Viser indlæg med etiketten hvemskullenuhavetroetdet. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten hvemskullenuhavetroetdet. Vis alle indlæg

lørdag den 20. april 2013

Kære dagbog

I dag har jeg:

* Plantet 36 jordbærplanter (6 forskellige sorter, hva'ba'?!) i rhododendronbeddet

* Reddet 7 lavendelplanter (efter først at have hevet dem op med rode, fordi jeg troede, de var døde. Det var de så ikke, kunne Farmor fortælle. Åbenbart skal man være mere end almindeligt ond ved lavendler, før de dør ...)

* Forsøgt at redde en meget træt azalea fra stor, kvælende rhododendron. Må se, om staklen kan trives et andet sted på matriklen end under rhododendronernes svar på Godzilla

* Gødet alle rhododendronerne (Godzilla fik ikke så meget)

* Købt - og plantet - to tomatplanter (formedelst 14 kr. i Netto)

* Talt om - og fået grønt lys til - raftehegn med bark af bagboerne

* Fået - og blevet glad for - en vandkande

* Malet min nye hylde med skuffer en glad gul

... Og HDD har kørt haveaffald, været i Silvan et par gange og hængt et par tavler og den nye hylde op. Mens ungerne har henholdsvis, leget, sovet og surmulet. Øglen er stadig ikke helt på toppen, så hun har vekslet mellem totalt forårskådhed og umanérlig surhed. Men det behøver man selvfølgelig ikke være syg for at gøre, når man er fire år...

Hvis nogen havde fortalt mig for et år siden, at jeg ville bruge det meste af en lørdag i haven i april 2013 - og hvad mere er: stor-nyde det - ville jeg have fnyst hånligt. Men sådan bliver man så klog og provins-agtig.

I morgen er der atter en dag. Hvor det nye ton skærver, som fragt-genierne har placeret ude på vejen (1 TON skærver. Ude på vejen! Hvad havde de regnet med - at vi bare lige bar dem ind til siden?!) skal lægges på terrassen. Jowjow, det er actionpacked heroppe nordpå ...

tirsdag den 5. marts 2013

Havegal

En af de ting jeg har sagt helt. vildt. mange gange i al den tid, HDD og jeg troede, at vi skulle blive i byen og aldrigaldrigaldrig i villa er noget i retning af "Arj, jamen en HAVE, mand! Så skal man være derude og holde den ved lige hver weekend. Og det gider man jo ikke".

Men ved I hvad - det gider man faktisk godt!

Særligt nu, hvor forårssolen er kommet frem og har svitset mine kinder (must. buy. sunscreen) og kalder insisterende på en. Jeg synes, det er tophyggeligt at rende rundt og klippe vildfarne grene, nippe tørre blomster og rive beskyttende vinterbladlag af jorden, mens ungerne slås plasker med vand i nedløbsbassinet eller forsøger at æde 7 m2 perlegrus boltrer sig i mosset. Også selv om jeg ved nul og niks om havebrug og sikkert har smadret de stakkels rhododendronbuske totalt med min grensaks. (Og så er det jo bare ren win, at man lige møder naboerne ude i haven, og at Øglen og nabodrengen leger så godt sammen allerede, at hun forsvandt gennem hækken og ind i naboens hus på et splitsekund i går. Og at Varanen fulgte efter, hvorefter jeg måtte hente dem. Efter at have fået en god sludder. Jojo, jeg har helt klart den vildeste parcelhusejer gemt i maven).

Gang i trækvognen - jeg forudser halsbrækkende stunts Steen & Stoffer-style, når reptilerne mener, at bakken i baggrunden skal betvinges med vognen  

Og selv om vi havde både en fødselsdag og en date med den gamle mødregruppe (m e g a hyggeligt, i øvrigt!) i weekenden, har vi også haft tid i haven. Den er blandt andet blevet brugt på at tage livtag med de crazy høje hasselbuske (træer!), der har fået lov at vokse amok i de sidste mange år og nu strækker sig så langt ind i himlen, at det er ret svært at se meget andet end strittende grene og svingende rakler. Deres primære formål - at dække for genboens hus - opfylder de på ingen måde, så de måtte væk. Og det er vi så i gang med nu. Med håndkraft, eftersom vi ikke er gået så all in på havelivet, at vi har en motorsav. Endnu. Men det er selvfølgelig også meget rart at konstatere, at jeg rent faktisk har muskler i armene. Derudover har jeg massakreret et træ i et bed over mod naboerne (jeg kan tydeligvis ikke administrere at have en sav i hånden), og jeg har fundet en trilliard små forårsblomster under det metertykke lag vissent bunddække, der hænger ud omkring rhododendronerne.

Vores nye kæledyr: Varan-hunden!

Vi har mange planer for haven, og jeg kan ikke vente til det hele springer ud, så jeg kan se, hvad der er hvad, hvad der lever, og hvad der ligeså godt kan blive fældet med det samme. Mange af vores planer er desværre bare ikke helt gratis, så mange af dem er helt automatisk blevet sat på hold.

Men så var det, at jeg fik en let bebrejdende mail fra Feriekonto forleden. Som gerne lige ville minde mig om, at jeg altså havde en portion feriepenge stående, og at jeg skulle huske at hæve dem, for ellers ville de forsvinde ud i den blå luft. Dem havde jeg helt svedt ud, men det tog mig rundt regnet 2 sekunder at sige HAPS, og selv om jeg ikke ser skyggen af dem før om nogle uger, er de allerede blevet brugt. På to projekter og en enkelt hyggeting.


Så nu er der et legehus på vej med posten til os. Og et drivhus. Og et sæt fine havemøbler. (Og så er der heller ikke så meget som en rød reje tilbage af feriepengene).

Det bliver fint ude i haven. Og så nævner vi ikke et ord om, at jeg ikke har skyggen af grønne fingre og derfor ikke aner, hvad jeg skal stille op med drivhuset. Havemøblerne, derimod - dem ved jeg godt, hvad jeg skal gøre med. Sidde i den ene stol, fødderne op på den anden og så en kop kaffe på bordet. Jojo - det skal nok blive godt!

***

Og mens jeg nu er i gang med det virkelig utrendy overforbrug, så kan jeg da også lige berette, at jeg forleden fik fem kjoler hjem til migmigmig fra Asos. Fordi jeg ikke har købt tøj i hundrede år og tilsyneladende ikke kan begrænse mig og bliver nødt til at gøre en indsats, nu jeg er sådan en, der arbejder hjemme det meste af tiden. Havde jeg ikke HDD (og forældrene i Den Nye Institution) at tage hensyn til, ville jeg nok forfalde til en joggingbuksen og badetøflen. Men det går ikke. Blev der sagt. 

Og i dag kom HDD så hjem med verdens største (I kid you not) tøj til Varanen, som jeg havde bestilt hos Flødebollernes mor (og tvunget HDD til at hente). Han er vokset ud af stort set alt sit tøj, så nyt måtte der til. Og jeg skal love for, at han er ekviperet nu. I en grad, så jeg ikke behøver tænde vaskemaskinen i de næste mange uger. Det er SÅ fedt (og tøjet er kjämpefint!) Tak igen, Louise!

Tøjbjerget!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...