Viser indlæg med etiketten hystella. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten hystella. Vis alle indlæg

torsdag den 6. december 2012

Moaaaarrr!

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, der bliver kaldt på mig i løbet af en dag. Spørgende, insisterende, kommanderende, indsmigrende, kærligt, osv. Og Varanen kan ikke sige mor endnu, så jeg gætter på, at frekvensen ryger op, når det sker. Ikke, at det gør noget overhovedet. Jeg synes faktisk, at det for det meste er ret så hyggeligt at blive kaldt på.

Men forleden kom jeg så til at tænke på, hvornår mon det stopper, det der med at kalde på sin mor. Ville det fx være ok, hvis - og her slynger jeg bare et tilfældigt eksempel (not!) ud i luften - jeg kaldte temmelig højt og insisterende på min mor nu? Eller i morgen? Eller bare på et eller andet tidspunkt før jeg skal bruge støvsugeren igen?

Sagen er nemlig den, at jeg ikke er så glad for edderkopper. For nu at sige det pænt. Det har jeg, så vidt vides, aldrig været, og dengang jeg boede under samme tag som mine forældre, har jeg kaldt på dem mere end én gang for at få dem til at fjerne et krablende bæst fra mit værelse og/eller mit åsyn.

Det er blevet bedre med årene, dog, og fordi jeg er ret forhippet på ikke at videregive-hyshed til først Øglen, siden Varanen, har jeg virkelig forsøgt at tage mig sammen, når der en sjælden gang imellem kom en edderkop forbi inde i Kbh. (Uden succes, åbenbart, for Øglen er psykobange for edderkopper, uanset størrelse).

De der latterlige små nogen med viiiildt lange, tynde ben (som nogen kalder stankelben, men er stankelben ikke sådan nogle knitrende s*taner, der flyver og flakker?) er jeg ikke bange for. Dem kan jeg til nøds tage fat i og sætte på porten. De bittesmå sorte edderkopper har jeg heller ingen problemer med. Vil ikke strække mig så langt som til at sige, at de er søde, men de virker temmelig harmløse. Korsedderkopper er virkelig klamme, men de er som regel udenfor, og der kan jeg enten bilde mig selv ind, at jeg kan løbe fra dem, eller jeg kan skovle dem over i noget buskads, så jeg slipper for at have noget med dem at gøre.

Men. Så er der husedderkopperne. Som bor i ... tadaaaah! HUSE! Ogøh - hvad er det nu lige, vi er flyttet ind i?! Ahhh ja. Det er jo et /#)")!§= HUS! Kan I fornemme, hvor jeg vil hen med det her?!

Det her er gudskelov bare en plasticedderkop. Som jeg stadig synes er megaklam. Det synes Øglen heldigvis også, så måske den snart forsvinder ...
 
Det er startet fint ud. Der har været nogle stankelfætre og en enkelt mellemstor velnæret husedderkop, som blev fragtet ud i en kop. (Og nej, HDD er heller ikke særlig begejstret for edderkopper. Så han er ikke til megen nytte, når det kommer til edderkopper. Vi er et kønt par). Menøh... Så var det jo lige, at vi skulle have ny opvaskemaskine. Fordi den eksisterende lignede noget fra Teknisk Museum, selv om den 'kun' var fra 1995. Den eksisterende var blevet indbygget, da vores virkelig besynderlige grønne Provence-agtige køkken blev snedkereret back in the days, og der har den så stået fint og indbygget i 17 lange år.

HDD havde sit hyr med at få den ud af køkkenkonstruktionen, men det lykkedes under megen banden og svovlen. Jeg sad andetsteds i hytten og overhørte meningsudvekslingerne mellem HDD og opperen, mens jeg underholdt reptilerne, og jeg forsøgte at bevare roen, da jeg hørte et "ARGH! F*CK! ARJ, HVOR KLAMT!" Og så stilhed. Indtil der kom et "A-aaaa? Kom lige? Du skal lige se noget?" Det havde jeg sjovt nok ikke meget lyst til, så jeg nægtede under påskud af, at vi ikke skulle skræmme Øglen. HDD følte så trang til at komme ind og underholde - på engelsk, fordi vi jo ikke skulle skræmme Øglen (!?) om "the huge, massive spider-NEST sitting behind the dishwasher", hvilket sjovt nok gav mig endnu mindre lyst til at komme og kigge. Finder's keepers og alt det der, ikke?!

Jeg kom med mange forslag til, hvordan han kunne slippe af med denne her edderkoppe-rede, og det endte med, at han valgte støvsugermodellen. Hvilket også ville have været fint nok, hvis han havde været hurtig som en ninja og skiftet. støvsugerposen. bagefter. Det skete ikke. Så nu har vi et skab ude i bryggerset, hvori vores støvsuger bor. Med noget edderkoppeagtigt i, der angiveligt var så tung, at det sagde FLOM, da HDD støvsugede det op. Og som i øvrigt bevægede sig.


Adddddddr!

Skabet! Med edderkoppestøvsugeren indeni

Det, der så sker nu, er, at ingen af os har særlig meget lyst til at åbne det dersens skab. Hvilket er lidt irriterende, eftersom der står meget andet end støvsugeren derinde. Forleden åbnede jeg det lynhurtigt, kastede noget vaskepulver derind og smækkede lågen (som i øvrigt overhovedet ikke slutter tæt) i. Og følte mig vældig modig. Men det holder jo ikke i længden, vel? Vores hus er jo ikke så stort, at vi bare kan sløjfe et dobbeltskab, fordi der måske/måske ikke er en edderkoppehær derinde, som er ved at mobilisere sig. Godt nok er vores støvsuger ikke noget at råbe hurra for, så man kunne også bare købe en ny. Men det er også så drastisk endda. Og hvordan skal vi i øvrigt komme af med den gamle? Og så videre. Og det er så her, min mor kommer ind i billedet. For ville det være ok at kalde på hende nu? Og spørge hende, om hun ikke lige er sød at endevende det dersens skab på et tidspunkt, hvor jeg ikke er i nærheden? Plus skifte støvsugerposen? Det kunne jeg nemlig godt have lyst til, skal jeg betro jer.

Hm.

Jeg kan jo selvfølgelig også håbe, at hun læser det her og fatter et vink med en vognstang. Der er jo noget med, at du kommer på besøg på onsdag, ikke mutti? Så fejer vi bare gulvet indtil da. Det fungerer også helt fint ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...