Viser indlæg med etiketten juleferie. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten juleferie. Vis alle indlæg

tirsdag den 3. januar 2017

Hej 2017

Så sluttede juleferien, og jeg sidder nu her ved computeren - alene - for første gang i noget, der ligner 14 dage. Jeg har et arbejdsbjerg på højde med Himmelbjerget, og alligevel bruger jeg tid på at drikke te og stene lidt over min nye, fine kalender, der ligger helt ubeskrevet ved siden af mig (ja, den er analog - kan man andet?!).

Ved indgangen til et nyt år bliver jeg altid overmandet af de blanke sider i kalenderen. Det helt rene og ubrugte, der er over et flunkende nyt år - og bevidstheden om, at året i vid udstrækning bliver fyldt med de ting, vi selv vælger at fylde det med. Derfor tager det mig også altid 100 år at komme i gang med min kalender, for det skal jo gøres rigtigt, ikke?

Små pilfingre ved prøvesmagningen af nytårskaffen. Som var god. Mmmm - kaffe ...

Nytårsforsætter er jeg holdt op med for længe siden - jeg overholder dem alligevel ikke - men jeg er ikke for fin til at have både håb og drømme for 2017. Som på mange fronter tegner til at blive et spændende år, både personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har nogle nye tiltag i ærmet, hvad angår forretningen, og selv om den nok aldrig bliver børsnoteret, må den gerne fortsætte de gode takter, den har udvist i 2016. Det betyder nemlig endnu et år med den efterhånden uundværlige fleksibilitet - noget, der viste sig nyttigt så sent som i går, eftersom vi ret sent blev klar over, at Ældstebarnet først skulle begynde i skole i dag. (Så kan vi se, hvor godt vi læser de der orienteringsbreve fra skolens rektor, hva'?! Dejligt, at der er vågne forældre i klassen, der lige skriver en reminder til alle om, at man måske lige bør arrangere noget pasning d. 2/1 også. At dømme efter reaktionerne, var vi ikke de eneste, der havde misset dét memo ...) Rent privat kommer der også til at ske ting og sager, men der er jo ingen grund til at løfte sløret for alt på én gang, vel - så er der jo ikke stof til flere indlæg før om 100 år.

Ældstebarnet og en grøn ballon på 'bakkerne' i Nordhavnen

Der er ikke noget som store vandpytter og en frostklar dag til at sikre underholdningen. Nogle fordele er der ved at have en byggeplads som næsten-nabo

En nogenlunde uventet feriedag må man imidlertid aldrig kimse af, så den blev - for mit og ungernes vedkommende - brugt på at sove til klokken 9.30 (yes, I læste rigtigt. 9.30, mine damer og herrer. Jeg erklærer nu Varanens søvnfornægtelse for endegyldigt afsluttet), være på legepladsen, cyklet i store vandpytter og være i svømmehallen. En ret god start på året, hvor jeg har stablet nærhed og kærlighed helt op på toppen af værdipiedestalen. Som næsten bukkede under af klichéerne, men altså ... nærhed og kærlighed er værdier, man umuligt kan være sur på - uanset hvor mange andre, der så end har de samme.

Vi kom i øvrigt godt igennem nytåret (thanks for asking). Aftenen (og den efterfølgende morgen) blev brugt sammen med en gruppe ret så sjove mennesker og deres børn. Hvoraf vi kendte en brøkdel i forvejen. Men med 10 voksne og 10 børn kan det ikke gå helt galt, og efter nytårsbrunchen kl. 10 nytårsdag og, for fædrenes vedkommende, et par timer på legepladsen med ungerne (mens damerne ryddede op og skvadrede), var vi hinandens nye bedste venner. Slet ikke noget dårligt koncept. Resten af 1. januar blev brugt i biffen med en stor balje popcorn og Syng, og så var alle også temmelig grydeklare (deraf soveriet frem til 9.30 i går).

Vi skåler med manér - bobler og øl i en og samme hånd. Aldrig gå ned på drikkevarer ...

Og nu er der så dømt hverdag igen. Og den har jo også sin charme trods gråvejr og noget, der ligner slud. Vi lægger i hvert fald godt ud med, at fire måneders genhusning af Yngstens børnehave endelig er slut, så i dag kunne vi aflevere i de velkendte rammer. Entusiasmen var til at føle på hos alle, inklusive mig selv. For selv om genhusningsbørnehaven ikke ligger mere end 2,5 km hjemmefra er det altså bare nemmere at aflevere 700 meter væk. I den hyggeligste villa med god plads og en legeplads, der ikke skal deles med andre institutioner. Så glimmer på, og op på kaminhylden med dét, som Hella Joof ville sige. Jeg er fan! (Både af Hella og af institutioner, der er hjemme igen)

Om lidt drager jeg af sted efter Yngsten i de nye rammer og fragter ham til bordtennis, mens Farmor henter Ældsten og får sig en hyggestund der. Og jeg vil forsøge at leve op til endnu et ikke-nytårsforsæt ved ikke at købe mig en kop kaffe. Hvis jeg er sej, tager jeg en med hjemmefra. Som en lille udfordring til mig selv, skal jeg nemlig prøve at købe færre ting (herunder kaffe) - i januar til at begynde med, og, med mindre jeg kradser af i forsøget på at undgå alle de kaffefristelser, min bydel er brolagt med, flere måneder med. Jeg køber generelt ikke så mange ting, mencafé-besøgene stak helt af i de sidste måneder af 2016. Det må jeg kunne gøre bedre. Ikke mindst fordi der jo er andre ting, jeg gerne vil have råd til. At rejse, f.eks. Hvilket er endnu et ikke-nytårsforsæt for 2017.

Og før jeg skriver mig ind i, at jeg pludselig er blevet fan af nytårsforsæt, slutter jeg her. Godt nytår, alle sammen! Må det blive lige, som I kunne tænke jer!

lørdag den 31. december 2016

Noget om jul

December er næsten forsvundet i en duft af kanel, gran og julepynt (jo, julepynt dufter også. I mit barndomshjem havde kufferterne og kasserne med julestadset en helt særlig duft, og selv om det nok primært hang sammen med, at det blev opbevaret på et koldt og ikke-så-isoleret loft, kan jeg stadig mærke duften i næsen, når jeg pakker min egen beholdning af jule- og flitterstads ud og ned). Kun denne dag med, og så skal vi til at vænne os til at skrive 2017.

Vi holder - og har holdt - juleferie i stor stil og har nedskaleret antallet af julekomsammener meget i forhold til forgangne år. Og hvor jeg tidligere i mit voksenliv har været vant til at flintre land og rige rundt både 1. og 2. juledag, har vi de seneste år trukket stikket helt og aldeles i hvert fald 1. juledag og insisteret på at holde den hjemme. For 1. juledag er som skabt til at dappe rundt i nattøj, spise rester med fedtet hår og lege med alle de julegaver, ungerne man fik. I år var ingen undtagelse, og eftersom vi selv var værter for årets juleaften, var det ekstra nemt at blive hjemme.

Brormand og hans familie overnattede, og selv om de havde en anderledes hektisk 1. juledag end os - noget med en tur på tværs af landet til familien derovre - nåede vi at have nogle svært hyggelige timer sammen om morgenen. Også selv om alle først vågnede 9.30. Varanen inklusive! Noget godt kommer der altså af at erklære juleaften for en aften, hvor man selv bestemmer, hvornår man går i seng (Varanen klarede den til 01.30, hvor han og jeg puttede os i soveværelset. De to største holdt helt til 02.30. Ikke noget at sige til, at de trængte til at sove!)

Jule med måger

Juletræet med nogle af gaverne under ...

Juleaften forløb som var den skabelonen til Peters Jul. Agtigt. Brormand og familie kom omkring frokosttid - medbringende hele hovedretten, som bare skulle færdigmonteres - og så legede børnene ellers til de store guldmedalje, lige til vi skulle spise. Kun afbrudt af de omkring 5.000 gange, de spurgte, hvornår de skulle have gaver. Troldemor blev hentet ved 17-tiden og fragtet hjem igen (efter eget ønske) fire timer senere, så hun nåede at have nogle hyggelige timer med både børne- og oldebørn. Og ikke nok timer til, at hendes ører faldt af over det lydniveau, der opstod, da gaveuddelingen for alvor kom i gang.

Traditionen tro var der flest gaver til børnene. Mange spil og sjovt legetøj, og begejstringen var høj hos dem alle. Men Varanen tog nok prisen, hvad angår begejstring, da han pakkede gaven fra os op: Et skateboard. Seriøst - jeg tror aldrig, jeg har set nogen blive så glad for noget. Han fløj op med armene i vejret, og råbte "YEARRHHHHHHHHH!", og så blev der ellers danset sejrsdans i hele stuen - både med og uden skateboard. Og da det var blevet pakket ordentligt ud, fik det lige en dansetur mere - denne gang akkompagneret af et rungende "HA-LLE-LUJAH!" Der ramte vi vist plet ...

Udsigt fra Røsnæs

Silhuetter - også på Røsnæs

Juledagene er blevet brugt både med og uden familie, med og uden reflektion. Vi har været på legepladsen, indviet den ældstes nye løbetøj med en mor-/datter-løbetur (pyhh, det var hårdt oven på al julemaden) og været på legepladsen. Byttet et par gaver (og givet fortabt over for horderne af gavebyttere i Magasin og derfor gået hjem og bestilt det hele på nettet i stedet). Set film, spist bjerge af slik og leget med julegaver. Kort sagt: En blandet landhandel, hvor både samvær og nærvær har ligget helt i front.

Mine ønsker for det nye år er mange - og det kommer der nok et indlæg om på et tidspunkt, når jeg får taget mig sammen til at skrive sådan et - men hvis samvær og nærvær kommer til at spille hovedrollerne, tænker jeg, at det ikke kan gå helt galt.

Rigtig godt nytår, alle sammen. Må I få en dejlig aften med lige præcis de mængder champagne, blonder, glimmer og fest, som I foretrækker. Vi skrives ved på den anden side!

onsdag den 8. januar 2014

Hej hverdag!

Så ruller hverdagen igen. Med begyndende snotforkølelse til Øglen og særdeles mandagstrætte reptiler både mandag og tirsdag. Og i dag, hvis man skal dømme efter, hvor ked af det Varanen blev, da jeg afleverede ham i morges. Puha! Hvilket jeg på ingen måde kan bebrejde dem, for det kræver en ekstra indsats af dimensioner at komme tilbage til hverdagen efter hele 16 dages ferie. Det synes jeg i hvert fald selv.

Det var i øvrigt i ferien, at Varanen blev så stor, at han kunne sidde med iPad'en alene uden at smadre den eller blive eddersur. Normalt får han slet ikke lov at lege med den, fordi han bliver så gal, men nu vender det måske?

Øglen er jo efterhånden en garvet iPad-bruger, og ferien var ingen undtagelse. Turen til og fra Sverige kan godt være lidt lang for en næsten femårig ...

Ferien blev rundet af med en virkelig tiltrængt klipning til Varanen. Han er ellers ikke meget for, at nogen kommer i nærheden af hans hår, men eftersom vi kunne lokke med, at klipningen skulle foregå i en RUMRAKET *indsæt selv über-entusiastisk mimik og stemmeføring*, fik jeg lokket ham med indenfor hos frisøren. Der så på sin side kunne lokke med lidt slik, når Varanen var færdigklippet - for sør'me om den lille herre lige pludselig overhovedet ikke gad op i nogensomhelst rumraket. Kompromiset blev, at han slap for at have frisørslaget på. Og moderen forsøgte at ignorere, at det lige præcis var dén dag, hun havde valgt at give afkommet uldne bukser på. Der var jo afklip over det hele, mand. Og efterfølgende også på mig.

 Megasej rumraket, dér! 

Nå, mens Varanen fløj i rumraket, var Øglen og HDD i svømmehallen. Jeg er ikke den store svømme-fan, men det er Øglen, og HDD er heldigvis blevet det. Så han får lov. (Og han får også lov til at lade være med at tage Varanen med derover i et stykke tid. Han forsøgte sig i sidste uge, mens Øglen og jeg var i biffen, med det resultat, at Varanen stak af i bruserne, kun iført badeble, og kun lod sig indfange under voldsomme protester. Så Varanen er altså (heller) ikke nogen vandhund).

Vi nåede også et smut i Zoologisk Have med "Farmo". Som altid var det et stort hit at "se på dyr", og denne gang var vi der oven i købet på et tidspunkt, hvor man ikke risikerede at blive lynchet af de andre besøgende for at have en klapvogn med i Den Arktiske Ring. Så vi så på isbjørne, og jeg forsøgte at få Øglen til ikke at bryde i krampegråd over den film om grønlandske fangere, der bruger alting fra den døde isbjørn til skind, mad og smykker ... Søløverne lavede kunster ved (deres) frokosttid, og begge reptiler fik lov at holde en skovmus i Zoo Lab. Deres lykke var gjort, og Øglen vil heldigvis stadig helst have en kanin. Eller et marsvin. Så hvis nogle af jer har forslag til, hvilket dyr, der er smartest, når man har en 2-årig og en næsten femårig i hytten, så er det nu, I byder ind, ing'?!

Skovmusen kilder ...

Hverdagen har indtil videre budt på to korte dage for reptilerne (og dermed for mig). Det er om at udnytte, at opgavemængden endnu ikke er cwazy på jobbet, så jeg henter tidligt og forsøger at ignorere, at det nok hævner sig lidt senere på måneden. Og den noget hårde aflevering i morges gør også, at jeg henter reptilerne tidligt i dag. Det er virkelig ikke sjovt at høre sit barn være SÅ ulykkeligt. Hønemor har dog haft ringet derover og forvisset sig om, at alt er godt igen, men puha, altså. Jeg vænner mig aldrig til det. En hikstende to-årig, der "Sa-sa-savvv-ner mo-arrrr!" skærer virkelig i hjertet. Også selv om Varanen for øjeblikket savner ALting. I går var det vaskekluden, der lå lige ved siden af badekarret, han savnede. Forleden var det mig. Mens jeg var i bad, og han var lige på den anden side af døren. Og i sidste uge var det hans "bildyne". Som han gik rundt med i hånden. Så måske jeg ikke skal lægge såååå meget i hans savn. Men det er svært, når det sker i en afleveringssituation.

onsdag den 1. januar 2014

Hej totusindogfjorten

Rigtig godt nytår, alle mand. Håber, I har spist jeres del af kransekage og konfekt, drukket en masse bobler og generelt bare nydt det.

Selv har vi været stukket af over nytåret. Hverken HDD eller jeg er specielt begejstrede for konceptet, og reptilerne er endnu for små til for alvor at have en mening om det (troede vi), så vi besluttede for en rum tid siden, at vores nytår skulle bruges på ødegården i Sverige. Konceptet var egentlig, at vi skulle stå på ski, men eftersom der (heller) ikke er frostvejr i Sydsverige nu, viste det sig lidt vanskeligt.

Smukt ser det ud, men sne er der ikke meget af ... 

Heldigvis kan det godt lade sig gøre at hygge sig i Sverige uden sne og ski. Ikke mindst fordi en af de sidste offlining-bastioner er faldet, og der nu er tv. Godt nok kun et lillebitte billedrørs-tv med fire svenske kanaler (hvoraf den ene hedder noget så klogt som "Kunnskabskanalen"), men når alternativet er ingen tv overhovedet, så sluger reptilerne det råt. Der har også været medbragt ipads, men der har været skarpe restriktioner på brugen af dem, mens vi var i huset. Både fordi der efter vores mening ikke er grund til at have hovedet i en skærm konstant, og fordi Varanens lunte, hvad gadgets angår, er noget kort. (I bilen på vej hjem, havde reptilerne til gengæld lov at bruge deres iPads om ikke konstant, så temmelig meget. Og det gik heldigvis upåklageligt. Når man er spærret inde i en bil i 4 timer (grundet forkert afkørsel blev turen lige en halv time længere end normalt) en 1. januar, så må man gerne købe sig til lidt ro fra bagsædet ...)

Samling omkring verdens mindste tv. Det er ikke nemt at være nærsynet med sådan et. 

Tjek det lige ud! Det ligner mistænkelig meget sådan en type tv, jeg havde på mit teenageværelse i tidernes morgen. Der er (heldigvis) sket en del inden for teknologi siden da. Og det er endda ikke mere end ... end ... ahem ... 20 år siden ... ahem.

Jeg havde i ånden set, at vi skulle gå lange ture i skoven og lege på den store grund, der hører med til torpen, men vejret har mildest talt været ... gråt. Og vådt. Og det, at der var jagt i skoven lige ud for huset, og at man gjorde klogt i at bære orange kasket og vest, hver gang man bevægede sig bare lidt væk fra stierne, gjorde ikke ligefrem lysten til at gå på jagt efter Troldesten (eller til at løbe en tur, for den sags skyld) større. Læg dertil, at Varanen på andendagen begyndte at hoste slemt, og at han på tredjedagen flød over af snot og feber - så har man ikke en kombi, der sådan rigtigt egner sig til lange gåture og udetid en masse.

Den gode gamle vedspis kunne sagtens holde kulden på afstand. Den knitrede lystigt derudad og varmede både stuen og køkkenet op. Ren hygge! (Men ikke om jeg fatter, hvordan man kan bage i sådan en. Den er en kende mere utilregnelige end min Electrolux-ovn herhjemme)

Men det vi ikke fik gået, det fik vi til gengæld spillet. Vi fik spillet absurdo mange spil billedlotteri - og det kunne vi alle oven i købet være med til. Og Øglen og jeg hyggede os med Hr. Skæg-spillet, mens Varanen og HDD lagde Bamse & Kylling-puslespil. Igen og igen og igen. Vi nåede yderligere en tur i Leo's Lekland; Det havde vi lovet Øglen, og hun glædede sig så meget, at hun ikke kunne sove. (Derfor stod hun angiveligt op klokken meget tidligt pga spænding, men gik i seng igen, fordi vi andre sov. Og således sov vi alle til klokken 9. To dage i streg endda. Så det giver næsten sig selv, at Varanen ikke er på toppen). Desværre var Varanen slet ikke frisk på rutsjebaner og boldbade, så han blev trakteret i cafeteriet af HDD og jeg på skift, mens den anden tonsede rundt med Øglen. Crossfit go home - et par timers klatren, rutsjen og kravlen gør det alt rigeligt ud for en tur i fitnesscenteret ...

Det gik ret sent op for Øglen, at nytår i Sverige (altså, VORES nytår i Sverige, ikke sådan generelt) betød et nytår uden fyrværkeri. Det blev hun pænt skuffet over, og jeg måtte sparke mig selv hårdt for ikke i det mindste at have medbragt stjernekastere. Til gengæld havde jeg husket knæklys (man er vel ung med de unge?!), så Øglen og jeg rendte rundt i det sorteste skovmørke og legede robotter og morede os kosteligt. Vi havde også fået købt et arsenal af serpentiner, truthorn og nytårshatte, så lidt nytår var der da. (Og så skal det lige siges, at Øglen i dag mener, at vores nytårsaften i Sverige har været den bedste nytårsaften nogensinde. "Knæklys og truthorn og lækker mad - det var lige, som jeg havde ønsket mig!", berettede det kære væsen).

Robot-Øglen i de svenske skove

Øglen og HDD stod for borddækningen

Sultne børn til bords

Feber-Varanen tørnede ind omkring kl. 21, mens Øglen holdt lidt længere, og så fejrede HDD og jeg ellers nytåret med Bridget Jones på billedrørs-tv, en skål chips og en kop kaffe. "Nytår på Skansen" dannede lydtapet til indgangen på det nye år, som vi ikke fik hoppet ind i overhovedet. Til gengæld fik vi en hostende og varm (og pruttende) Varan ind mellem os, og bortset fra det hostende, varme og pruttende, var det en aldeles glimrende måde at fejre nytåret på.

Billede fra Leo's Lekland. Der ikke har noget med noget at gøre. Ud over, at jeg synes, det er sjovt, at man skal lægge en 10'er i, vride og ud kommer en Varan. #tøhø

Vi kom hjem i eftermiddag - til Den Nordlige Provinsby, der er mindst lige så grå og våd som den svenske skov, men til gengæld er huset her fyldt med reptilernes julegaver, og der er legekammerater inden for rækkevidde. Og fem dages ferie endnu! Vi er alle lidt matte i koderne efter en masse turen rundt siden 1. juledag, men så er det jo heldigt, at reptilerne er begyndt at sove til klokken 9 HVER morgen. Blev der sagt ...!

Stay tuned for nytårsstatus og -forsætter. Sådan noget skal man jo have og lave, når årstallet skifter, ikke?!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...