Viser indlæg med etiketten heldig kartoffel. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten heldig kartoffel. Vis alle indlæg

fredag den 22. november 2013

Jeg skovler ind ...

Jeg har været en heldig kartoffel på det seneste. I sidste måned vandt jeg en lækker forkælelseskasse ovre hos Camilla. Der var tyggegummi i lange baner og fire stk. Alt for Damerne. (Eller - der var faktisk kun tre blade i kassen, men det sidste blev eftersendt. Hvor god service er dét lige?!). Og et stort V6-badelagen, som måske nok ikke er så kønt, men til gengæld er jävla-praktisk til ungerne, når vi er i svømmehallen, fx. Jeg er generelt for dårlig til at tage en time out på sofaen med et blad (damn you, smartphone!), men når bladene ligefrem bliver fragtet til en, så er der ingen vej udenom. Og selv om jeg ikke har en krone til at købe de lækre sager, der vises, så er det nu alligevel slet ikke så tosset at ligge og bladre i et blad (eller fire).

Se lige en lækker pakke!

Derudover var jeg så heldig at vinde en fotobog på Karinas fine blog. Fantastisk, eftersom Varan er blevet meget opmærksom på, at det kun er Øglen, der har en fotobog fra sommerferien, og at han ikke må røre den med en ildtang. Så han skulle også have en, syntes moderen. Det syntes bankkontoen bare ikke - men så var det jo heldigt, at jeg vandt en. Når barnet er så vild med at se billeder, er det jo oplagt.

Varanens billedbog. I sygeligt gult lys - beklager billedkvaliteten

Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvor bøvlet det var at bestille fotobogen. En god blanding af sløj service og akut 'jeg fatter ingenting' hos mig selv gjorde, at det blev mere bøvlet, end det var strengt nødvendigt. Det gjorde også, at det første udkast, jeg møjsommeligt (det tager ret lang tid at lave sådan en bog, faktisk) havde lavet, blev arkiveret lodret af softwaresystemet grundet en eller anden uforudset fejl. Det udfordrede mig lidt på min ikke-eksisterende tålmodighed og gjorde, at det endelige resultat blev lidt sjusket. Men det er jo min egen skyld. Sådan da. Varanen lader dog til at være pænt ligeglad, og det er det, der tæller ...

Mmmmmm - mit hår kommer til at takke mig (og Anette!) så snart, jeg tager godterne i brug

Og så skulle man jo tro, at det var gjort med dét. Men nej! For sør'me om jeg ikke også var så heldig at vinde lækre John Masters-sager til håret ovre hos den skønne Anette. De kom forleden og dufter himmelsk, så jeg kan slet ikke vente, til badeværelset er færdigt (any day now!), så de kan komme derind og pynte. (Ikke tale om, at de skal besudles af bad- og toiletvognen).

To bodyer med hhv. lange og korte ærmer, et par leggings/lange underbukser og en hjelm. Lige, hvad en snottet Varan behøver

Sidst, men ikke mindst, landede der (i bogstaveligste forstand. Den blev fragtet af en tømrer - en af de mange håndværkere, det vrimler med i hytten i øjeblikket - gennem den vidtåbne dør og lige i armene på mig) en lækker, blød pakke. Det var så godt nok ikke noget, jeg havde vundet, men i stedet noget, jeg havde fået - et sæt af Bilkas nye uldtøj til småbørn; Små Rollinger. Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har så meget uldtøj til ungerne, men det her kom som kaldet. Varanen er frisk igen (det hjalp at ignorere sygdommen i går på bloggen, tror jeg), men stadig lidt snøvset, så han er blevet iklædt en fin - og blød! - uldbody i dag under sin tynde striktrøje. Og den passede perfekt, selv om jeg syntes, at den så gigantisk ud, da den lå på bordet. Men Varanen hører jo heller ikke til de mindste, såeh ...

Og SÅ var der ikke mere held i posen i denne omgang. Det kan jo heller ikke bare fortsætte ud i det uendelige - selv om det da selvfølgelig er meget sympatisk af Universet at forsøge at retfærdiggøre, at vi har måttet leve med bad- og toiletvognen i tre. måneder. Men der skal mere til, før jeg lader dén lille detalje fare, Univers. Bare så du ved det!

torsdag den 18. oktober 2012

En gave til Varanen

Ja hej igen. Resten af Varanens og min hyggedag gik så fint, og nu hvor begge unger sover, vil jeg prøve at pleje min eskalerende forkølelse. Men inden da ville jeg lige flashe fin gave til Varanen, som jeg fik besked om i dag, at de søde mennesker hos Normann Copenhagen har været så søde at donere. Helt ud af det blå, og helt uden at bede om omtale på bloggen eller noget. Det behøver de formentlig heller ikke - deres lækre sager sælger givetvis sig selv - men nu får de det altså alligevel. For jeg synes da klart, at noget skal omtales, når det har gjort et godt indtryk.

Gave afhentet i butikken på Østerbrogade. Varanen bobler i vognen

Sagen er den, at jeg har været lidt af en linselus. Jeg (eller bloggen, nok nærmere) er i noget bladværk i denne måned, og sammen med artiklen er der nogle billeder fra livet i reptilfamilien. Blandt andet et, hvor Varanen sidder i en Normann Copenhagen-pose. Det faldt de opmærksomme Normann Copenhagen-mennesker for i en grad, så de bloggede om det ovre hos sig selv (hvor der i øvrigt står, hvad reptilerne hedder, så hvis I ikke vil vide det, så lad være med at klikke :-)). Og derudover havde de stillet en gave til side til afhentning nede i deres biks. Da mailen tikkede ind, var jeg ude og trille med Varanen, og eftersom vi bor tæt på Normanns flagship store, kunne vi jo passende gøre vejen derforbi.

LBS-bamse og fine sokker 

Varanen blev begavet med de dejligste bløde sokker (som er så lange, at de formentlig ikke ryger af ligesom samtlige andre sokker, vi har til ham) og en skøn bamse fra LuckyBoySunday. Den vil helt klart pynte på hans nye værelse. Måske jeg skulle undersøge, om LBS laver fine bamser, der er så store, at de kan dække de virkelig plastic'ede ting, han har fået i fødselsdagsgave?! Selv om han elsker dem (og det er mig, der har ønsket ham dem), så vinder de altså ikke på udseende... Tak, Normann Copenhagen. I er søde!

fredag den 12. oktober 2012

Noget om kærlighed

... Ja, det her indlæg kunne sagtens blive et langt et af slagsen. Kærlighed til reptilerne, til HDD, til byen, til Tændstikæsken (nej, hov, vent lige lidt. Ikke til Tændstikæsken), til smukke efterårsdage, og. så. videre.
Det er det bare ikke. Det er derimod et kort lille indlæg. Om en give away, jeg var så heldig at vinde forleden ovre hos Mille. Jeg vandt den fineste illustration i ramme - som netop hedder "Noget om kærlighed" - og den ankom med posten i går. (Spørg LIGE, om Øglen syntes, det var fedt, at der lå en 'rigtig pakke' i postkassen?!) Tusind tak, Mille!

Se bare her (undskyld fesen belysning - blame it on the iPhone og Tændstikæsken):

Den fineste indpakning (og der var et lag silkepapir og et lag køkkenrulle indenunder - til Øglens store begejstring: "Der er flere pakker indeni, mor!")

Et smukt kort med de sejeste bogstavklistermærker

Og illustrationen "Noget om kærlighed". Glasset var desværre mærket lidt af postgangen, men det burde være muligt at finde en ny ramme. Og så længe, der ikke skete noget med illustrationen, er jeg en happy trooper.

Nu glæder jeg mig bare til at rykke ind i det nye hus, så illustrationen kan få en fin væg at bo på. 19 dage endnu - det kan jeg nok vente på, selv om det er svært...

Rigtig god weekend til jer alle. Vi drager vestover til Mårmor og Mårfar til rekreation, hygge og en vaskemaskine, når klokken nærmer sig fyraften. Når vi altså lige har været til det allersidste (håber vi - hold kæft, hvor skal der i grunden skrives under på meget i forbindelse med sådan et bette huskøb) møde i banken og en tur op forbi Den Nye By Nordpå for at vinke til huset udefra. Øglen er - forståeligt nok - temmelig spændt på hele begrebet "Det Nye Hus". 


onsdag den 16. maj 2012

Guld på gaden

... i næsten bogstaveligste forstand. For se lige, hvad HDD og jeg fandt i morges, da vi sneg os til en kop Americano med sødmælk (mmmm!) på Mokkariet:

"Værs'go & Ta' - tidl. kasseret fra vuggestue. (Aalto)" Arjmen altså - hvor heldig kan man være! Der var to halvcirkel-borde og to stole, men vi havde desværre kun plads (og bæreapacitet) til et af bordene...

Og nu står det så hjemme hos os. Som reptilernes nye tegnebord inde i stuen. Eller som tag til de huler, Øglen pønser på at bygge. Så et stort tak til den venlige sjæl, der satte det ud til fri afbenyttelse/-hentning. Vi lover at passe godt på det!

Bordet er allerede taget i brug. Og selv om vi har sagt til Øglen, at det er ok at tegne på det uden underlag - det har vist været udsat for lidt af hvert - insisterer det velopdragne barn på at bruge et alligevel. Dejlig indflydelse sådan en børnehave kan have... 

Lækre farver...

Og hey - apropos tegnebord, så vil jeg altså gerne lige anbefale Øglens nye farver på det varmeste. Stabilo Woody 3-in-1 er det mundrette navn. Og de kan fåes mange steder. Men man kan altså spare en del ved at købe dem i det store udland. Bl.a. her. Just saying.

God Himmelfartsferie!

PS: Det går over al forventning med Øglen og sutten. Eller mangel på samme. Ikke en eneste gang har hun spurgt efter den siden i søndags. Hun blev lidt ked af det i nat, men hun spurgte ikke efter sin sut. I stedet forlangte hun vand og noget at spise. Og faldt så i søvn med hovedet på et stykke toastbrød. Jeg er en stolt mor. (Ikke pga. det med toastbrøddet, altså. Pga. det med sutten)

- Postet fra mini-Padden

fredag den 13. april 2012

Hej bøger!

Man er en rimelig heldig Øgle (og Varan, men han er vist ligeglad nogle måneder eller 10 endnu), når ens faster kommer dumpende og medbringer en kæmpepose med bøger til evig arv og eje. Fordi hun har ryddet op derhjemme og luget ud i alle de bøger, hendes egne unger er vokset fra.

Øglen forstår slet ikke det der med, at man kan blive for stor til bøger (gør jeg så egentlig heller ikke, men jeg er også sådan en, der virkelig elsker bøger og har skældt HDD ud mere end en enkelt gang, fordi han i tidernes morgen - før mig, men alligevel - har båret kassevis af bøger til storskrald), og hun har sagt pænt mange gange her til aften, at hun er "rigtig rigtig glad for, at hun må låne bøgerne. Bare et par dage, mor... ?" Hun har andægtigt båret rundt på alle pixibøgerne, og "Rasmus Klump besøger bedstefar" blev udnævnt til godnathistorie. Det er stort, for "Den lille tykke Barbapapa" er ellers ikke sådan at vælte af pinden som yndlings-godnatbog.

Beklager fesent lys. Men man kan godt fornemme, at der er tale om mere end en enkelt bog, ikke?

Nu skal der bare lige ryddes et par hyldemeter til alle de dejlige bøger (der i øvrigt spænder lige fra klassikerne Rasmus, Alfons Åberg og Rudyard Kipling til Disney, Børnenes Trafikklub og - for mig, i hvert fald - aldeles ukendte "Taxa-Hunden Jesper"). Og så er det ellers bare at læse løs. Godt, det er weekend...

...

Nåh ja. Og apropos bøger, så er reptilerne ikke de eneste heldige kartofler her i biksen. For jeg har nemlig også fået en bog. Eller i hvert fald lovning på en, nemlig Christie Watsons "Små solfugle i det fjerne" (huh?). Det er Pretty Ink, der er de glade givere, for de har haft et eller andet kørende med deres læsere, hvor de skulle anbefale deres yndlingsblogger. Og jeg er så blandt de 10 mest yndligs, åbenbart. 'Kæft, nogle søde læsere, Pretty Ink har. Og JEG har! Men det vidste jeg jo godt. I virkeligheden er det jer, der er yndlings! Så jeg takker og bukker - ligeledes andægtigt - og glæder mig til at få læst lidt igen. Det er ved at være længe siden sidst...

tirsdag den 21. februar 2012

Varan og varan imellem

Det der, der var på vej med posten fra Lene - det kom i dag. (Eller, dvs. - det har ligget på posthuset i en uge, men postbudet har åbenbart tænkt, at jeg a) ikke gad have pakken, b) selv kunne regne ud, at den da var kommet og bare lå og blomstrede på posthuset, så han har undladt at udstyre mig med en af de der pakkesedler, man normalt indkradser pakker med).

Fine fine pakker - en til Varanen, en til Øglen

Og selv om jeg måske nok havde haft en forudanelse om, hvad der kunne være i pakken, så er live-versionen bare endnu skønnere end billed-versionen - og det siger ikke så lidt.

Elton Varan - nu i sit nye hjem, hos en artsfælle. (Og da vi seriøst havde haft Elton oppe at vende som navneforslag til Varanen, synes jeg jo, at det er lidt ekstra sjovt, at Elton Varan hedder, som han gør)

Efter en hård formiddag for Varanen, der havde budt på 5 måneders undersøgelse* med dertilhørende to stik i lårene, vejning og lysen i øjne og ører, var et blødt krammedyr lige, hvad han trængte til. Og ham og Elton Varan blev med det samme gode venner - måske har de et særligt reptil-bånd, der binder dem sammen.

Det er Elton til højre og den 'rigtige' Varan til venstre. I højt humør efter laaaang lur!

Ud over Elton var der også noget til Øglen i pakken. Et puslespil med Barbapapa - totalt yndlings og lige sagen, når man kommer sent hjem efter hård dag i børneren og en god omgang 'luimikki' (= rytmik) med moar. Det er blevet lagt mange gange her til aften, så tak til Lene endnu engang for flotte gaver og ikke mindst fred i familien :-)
Øglen lægger sidste hånd på værket (og sjovt nok bliver hun endnu mere interesseret i at lære tallene, når de er skrevet med Barbapapaer)

Som bonusbillede kan I lige se, hvordan man ser ud, når man er en Øgle-Giraf, der er totalt for klar på konceptet fastelavn. Og nej - det er ikke en edderkop, der er smasket ud på næsen og kinderne af hende - det er resultatet af undertegnedes klatmalerier med en Mac-eyeliner (sådan kan det gå, når man er for utjekket til at huske at købe fastelavnssminke). Jeg ved i øvrigt godt, at en giraf hverken har blå øjenbryn, røde kinder eller masser af knurhår i virkeligheden, men når nu barnet så gerne ville males i hovedet, så er jeg parat til at fusionere alle de dyreeksemplarer, det skulle være... Jeg undskylder den voldsomme skævhed med, at hun insisterede på at kigge i spejlet, mens jeg med usikker hånd tegnede løs. Heldigvis går det som regel væsentligt bedre, når jeg giver mig selv makeup på (jo, det gør!).


*Han var så dygtig, min lille baby. Som jo slet ikke er så lille endda. 71 cm og 8,82 kg sagde de tørre tal. Til sammenligning vejede Øglen 8,94 kg til 1 års undersøgelsen... Efter stikkeriet sov han i 3 stive timer med kun en enkelt opvågning - som var på præcis det tidspunkt, hvor jeg var ved at overveje at sætte mig på en café. Suk. Så det blev til en hel del trasken omkring, men så kan jeg også spise de to plader chokolade, jeg købte i Brugsen i dag, med lidt bedre samvittighed...

mandag den 20. februar 2012

Skovleskovle

Det kan godt være, at jeg ikke sover så meget for tiden, men til gengæld forsøger universet da så i det mindste at kompensere lidt. Og selv om gaver ikke hjælper på randene under øjnene (jeg har endnu tilgode at modtage gavekort til Hamlet, men hvis der er nogen, der har et tilovers, sender I det bare), så gør de dem noget lettere at bære. Det kan også godt være, at Øglen er så godt som døv (og vi siger tak til 3-års undersøgelse, der kunne afsløre, at mellemørebetændelsen i sidste måned havde sat sig som væske på ørerne. Hvilket de ikke ville gøre noget ved før om 2-3 måneder. Argh!) og er ved at gå ud af sit gode skind af arrigskab, men eftersom jeg ikke selv har kompetencer inden for faget 'dræn-lægning' eller 'øresugning', er der jo ikke så meget andet for end at læne sig tilbage, tage de verbale tæv, der kommer fra Øglen, og glæde sig som en lille psykopat til snotsæsonen er overstået.

Men under alle omstændigheder er jeg blevet temmelig begavet i den sidste tid, synes jeg nok. Og jeg har ikke engang fødselsdag eller noget - jeg er bare svineheldig. Det startede med, at jeg vandt en giveaway ovre hos Farmorfabrikken. Som ankom i sidste uge i skøn indpakning, med perler og det hele. Øglen blev naturligvis ellevild og gav sig straks i kast med perlerierne. Som indtil videre mest består i at flytte perler fra en kop til en skål og tilbage igen - og tabe omkring en milliard af dem i processen - meeeen, kommer tid kommer råd, eller noget, og hvis vi er heldige, er der stadig nogle perler tilbage, som ikke er forsvundet mellem gulvbrædderne når finmotorikken er pudset helt af.


Så skal der perles!

Så kom HDD hjem med en iPhone til mig. Fordi min HTC er virkelig shitty. Og langsom. Og fordi han bare er megasød. Har ikke lige fået gang i den endnu (noget med noget skærm, der opførte sig lidt underligt og som skal fikses), men snart!

My precioussss!

Så vandt jeg en giveaway ovre hos Katrine. Og eftersom Øglen har været på ferie hos Mårmor og Mårfar i denne weekend, og HDD og jeg 'kun' har haft Varanen at se til, så har vi været på den lokale og spise brunch og drikke bobler. Sq. Skønt med lidt champagne i en grålig måned. (Og jaja, jeg ved godt, jeg ammer, men jeg drak heller ikke alle boblerne. Bare nok til lige at give mig en fornemmelse af, at jeg også havde smagt dem...)

Billede lånt ovre hos Katrine

På Valentine's fik jeg en smuk buket blomster af HDD - ikke fordi det var Valentine's, men fordi vi har været kærester i fem år. FEM ÅR, Niller! Hvem kunne have anet dengang, at vi efter fem år ville stå med en andelsbolig, en stationcar, to skønne unger og et søvnunderskud, der egentlig burde tales om i en menneskeretsdomstol?!

Mmmm - roser og tulipaner i skønne forårsfarver (og fesent lampelys. Beklager)

På selvsamme dag fik jeg en dejlig middag af HDD. På den nys åbnede Halifax på Trianglen, der var dejligt blottet for tacky heliumballoner, datoen til trods. Og selv om burgerne var yummy, var det, der bed sig mest fast, at vi var ude uden reptiler. For første gang siden Varanen blev født. Faster Fest passede og kunne melde alt roligt, da vi kom hjem - lige indtil Varanen storgylpede ud over hende, sin dyne og alt sit tøj. Men pyt - efter et par timer ude, havde jeg fint overskud til at klare dén - og bagefter tage pivvågen Varan med ind i stuen til dikkedik og hygge.

Desuden har søde, dygtige Lene løftet sløret for, at der er noget på vej med posten til reptilerne. Hun syntes lige, hun ville kreere noget til mine unger (waouw!), og selv om jeg endnu ikke har set, hvad det er, er jeg sikker på, at det er fantastisk. Det plejer kreationer fra hendes hånd at være...

Så jeg skovler ind, synes jeg nok. Og som om det ikke kunne være nok, har jeg også lige skovlet en portion havregrød indenbords sammen med en kop te og et dameblad. Derhjemme. I mit eget køkken. Fordi ham der Varanen da lige faldt i søvn inde i sin seng (som jo i sagens natur ikke bevæger sig). Og stadig sover, nu her 45 minutter efter. OG jeg skovlede en überglad Øgle-giraf ud af døren, som glædede sig voldsomt til fastelavn i børneren. (At hun så havde grædt hjertenskærende, da HDD afleverede hende, er en anden sag. Og det gider vi ikke skrive om i det her indlæg...)

Efterskrift: Varanen vågnede så selvfølgelig lige, da jeg skulle til at trykke 'Udgiv'. Han mener tilsyneladende, at en lille times lur i sin egen seng omtrent svarer til en 3 timers lur i barnevognen. Øglemor er ikke heeeelt enig, men nu skal der lige leges lidt, før jeg skal ud og trille. Sammen med mine nye støvler. Og solen skinner, så helt skidt er det da ikke...

- Postet fra Padden

torsdag den 10. november 2011

Noget om sundhed

Ja, det er jo ikke fordi, den her blog emmer af ruccola, koldpressede olier og absolut fravær af mælkeprodukter. Derfor kan det også undre, at jeg, qua denne blog, er blevet inviteret til et seminar om lige netop sundhed. I familien. Eller måske er det et vink med en vognstang, som jeg i givet fald ikke helt har fanget.

Jeg bliver ellers aldrig inviteret til noget som helst (ynke-ynk), så jeg ville da egentlig gerne have været med (behøvede jo ikke at høre efter, vel? Kunne jo bare nøjes med at sidde og kigge lidt langt efter ham der Christian Bitz, som er one fine man, hvis man spørger mig), men det ramlede i dén grad sammen med Varanens ankomst, så det gik ikke.

Senere viser det sig så, at seminaret er blevet aflyst, men de flinke mennesker, der inviterede mig i første omgang ville da bare lige høre, om jeg ikke kunne tænke mig en af de goodybags, der skulle have været uddelt til seminaret. Om? But of course! For ikke nok med, at jeg aldrig bliver inviteret til noget, så får jeg heller aldrig noget (mere ynke-ynk; jeg er jo ikke en af de der indviede, der får lov til at prøve alle mulige skøre produkter), så når chancen byder sig, SÅ springer jeg til!

Og den der goodybag, den kom så med posten i dag. En fin Reisenthel-termotaske (som Øglen straks forelskede sig i - måske fordi den ligner Rasmus Klumps bukser?!) fyldt med vitaminpiller (ignorerer bare, at der er et glas 50+ vitaminer i tasken. Nok føler jeg mig gammel grundet søvnmangel, meeeen...) og en kogebog med Mr. Bitz. (Forstår ikke helt titlen "Bitz dit køkken", men måske der er en skjult betydning, jeg ikke fatter? Enlighten me!) Det er da en okay goodybag, hvis man spørger mig. Så skal jeg bare lige huske at æde nogen af alle de der vitaminer. Måske jeg skal stille dem i samme skab, hvor jeg gemmer forskellige afarter af slik? Og så skal jeg nok også prøve at læse i - og lave mad fra - Bitz-bogen. Før det der sundhedsnoget sådan for alvor batter herhjemme.

Nogen, der har taget Rasmus Klumps bukser, syet en taske af dem...

... og fyldt dem med vitaminer...

... og Christian Bitz?  

Men nu er det jo ikke sådan, at jeg er usund HELE tiden. Vel. Forleden var jeg fx på den der 42 Raw. Og fik nogle "thainudler" af squash og gulerod med noget lækker sauce. Det smagte glimrende, men nudler?! I don't think so. Stik mig et mandolinjern, så skal jeg også skamsnitte squash og gulerødder, kalde dem nudler og forlange kassen for dem. og det der rå mad skulle jo være så sundt, at jeg næsten ikke har dårlig samvittighed over, at jeg dagen forinden spiste det her til frokost:
Latte og træstamme fra Lagkagehuset. Jamen, er I KLAR over, hvor godt sådan en smager? Den er alle 19 kroner værd! Tak til Nye Mødregruppe-mor for at have ledt mig på sporet af dem...

Raw food. Med noget jordbær/æble/ingefær-saft. Nam. Fik ikke taget billeder af teen, men den var også god. Og helt klart varmere end 42 grader...

fredag den 28. oktober 2011

Lækkerhed

Åhr mand. Man skulle meget have besøg af Mårmor et par dage noget oftere. Hele tiden, fx. Eller en gang om måneden bare. Det holder 100! Øglen har haft en fest med hjemmedag fra vugger i går, hængen ud på biblo, sovet lur i klapperen, lavet puslespil, pyggenygget modellervoks ud over det hele og generelt snoet Mårmor om sin lillefinger. Og jeg har haft hænderne fri til Varanen uden at have for dårlig samvittighed. Plus jeg har haft tid sammen med min moar. Det er slet ikke så dårligt.

I dag har Øglen været i vugger, eftersom det var bedstestevennens sidste dag. Heldigvis ses de jo i Børneren om en måned, men selv om jeg ikke umiddelbart tror, at det helt er feset ind hos Øglen, hvad det vil sige at have sidste dag i vuggeren (udover, at det som regel indebærer noget kage), ville jeg gerne have, at hun oplevede N's sidste dag. Bare fordi. Det kunne jo være, at sådan nogle smållinger opfatter mere, end man lige går og regner med...

Øglen på Varanens nyfundne legetæppe. Havde vist brug for at blive lillebitte baby igen efter hård dag i vuggeren. Med kortvarig dispensation for sutteforbuddet i de vågne timer...

Inden afhentning af Øglebarnet, var Mårmor, Varanen og jeg på strøgtur. Jeg havde lokket Mårmor til at agere barnevogns-triller, mens jeg var i Magasin til hudanalyse (jowjow, skam!) og shoppen amok i lækre cremer. Jeg var jo så heldig at vinde en fantastisk præmie ovre hos Anette for små to måneder siden, og nu var tiden kommet til at indløse mit gavebevis. Der kom jo lige en Varan i vejen for, at jeg kunne nå derind tidligere, men i dag it was.

Søde Britta fra Kiehl's-standen tjekkede min huds tilstand, hvilket jeg havde været lidt presset over på forhånd, da elendig nattesøvn, for meget sukker og en stort set ikke-eksisterende hudrutine (er det overhovedet et ord?!) formentlig ikke er den bedste opskrift på et positivt resultat. Men Britta var sød og mente, at jeg havde vældig fin hud, omend en anelse tør. Hun spurgte så ind til den ikke-eksisterende hudrutine, og vupti havde hun fundet et arsenal af produkter frem, som ville passe til min hud. Og som er nemme at anvende. Hurra!

Lækkerhed på pose

Lækkerhed uden pose

Så nu skal præmien i anvendelse asap. Vil glæde mig til at smøre min trætte, åbenbart tørre, ansigtshud ind i serum (har altid syntes, at 'serum' lød så frygtelig fancy, men har aldrig haft råd til noget. Det er som om, at alt, der hedder noget med serum får et betragteligt nøk opad i pris) og blive blød som Varanens bagdel. Det synes jeg, jeg har fortjent, efter Varanen valgte at sprut-sk*de ud over heldragt, puslebord, gulv og - ikke at forglemme - mig tidligere i dag. Godt nok gjorde han det godt igen lidt senere ved at stikke mig en hel serie små, skæve smil (de første rigtige af slagsen), men forkælelse kan man aldrig få for meget af...

tirsdag den 11. oktober 2011

Hallelujah!

Selv om jeg synes, at Øglen er gigantisk i forhold til Varanen, så er hun jo stadig bare en lille pige. Min lille pige. Som jeg af og til kommer til at kalde baby, fordi hun er - og nok altid vil være - min lille baby. Men det er jo et uomtvisteligt faktum, at hun bliver større. Ældre. Og selv om jeg skulle have lyst til at benægte det, så kunne brevet fra Pladsanvisningen i går (eller, ok - det blev sendt i torsdags, men til e-boks, som jeg ikke tjekker så tit. Er langt bedre til kuverter og papir og så'n) da i hvert fald få mig ud af min vildfarelse.

Det var nemlig et brev med et tilbud om en børnehaveplads. Fra 1. december. Det er jo lige om lidt, mand! Og selv om jeg godt ved, at december er måneden, hvor Øglen bliver 2 år og 10 måneder, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at hun rent faktisk blev tilbudt en plads i den måned. Well - think again!

Men nu skrev jeg jo 'tilbud om børnehaveplads'. Det skulle nok snarere have været 'tildeling af børnehaveplads'. For selv om børnehaven har adresse ret tæt på, hvor vi bor, så er det dels en udflytter (som vi ikke har ønsket af forskellige årsager), dels en udflytter til et område, hvor der hverken er skov, strand, marker eller enge. Der er bare plads til børnene (i modsætning til adressen på Østerbro, som i virkeligheden tilhører et fritidshjem). Og plads til børnene er selvfølgelig fint nok, men det kunne nu være fedt, hvis der var plads til lige netop vores barn bare lidt tættere på end der, hvor 'udflytter'-bussen kører hen. Desuden kunne brevet berette, at hvis vi takkede nej til pladsen, så ville Øglen blive udmeldt af vuggestuen med en måneds varsel. Lose-lose.

Skæbnen ville det så sådan, at vi netop i går havde været ovre og se på en børnehave praktisk talt lige ved siden af, hvor vi bor. Havde fået den anbefalet af En Anden Vuggestuemor (faktisk moderen til Øglens bedste ven, som skal begynde i selvsamme børnehave i næste måned), og så ville vi da lige se på den. Nøjjj, den var hyggelig. Lille og slidt på den hyggelige måde, afslappet ledelse og fornuftig pædagogik. Ingen madordning, men det var også det eneste, der var noget at udsætte på. Lederen fortalte endvidere, at der var én ledig plads derovre på nuværende tidspunkt, men at den var i udbud, så det var Pladsanvisningen, man skulle have fat i, hvis man ville gøre sig nogen forhåbninger om noget som helst.
Nu ER Pladsanvisningen i Københavns Kommune jo ikke kendt for at være de letteste at danse med, men jeg besluttede mig for at ringe til dem i dag og høre. Men så var det jo, at jeg så 'tilbuds'-brevet i e-boks. Og blev helt panisk på den hyperventilerende (og senere stortudende, så måske er jeg stadig lidt hormonella?) måde. HDD var helt med på, at 'udflytter'-børnehaven ikke lige var det, vi havde haft i tankerne for Øglen, så han bremsede mig ikke, da jeg skrev en lettere desperat mail til hende, der havde sendt 'tilbuddet'. Med en ordlyd, der tydeligt signalerede 'mor på randen af nervesammenbrud - jeg ringer i morgen'.

Og så var det, at miraklet indtraf. For hende, der havde sendt mig 'tilbuddet', viste sig at være en sand engel, så selv om Pladsanvisningens telefontid for længst var overstået, ringede hun til mig for lige at rede trådene ud. Fordi hun "syntes, det ville være synd for mig at gå og være nervøs til telefontiden i morgen". Halleluja! Vi talte lidt om den børnehave, HDD og jeg havde været ude og se, og hun kunne bekræfte, at der var en ledig plads, men at den ganske rigtigt var i udbud. Hun regnede dog med, at de ville få et afslag på den, men det ville hun først vide endeligt i dag. Og hvis de fik et afslag, så ville de kunne tilbyde pladsen til Øglen. Halleluja nok engang! I øvrigt kunne hun godt finde plads til Øglen i en helt tredje børner, hvis yndlingsbørnehaven gled os af hænde, så jeg skulle ikke være bekymret, sagde søde søde Pladsanvisnings-dame.

Gæt lige, hvem der har krydset fingre i går aftes og i nat. Og gæt lige, hvem der blev majet majet glad, da verdens sødeste Pladsanvisnings-dame ringede omkring kl. 8.30 og kunne berette, at hun netop havde sendt et nyt tilbud (bemærk - intet citationstegn denne gang) til min e-boks - til yndlingsbørnehaven. Med start 1. december. *Indsæt selv tonerne fra Händels Messias Halleluja-kor*

Så nu varer det ikke længe, før jeg er mor til en børnehave-Øgle. Som kommer til selv at kunne gå til og fra børneren (noget af en forskel fra nu, hvor vi har 3,5 km hver vej). Og som skal over og hænge ud med sin bedsteste ven (satser håber på, at det evt. ville kunne lette indkøringen lidt). Føler mig virkelig heldig og privilegeret, og jeg lover hermed, at jeg er færdig med at komme med små spydige bemærkninger om Pladsanvisningen...

mandag den 5. september 2011

Regnvejr?

Jo altså - det regner da pænt meget her på Østerbro. Og har gjort det, lige siden jeg slog øjnene op for et par timer siden. Det er også megagråt og kedeligt og slet slet ikke noget, jeg har lyst til at bevæge mig ud i.

Men når man så finder ud af, at man har været tjotaaaalt heldig og vundet en masse lækkerier ovre hos søde Anette, så er det som om, det ikke gør så meget med det der vejr...

Billede hapset ovre hos Anette

Hav en god dag, allesammen. Krydser fingre for tørvejr til alle, der bliver nødt til at gå ud i øsregnen.

mandag den 8. august 2011

The storskraldsrum strikes again!

Vi har tidligere været ret heldige med vores storskraldsrum her i firmaet. Engang fandt vi en barnevogn (den døde så godt nok en skimlet og muggen død efter skybruddet, men så kan vi lære at placere krejlerfund andre steder end i skybrudstruet kælder) og en anden gang en stort set ny Le Creuset-kogekedel (som vi bruger h e l e tiden). Og nu har vi så været heldige med rummet endnu engang. For se lige, hvad vi fandt, da vi stak næsen derind den anden dag (døren stod åben, så det var endda ikke, fordi vi var på klunser-jagt):

Hej 7'er med armlæn

Altså, den er lidt træt i malingen, men det er til at få af, så planen er at slibe den og give den lidt lak. Og så stille den et eller andet sted, hvor den kan pynte. Ikke, at vi har plads overhovedet, men hellere et lidt overfyldt hjem end en smuk stol til storskrald, nicht wahr?!

Øglen er helt med på det nye firbenede familiemedlem og kravler rundt på den, så det er da en god start. Lad os se, om hun er helt lige så forstående, hvis det bliver noget af hendes legetøj, vi bliver nødt til at ofre for at få plads. Hm... Now that's a thought! Har da lige et legekøkken og noget pangfarvet halløj, der gerne måtte vige pladsen for en ægte kla-siker...

onsdag den 1. juni 2011

Formulerings-forvirring

Jeg er en heldig kartoffel. For ikke så længe siden vandt jeg en ordentlig skudefuld vitaminer ovre hos Louise, og de ankom med posten i dag. Der er dæleme mange. Så mange, at jeg får helt dårlig samvittighed over, hvor få vitaminer jeg egentlig har spist i denne her graviditet (Med mindre der er oceaner af vitaminer i kage, for så har jeg spist en del...).

Hurra - heldige mig!

Men NU skal jeg i gang. For gevinst-vitaminerne er lige præcis til gravide (også selv om der står på, at de kun må tages efter lægens henvisning, hvis man er gravid), så det kunne jo ikke passe bedre. Og et af glassene er ovenikøbet med "ny forbedret formulering". Det bliver spændende at åbne glasset og se, hvad de har på hjerte, de små piller - og høre, om deres formulering er blevet bedre. Bedre end hvad ved jeg ikke, men det finder jeg vel ud af...

Ny forbedret formulering i det ene glas - en nyhed i det andet...

torsdag den 31. marts 2011

Heldig tudeprinsesse

Ha. Jeg har ikke fået en piratklap. Selv om øjenlægen sagde, at jeg havde fået en "afskrabning" på hornhinden (dér begyndte det lige at gøre endnu mere ondt), nøjedes han med at ordinere øjendråber (øgledråber?) i 5 dage og en god nats søvn. Han mente dog, at det var en god idé at hvile øjnene lidt i løbet af i dag, så det har jeg gjort ved at hente Øglen og dimse lidt rundt inde i Indre By. Hvor jeg nærmest aldrig er, men nu ved jeg da, at der ligger en Lagkagehuset-bager. Som kaldte så højt på mig (eller - på Kamæleonen, natürlich), at der nu ligger to Direktørsnegle på køkkenbordet og venter på, at Øglen er gået i seng. Muhaha.

Da jeg kom hjem, lå der en kærlig hilsen fra SKAT i postkassen - et lille brev, som nonchalant fortalte mig, at jeg da forresten i øvrigt skylder dem henved 20 af de store. Og om det var ok med mig? Øhm... NEJ. Men det kan man jo ikke sige til Skattefar, vel? For han stillede jo i virkeligheden ikke et spørgsmål - han konstaterede bare. Spade.

Men! Der lå også noget andet i postkassen, som kunne få mig i godt humør. Jeg har nemlig været en heldig kartoffel og vundet en give away ovre hos Lene. Som der var omkring en trilliard mennesker, der havde deltaget i. Men jeg var en af de to vindere, og i dag ankom min præmie. Det fineste hækle-etui - helt perfekt til lige at stikke i tasken med hæklenåle, mønster og sådan noget. Aldrig mere skal jeg fedte rundt med fryseposer med hæklenåle i, som jeg af og til gør - nu kan jeg hækle med stil, når jeg er på farten. Og det er meget heldigt, for jeg er i gang med et evighedsprojekt, og hvis det nogensinde skal blive færdigt, må jeg vist hellere til at tage min transporttid i brug også...

Fin indpakning
 
Hækle-etuiet, når det er lukket

Hækle-etuiet, når det er åbent

Lene har selv lavet det, og hun er alt for sej til det der krea-gøgl. Normalt følger jeg jo ellers ikke med så'n rigtigt hos krea-bloggere, men Lene kan altså noget helt særligt. Og så kender jeg hende også lidt (noget med nogle familierelationer) og ved, at hun ikke bare er dygtig, men også rigtig sød. Så tak for etuiet, Lene!

Og det var så det der hvil af øjnene (øjet!), jeg kom fra. Og den pizza, HDD lige er trådt ind ad døren med. Har ikke engang specielt meget lyst til den, men Kamæleonen vil have pizza, og så må man hellere føje den. Ahem...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...