring 10.30, hvor jeg var blevet trykket på maven et irriterende antal gange af forskellige jordemødre, været i bad, haft Varanen lagt til, undret mig over, hvordan i al verden det nu lige kan gå til, at man kan gå rundt og være tyk i 9 måneder (plus det løse bagefter, 'ing?!) og så pludselig have produceret en baby, igen hilst på fornemmelsen af, hvordan det må føles, når der har kørt et IC3-tog direkte igennem ens skræv, beundret vidunderet sammen med HDD, spist fødselsdagsbordet (eller det, der var på det), osv. osv. Kort sagt; været så hyper, som man faktisk kun kan være, når adrenalinen suser gennem årerne, og man til trods for massiv søvnmangel ved, at man ikke kan sove foreløbig!

Nu er vi hjemme, og Øglen er lige på trapperne. Glæder mig SÅ meget til at introducere hende for Lillebror (og er kun lettere bekymret over - indtil videre - hvor længe hun mon bliver ved med at tale til min mave, som på ingen måde er blevet mindre til trods for, at Varanen nu ligger i liften). Storesøstergaverne er linet op, og HDD har været i Netto for at købe en familiekasse med is til at formilde eventuelle opkørte gemytter. Men mon dog, at vi må ty til bestikkelse... Varanen snorksover - er blevet totalt mælkedopet af de halvanden dråbe råmælk, han tilsyneladende kunne suge ud af mig.

Måske jeg skulle benytte freden og roen til at få en lille lur, men jeg er stadig lidt hyper (og prøver i øvrigt at tackle alle efterveers moder - hvorfor er der ikke nogen, der sådan rigtigt har fortalt, hvor nas det gør med efterveer som flergangsfødende?!), så det bliver næppe lige med det første. Men jeg ville bare lige give jer et heads up på, at Varanen nu er in da house. Og tak for al jeres hepperi - kan jo også være, at det er det, der virkede!

Vevika - du fik ret. Han kom ud til os torsdag. Hvis du nogensinde kommer i bekneb for job, burde du starte sådan en spåkone-gesjæft...

tirsdag den 20. september 2011

Drastiske midler

... Ja, når han ikke kommer frivilligt, ham Varanen, så må man jo tage de drastiske midler i brug. Derfor var jeg forbi 7-Eleven på vej hjem fra Øgle-afhentning for at købe Faxe Kondi og en hindbærsnitte. Det virkede for Lykke, så nu skal det stå sin prøve hos mig også. (Og når det endelig skal være, så er det jo ikke det allerværste, man kunne indtage).

 

Det er dog ved at være en del timer siden, at kombo'en blev indtaget, og der er ikke tegn på noget som helst endnu. Måske fordi jeg ikke har drukket al Faxe Kondi'en? Måske fordi jeg delte snitten med Øglen? Det må være derfor - jeg har simpelthen ikke fået sukker nok! Så nu er HDD sendt i kiosken efter Ben & Jerry's. Absurde mængder sukker må være lige det, der skal til, for at lokke Los Varanos frem...

Og ja - Øglen er naturligvis blevet puttet. Det skal jo ikke gå ud over hende, at jeg i ren og skær desperation vælger at svælge i sukker, vel?! *Ahem*

mandag den 19. september 2011

Mens vi venter, #2

Om jeg føder? Om jeg har født? Om jeg har veer? Om... Næh nej - han lader vente på sig, ham Varanen.

I stedet har jeg så haft mulighed for at deltage i familie-fødselsdagsbrunch i går (gæt selv, hvor mange gange, der blev spurgt, om jeg ikke snart skulle føde), bage brød, hækle Varan-vesten færdig sammen med nogle virkelig skæve paddehatte, spise frokost med veninde på Pixie, handle, cykle ind til Vuggeren efter Øglen (og i øvrigt konstatere, at det er vanskeligt, men ikke umuligt, at komme frem i cykel-VM-land på ladcykel) og lege i gården med Øglen (ok, mit bidrag til legen bestod primært i at fodre Øglen med chokoladekiks, men vi hyggede).

Ingen af tingene har imidlertid været spændende nok til, at Varanen gad komme ud og være med, så jeg må finde på noget andet i morgen. Med mindre, det altså bliver i aften/nat, der sker noget. Der er jo nok ikke så meget andet for end at vente i gru spænding.


Øglen og Kastanjerne (i posen). Tvunget i en af de hjemmehæklede...

I øvrigt er den zen-agtige ro så småt ved at være på retræte. Gider snart ikke det her slæberi / plukkeve-halløj / leven i limbo / find selv på flere mere. Og vi skriver altså 40+4 i dag. Ikke, at jeg tæller. Eller nåwet...

lørdag den 17. september 2011

Mens vi venter på Varanen

Ja, jeg har så ikke født endnu. Overhovedet ikke. Til gengæld har jeg vist fået noget feber-noget, som sammen med min yderst insisterende spritter-hoste får hele mit kadaver til at føles noget til rotterne. Eneste lyspunkter i dén sag er, at det tilsyneladende kan slåes så'n nogenlunde ned med Pamoler, og at der er en lillebitte sandsynlighed for, at Varanen måske kan blive hostet ud i stedet for at skulle ud den anden vej...

Men det er ikke ynk det hele. Har på mystisk vis slået mig til tåls med, at Varanen jo først kommer, når han selv synes, så nu har jeg besluttet at få det bedste ud af det (kan være, at jeg tjekker ind igen i morgen med en GANSKE anden holdning, men lige for nu er det altså sådan, landet ligger). Så udover, at jeg brugte det meste af dagen igår på at sove, være til jordemoder og så lige få en forsmag på, hvor belastende det bliver at få fragtet Øglen til og fra vugger med det offentlige i næste uge pga cykelmyg-løb, så har det faktisk været nogle rætti hyggelige dage (arj, ok - i går var faktisk ikkes så hyggelig, fordi jeg var så g*ddamn træt, men i dag har været hyggelig).

"Ikke ud, mor. Det er koldt og det blæser. Blive i Store Cykle!"

HDD's og min kastanjefangst (som Øglen naturligvis har taget ejerskab over)

For det første har vi indført et nyt aftenritual herhjemme med Øglen. Primært forårsaget af, at hun i den sidste uges tid har nægtet at gå i seng og har vekslet mellem gråd og tænders gnidsel og total bandit-opførsel, der består i at tæske rundt i lejligheden og slæbe alt slæbebart legetøj med i seng - afbrudt af enkelte, ret uhyggelige, muhahahah-grin inde fra hendes værelse. Altsammen meget sødt og sjovt, hvis det ikke lige var fordi, det enkelte aftener har stået på i ikke bare en eller to timeer, men op til tre af slagsen. Suk. Så der måtte nye boller på suppen, og nu får vi simpelthen aften-te alle tre. Øglen får en god, mælket variant, og HDD og jeg får den rigtige slags. Hvis man er en sulten Øgle, får man også en riskiks eller lignende, og så kan vi sludre lidt om dagen (eller høre på totalt langt ude røverhistorier fra Øglen, der som regel handler om 'John og Poul', vores karismatiske, men lidt uhyggelige - i hvert fald, hvis man er Øglen - beboere på det store maleri i køkkenet). Synes ikke, det bidrager specielt positivt til Øglens nattesøvn (endnu), men det er smadderhyggeligt, og så betyder det mindre, at hendes natble forleden morgen var så tung, at indholdet var emigreret ud på madrassen. Og dynen. Og et bredt udvalg af tøjdyr.

I dag lod Øglen os sove til kl. 9 (!?), fraregnet de 10 min. i nat, hvor hun kom ind til os for at sove, og hvor jeg liiiige skulle ind og hjælpe hende med at finde hendes sut, og derefter har vi bare storhygget. Samlet kastanjer ved Søerne (eller ok - HDD og jeg samlede kastanjer, mens Øglen sad i ladcyklen og beklagede sig over, at det blæste), tjekket planter (og brosten og blishøns og stisystemer) ud i Botanisk Have (det var et HIT at være derovre med Øglen - gad vide, hvorfor vi ikke har været derovre før) og drukket 'varm kao' på Café Citron. Øglen opførte sig eksemplarisk og var vist lidt benovet over at få en hel kop kakao for sig selv.

 Meget fascineret af sovende and (som mesterfotografen her naturligvis ikke har fået med på billedet)

   
Stor bro, lille Øgle
Senere tog Øglen og jeg en lur sammen i dobbeltsengen, og mens Øglen sov videre (i 2,5 timer!?), spiste jeg muffins på Kaffeladen med en gammel kollega. Og nu er det aften. Uden det mindste tegn på Varan. Men så kan jeg måske nå at få hæklet den meget skæve Varan-vest færdig, som jeg gik i gang med i går.

Mmmm. Varm 'kao! 

Summasumarum: jeg er stadig utålmodig, men der er også en masse ting, der sagtens kan lade sig gøre (og som måske endda er lidt nemmere) uden Varanen, og som faktisk er ret hyggelige. Såeh - intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...

- Postet fra Padden

torsdag den 8. september 2011

Kom så!

39+0. Kom nu ud, Varan! Tykke Mor er... ja, først og fremmest tyk, men også træt og efterhånden en kende utålmodig. Læg dertil et vist mål erindring à la "hey - var der ikke noget med, at det gjorde HERREnas at have veer?" og et enkelt "kan man mon nå at ombestemme sig, så man faktisk overhovedet ikke behøver at føde - eller kan man alternativt blive lagt i fuld narkose fra omkring nu, til Varanen er her?!" - så er vi ved at have summen af min hjerne i disse dage.

Når det er sagt, så må Varanen egentlig godt hænge på aftenen ud. Er nemlig alene hjemme med Øglen, eftersom HDD er på herretur. Noget med en restaurant og nogle gode venner. Men uden helt så mange øl, som der først var lagt op til. Ikke, at det er mig, der har været Mutter Skrap, men HDD har helt af sig selv ræsonneret sig frem til, at han egentlig helst vil være ædru, hvis nu Varanen skulle finde på at komme ud og sige hej (man ved bare, at jeg kommer til at gå 3 uger over tid...). Men jeg under ham nu en aften uden kæreste, barn og/eller fødsler, så: bare til i morgen, ik' lille Varan?!

Øglen og Varanen. Godt nok i sidste uge, men jeg er ikke blevet mindre siden...

Det er stadig hyggeligt at være på barsel uden baby, men som sagt er jeg ved at være så tung og træt, at det trods alt har mistet lidt af sin appel. Skal dog ikke brokke mig over, at det var muligt at hente Øglen tidligt fra Vuggeren i dag. Øglens stue har nemlig været på tur i Dyrehaven, og derfor var der venligt - men bestemt - blevet opfordret til, at man kom og hentede sit afkom "omkring kl. 13". Allernådigst kunne man komme og hente efter den i dagens anledning forskubbede middagslur, men opslaget lod kraftigt skinne igennem, at det klart var i barnets tarv, at det blev hentet "omkring kl. 13". (Eftersom jeg er på barsel, og det ikke var noget problem for mig at hente tidligt i dag, har jeg ikke hidset mig synderligt op over opslaget, men jeg kan altså ikke lade være med at tænke på alle dem, der ikke lige kan tage en halv fridag for at komme og hente afkom, og som derfor - godt nok indirekte, men alligevel - kan føle sig stemplede som Dårlige Forældre...)

Jeg var tidligt på den - har lidt svært ved at bedømme, hvor lang tid jeg skal bruge på at komme fra A til B for tiden - men det viste sig, at Dyrehave-delegationen netop var ankommet, så jeg kunne bare skovle Øglen op i klapvognen og begive mig i Nespresso-butikken. Derefter syntes jeg, det var en knaldgod idé at gå til Østerbro, men omkring Botanisk Have nægtede min krop at bevæge sig mere, så vi nappede en bus. Ikke, at Øglen opdagede noget - hun var gået ud som et lys - men så var der tid til en croissant og en hindbærsaft (er der ikke noget med, at hindbær skulle være ve-fremkaldende?!) i mit hood, inden turen gik op til 4. sal.

Resten af dagen er gået med at hygge med Øglen. Hun blev lokket i bad, mens jeg fik gjort badeværelset semirent, og efter aftensmaden (hvor hun heldigvis bare forlangte en ostemad, så jeg slap for at kokkerere) har vi i fællesskab lagt an til AC's gulerodsboller, som så bare skal i ovnen i morgen tidlig. Nammenam. Og så har vi lavet puslespil. Dét er et aktivitetsniveau, der passer Tykke Mor, skulle jeg lige hilse og sige...

Dyb dyb koncentration

Næsten færdig

Nu ligger Øglen i sin seng med et glas mælk, et stykke "hækbrø" og Den Store Pippi-bog, og jeg hvaler den på sofaen. Og kigger surt på den store pose garn, jeg kom til at bestille i morges (og som min garnpusher simpelthen kom og afleverede - in persona - små tre timer senere. Dét er da service). Bare fordi jeg manglede ét garnnøgle i én bestemt farve. Og så greb det pludselig om sig, og pludselig har jeg forpligtet mig (heldigvis kun over for mig selv) til at hækle veste og huer til jeg segner. Så jeg gentager: kom ud, lille Varan! I morgen - så kan jeg nemlig se "For lækker til love" - min nye yndlingsaversion - i aften...

onsdag den 7. september 2011

Held i uheld

Nåm', de der nemlig.com var forbi i går med en god, blandet landhandel af varer. Det er jo altid dejligt at få fyldt op i skabe og skuffer - ovenikøbet uden at skulle slæbe.

Men se nu her, hvad der lå sammen med de danske æbler, det økologiske mel, alle bleerne og de andre kedelige ting:

 

Altså, jeg ved godt, at jeg ikke selv er helt uforskyldt i slik-leverancen. Men jeg købte altså kun 4 poser (tilbud, I ved). Ikke 7 (hvoraf 3 af dem er Tyrkisk Peber). Ikke desto mindre stod der 7 poser slik på fakturaen, så den må jo være god nok. Hjemmesiden var altså også lidt træg i det, da jeg bestilte varer forleden. Og da jeg er en kende utålmodigt anlagt, kan jeg jo nok godt være kommet til at klikke en gang eller tre i arrigskab, før den registrerede... ja, tre... poser Tyrkisk Peber.

Altid noget, at det var ved slikket, at trægheden satte ind. Ville have været svært kedeligt, hvis det var den frosne spinat, der var kommet mange pakker af.


 Noget af slikket er netop blevet fortæret. (igen: det ER mærkeligt, at jeg har fået en ekstra røv!)  Men bemærk venligst æblet også...

tirsdag den 6. september 2011

De små ting

38+5, og utålmodigheden er ved at snige sig indenfor hjemme hos os. Eller i hvert fald hos mig. Synes, at det er begyndt at blive mere end almindeligt besværligt at være mig, og en hurtig liste viser da også, at der er nogle punkter, som klart kunne trænge til forbedring:
  • Jeg sover ikke særlig godt om natten - hverken når Øglen kommer snigende, eller når hun bliver inde hos sig selv
  • Der skal ikke ret meget til at gøre mig træt
  • Jeg kan simpelthen ikke få mit korpus bugseret op og ned fra gulvet for at lege med Øglen
  • Jeg sover ikke særlig godt
  • Der skal ikke ret meget til at gøre mig træt
  • Jeg sover ikke særlig godt
  • Get the drift?!
Derudover kunne nogle af de billeder, der blev taget af mig bagfra forleden, afsløre, at jeg har fået en ekstra r*v! Stoffet i mine tidligere så relativt løse preggie-pants må nu kæmpe for førligheden ved at klynge sig fast til min bagside på højst uelegant vis. Og ja, de +18 kg skal jo sidde et eller andet sted, og nej, godt nok har jeg aldrig hørt til dem med den mindste po-po, men det her er da helt vildt. Så Varanen må godt komme ud meget snart, så jeg kan få nattesøvnen og en normal røvstørrelse tilbage. S'il-vous-plaît!

Men selv om jeg klynker, er det jo ikke helt skidt det hele. Har selvfølgelig været inde på lyksalighederne ved konceptet Barsel Uden Baby tidligere, men der er kommet flere gode ting til alene i dag. Lad mig nævne i flæng:
  • Solen skinner!
  • Øglen gik hele vejen til og fra hhv. tog og vuggestue, da jeg afleverede hende i morges. Helt uden klapvogn
  • Øglen sang en (selvopfunden) togsang, meget højt, i den tid, vi befandt os på Nordhavn Station (primært indeholdende ordene "jajahhh", "futtog" og "HURRAAHH"). Men man skal nok være nær slægtning for rigtigt at sætte pris på barnesang i det offentlige rum
  • Flinker mand rejste sig fra sin plads i overfyldt tog og tilbød den til højgravide mig med Øglen på armen. Galanteriet er ikke dødt endnu!
  • Øglen fik en ret stor del af S-togs-passagererne til at trække på smilebåndet, da hun konstaterede: "Kan godt lide at køre i tog mor. ELSKER det. Krammer toget. Og kysser det. Ahhhhhh!" og igen, da vi kørte ind på Nørreport Station og hun med klar barnerøst proklamerede, at NU skulle vi ud til Verden!
  • Ovnen er ved at bage et brød (ja, det er sandelig underligt, at jeg har fået en ekstra r*v, hva'?!)
  • Får sød veninde med afkom på besøg lige om lidt
  • Nemlig.com slæber mine varer op på 4. sal - også lige om lidt
  • Har aftale med 3 ret så sjove mennesker i aften om at spise bøf og bearnaise ude i byen (jeg gentager: det er VIRKELIG underligt, at jeg har fået en ekstra røv...)
Så jeg har det egentlig meget godt, når det kommer til stykket. Graviditets-generne kunne være meget værre, og når jeg kigger i min (meget udførlige?!) dagbog fra da jeg ventede Øglen, kan jeg se, at jeg døjede med karpaltunnelsyndrom, decideret søvnløshed og et alvorligt tilfælde af kedsomhed på nuværende tidspunkt i graviditeten. Det er der heldigvis ingenting af endnu (7-9-13 igen-igen), så jeg stikker vist bare piben ind og nyder de sidste dage (uger?), før det går løs i Babyland...

tirsdag den 30. august 2011

Er det mon nu? Eller nu? Eller NU?

Eller skal jeg mon bare acceptere, at der er 16 dage, til jeg har termin? (I øvrigt et stort tak til Lille-Lars for at have udskrevet valg på min terminsdato - så kan jeg bare gå ind på fx politiken.dk, hvis jeg bliver i tvivl om, hvor længe der er til termin. De har nemlig været så søde at sætte en nedtælling til valget (og min termin) øverst).

Egentlig har jeg ikke travlt med, at Varanen kommer ud. Jeg har det meget godt (bortset fra, at jeg bliver større og større, og jeg pruster som en flodhest, når jeg får forvildet mig ned på gulvet for at lægge puslespil med Øglen), og jeg må tilstå, at jeg nyder at have så meget tid til Øglen (og mig selv), som jeg har lige nu. Jeg bliver godt nok temmelig hurtigt træt - fx skulle der ikke mere end en tur til byen med tilhørende børnehavefremvisning og oseri på Købmagergade i går til at slå mig ud resten af dagen. Sørgeligt. Bliver lidt bekymret for, om jeg nogensinde kommer i gang med at løbe igen, når nu jeg ikke engang kan gå et par kilometer. Men ok - planen er selvfølgelig at smide langt størsteparten (og gerne lidt mere) end de vel omkring 18 kg (argh!), jeg er ved at have akkumuleret på nuværende tidspunkt. Og som en mental start på løberiet tror jeg, at jeg vil slæbe Øglen med i Fælledparken i aften for at se HDD løbe til DHL-halløj. Der er ikke noget som at se andre svede...

 37+1. Færdigbagt Varan, der må ligge på yderst underlig måde. Så spids synes jeg nemlig ikke min mave ellers er...

Har i øvrigt en naiv forestilling om, at jeg måske bliver lidt mindre træt, når Varanen først er her, men når jeg rigtig husker efter, ved jeg jo godt, at masser af søvn til moar er lidt af en illusion, når man kyler et spædbarn ind i ligningen. Og Øglens nye fimmel (som min mor ville sige) med at komme stolprende ind i 'Mors og Fars Seng' kl. ret præcist 03 om natten, bidrager ikke ligefrem til den uafbrudte nattesøvn. Bortset fra det, så er det meeega-hyggeligt med sådan en lille blød varmedunk, der slår de buttede arme om min hals, aer mig på hovedet og hvisker "såså, lille skat. Bare sov". For derefter at sparke mig i maven, på lårene eller hive mig i håret, når hun selv er faldet i søvn...

Øglen, der vist også selv kunne trænge til uafbrudt nattesøvn, chiller - Mary Poppins-style - i klapvognen med en "parafly"

Og her i undertegnedes jakke. Fordi "Det blæser og er majet koldt, mor!" Nånå, lille inde-Øgle

Men altså. Lang historie. For at fortælle, at jeg egentlig ikke har travlt med, at Varanen kommer ud. Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke gerne ville vide, hvornår han har tænkt sig at komme. Bliver det om dagen? Om aftenen? Midt i opvasken? Mens Øglen er i vugger? Mens jeg er i Netto? I S-toget? På cyklen? Går vandet, ligesom sidst? Bliver det en lynfødsel? En marathon-fødsel? Hvem skal se efter Øglen, mens jeg er på hospitalet? Hvornår er det nu lige, jeg skal ringe til hospitalet? Var dét en ve? Eller eller eller, og og og...

Spørgsmål er der altså nok af. Desværre er det eneste spørgsmål, der med sikkerhed kan besvares sandfærdigt, nok "Kommer det til at gøre ondt?". Affirmative! Det klarer jeg dog nok - det er trods alt (forhåbentlig) bare en afgrænset periode. Det er mere alle de ubekendte, jeg ikke har det så godt med. Sidste gang var jeg også nysgerrig omkring alt det ovenstående. Men kodeordet var netop 'nysgerrig'. Og 'spændt'. Denne gang er der også et pænt drys 'bekymret' inde over. For denne gang er Øglen der jo. Og skal passes af en eller anden - det være sig underbo, Farmor, mødregruppe-veninde eller tilfældig forbipasserende. HDD har lovet, at han nok skal tage sig af Øgle-overlevering, og at jeg bare skal lade være med at spekulere, men jeg har ikke rigtig held med at finde tankespinds-sluk-knappen. Så måske det i virkeligheden er meget godt, hvis Varanen kommer snart.

Flagranker en masse. Endnu engang tak til Karen Klarbæk for opskriften

(N)øglesnor. Som husets yngste beboer nu betragter helt og holdent som sin ejendom. Og gemmer alle mulige og især umlige steder. MED mine nøgler i. Suuuper...

Jeg skal bare liiiiiige have styr på de sidste ting. Købe de absolutte must-haves, uden hvilke en baby jo, som vi alle ved, ikke kan få en gelinde start på tilværelsen(!) En ugle-bamse, fx. En rangle i træ. Og zinksalve. Og så skal jeg også lige have afsluttet alle mine halve kreastive projekter. Flagrankerne er endelig blevet helt færdige, ligesom Fru Madsens fine nøglekæde, så det er da et par ting mindre, der ligger og flyder. Så skal jeg bare lige have gjort noget ved den hæklede bold, der i virkeligheden kun er hæklede femkanter på nuværende tidspunkt. Og de pulsvarmere, jeg er i gang med. Derudover måtte pakkeposten egentlig godt begynde at overveje at dukke op. Så jeg kan få flyttet ordentligt ind i vores nye (brugte) væghængte puslebord. Og få ro i sjælen.

Redebygger? Moi?!


(Og hey - kan det være tegn på snarlig fødsel, at man lige pludselig synes, at den der sang 'Sjus' med Kato egentlig er ok? Når man vel og mærke afskyer den slags musik til daglig?!)

fredag den 26. august 2011

Man kan tage Øglemor ud af Jylland

... men man kan ikke tage Jylland ud af Øglemor. Jeg er jyde, og selv om jeg har boet over ti år (10 år, mand!) i Kbh, så tror jeg aldrig, at jeg slipper af med min indre krejler. Og det er egentlig meget rart, for den indre krejler kan man faktisk tjene penge på i ny og næ.

Kan I huske, at HDD og jeg var mega-dårlige forældre i starten af august og sendte Øglen i institution, mens vi selv var effektive derhjemme? Vi fik bl.a. ryddet op og ud på loftet, og vi fandt RET mange mærkelige ting, som vi ikke liiiige kunne huske, hvorfor vi havde gemt, endsige hvad vi skulle bruge til fremover. Så vi satte meget af det til salg på dba.dk. Vi er langt fra i bund (der står stadig to flyttekasser med underlige ting inde i soveværelset, og det bliver jeg snart en lille smule vanvittig over), men nogle af tingene er om ikke gået som varmt brød, så i hvert fald blevet solgt. Og derfor har vi nu en lille plasticbøtte i et af  skabene med små 3000 kr i. Som vi har tjent på at rydde op på loftet, kan man vel godt sige. Det er da ikke helt skidt.

Nogle af tingene har selvsagt været dyrere end andre. Min gamle pusletaske (jeg har købt en ny. Hurra!) kostede fx en brøkdel af, hvad vi tog for den fine skænk fra IKEA. Og Le Klint-lamperne. Men et eller andet sted, så betyder prisen ikke alverden - jovist er det rart at have sparet lidt op til ny vaskemaskine (booooring!), nyt køkkengrej (også lidt kedeligt, men trods alt sjovere end vaskemaskine) eller ting til Varanen (now we're talking), men jeg synes egentlig bare, det er fedt at kunne give fuldt funktionsdygtige ting et hjem i stedet for at kyle dem til storskrald. Og jeg er sikker på, at ham, der var gået i stå i sin bil et sted på Østerbro i går, også var glad for, at vi havde et sæt startkabler billigt til salg (og var hjemme), så han slap for at betale 400 kr. for de samme på en tankstation. Så genbrug / gensalg holder begge veje...

Ny pusletaske. Som ikke er købt brugt, og hvis pris ikke er specielt krejler-agtig, men lad nu det ligge...

Min indre jyde var i øvrigt også en kende træt af, at den (og jeg) igen ikke havde fået spist alle vores bananer (sådan går det, når man tager en pause fra hverdagen - uden bananer), så jeg fik brugt de meget brune stakler til et bananbrød. Som jeg genopdagede ovre hos Frk. Struds forleden. Havde fuldstændig glemt, at det eksisterede, men jeg dykkede ned i mine håndskrevne opskrifter (ved nærmere eftertanke kunne jeg jo så bare have brugt opskriften ovre hos Frk. Struds, men altså...) og fandt den gamle glemte kending frem. Og vupti, var de trætte bananer omdannet til noget, der vist bedst kan beskrives som kage, men som hedder noget med brød, og sådan noget er jo sundt, som vi alle ved...

Noget af opskriften. Skrevet med ung, håbefuld hånskrift i meget gammel opskriftbog, som er utrolig grim, men vældig nyttig.

Det færdige bananbrød. Nu med mørk chokolade, à la Frk. Struds. Og det kan godt være, at det ikke ser så spændende ud, men det smager fortrinligt...

Så det er altså det, jeg har fået min barsels-fredag til at gå med; lege krejler (i dag til/med/for nogen, som akut manglede lys (?!) i deres lejlighed), bage (og spise) bananbrød og skrive blogindlæg. Og nå ja - drikke kaffe med ligeledes højgravid mødregruppe-kollega. Så det kan godt være, at jeg er tilbage i byen efter min hverdags-pause, men det er nu også lige til at holde til...

mandag den 22. august 2011

Hvad er barnets navn?

På nuværende tidspunkt i min sidste graviditet var vi ved at have nogenlunde styr på, hvad Øglen skulle hedde. Vi havde været vidt omkring i diverse navnestammer, men var altså endt op med to muligheder (som i øvrigt var temmelig forskellige). Så der var ok ro på, hvad navn angik.

Denne gang er historien lidt anderledes. Altså, vi har naturligvis talt navne mere eller mindre lige siden, vi fandt ud af, at den tykke mave gemmer på en dreng (og faktisk også før, så derfor ved vi godt, hvad Varanen skal hedde, hvis det bliver en pige), men vi kan simpelthen ikke finde det helt rigtige navn.

Vi har haft rætti rætti mange navne-kandidater og har naturligvis indsnævret feltet en anelse, men det helt rigtige navn, dét, der giver en "ja, han kan da ikke hedde andet"-fornemmelse i maven, lader vente på sig. Tænker jeg virkelig godt efter, så havde vi vist heller ikke den fornemmelse i maven, da vi besluttede os for Øglens navn, og jeg kan da huske, at det længe efter fødslen føltes underligt at kalde hende ved navn. Så det er måske bare sådan, det er - lidt underligt at skulle bestemme, hvad et andet menneske skal hedde. For det der med navn er jo temmelig vigtigt. Det er som regel, det første, folk får at forholde sig til, når man mødes (eller inden man mødes, for den sags skyld), så derfor er det nødvendigvis en ret stor del af ens personlighed.

Yndlingsmennesker

Normalt taler vi navne så'n lidt "on the fly"; i bilen, på trilletur med barnevognen, over en kop kaffe, osv., men i går satte vi os simpelthen ned og snakkede navne lidt mere systematisk. Og endte op med at være præcis lige så kloge, som da vi startede. Så status er, at vi har to navne på bedding (og nej, mor - vi siger ikke, hvad det er for nogle :-)), men er samtidig lidt i tvivl om, der skal lukkes flere navne ind i det fine selskab, så der er lidt mere at vælge imellem. Jeg kan dog afsløre så meget, at ingen af dem er på nogen top 10-lister (eller top-20 for den sags skyld) og formentlig ikke kommer det foreløbig. Til gengæld er det ene et mørkt hårs-navn, og det andet et lyst hårs-navn. Bare for at gøre det vanskeligt for os selv. Øglen var nemlig mørk, da hun blev født og endte op med at blive helt gennemsigtig lys (som sin mor). Så det er lidt svært at sige, hvad Varanen bliver...

Det blege barn i ZOO. Med øko-agtig, bæredygtig is, lavet af spelt. Eller noget...

Øglen er - modsat hvad mange måske tror - ikke opkaldt efter nogen, selv om hun tilfældigvis hedder det samme som HDD's bedstemor. Indrømmet; vi var nok ikke kommet på navnet, hvis ikke bedstemoderen havde heddet det, men ligefrem 'opkaldt' vil jeg ikke sige. Alligevel ville det jo være oplagt at blive i bedsteforældregenerationen, når vi nu skal finde et navn til Varanen. For navnene må jo gerne passe sammen. Omvendt gider jeg heller ikke vælge et navn fra en relativt lille palette, hvis det ikke føles rigtigt - bare fordi en af vores bedsteforældre tilfældigvis hed det. Så bedsteforældrenavnene er indtil videre dømt ude.

Men måske er det bare sådan, det er - at det er sværere at finde på et navn til barn nr. 2? Fordi det umiddelbart virker som en håbløs opgave at finde et navn, der er lige så 'spot on', som det navn, den førstefødte render rundt med? Eller også ER det bare sværere at finde på et drengenavn? Hm... Nå, der er heldigvis nogle uger til termin, så der er masser af tid til at finde på et navn. Så inspiration, kom hid!

Og så kunne indlægget jo egentlig godt stoppe her, men da jeg har problemer med at fatte mig i korthed, tænkte jeg da lige, at jeg ville dele mine navnetanker med jer. Så:

I øvrigt er jeg ret fascineret af, hvor stor interesse, der er fra omverdenen, for at finde ud af, hvad Varanen - og alle mulige andre kommende babyer - skal hedde. Bevares, som skrevet ovenfor, så er et navn da en ret vigtig ting i en persons liv, men så længe forældrene ved, hvad afkommet skal hedde (og det skal de nok finde ud af. På et tidspunkt), så må det da være godt nok. Eller hvad?

Lille hjælper

Hvis man rent faktisk vover sig ud i at vende navneforslag med (nogle, langtfra alle!) folk, er det som om, at al pli forsvinder fra jordens overflade. Oplevede det et hav af gange, da jeg ventede Øglen, og konsekvensen er blevet, at vi ikke gider afsløre vores foretrukne navne længere. For hvis folk får at vide, at "det her skal afkommet hedde", så træder plien i kraft igen, og selv om de ikke er enige, tør de ikke at være helt så bramfri. Misforstå mig ikke - folk må meget gerne have en mening om det/de navne vi vælger, og det er helt ok, at de ikke kan lide det/dem. Men man overvejer jo gerne et navn, fordi man selv godt kan lide det, og så kan det godt føles en anelse... overrumplende... at have følgende samtale (for eksemplets skyld bruger jeg Varanen som case):

Ven/familie/kollega/andet: Nå, har I så et navn parat til den lille?
Mig: Njahh. Ikke rigtigt. Men vi overvejer da lidt.
Ven/familie/kollega/andet: Hvad for eksempel?
Mig: Tjah, vi har snakket lidt om Melvin (det har vi faktisk, men det bliver ikke til noget).
Ven/familie/kollega/andet: ... Altså. Som i MELVIN?
Mig: Ja.
Ven/familie/kollega/andet: Arrrjjjj! Det MENER du ikke.
Mig: Joeh, det gør jeg faktisk.
Ven/familie/kollega/andet: Jamen, det kan man da ikke HEDDE!
Mig: ...
Ven/familie/kollega/andet: Det bryder jeg mig VIRKELIG ikke om. Ja, det er faktisk nærmest SYND for barnet. LOV mig, at I ikke kalder ham dét.
Mig: ...

Osv. Lad os nu sige, bare for eksperimentets skyld, at vi vælger at kalde Varanen Melvin alligevel. Så vil vi - og ven/familie/kollega/andet - stadig godt kunne huske foregående samtale. Ven/familie/kollega/andet vil formentlig stadig synes, at det er det rene børneplageri, at vi har kaldt et barn for Melvin. Og vil måske endda være en anelse fornærmet over, at vi ikke lyttede til ven/familie/kollega/andets velmenende råd.

Havde ven/familie/kollega/andet ikke fået lov til at give sit besyv med, fordi vi ikke havde nævnt nogen mulige navne, ville vedkommende sikkert stadig synes, at det var et rædselsfuldt navn, men efterhånden som personen kom til at lære Varan-Melvin at kende, ville han jo pludselig ikke kunne hedde andet. Win-win, hvis man spørger mig.

Jeg tænker nok for meget over det. Eller. Jeg tænker HELT sikkert for meget over det. Men det er bare min kæphest, det her med navne. Og bare rolig - vi skal nok finde på et fint navn til Varanen. Skal bare liiiige indsnævre lidt mere. Er fx kommet i tanker om to fine navne, mens jeg har skrevet det her indlæg. Så med den fart er der jo masssser af navne at vælge imellem, når vi når frem til termin...

fredag den 19. august 2011

Hej barsel!

Ja, altså - man kunne jo mene, at jeg efterhånden har været på barsel nogle uger efterhånden. Men næh nej - jeg har nemlig været fuldgyldigt medlem af Ledighedsland (besluttede jo efter en del parlamenteren frem og tilbage med A-kasse, Barselsteam og andre muntre instanser, at det var smartere at melde mig ledig end at holde ferie) med alt, hvad dertil hører af breve, pinkoder, indkaldelser til samtaler, og jeg skal komme efter dig.

Men nu! NU er jeg på barsel. Så hej barsel! Og hej-hej Ledighedsland. Vi ses på den anden side, når jeg er helt grålig af søvnmangel og har glemt al faglighed what so ever. Jojo, jeg skal nok blive et aktiv på arbejdsmarkedet.

Fejrede første rigtige barselsdag med at brunche med Husmoderen og hendes lille Skrubbe. Så kunne jeg jo også lige få en forsmag på, hvor små og nuttede sådan nogle babyer egentlig er (for I skal ikke tro, at jeg kan huske noget som helst, fra dengang Øglen var baby).

Og i dag har jeg så været til jordemoder. Stadig helt ude på Frederiksberg. Og stadig lige... omsonst... (må man godt kalde det dét?!). Altså, min jordemoder er rætti flink, men oddsene for, at det lige er hende, der er der, når jeg engang skal føde, er jo lig nul. Desuden - hvis den kommende fødsel ellers på nogen måde kommer til at ligne den foregående (og det gør den jo nok, sådan rent smerte-wise og alt det der), så vil jeg være rystende ligeglad med, om det er min jordemoder, E.T. eller Pia Kjærsgaard, der er tilstede på stuen, bare vedkommende får babyen ud...

Nå, men alt så stadig fint ud; blodtryk fint, urin blank, Varanen vender rigtigt, men står overhovedet ikke fast. Ligger til gengæld direkte på skambenet, kunne jordemoderen fortælle, men det kunne jeg næsten have gættet mig til med de stød, det giver i tide og utide. "Han fylder godt derinde", konstaterede hun og sjussede ham først til 3000 gram, men nedjusterede til 2800. Så rimelig standard, lader det til. Og standard kan vi godt lide, når det kommer til størrelse på sådan nogle smållinger. I hvert fald hvis alternativet er "godt over gennemsnittet". Av av.

Nu er jeg lige kommet hjem, og jeg prøver at tage mig sammen til at lave noget konstruktivt, inden jeg skal ud af døren og hente Øglen. Indtil videre bliver det dog ikke til så meget andet end at spise Nutella-cookies (opskrift ovre fra NYBH - totalt oplagt, når nu jeg fik verdens største glas Nutella som afskedsgave af det der arbejde) og hækle Karen Klarbæks flagranker.

Mmmm... De blev RET gode, de der cookies. Og slet ikke så klamme og "Nutella'ede", som man kunne forestille sig med den temmelig store mængde Nutella, der skal i...

Varan-flag

Indtil videre har jeg færdiggjort én flagranke, men har flag liggende til tre mere. Meget godt billede på, at jeg er mere en igangsætter end en afslutter, men jeg skal nok blive færdig. Blev der sagt. Planen er nemlig, at Varanen skal have to (den, jeg er blevet færdig med + en mere. Identisk) og Øglen skal have en lang eller også to mindre - bare i "pigefarver" (Øglen så overlykkelig ud i går over, at hun måtte få lyserøde flag. "Nøjjj mor! Ser dejligt ud. Så flot. Tak!"). Så er der fast inventar til børnefødselsdagene - med mindre jeg (som sædvanlig) gemmer dem et så sikkert sted, at de forsvinder ud i glemslen for evigt, eller ved et uheld kommer til at smide dem ud...

Senere er der playdate med AC og tvillingerne. Øglen glæder sig helt vildt til at se især 'Juli' igen, så det der plet-regn må godt lige smutte, så mødrene kan sludre i nogenlunde tørvejr. Tak. Og så er det weekend. Hvor det vildeste vi skal, er at spise brunch på Skt. Petri på søndag. Lige til at holde til. Rigtig god weekend til jer!

torsdag den 11. august 2011

Man skulle jo synes...

... at når det eneste, man havde lavet i dag, var at spise nybagt brød og nyindkøbte kanelsnegle med halvdelen af ens mødregruppe (som enten netop er gået på barsel eller skal til at stoppe med at være på barsel), så liiiige kunne mønstre nok energi til at hoppe i et par gummistøvler og traske over til toget. For at transportere korpus over efter Øglen. (Faktisk skulle man synes, at kanelsnegle-formiddag burde mønstre ekstra energi til ligefrem at cykle - på trods af øsregnvejr - over til vuggestuen, men den diskussion gider jeg ikke engang gå ind i på nuværende tidspunkt).

Man kunne også mene, at der burde være overskud nok til lige at slå et smut omkring perlebutik, boghandler og diverse andre små-indkøbssteder, men nej.

Energien udebliver, jeg sidder limet fast til sofaen og kunnne godt blive en kende irriteret over, at vi kun har Grundpakken, som udelukkende sender crap og har mest af alt lyst til at sove. Bare en times tid. Eller fire. Nogen, der gider hente Øglen for mig? Skal nok give en latte og et håndklæde, når den frivillige får slæbt sig gennem regnen...

35+0 og tunnnng! Billede er taget præ-kanelsnegl, så maven er større nu...

fredag den 5. august 2011

Last mover

Som nok sådan cirka den sidste i landet er jeg nu kommet med på Mad Men-bølgen. HDD skulle lige et hemmeligt ærinde i går, og da han kom tilbage (mens jeg var i gang med at plyndre en garnbutik), havde han første sæson af Mad Men og hele Collector's edition af Six Feet Under (yessss!) med. Barsels-fordriv til mig, sagde han - ham har jeg sq været ret heldig med, synes jeg! I øvrigt falder boksene på et tørt sted, eftersom de der YouSee lukkede for vores overdrevet mange kanaler i går og degraderede os til Grundpakken. Farligt, at sådan noget først sker omkring en måned efter, man har været totalt frelst og 'vi kan sagtens klare os uden tv'-agtige. Nu er vi jo nærmest tilbage til normalen - lige bortset fra kødspiseriet - men sket er sket, og så er det jo godt, at man har et bokssæt eller to til de kolde psykopatvarme aftener...

Mmmmad Men (jeg er allerede totalt solgt, så lur mig om sæson 2-4 ikke også sniger sig ind på matriklen i løbet af min barsel...)

Resultat af raid i garnbutik. Har tilsyneladende lidt svært ved at begrænse mig, men når der er 25% på alting, kan man jo lige så godt købe lidt ind til koldere tider...

Nu sidder jeg så i sofaen i 100 graders varme (hvorfor skal det være så lummervarmt udenfor?!) med mega-hævede fødder og prøver at overbevise dem om, at de skal gå mig ind i seng. Efter jeg først lige har flyttet Øglen, som gik kold derinde efter hård eftermiddag med legen sin mor uendeligt træt, køren tur i Christianiacyklen i øsregnvejr uden låg, fordi det ikke behager damen at have kalechen på, og gåen i noget nær panik, fordi jeg snublede ude i køkkenet og faldt (i totalt slow-mo, og der skete ikke noget med hverken mig, maven eller den træbondegård, jeg hev med mig i faldet. Virkelig elegant...).Dét blev hun dæleme forskrækket over, og det tog ret lang tid at overbevise hende om, at alt virkelig var ok. Jeg tænker, at hun er meget empatisk. HDD er sikker på, at hun er traumatiseret over, at hun for et år siden så mig dejse om på åben gade. Men under alle omstændigheder endte et glas sødmælk og en historie om 'Peter Bodahls' fødselsdagsfest med at gøre humøret godt igen. ('Kæft, hvor er det i øvrigt hyggeligt, at man kan læse historier for hende nu. Altså, tålmodigheden er ikke i top, og man skal ikke dvæle alt for længe ved de forskellige sider, men koncentrationen rækker til en hel - kort - historie efterhånden. Det er RART for en bognørd som jeg).

Øglens værelse er så småt blevet helt klart til at kunne tage imod ét stks Varan. Vi mangler godt nok lige en seng, men Varanen skal jo sove inde hos os de første måneder, så det haster ikke. Og det er nok meget godt at tage det hele lidt i etaper - ingen grund til at give Øglen grund til at synes, Lillebror er mere irriterende, end hun formentlig kommer til i forvejen...

En Øgle-side og en Varan-side. Sidstnævnte er så godt som tom. Men kommer tid kommer tøj. Eller babyting. Eller noget... (Og i øvrigt: Tiger-butikken, be aware. Jeg kommer måske tilbage efter ENDNU flere kurve)

søndag den 31. juli 2011

Ledighed er roden til alt godt

... eller... altså... på dag 2 i Ledighedsland er det i hvert fald stadig ret så hyggeligt! Forudser, at de næste 16 dage også bliver ret hyggelige, og hey - så skal jeg jo officielt på barsel. Det tror jeg også bliver ret hyggeligt. (Og så ikke et ord om smertefulde fødsler, søvnløse nætter og lejlighedsvis sindssyge).

Uofficielt er jeg jo gået på barsel. Tvivler på, at der er ret mange, der gider ansætte mig nu (men hvis der er, og I samtidig gider betale min barsel, så sig frem - jeg lover at knokle mig selv halvt fordærvet de næste 16 dage, så. Ja?), så rent mentalt er jeg altså på barsel, selv om jeg har en ledighedserklæring og et CV ude at flyve hos den der a-kasse.

Sidste dag på jobbet gik fint. Jeg både fik og uddelte tæv i bordfodbold, spiste psykopat-meget kage og fik snakket en masse med de kolleger, der ikke var på ferie. Og, nåh ja, jeg fik også afsluttet de sidste opgaver, ryddet op på min computer og afleveret id-kort og alt muligt andet, der knyttede mig til biksen. Oveni det hele fik jeg et fint 'farvel-brev' fra kollegerne, en bog med Nutella-opskrifter OG 5 kg Nutella! (De kender mig for godt!) Mmmm...

Rimelig seriøs størrelse Nutella. Som iflg. datomærkningen skal spises inden for et år. Easy-peasy. Eller...

Havde frygtet lidt, at hormonerne ville spille mig et puds og få mig til at kamp-tude, da jeg gik ud af døren for sidste gang, men jeg nøjedes med lidt fugtige øjenkroge og hagede mig fast i "vi ses, når jeg kommer ind og viser afkommet frem". For det gør jeg jo. Kommer ind og viser Varanen frem. Det slipper de ikke for. Men i virkeligheden er det vel lidt underligt, for jeg arbejder der jo ikke længere. Hm. Dem om det. Jeg viser glad og gerne Varanen frem til alle, der gider kigge på ham, såeh... Og der skal da bestemt ikke herske nogen tvivl om, at jeg kommer til at savne mine kolleger. Rigtig meget endda. Dem har jeg været heldig med, og jeg kan da godt blive bekymret for, om jeg finder lige så meget fælles fodslag med nye kolleger på en ny arbejdsplads. Engang. Men det er der længe til, og lige nu må det hedde én ting ad gangen...

Sovende Øgle med 'låg' på sengen...

Nåmn, indtil videre har barslen Ledighedsland budt på middag med gode venner, Louisiana i solskin, frisk fisk fra Sletten Havn og en hyggelig søndag formiddag på legepladsen i H.C Ørstedsparken. Altså - hvis I bor i nærheden og ikke har været der (og har børn i legepladsstørrelse, that is), så go play! Det er en super-legeplads!

Nu sover Øglen, helt udmattet af leg, i sin interimistiske hule-seng, og jeg drikker latte og har lige kværnet et stykke friskbagt surdejsbrød med... nåja... Nutella. HDD dimser på computeren (det gør jeg så også), og resten af søndagen er uden planer. Perfekt afrunding på Øglens ferie fra vuggestuen. I morgen er det tilbage til hendes elskede Hobbitter, og jeg skal i gang med at planlægge (og købe ind til?) Varanens ankomst. På nuværende tidspunkt har jeg købt fire ting - strikket vest, babyindsats til ErgoBaby'en, et par poser drengetøj i str. alt for stort og et puslebord. Men det er også det hele. Så mangler omkring 18.000 ting, tror jeg. Vist meget godt, at jeg er stoppet på arbejde, for det lader til at blive et fuldtidsjob at få styr på resten...

torsdag den 28. juli 2011

Mini-Magritte?

Ceci n'est pas une pipe:

 
Ogøhm... Ceci n'est pas une lommelærke...

 
Øglen fik lige fat i HDD's 'herre-sæt' i går aftes. Vist meget heldigt, at hverken pibe eller lommelærke nogensinde har været i brug. 

Og hey... på det her tidspunkt i morgen er jeg sådan en, der har været på barsel (arj, ok - teknisk set skal jeg lige være ledig i 2 uger før, jeg kan gå på barsel, men jeg tvivler på, at jeg kommer til at bestride specielt mange vikarjob i den periode) i 4 timer. Mmmm.
 
Så kan jeg blive liggende i sengen om morgenen og putte med Øglen, når hun igen-igen er kommet dappende ind kl. lidt-i-vækkeuret-ringer og giver en krammer. Og klapper på sengen, når jeg er på vej ud ad døren, og siger "Der er plads her, mor. Kom!" Mmmm igen. Det bliver nu slet ikke så tosset. 

At der så også lige er en uvis fremtid uden job-planer forude, lader vi lige fare for en stund. Det er, når alt kommer til alt, først engang næste år, det bliver aktuelt. Og indtil da er det en tanke, snarere end en realitet. Såeh... Ceci n'est pas une udfordring. Det er bare tanken om en udfordring. N'est-ce pas?

tirsdag den 26. juli 2011

Slut med sut

- i hvert fald om dagen. Igen, kunne man fristes til at sige, for vi har jo været i gang med den der sutteafvænning før. Med moderat succes og gigantisk tilbagefald forårsaget af lige dele balstyrisk Øgle og vatnissede forældre.

Men NU er det alvor. Vi gider ikke rigtigt at se på den der sut længere - hun er jo stor nok til at klare sig uden i vuggestuen hele dagen, og så kan hun også herhjemme. (Dog er vi ikke hårdere, end at hun stadig gerne må have den, når hun sover middagslur og så om natten, selvfølgelig. Og hvis vi skal køre længe i bil). Og ved I hvad?! Det går over al forventning. Hun er begyndt selv at komme med sutten, når hun står op. giver den til mig eller lægger den ind i sengen. Nogle gange sutter hun lidt på den, men spytter den så ud og trækker op i min trøje, så Lillebror kan få sutten. Og ikke et øje er tørt.

Selvfølgelig er der små uoverensstemmelser. Tidspunkter, hvor jeg bestemt ikke synes, Øglen sover, og hvor hun helt klart er af en anden opfattelse. Tidspunkter, hvor hun synes, det er mere ok at skulle aflevere sin sut inde i sin seng end andre. Og tidspunkter, hvor jeg ikke er helt hurtig nok til at få gemt sutten, så hun stryger ind i sengen og snyde-sutter en lille smule. Men det er i det store hele småting. Og vi har stadig Det Helt Store Flip tilgode (ja, Nemesis - jeg ved godt, at du læser med, men det kunne være fint, hvis du for en gangs skyld gad springe os over). Som regel kan vi afværge tilløb til ked-af-det-hed ved at handle (eller "halge", som det hedder på øglsk) lidt. "Hvis du lægger sutten ind i sengen, må du beholde kluden og aben", fx. Og det virker rent faktisk. Endnu.

Jeg er spændt på, om de gode takter varer ved. Om der bliver seriøst tilbagefald, når Varanen ankommer. Eller om vi bare er velsignede med en let og smertefri sutte-afvænning. (Jeg sagde skrid, Nemesis!). Indtil videre har Øglen været sutte-løs, siden vi kom hjem fra ferie. Så tre uger nu, and counting. Sq da egentlig meget godt gået af Øglen, synes jeg. Ovenikøbet har hendes sprog virkelig taget fart på det seneste, og selv om det ikke behøver at hænge sammen med sutten (eller mangel på samme), tænker jeg, at det da i hvert fald ikke kan skade sprog-udviklingen at komme af med den. Kryds lige fingre for, at det fortsætter, ikke?! Og at Nemesis har andet at lave end at læse med her...

I øvrigt er jeg stadig mega-snottet, thanks for asking. Men har været på arbejde alligevel. 3 dage endnu. Tæller SÅ meget ned... Jeg er også sur. Det har ingenting med hormoner at gøre, er jeg sikker på. Fordi, HDD ikke vil betale så meget, som den søskendevogn, jeg savler over, koster. Og nu er den væk fra dba. Fordi der sikkert er nogle andre, der synes, at det er en ganske rimelig pris. Begynder så småt at stresse over alle de ting, vi ikke har endnu til den der Varan. Og når der ligefrem bliver nedlagt veto, får jeg da aldrig styr på det. Grrr. Nu har jeg lige ædt en kæmpepose slik (jeg må være i bedring) - lad blodsukkeret stige til uanede højder og snyde mig til at tro, at jeg ikke er sur! (Men det er jeg. Grrr igen).

onsdag den 20. juli 2011

History repeating...

Var til sidste tjek hos lægen i dag. I ved - hende den onde, der bestemt synes, at jeg skal vejes, hver gang jeg er der. Af samme grund sprang jeg en ellers meget cravet Cola over i går aftes (det skal nok hjælpe!), og jeg undlod at tage imod en kollegas udfordring om at spise 5 knytnævestore romkugler på en halv time (havde jeg så nok også takket nej til, selv om jeg ikke skulle vejes) og nøjedes i stedet for at more mig over staklen, der rent faktisk hoppede på udfordringen. Man kommer til at se ret sjov ud i hovedet, når man har spist 3 store romkugler på et kvarter, kan jeg berette. Og jeg er næsten villig til at vædde på, at jeg kunne se ham begynde at svede rom-essens...

Men nå. Lægen. 32-ugers tjek (som, sidst jeg var gravid, hed 35-ugers tjek, men tiderne skifter jo så hurtigt nutildags *mimremimre*). Overvejede, mens jeg oksede hjem fra arbejde på cykel (i modvind og sværme af tordenfluer, som blev VED med at splatte ud på mine gravide lår, adr!), hvilke spydigheder min læge mon havde i ærmet til mig i dag. Og så genkaldte jeg mig sidst, jeg var til sidste lægetjek (efter 'stop med at spise'-besøget i uge 24). Dengang frygtede jeg det nemlig også, og så tog hun totalt r*ven på mig ved at himle op om, hvor godt jeg så ud. "Så det siger hun sikkert også i dag", tænkte jeg fiffigt, mens jeg svedte tran og trampede i pedalerne.

Guess what! Det gjorde hun! Smiger åbner jo som bekendt alle døre, men hvad er det for en taktik?! Pille folk helt fra hinanden ved at slå dem oveni hovedet med uendeligt høje vægttal til det ene lægebesøg og så bare lade som om, der aldrig er blevet løftet et øjenbryn til det næste? No comprende. Og da jeg skulle betræde den skånselsløse glasplade, bedre kendt som Vægten, nævnede hun heller ikke min (begrænsede, thank you very much!) vægtøgning med så meget som ét ord. Det gjorde jeg til gengæld. Syntes ikke rigtigt, jeg kunne gå derfra uden at have gjort opmærksom på, at dagens vægttjek nok engang cementerer, at jeg åbenbart bare er sådan en, der tager psyko-meget på i starten af graviditeten - og så stagnerer (-agtigt...). Er ret sikker på, at min læge er ligeglad, men skulle bare lige ud med det.

Mavemålet var lige efter bogen på den utrolig gennemsnitlige (min vægt taget i betragtning) måde, så jeg gentager: Den næste, der spørger mig, om jeg er sikker på, at der kun er én inde i maven, kommer til at lide en stille død forårsaget af uTROLIG kedelig beretning fra lægen om kurver og symfyse-fundus-mål.

Og nu er jeg så hjemme. Helt træt (godt, at der kun er et begrænset antal cykelture til og fra arbejde tilbage, for det gør mig tilsyneladende vældig søvnig) og glad for, at vægten ikke sagde dobbelt-op på sidste tal. Så det har jeg fejret med den Cola, jeg sprang over i går. Og nogle af de der karameller, jeg lavede i går, som endte med at blive ganske gode. For nu er vægt-eksamenen bestået. Og som vi alle ved, er det jo ikke mig selv, men lægen, jeg narrer, ved at spise en masse efter vejningen. Eller noget...

I får lige et billede mere af Øglen og Krabbe fra playdaten i går. Fordi de er så søde...

tirsdag den 19. juli 2011

Forskud på barslen...

Øglen og jeg er hjemme i disse dage. Øglen fordi Københavns Kommune (blandt andre) driver gæk med sine institutionsgængere, jeg fordi den pasning, vi havde til Øglen i meget af denne uge, desværre gik i vasken. Og så er gode råd jo dyre. Heldigvis har jeg den fordel, at jeg dels har et enormt fleksibelt arbejde, dels alligevel er ved at drosle ned for arbejdsopgaverne, da jeg kun har halvanden uge tilbage, før jeg går på barsel. (Halvanden uge - hørte I det?! Det er der ikke længe til!!!).

Så vi har lagt pasnings-puslespil her på matriklen, og jeg vandt mandag- og tirsdag-brikken, HDD trak en halv onsdags-brik og en fredags-brik, og farmor fik resten. Puzzle solved! Næste uge har HDD ferie, så der behøver vi ikke lægge puslespil - og vips, så er der gået to uger, og vuggestuen har åbent igen.

Nå, men mandags- og tirsdags-brikken er så småt lagt på brættet, og det har faktisk været ret så hyggeligt. (Godt nok har jeg ikke lige fået arbejdet så meget i dag, som jeg (naivt) havde håbet på - det er sjovt, som man ikke får lov til at fordybe sig i noget som helst, når Øglen hærger rundt omkring en). Man kunne argumentere for, at hun har set liiige rigeligt med tv i dag, men hun har både fået sund og nærende mad, været på legepladsen med Krabbe og prikket mit ene øje delvist ud, så jeg tænker, at hun er blevet stimuleret så'n nogenlunde. Desuden skal hun se at få dækket sit tv-behov nu, for lige om lidt er det for sent...

Søde unger (som smed sandalerne så'n rimelig synkront) på legeren

I går var vi ude og se en bittelille baby i Roskilde og udover, at det var Groundhog Day, hvad angik tog-driften (kan underholde længe om aflyste afgange, elevatorer, der var ude af drift og Tysklands samlede amatør-cykelryttere presset ind i én cykel-/barnevogns-vogn), var det en skøn dag. Hvor Øglen opførte sig eksemplarisk og helt tydeligt syntes, det der med tog var en fest (godt, der var en af os, der syntes det...)

Bittelille baby med bittesmå fødder. Nåååårh!

Eneste lille hjertesuk over passe-tjansen (udover altså, at en hjemmearbejdsdag, som i dag egentlig skulle have været, ender med at blive en hjemmearbejdsaften) er, at Øglen ikke gider sove middagslur. Overhovedet ikke. Heller ikke selv om jeg har lokket med sut (er gået i gang med sutte-afvænning del 2, og denne gang er vi rimelig nazi, så hun ved godt, at ingen søvn = ingen sut), skønsang og alt muligt andet. Hun virker så til gengæld heller ikke spor træt (åhhhhh nej - please sig, at det er alt alt for tidligt at droppe middagsluren permanent, når man kun er næsten 2,5 år gammel. Står det til mig, skal hun middagslure den til hun bliver 8. Mindst!), men det gør jeg til gengæld. Bliver jo totalt flad af hele tiden at have en holdning til ting lige fra 26. gentagelse af Rasmus Klump til måden, osteskiven bliver lagt på tallerkenen på.

Fordelen (for man skal jo se på de gode ting, ing'?) ved at være på benene hele tiden er imidlertid, at man kan få noget fra hånden på hjemmefronten. Således har jeg nu fået styr på en brøkdel af vasketøjet, bagt verdens nemmeste (og bedste) brød og prøvet at lave Ann-Christines flødekarameller med salt. De står til afkøling lige nu, så jeg skal ikke kunne sige noget om resultatet, men en tidlig smagsprøve lover godt.

Og så har jeg ryddet et skab og fundet noget noget ret fint dynebetræk, som kunne blive til noget ret fint sengetøj til Varanen. Hvis der bliver målt, klippet og - gisp! - syet i det. Så nu skal jeg bare lige lure, hvordan filan jeg griber dén an. Godt, der er 8 uger til termin.

Så alt i alt er det slet ikke så tosset at tulle rundt herhjemme. Jeg skal nu nok blive glad for at være på barsel. Og kunne man være så heldig, at Varanen bliver inden i maven frem til termin, er der også nogle dage uger, hvor Øglen er i vuggestue og jeg derfor kan tage alle de middagslure jeg har lyst til. Uden at få øjnene prikket ud eller konstant skulle svare på spørgsmål. Jooooh - det virker nu alligevel temmelig tillokkende. Halvanden uge endnu...

fredag den 15. juli 2011

Åndssvage spelt!

Det kan godt være, at en ammepude med speltkerner (ja, jeg købte den, da jeg ventede Øglen og for alt i verden ikke ville gå ned på udstyr) både er øko-hip, bæredygtig, genbrugsagtig og mega-praktisk som sovedyr, når man har samme form som det uægte barn af en hval og en sækkestol. Men når man i søvne er kommet til at ligge med hovedet på den, og speltkernerne har låst al bevægelse i nakken fast og dermed forårsaget gigantisk hold i nakken, så er den bare åndssvag!

Billede af spelt-(u)vennen er stjålet her

Nu har jeg hold i nakken på 2. dag, og der er ingen tegn på bedring. Stupide spelt! Jeg bager dig, gør jeg! Godt, at det er fyraften - og weekend - lige om lidt. Selv om jeg kommer til at savne min kontorstol, hvor jeg kan rotere lige så tosset jeg vil i stedet for at vride den låste nakke af led. Mon der er nogen, der opdager, hvis jeg lige smugler den med?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...