Viser indlæg med etiketten hygge. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten hygge. Vis alle indlæg

mandag den 2. december 2013

Så' det juuuul

... Altså, sådan da. Under alle omstændigheder er det blevet december - også i Den Nordlige Provinsby. Til stor glæde for især Øglen og, må jeg indrømme, undertegnede. Jeg elsker julelys og den stemning, der indfinder sig i julemåneden - og efter jeg har fået børn, er det jo decideret magisk.

Den 'spæde' nissedørsstart 


Nu med alt udstyr 

I sidste uge var Øglen og jeg på vores sædvanlige rosinbolle-raid i det lokale center (man kan nemlig ikke danse i tre kvarter, hvis man ikke har fået en rosinbolle først. Har Øglen bestemt), og der var pyntet op til jul efter alle kunstens regler. Øglen var helt vild - det er også flot! - og det lykkedes mig faktisk næsten at se det med hendes øjne og lade mig begejstre lige så meget. Af samme årsag flyttede vores drillenisse ind kort efter - før den første december. Jeg kunne nemlig ikke vente mere. Good call, hvis man skal dømme efter den unge Øgles reaktion - der bliver gået op i det med liv og sjæl, og den langsommelige indflytning er blevet fulgt med skarp opmærksomhed. Og da nissen så endelig rykkede ind, sådan for alvor - med støvler foran sin miniaturedør og julesokker på reptilernes værelsesdøre (hos os er det nemlig drillenissen, der egenhændigt står for julesokkerne. Og Mårmor, der står for det fyld, der skal i dem) - ville begejstringen nærmest ingen ende tage. Varanen er noget mere cool omkring det, men det skyldes måske, at jeg har placeret nissedøren lidt væk fra gulvet (læs: ovenpå brændeovnen), så han ikke kan smadre både udstyr og illusion i ét hug.

To reptiler, der kigger på isbjørneorkesteret i det lokale center. Varanen er bestemt heller ikke upåvirket af al flitterstadsen. (Og ja. Vi er nu officielt sådan nogle, der lader vores børn underholde i centeret ...)

Mårmor Nissen fordeler, blandt andre ting, Pixi julekalenderen i reptilernes julesokker i år - 24 bøger givet skiftevis til ungerne. Den, der ikke får en bog, får en dims (nissehue, lille dukke, bold eller lignende), og allerede nu - blot to dage inde i konceptet - kan jeg afsløre, at vi nok får 12 relativt bøvlede morgener. Øglen synes nemlig ikke, at det er helt lige så sjovt at få en Pixibog, som jeg havde troet inde i hovedet #hvadhavdejegregnetmed?. Og trods alle forsøg på at forklare begrebet "taknemmelighed", så en fireårig er helt og aldeles enig, tror jeg stadig, at vi må ruste os til lidt mukkeri de dage, hvor det er Varanen, der modtager den, ifølge Øglen, 'rigtige' gave.

Indtil videre er Varanen godt nok temmelig ligeglad med, hvad der er i hans julesok - bare der er et eller andet. Og han elsker jo bøger, så al ny lekture bliver modtaget med glæde - og et råb om "JULEMAND!", hvis der er bare skyggen af en nisse at spore. Dermed dog ikke være sagt, at han ender med at modtage de resterende 22 Pixibøger ...

Julemåneden blev i øvrigt skudt godt i gang for HDD og jeg med en weekend, der bød på et velfortjent spaophold på Kurhotel Skodsborg. Og helt uden at have aktier i foretagendet eller modtage noget som helst for at sige det, vil jeg på det varmeste anbefale deres Spa Adventure. Det var fantastisk, og at der var afsat et par timer bagefter til brunch, før vi igen skulle ud i den virkelige verden, gjorde jo bare besøget helt perfekt. Ikke mindst pga. de rå mængder kaffe og de nystrøgne aviser. Varigheden var også god - vi kunne nemlig lige nå en familiefødselsdag bagefter, før vi gik helt omkuld.

Klædelige bliver de nok aldrig, de der badekåber, men praktiske - det er de


#nomnom

Søndag bagte vi honningkager, klaskede juledekorationer sammen og foldede julestjerner det meste af dagen hjemme hos Farmor til den årlige HDD'ske klippe-klistre-dag. Øglen scorede et nissekostume fra en af sine store fætre (som hun har leget så godt med hele weekenden på trods af aldersforskellen på syv år, at mit moderhjerte (og tantehjerte) er lige ved at briste på den gode måde), så hun er ikke til at skyde igennem. Særligt ikke fordi hun brændende har ønsket sig et, siden Fætter BR begyndte at hænge dem op udenfor butikken, så man ikke kan undgå at se dem. Tak for det, Fætter BR (!)

Dyb koncentration over honningkagerne

Nissebanden

Øglens juledekoration

Der er pyntet til jul i både børnehave og vuggestue, og børnehaven har tilsyneladende direkte kontakt med julemanden. Han sender dem nemlig dagligt et brev, der dikterer, hvad dagen skal bringe. Gad vide, om vi kan få Øglen til at gå i seng uden brok, hvis bare vi bilder hende ind, at det er julemanden, der har forlangt det? Det er måske værd at prøve ...

Som I kan høre, juler vi den helt ud i år. Det har kun været december i to dage, og jeg stresser nærmest allerede over, at det snart er slut. Der er så mange ting, vi skal nå at klippe, folde, spise og pakke ind. Så mange historier, vi skal nå at læse, og så meget julekalender, vi skal nå at se. (Det bliver dog næppe Jul på Slottet, som jeg ellers havde satset på. Ungerne kan ikke holde interessen fanget. Hvad ser I andre med børn på reptilernes alder?) Så hvis jeg ikke blogger så meget, er det bare fordi, jeg har megatravlt. Med at jule.

mandag den 28. oktober 2013

Stormen truer

Så blev det en ny uge. Der er en storm på bedding, siger de inde på DMI (og på BT, i øvrigt), og jeg sidder her i vores lille, halvt sønderrevne fladtagshus og hører regnen tromme ned udenfor. Men jeg hører også dumpe drøn af et slagbor fra det, der engang var vores badeværelse, samt eder og forbandelser fra entréen. Fordi der render hhv. en blikkenslager og en tømrer rundt og forsøger at stykke bare lidt af hytten sammen igen.

Ud over de malere, der var her for et par uger siden (og som i øvrigt overhovedet ikke er en del af forsikringssagen), så er det umindelige tider siden, vi sidst har haft besøg af nogle håndværkere, der byggede noget som helt op. De rev ned og rev ned og rev ned - og så rev de lige lidt mere ned. Men nu. NU sker det. Blev der sagt. Efter to måneder med bad- og toiletvogn, affugter, giganthul i entréen og interimistiske skabslåger som 'gå-planker' for ikke at få ler på fødderne, når vi går til og fra soveværelset, tør jeg næsten ikke tro på, at det rent faktisk sker en dag, at det hele bliver i orden. Men besøget i dag kunne godt tyde på det. Ikke lige i morgen, eller om en uge, bevares, men kunne det ske, inden frosten sætter ind, kunne det være helt og aldeles fantastisk. Lidt for vores skyld, men i særdeleshed for reptilernes skyld. Ikke sjovt for Øglen at skulle ud i regn og rusk for at tisse, og slet ikke sjovt, at hun ikke har haft et værelse i tre måneder. Heller ikke sjovt for Varanen, at hans værelse mere ligner et opbevaringsrum end et børneværelse, og ikke sjovt for os mere eller mindre at bo i en et-værelses. Det har vi prøvet ...

Hej håndværker-biler 

Siden sidst er vi jo gået over til vintertid. Øglen var aldeles upåvirket og snorkboblede, mens Varanen fejrede mørkets genkomst ved at vågne kl. 05 ny tid. Snork. Jeg fik dog pudset HDD på sagen og sov selv lidt længere, men min mor-hjerne er bare ikke så god til at sove fra højlydte barnespørgsmål som "MOAHR HENNE, FAR?", "MÅÅÅÅÅÅÅÅHRENMAD", "MERE DORA" (ja, vi elsker Dora the Explorer herhjemme) og så fremdeles, så kl. 07.30 (ny tid) var jeg også oppe. Snork igen. Men hvis det endelig skal være, så var det da en marginal forbedring i forhold til sidste år på samme tid.

I dag var det imidlertid min tur, da nogen (ja, Varan, det er dig, vi taler om) vågnede 05.23. Go back to normal, altså! Den sidste uge har jeg haft en hel time, fra jeg stod op, til reptilerne vågnede. Og det har været guld værd. Men ikke længere, ser det altså ud til ...

Vi har også fået nye naboer siden sidst. Eller, de er flyttet så'n ind for alvor. Har gået og sat i stand og regeret i de sidste par uger, men nu er de installeret, og Øglen og jeg har været forbi med en flaske vin og lidt chokolade. Bare for at sige hej og vise flaget. Det ville jeg selv være blevet glad for, da vi flyttede ind, og så kan man jo ligeså godt gøre det for andre. De er modne mennesker med hele otte børnebørn og virker meget søde og rare, så dem skal vi nok komme godt ud af det med.

Derudover har vi været til Halloween-hygge hos en af Øglens børnehaveveninder. De havde inviteret et par stykker fra børnehaven plus familier, samt nogle af deres venner og naboer, så der var fuldt hus og totalt gang i græskar-skæreriet. Vældig prof med stencils og 'rigtige' græskar-skæredimser direkte importeret fra USA, og alle - især de voksne - gik op i det med liv og sjæl. Øglen lavede et græskar helt selv - jeg hjalp bare lige med at skære låget af - og jeg fik strenge ordrer fra hende på at lave Hello Kitty (but of course) på et græskar. Men eftersom det var en af de nemmeste i bunken af vældig avancerede mønstre, tog jeg den med kyshånd. Det var et enormt hyggeligt arrangement, og det var dejligt at møde lidt flere af de lokale, end dem vi ser i børnehaven og vuggestuen.

Nogle af de andre (forældres) kreationer. Og jaja, jeg ved godt, billedet lader noget tilbage at ønske. Men de var pæne, m'kay?!

Familien Reptils "garkar". Fra venstre: Varanens (med en venlig, hjælpende hånd fra HDD), Øglens og min (husk nu, jeg brugte en stencil)

Ogøhm ... så har vi vist ikke lavet så meget mere. Eller jo. Jeg har malet en masse paneler i vuggestuen til arbejdsdag, men det var enormt hyggeligt, for jeg og naboen, hvis datter også går der, havde teamet op og kunne så hyggesnakke hele formiddagen. Suppleret af endnu en fra vejen, hvis søn går på Varanens stue, så det var jo ren gadefest ...

Men NU er det over 'n out. Må ikke overspringshandle mere, for jeg skal arbejde. Var bare lige så begejstret over de der håndværkere. Hurra.

tirsdag den 19. marts 2013

Yndlingspost!

For nogle dage siden fandt jeg en af de gode kuverter blandt alle reklamerne (er du SUNshine, hvor får vi mange reklamer heroppe i Reservatet) og rudekuverterne. Sådan en tyk, foret en, hvor navn og adresse var skrevet i hånden. Den var fra de gode folk hos Essencius, som af uransagelige årsager mente, at jeg skulle have nogle godter fra Anthon Berg. Jeg klager bestemt ikke, og det gjorde Øglen heller ikke. Til en anden gang må jeg huske at åbne post alene, så jeg slipper for at dele. Det er vel overflødigt at skrive, at alt spiseligt fra posen er totalt udraderet allerede, ikke!?

PR-godter. Namnam. Og kreadims også. SÅ hyggeligt!

Og i dag var der så en hyggelig kuvert igen! (Og igen var jeg ikke alene, da jeg åbnede postkassen. Hvad er det med mig, altså? Jeg fik dog afledt reptilerne og spist dem af med nogle bananchips i stedet.) Denne gang var den fra den skønne Kone. Uden forklaring - bare fordi. Jeg mindes i hvert fald ikke at have gjort noget, der udløser chokolade. Hvor sødt er det? (Og hvorfor er der i øvrigt ikke flere af jer, der sender mig chokolade? Jeg elsker det jo! Og jeg bliver så glad, når der er noget i postkassen, der kan spises).

Hvid chokolade med lakridspulver. På den seje, rustikke, ikke-Marabou'ede måde. Er vild med det. Og det passer mig glimrende, at HDD ikke bryder sig om lakrids-/chokoladekombinationen

Så mange tak, Kone! Du har reddet aftenhyggen herhjemme i dag og i morgen med. Og så heller ikke længere, for der må jo være grænser for, hvor længe man kan være om at spise en plade chokolade, ikke?!

mandag den 3. december 2012

Hej december

Så skal jeg da lige love for, at julemåneden er skudt i gang. Med sne, æbleskiver, julemand, kalendergaver og med intravenøst sukker-drop fra morgen til aften. Hej december - så kender vi dig igen!

Men nuij, hvor er det hyggeligt, altså. Alle I, der har børn, og vågnede hhv. lørdag og søndag morgen til sneklædt verden ved selv, hvor begejstrede sådan nogen størrelser bliver over sne. Hell, jeg blev begejstret over sne. Og sne, når man har en have, ing' - det holder da bare m a x! Især når ens have er så'n lidt gøglet og bugter sig i bakkedal og alt det der. Vips, så har man sin egen private kælkebakke, og det er slet ikke så dårligt, hvis man spørger reptilerne.

Øglen lørdag, hvor snevejret jo bare holdt en lidt fesen generalprøve ...

... forud for søndag, hvor det var virkelig hvidt herude i Forstaden (og det er det så i øvrigt stadig)

Ud over leg i sne både lørdag og søndag stod den også på julearrangement på HDD's arbejde med pakker til ungerne leveret af selveste julemanden, æbleskiver i læssevis (Varanen åd seks. Efter at have onduleret en halv skål pebernødder. Jeg ved ikke, hvor meget Øglen konsumerede, for jeg var for fascineret af Varanens gigantiske appetit på julens glæder til at holde øje med meget andet) og dans om juletræ. Vi blev desværre nødt til at forlade etablissementet, før de enormt julede(!?) guest stars Svampebob Firkant og Dora the Explorer kom på banen. Noget med en Øgle, der overhovedet ikke gad mere (nu havde hun jo fået sin gave) og en Varan, der valgte at levere størstedelen af de seks æbleskiver i bleen. Uden et puslebord i sigte. Enter stresssved, da jeg forsøgte at få über-moslende - surt! - reptil til at ligge stille på gulvet på et handicaptoilet. Uden at få alt for meget fordøjet æbleskive på mig. Derefter videre til andet julearrangement - denne gang i familiens skød. Den skønne niece havde fået det bedre og lagde sammen med sine forældre og lillesøster hus til den årligt tilbagevendende bage-/knase-dag.

Varanen med sin pakke fra Julemanden (som vi desværre ikke fik noget billede af)

Hvad? Jeg sidder faktisk lige og spiser her, if you don't mind!

Mårmor og Mårfar var også på besøg, og selv om det var yderst begrænset, hvor meget reptilfamilien nåede at bage (prøv med: ingenting. Til gengæld fik jeg spist pænt meget af den marcipan, de andre havde lavet), var det hyggeligt lige at komme og sige hej. Det blev kun til et par timer, for Varanen var forståeligt nok julet helt ud. Så hjem med os, så han - og Øglen, for den sags skyld - kunne komme i seng og knalde brikker.

Vi sov alle til den lyse morgen, hvor sneen jo så var kommet for alvor. Øglen sov inde hos os og kunne højlydt konstatere, at det "bare har sneet helt. vildt. meget! i nat!" Og i bedste parcelhus-stil var jeg ude og skovle sne. Efter jeg havde bagt boller i julemuffinsforme, for det insisterede Øglen på. Det der sneskovleri er da i grunden ret hyggeligt, hva'? Det kan godt være, jeg ikke mener det samme, hvis jeg skal skovle hver dag i to måneder, men på en smuk, hvid søndag, hvor tiden på ingen måde er knap, holder det meget godt. Endda så meget, at Øglen og jeg da lige nappede genboens fortov også (skulle måske lige have overvejet, at hun bor på en hjørnegrund, inden jeg begav mig ud på dén opgave). Ikke, at vi har mødt hende, men vi har ladet os fortælle, at hun er en ældre dame - noget, rollatoren foran hoveddøren godt kunne vidne om. Forsøgte at lade hende vide, at vi lige ville stjæle hendes sne, inden vi gik i gang, men der var ikke nogen, der lukkede op. Ah well - hvis hun vil have det tilbage, har vi en del i haven, hun godt må få. Nåja, og så har jeg pyntet til jul og lavet en juledekoration, som Øglen har affærdiget som værende 'grim'. Slet og ret.

Sne-reptiler

Søndag var der bage-/knasedag i HDD's familie, så sukkermængderne var ikke ligefrem for nedadgående. Varanen fik løs på de honningkager, vi fik bagt, og Øglen pyntede kagehus til den store guldmedalje. Farmor havde købt saml-selv kagehuse til alle børnene, og der var blevet indkøbt alt, hvad hjertet kunne begære af glasur, krymmel (drøssel, som Øglen kalder det) og what-not. Reptil-mutti var så hende, der stod for at klistre mesterværket sammen med napalm smeltet sukker og det lykkedes sådan nooogenlunde. Og jeg fik kun én brandvabel. Sindssyge sukker!

Temmelig pyntet hus - Sneglehuset i Thyborøn kan godt gå hjem og lægge sig

Det færdige - skæve - resultat. Med enkelte sætningsskader og en håndfuld K3'ere. Men det står endnu

Varanen blev sjovt nok også helt udjulet til bage-/knasedag, take #2, hvilket jeg ikke kan bebrejde ham. Vi andre var sq også trætte, altså, og det er jeg for så vidt stadig i dag. Og nok også i morgen. Men så er det jo heldigt, at jeg først er sådan en, der skal danse logistikvals igen på onsdag. I dag har begge reptiler været hjemme med HDD, mens jeg har prøvekørt Den Nye Bys bibliotek (arbejd' arbejd') og lavpris-latte fra SuperBrugsen. #nomnom. Og i morgen bliver hoste-Varanen og jeg hjemme og snakker med hhv. skorstensfejer og vvs-typer, der skal komme og give et tilbud på et nyt fyr. Og hygger os.

Indtil videre klarer december det nu meget godt, synes jeg. Keep up the good work. Er det ikke sådan man siger, når man bor i provinsen?

torsdag den 29. november 2012

Lanterne lanterne - sol og måne og stjerne

... synger højt mit lys, synger højt mit lys, synger højt min lille lanterne ...

Invitation til Lanternefest

Vi har været til lanternefest ovre i vuggeren i dag. Fuldstændig og aldeles samme koncept som de to forrige gange, vi har været med til det; Denne gang var det bare Varanen, der var lanternemakulatorbærer i stedet for Øglen. (Som de faktisk havde lavet en lanterne til, de søde, betænksomme mennesker).

Mutti og Varanos med lanterne (før han begyndte at stikke hænderne ned i lanternen og gøre ansats til at smage på fyrfadslyset) - Nu i redigeret udgave. Jeg har et ansigt i virkeligheden

Det, at konceptet ikke har ændret sig, betyder i øvrigt ikke, at det var mindre hyggeligt denne gang. Tværtimod, for nu kender alle pædagogerne både os og begge reptiler, så det er ren hygge at være derovre. Også selv om Varanen var aldeles uimponeret af selve lanternekonceptet og nærmest vred sig af led på min arm, da han spottede, at Morten Vægter og konen havde kager i deres kurv. Ikke om jeg fatter, at det allerede er et år siden, at Øglen havde sin sidste lanternefest i vuggeren og var lige ved at rykke over i børneren. Og Varanen bare var et lille skrog, som i øvrigt heller ikke dengang gad lade sig bære rundt. Trods sin unge alder ville han op og opleve noget!

Her opdager Varanen, at der er noget spændende (fyrfadslys?!) nede i lanternen

Lanterne-Øgle. Som jo umiskendeligt ligner billedet fra sidste år

På mandag rykker Varanen fra Troldestuen op til Feerne, hvor børnene er lidt større. Måske det kan give ham det sidste skub til at turde at gå. Han går langs alting efterhånden og også hellere end gerne, når han holder nogen i hånden. Men det der med at give slip er han ikke meget for. Måske han lærer der hos Feerne og hvis ikke, ja så lærer han det nok på et andet tidspunkt ...

Fik jeg i øvrigt sagt, at begge reptiler er blevet meldt ud af deres respektive institutioner nu?! Pr. i går - grådlabile jeg fik HDD til at gøre det online, for jeg kunne simpelthen ikke bære det. Heller ikke selv om jeg helt rationelt ved, at det dels ikke kan være anderledes, dels at det er for det bedre. Det er bare hårdt at vælge steder, man er så glad for og tryg ved, fra, når man kun har en lille idé om, hvad det er, man vælger til.

Og apropos ingenting, så er arbejdsdagen i dag foregået på Islands Brygge, hvor min ældste niece ligger syg med dobbeltsidet lungebetændelse på fjerdedagen. Det kan hurtigt gå ud over chefens goodwill (og højden på ens arbejdsbjerg) at blive ved med at have barn syg, men så er det jo kun dejligt, at jeg kan være behjælpelig. Patienten var noget mat, men dog ikke værre end at jeg fik klø i både Kalaha og Homo (som min yngste niece har døbt Uno).

I fuld gang med at tabe i Homo

Der gik Den Lille Kemiker i den, og vi gik i gang med at lave nogle vældig sindrige krystaller. Ud fra en meget tysk brugsanvisning. Projektet blev ikke heeeeelt færdigt (og jeg er i øvrigt ikke sikker på, at vi gjorde det rigtigt - tysk og jeg er ikke bedste venner), men vi hyggede os

I morgen er der igen dømt fasterpasning, og så skal jeg lære hende, hvem der er Kalaha-meister. Men på den anden side kræver det vist, at jeg øver mig, og det orker jeg ærligt talt ikke efter lang dag, der sluttede af i IKEA med to trætte børn og et pludseligt klarsyn, der hed "nåh nej, vi kan jo ikke en sk*d have de bænke, vi troede, vi skulle have, fordi vi både har klapvogn OG to børn i bilen". Hvilket i grunden var meget heldigt, eftersom det var udsolgt. Så vi kom ud af IKEA med sølle to ruller gavepapir, en lille reol og en lidt grim lampe. Og cafeteriamad i maven.

Nu kaffe! Og så burde jeg vel egentlig arbejde, men jeg tror, jeg napper en date med Netflix i stället (nej, se nu der! Er jo blevet helt svensk af at grovæde smage reptilernes kjötbullar med mos og tyttebær)...

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 1. maj 2012

1. maj

Nuijjj, der er mange, der har været i Fælledparken i dag. Tror jeg. Ellers ved jeg i hvert fald ikke, hvor alle de smukke unge mennesker med ølkasser og ghettoblastere (really? Jeg skulle jo ellers mene, at en iPod er lidt mere up to date OG nemmere at bære rundt på, men hipster-statement'et mangler selvfølgelig) under armen, der defilerede forbi på vores gade, skulle hen.

Jeg selv har ikke været så meget som i nærheden af Fælledparken (bor jo sammen med en, der under valgkampen lærte Øglen at sige "faaarlig dame" om Helle T., så er ikke sikker på, at det ville hue hans liberale hjerte, hvis barnevogn og Varan blev overplastret med røde balloner og slagord), men jeg har holdt min egen lille kampdag hjemme på matriklen. I anledning af 1. maj holdt børneren nemlig lukket, og derfor foreslog N's mor i sidste uge, at Øglen og N måske kunne playdate? N er lige blevet storebror, og N's mor måtte indrømme, at hun ikke lige orkede en hel dag hjemme med både N og baby, hvis hun altså kunne undgå det. Jeg anede ikke, at børneren holdt lukket, før hun var så venlig at gøre mig opmærksom på det (så meget følger jeg åbenbart med), men det passede da absolut også mig så glimrende at få lidt selskab og adspredelse på en dag, der ellers godt kunne true med at blive lidt lang.

Øglen og jeg nåede at få bagt boller og kage i morges (tjotaaal spelt-idyl, dér), og mens Varanen sad og råbe-larmede på sit tæppe, fik jeg e n d e l i g lagt sommerdynen i Voksi'en. Bare så Varanen ikke smelter væk, nu hvor temperaturerne bestemt ikke er til ulddyner længere. Alt åndede altså fred og idyl - lige indtil playdaten ankom.

Don't get me wrong: det var kamp(tøhø)hyggeligt! Øglen og N spassede helt ud af glæde, da de så hinanden. Og de gøglede da også rundt og råbte og hujede i hele fem minutter, før den første konflikt opstod. Og så kom de ellers som perler på en snor, konflikterne. Først måtte N ikke bruge sansegyngen, fordi Øglen ville bruge den (selv om hun var travlt optaget af at bygge med klodser). Så måtte Øglen ikke røre ved den togbane, N lige var ved at bygge. Derefter var det helt helt forkert, at Øglen ikke måtte smadre begge sine nævner ned i den nybagte banankage. N blev sur over, at Øglen ikke gad lege med de ting, han gerne ville, og de ekscellerede begge to i at provokere hinanden så vildt, at der røg både tog, bamser og klodser gennem luften.

Tror da pokker, at pædagogerne af og til sukker opgivende over dem i børneren. Heldigvis med et glimt i øjet, for selv om de er noget af en håndfuld, så er de simpelthen så glade for hinanden og søde, sjove og pudsige. Det er vist ikke for ingenting, at de bliver kaldt for Dupond & Dupont af pædagogerne... Drillerierne stilnede også lidt af, da vi tog dem med på legepladsen, så de kunne brænde lidt krudt af, men pyyyh altså - afslappende var det nu ikke på noget tidspunkt. Hyggeligt. Ja. Afslappende. Nixbix. Vi gør det nu gerne igen, mig og Øglen, for uanset råberiet og alle de knubs, de får givet hinanden, så har de et eller andet helt særligt sammen. Øglen er da også allerede begyndt at spørge, om N ikke snart kommer igen...

Resten af dagen er blevet brugt på hygge i det gode vejr, indkøb (zzzz) og hjembringelse af en kvart kvart kalv. (Hvad bliver det? En sekstendedel?) Kæft, vi har meget kød i fryseren nu. Nogen, der kommer til osso buco? Og så burde jeg egentlig have løbet en tur, men det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg at drikke en kop kaffe og æde en Magnum. Og så kan jeg vist også liiiige nå et par afsnit af Frasier, inden det bliver sengetid.

Alt i alt slet ikke nogen tosset 1. maj. Hvad har I lavet?


Beklager i øvrigt fraværet af billeder. Men der har simpelthen ikke været så meget som et øjeblik til at tage nogen i dag. Hvilket fortæller lidt om, hvor meget på stikkerne, jeg har været...

søndag den 23. januar 2011

Heja Sverige!

Vi har været i Sverige i weekenden. Bare sådan en lynhurtig fredag-søndag ting. Sammen med verdens sødeste venner og deres lillebitte reje i maven. Nuijr, det var hyggeligt, mand. Vi har lavet lige nøjagtigt ingenting. Slappet af, gået et par ture (Øglen ville så helst bæres, det dovne kræ), krøbet sammen omkring pejsen, SPIST, spillet røghul (lyder pænere end den version, hvor det er stavet med 'v'), sovet, leget og grinet. Fantastisk. Eneste tidspunkt, hvor idyllen var noget hårdt prøvet, var på vej til ødegården, hvor Øglen skreg og råbte fra bagsædet, og det eneste, der hjalp, var at synge "Se min kjole" og "Oppe i Norge". Omkring 5.431 gange. Uden pis. Og egentlig var det heller ikke specielt dyller lige at skulle slå en time ihjel på McDonald's Helsingør pga. nogle logistiske udfordringer. Slet ikke, da Øglen med 10.000 km i timen fræsede ind i fritureområdet, og jeg kun lige nåede at flå hende tilbage, før hun kolliderede med ternet medarbejder med jordens største bestilling i armene. Som sjovt nok ikke kunne se det søde i Øglen. Men ellers var det en drønhyggelig weekend. Og afslappende. Faktisk.

Det er i øvrigt ikke et tilfælde, at jeg har fremhævet ordet "spist" med versaler ovenfor. For vi har VIRkelig spist meget. Så meget, at HDD så sig nødsaget til at forsvare vores indtag af madvarer med guldkornet "i de svenske skove kan ingen høre dig spise". Det håber jeg, han har ret i, for ellers bliver jeg helt flov. Ville jo gerne kunne sige, at det var gulerødder, rugbrød og soja-/hørfrø-smoothies vi har gjort os mest i, men næh nej - vi taler slik i lange baner. For man kan faktisk nå at købe en DEL slik i bordershoppen, selv om sejlturen Hensingør-Helsingborg kun tager 20 minutter. Og så taler vi mad med visp grädde (som så "kun" er 36% i Sverigesland mod de 38% herhjemme, sådeeeet...), polarbrød, mere slik, Og. Så. Videre. Jeg spiste dog ikke Kærgården direkte fra bøtten, men det kune jeg lige så godt have gjort. Har alligevel sprængt kaloriebudgettet flere måneder frem i tid.


Der er ikke lige nogen, der har ringet til Sverige og sagt, at det er soooo over med sne. Så der ligger stadig en pæn sjat

Øglen kigger længselsfuldt mod huset - og varmen. Er sq også lidt op ad bakke med al den sne, når man er for forsigtigfrans til at prøve en kælk

Jamen, er'et ik' kjønt?!

Det var klart nemmest at hente brændet i en kælk. Og når Øglen nu ikke gad bruge den, så kunne brændet jo lige så godt

Solopgang i de svenske skove

Stemningsbillede af Øglens Sveriges-yndlingslegetøj

Og nu sidder jeg så her og lugter lidt af bål (noget med skorstenen, der ikke trak heeeelt som den skulle). Og blævrer efter det vilde sukkerindtag. Men har da alligevel plads til nogle Djunglevrål, der var tilovers fra forleden. Godt, at det er mandag i morgen. For som alle ved, så bliver det, man har spist i weekenden, annulleret om mandagen, hvis man begynder at leve lidt sundt. Phew. 

søndag den 16. januar 2011

Søndag søndag

Kender I de der dage, hvor alting bare går op i en højere enhed? Hvor der er tid nok, overskud nok, og hvor alting går præcis lige som man gerne vil have det?

I dag har været sådan en dag. Køkkenet er næsten færdigt (juhuuuuuuuuuuuuuuu!!!), vi har købt ny bil, der har været masser af tid, nærvær, Handy Manny*, god mad, middag med søde mennesker og generelt godt humør og god karma over hele linjen. Sådan nogle dage må der gerne være flere af - de giver masser af energi, og jeg er helt rustet til den nye uge.

Øglen - totalt opslugt af Handy Manny. Må have ødelagt den dvd, før den driver mig (mere) til vanvid

Jeg forsøgte mig med at lave skumfiduser til vores gæster i dag. De smagte ok, men de blev meget bløde. Og så kunne de godt have brugt noget vanille. Men de var sjove at lave, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver dem. Næste gang prøver jeg dog nok en anden opskrift.

Piskepiske
 

Vand og sukker. Masser af sukker.

Størkne størkne
Skære skære (eller - forsøge at skære) i den bløde, nu størknede, masse

 Værs'go og spis. (Og nej - det er ikke Turkish Delight, selv om de ligner umiskendeligt)

HDD render pt. rundt og lægger sidste hånd på køkkenet, og Øglen ligger inde i tremmesengen og traller "Klole" og "Trolde" på skift - sangfavoritterne for tiden ("Se min kjole" og "Oppe i Norge", hvis nogen skulle være i tvivl). Og jeg sidder og stener tv, ordner billeder og blogger. Helt fair arbejdsfordeling, synes jeg. Men det var jo HDD selv, der sagde, at jeg ikke måtte male, så det er vel egentlig kun ret og rimeligt, at det er ham, der både har malet og nu er i gang med at tapetsere...

Køkken-sneakpeak: Arbejdshjørne. Billeder mangler. Det er mit projekt. HDD mener vist, at det er begrænset, hvor meget jeg kan ødelægge ved at hænge billeder op. Hæ. Han skulle bare vide...

Køkken-sneakpeak: Arbejdshjørne, nu i stearinlysets skær

Vindueskarm. Hvis nogen har nogle fif til, hvordan man får hyacinter til at lade VÆRE med at vælte ud af sine glas, siger I så lige til?

Køkken-sneakpeak: John og Poul

 Køkken-sneak-peak: Første bane totalt gakket tapet sat op. Og HDD og jeg har malet en figur hver. Så er der kun ca. en milliard figurer tilbage
Når de allersidste ting er ordnet i køkkenet - lister, rørskjuler og andre kedeligheder - så skal jeg nok poste nogle billeder af selve køkkenet. Det bliver så fint!!!



*Ok, Handy Manny rimer i virkeligheden overhovedet ikke på 'en god dag'. Hold. Nu. Kæft, hvor er det et irriterende program. Kan godt være, at det er meningen, at de små skal lære engelsk fra et tidligt stadie, men beHØver de at tale som Sidney Lee?

mandag den 27. december 2010

Julemarinade

Man tager et juletræ (to faktisk, for der er også et på terrassen) og en hel del pynt. Tilsætter stearinlys, ild i pejsen, mad i lange baner og alt i hele verden, der indeholder sukker. På et givent tidspunkt propper man en hel del gaver og en enkelt julemand i puljen, og til sidst drysser man rundhåndet med sne. Når alt det er klaret, hopper Øglen og Øglens mor op i karret, og nu - efter fire dage - kan jeg vist roligt sige, at vi er et par stykker, der er godt og grundigt julemarinerede.

Juleidyl på terrassen

Og det mener jeg skam ikke på nogen dårlig måde. Vi er bare så indsukrede og nede i gear, at jeg er lidt bekymret for, hvordan vi nogensinde kan vende tilbage til hverdagen. Med grøntsager, regelmæssig motion  og faste sove- og stå op-tider.

Øglen og jeg er stadig hos mormor og morfar, hvor vi har tilbragt julen. HDD vendte næsen mod 2100 Spelt i går (gad vide, om han blev lukket ind - jeg kan garantere for, at der ikke er blevet spist så meget som en enkelt speltkerne hen over julen), fordi han er en af dem, der skal arbejde mellem jul og nytår. Jeg er derimod en af dem, der underligt nok har absurd meget ferie tilbage, som jeg skal nå at have holdt, så jeg holder fri. Og Øglen holder fri sammen med mig.

Jule-legestue. Læg mærke til stablen på trappen i baggrunden. Det er slik. Og det er spist nu.

"Kåååååååålt"

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi ikke laver noget som helst. Ingenting, nada, de rien, nichts. Feder den foran pejsen, leger med Duplo-tog, klapper husets labrador. Spiser lidt mad engang imellem. Og utrolig meget chokolade (de voksne. Øglen må nøjes med kiks og appelsiner, det stakkels barn). Der er allerede blevet tømt 2 dåser Quality Street, som var kommet i goody bag box fra Tyskland. Og 1½ kasse med små chokoladejulemænd, som egentlig ikke smager specielt godt, men hey - de er af chokolade. Og 2 poser Twist. Plus alt det løse. Er ude en gang (max 2!) om dagen. Leger lidt med Øglen, som helst vil være oppe hos mig, fordi sneen er "kåååååållt". Slæden, som vi fik fat i efter en længere jagt, er totalt yt. Øglen nægter at nærme sig den, endsige sidde i den, så det var da sandelig godt, at vi sørgede for at få den købt. Og så har mormor og jeg også lige bevæget os ned i byen efter friske forsyninger...

Der bliver lagt puslespil, bygget med klodser og hærget juletræ (Øglen har lige lært at sige "tromme", så hun fræser rundt og hiver alle de små pynte-trommer ned, mens hun gjalder "tråmmøh"). Omkring kl. 19 går hun totalt omkuld, og vi voksne kan trække os tilbage og fortsætte med at lave ingenting.

Hækle hækle spise hækle spise spise hækle se tv

Mmmm. Så blev man lige 80 år gammel

Duplo-toget og puslespillene bliver byttet ud med Irish Coffee og hæklerier, og inden jeg skal hjem i morgenaften, har min mor truet mig med, at jeg skal have opfrisket, hvordan man laver korssting. For det er som om, jeg har glemt de smarte korsstings-moves, siden jeg broderede en hestepude og en Andersine-ditto i 4. klasse i folkeren. Muligvis skal jeg også prøve at åbne æsken til den symaskine, jeg kom til at købe i Føtex i dag. (Ved ikke, hvad der skete. Jeg kan ikke sy. Heller ikke selv om jeg har symaskine-kørekort). Og så skal vi jo også lige spise. Mere chokolade. Og andet, som Øglen ikke må få.

En af de hjemmelavede gaver. Til HDD. Han er jo sneaker-freaker, så min bror og svigerinde kreerede da lige det vilde Hama-perle-billede til ham. Måskeeeee burde det have været mig, der havde lavet det, menøh... det gjorde jeg så ikke. Jeg købte noget i stedet. Som ikke havde noget med sko at gøre. Dååårlig kæreste....

Øglen julemorgen. Med Bjørnebande-hue og bondegård i pakken

Julestemningen har haft svært ved at indfinde sig i år, men den nåede heldigvis at dukke op lige omkring det tidspunkt, hvor julemanden gjorde sin entré. Sammen med familiesamvær, hygge, fred og gode gaver. Nogle hjemmelavede, andre hjemmekøbte. Så jeg synes egentlig, at det her jul holder hele vejen. Nu skal jeg bare lige finde ud af at stoppe tiden, så den ikke forsvinder så "#&/# hurtigt mellem fingrene på mig...

Håber, I alle har haft en dejlig jul, og at I får et brag af en nytårsaften. Om ikke før, så blogges vi ved i det nye år.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...