Viser indlæg med etiketten grundangst for at køre. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten grundangst for at køre. Vis alle indlæg

onsdag den 26. januar 2011

Familie-slæden

Jeg har ikke stor erfaring inden for bilbranchen. Den første bil, jeg ejede, var en slidt Ford Escort stationcar med tonede ruder på gule plader. Den kørte jeg nærmest aldrig i. Var måske faktisk lidt bange for den. Fordi den var så stor. Og grim. Så den var ikke nogen god investering.

Egentlig har jeg altid klaret mig glimrende med min cykel. Bevares - jeg har da udgydt min del eder og forbandelser over vejret, når jeg har kæmpet mig vej gennem alskens vejrlig til skole, arbejde, sociale sammenkomster, osv. Og var det rigtig slemt - eller rigtig langt - så tyede jeg til det offentlige.

Så mødte jeg HDD. Som havde en lille, hvid bil. Der var højt elsket. Og blev kørt i i tide og utide. Jeg kunne selvfølgelig ikke sige mig fri for at blive draget ind i bil-fælden; det var nu meget rart at kunne sætte sig ind i en bil og blive transporteret direkte fra dør til dør, når regnen stod ned i stænger, eller når vi skulle på familiebesøg. Alligevel plæderede jeg for cyklens og det offentliges fordele, men det prellede helt og aldeles af.

Dagen kom, hvor Lille Hvide drog sit sidste suk midt på motorvejen hjem fra familiebesøg (hvor vi i øvrigt havde min 80-årige bedstemor med, som jo ligesom skulle gennes ud i nødsporet, men det er en anden - længere - historie). Falck kom og slæbte resterne væk, og mekanikeren lod de hårde ord falde: Den kommer ikke til at køre igen. HDD var bøjet, men ikke knækket, og han begyndte straks at argumentere for, at vi skulle købe en ny bil. Sammen. Som ikke gik i stykker midt på motorvejen, mens den var fyldt med bedstemødre. Jeg erkendte, at slaget var tabt på forhånd, så jeg gav mig - på den ene betingelse, at det blev en lille bil (så jeg turde køre i den inde i byen), og at den havde automatgear (så jeg ikke behøvede at tænke særlig meget, når jeg kørte inde i byen). Deal!

Vi fik os så en lille Aygo. Som jeg efterhånden lærte at holde af. Men da Øglen kom til, kunne jeg godt se, at hvor det før var smart at have en fiks, lille bil, der kunne parkere allevegne, så blev det lidt et issue, at bagagerummet var proppet til randen, når klapvognen var der. Men man kan jo, hvad man vil, så når vi var på familiebesøg og ferier, lignede vi et omrejsende tivoli med tasker, legetøj og håndklæder proppet ind i selv de mindste sprækker ledig plads. Det har været ret irriterende, faktisk. Også fordi man jo ikke bare lige kunne åbne døren for at fiske noget ud, uden at alt det andet også røg med. Og så er jeg slet ikke begyndt at snakke om sikkerheden. Eller mangel på samme…


Så lang er den nye stationcar. Mindst! (Billede lånt hos perthomsen.dk)

Men nu har vi altså solgt Aygoen. Ikke så meget fordi vi står og skal bruge en større bil nu nu nu! Men fordi vi fik et godt tilbud. Og fordi vi kalkulerer med, at Øglen får længere ben en dag. Hvilket der ikke var plads til at få i Aygoen. Fordi HDD er HDD, gik der jo ikke længe fra salget af Aygoen til købet af en ny (brugt) bil, som kom hjem til os forleden. Så nu er vi blevet de heldige indehavere af en Ford Focus. Stationcar. Eller familie-slæden, som jeg kalder den. Jeg havde givet HDD carte blanche til at købe en bil i et vist prisleje - mit eneste krav var bare, at den ikke måtte være blå (ja, jeg er sær). Altså er den ikke blå. Den er sort. Og ligner en bil. Og den er da garanteret rigtig god. Den er bare enorm! Aygo'en kunne til hver en tid være parkeret indeni den. Sammen med en Aygo-ven. Og den har ikke automatgear. Hvilket jeg nok godt kan vænne mig til, men størrelsen, iggå!? Det ved jeg altså ikke helt, om jeg synes er sjovt, når jeg skal bugsere den gennem byens små gader. Eller når jeg - gys! - skal parallelparkere den. Hvis der da overhovedet findes parkeringspladser til så store biler?!

Jeg har en idé om, at det vist mest er HDD, der kommer til at køre i den. Og mig, der cykler. Men så kan det også være, jeg bliver lidt smækker. Og når vi skal på familiebesøg, kan jeg lade mig transportere og sidde og hækle, sove, læse eller spise. Uhm… spise… Jowjow. Den skal vi nok blive glade for...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...