Viser indlæg med etiketten kom hjem. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten kom hjem. Vis alle indlæg

onsdag den 5. oktober 2016

Noget om cykler

Nu havde jeg jo, som nævnt i et tidligere indlæg, fødselsdag for et par uger siden. Man kan imidlertid ikke altid regne med, at man får de fødselsdagsgaver, man ønsker sig, så derfor havde jeg sikret mig, at jeg med garanti fik noget, jeg har villet have, siden vi slog vores folder i Italien i sommerferien: En minicykel! Sådan en fiks lille retrosag, der er mere skør end køn. Jopo-cyklens grimme, gamle fætter, kan man vist godt kalde den. (Hvad jeg vil bruge den til? Cykle på, selvfølgelig. Min helt egen cykel, der desværre ikke har barnesæde på, unger ...(!))

Jeg har fulgt ivrigt med på dba.dk og erfaret, at der er nok af dem i Danmark, men at de flestes ejermænd tilsyneladende lider af den vildfarelse, at de (cyklerne, ikke dem selv) er belagt med guld. I hvert fald, hvis man skal dømme efter prisen. Så da HDD for et par uger siden tvært meddelte, at hans telefon gik helt amok med at foreslå ham minicykler, fordi jeg måske/måske ikke er kommet til at bruge den til at søge efter minicykler på, og at der lige var kommet nogle fine, nye på dba, var jeg ikke sen til at slå til. Slet ikke, fordi ejermanden forlangte det samme for hele TO cykler, som de fleste kjøwenhavnere forlanger for en halv. Haps, sagde jeg så. Og måtte i samme ombæring melde, at vi altså først kunne komme efter dem en uge senere, fordi de befandt sig et godt stykke fra Hovedstaden. Men vi kom alligevel næsten lige forbi (arj, det gjorde vi faktisk overhovedet ikke. Men omvejen blev ikke helt så lang), da vi var på vej hjem fra Jylland. På min fødselsdag. Så tillykke med mig. Nu 38 og med to skramlede cykler, der er så grimme, at de er fine! (I øvrigt fik jeg rigtig fine og gode gaver fra andre. Endda også nogle, jeg ønskede mig. Dog ingen cykler).

Jeg er i fuld gang med at gøre den ene cykel køreklar. (Den anden? Den sælger jeg sq nok) Og før nogen tænker, at det lyder vældig sejt og cykelsmeds-agtigt, så skal jeg skynde mig at sige, at bestræbelserne indtil videre har bestået i at vaske, skrabe spraymaling af (i stuen. Jeg var ikke populær hos HDD!), flå lås og lygter af og sådan noget andet shine op-noget. Fordi den i virkeligheden kører ganske udmærket, som den er. Den kunne bare godt trænge til en lille ansigtsløftning. Jeg er ikke nået til montering af nye skærme og sadel og alt det jazz endnu, og gør det formentlig heller ikke. Jeg ser det nemlig som min fornemste opgave at holde vores lokale cykelsmed kørende. Hvilket ladcyklen i dén grad har bidraget til på det seneste.

Jeg tror ikke, det er helt galt, hvis jeg siger, at tror, vi har lagt over 3.000 kr. i reparationer på den hos ham, siden vi flyttede tilbage til byen. For et år siden. Fordi den bliver ved med at gå i stykker. Nok fordi jeg bruger den h e l e tiden. Men den er også uundværlig i en grad, så jeg uden at blinke ville bede eventuelle køretøjsrøvere om at tage bilen til hver en tid, hvis jeg fik valget mellem at udlevere enten bil eller kassecykel. Den ER jo vores bil her i byen, for fa'n. Og det eneste køretøj, der holder på matriklen. Det er nemlig gratis at parkere cykler, der, hvor vi bor. Mens det koster tænderskærende 1.300 kr. om måneden for at parkere en bil. Sin egen bil. Den tager vi lige igen. 1.300 kr. Om MÅNEDEN. For BEBOERE. Og selv om Morten Kabell tilsyneladende er af en anden holdning, så er det ikke alle, der har valgt at bo i Nordhavnen, der har råd til at betale så meget om måneden for parkering. (Her kunne jeg så vælge at indsætte lange tirader omkring det faktum, at alle andre bosiddende rundt omkring på Østerbro kan få en parkeringslicens, der koster noget i omegnen af 800 kr. Om året, altså. Men ikke lige der, hvor vi bor. For der har vi jo råd til at betale horrible parkeringspriser (!) Men jeg orker ikke diskussionen, og med en konklusion, der hedder "sådan er det bare", er der ikke så meget at komme efter ...)

Ladcyklen. Og HDD. Begge helt uundværlige!

Og apropos ladcyklen, så er den i skrivende stund på langvarigt besøg hos nævnte cykelhandler. Faktisk har den været der i mere end en uge nu, og jeg føler mig totalt amputeret. Jovist, Øglen cykler selv til og fra skole, og Varanen kan sidde bagpå min almindelige cykel, og brænder det helt sammen, kan jeg tage toget med ungerne. Så vi kan jo godt klare os uden den. Men alt er bare nemmere og mere fleksibelt med kassecyklen - også at handle. Jeg plejer at cykle mellem 10 og 15 kilometer på den om dagen, og nu har jeg ikke haft den i noget, der føles som 1.000 år. Sidste melding fra cykelsmeden er imidlertid, at de langt om længe har fundet den obskure reservedel, der tilsyneladende ikke produceres mere - på Bornholm, af alle steder. Så den er på vej til storbyen, hvor den så skal monteres. Og herefter burde det være muligt at cykle på ladcyklen, uden at forbremserne blokerer hele tiden. Noget, jeg i dén grad vil sætte pris på. To unger er tunge nok at cykle med i sig selv - jeg behøver ikke yderligere modstand i form af defekte bremser ...

Jeg har fået en foreløbig pris på omkring 650 kroner, og taget i betragtning, at vi forleden regnede med en regning på noget, der ligner 4.000 kroner for to nye hjul og et helt nyt bremsesystem (og vi derfor var ude i overvejelser om at købe en helt ny brugt ladcykel), synes jeg jo ligefrem, det er billigt. Samtidig er der dog en lillebitte flig af mig, der ærgrer mig lidt over, at vi så ikke får en ny brugt cykel. Der er lidt nyere og lækrere. Omvendt er det nu meget fedt at få den gamle kending hjem. Den er jo vores, med de skavanker, den nu engang har. Og sin meget genkendelige lyserøde farve. En ny brugt cykel ville jo ikke være så customized, som vores er. Og den ville ikke være brugt til alle de ture, det lyserøde lyn er. Så når alt kommer til alt, er det nok meget godt, at vi får kassecyklen hjem. Den har været savnet!

søndag den 22. maj 2011

Mig-tid

I formiddags cyklede jeg et smut til Vesterbronx for at mødes med sød veninde, som jeg ikke har set alt alt for længe. Vi drak kaffe, heppede på marathonløbere (tænk, at jeg rent faktisk havde et startnummer til Cph Marathon... Gad vide, om det rent faktisk var endt med, at jeg stillede op, hvis jeg ikke var blevet gravid?) og fik hyggesnakket en masse.

Så hjem igen (lang omvej - tak, marathon-rute-planlægger-typer) til en tom lejlighed. HDD og Øglen er taget på tur til farmor, så dér bød lejligheden sig (desværre) lige til, at jeg kunne gå i gang med rengøringen. Vi har lige opsagt vores ikke så effektive rengøringshjælp, så nu skal vi jo til at gøre det selv. Daaaaamn, det er kedeligt. Det havde jeg lige glemt. Men to timers skrubben, skuren og tørren af hjalp kraftigt på lejlighedens lidt nussede tilstand. At det så medførte lændesmerter fra en anden verden, må vel være noget, man skal tage med. Eller se det som et tegn på, at det er HDD, der bliver nødt til at tage rengøringstjansen frem til engang efter fødslen... Hm. Et eller andet sted tvivler jeg på, at han køber dén, men man kan jo have lov at håbe...

Frokost på taget. Er det bare mig, eller smager rugbrødsmadder bedre, når man spiser dem under åben himmel?

Efter rengøringen syntes jeg, at jeg havde fortjent at sidde lidt ned, så jeg har netop brugt en lille time på tagterrassen med næste bog til Bogklubben og lidt sen frokost. Det er første gang i år, jeg har brugt tagterrassen, da den først lige er blevet 'åbnet' (noget med nogle møbler, der lige skulle olieres og samles og så'n), men det er helt sikkert ikke den sidste. Blev dog drevet ned af en dystert udseende regnsky og en hel del blæst, så nu sidder jeg solidt plantet i sofaen. Og bliver losset i mellemgulvet af Varanen, der tilsyneladende øver sig i karatespark. Eller også prøver han bare at give udtryk for, at Thomas Dybdahl ikke er his kind of music.

Øglen og uglen på legeren

Hm. Hvorom alting er, så har det været skønt med venindehygge, marathonhepning, rengøring (eller i hvert fald, at rengøringen er overstået) og alene-tid på taget, men nu må HDD og Øglen egentlig godt komme hjem. Jeg mener; klokken er næsten 17, og jeg har haft mig-tid siden klokken 11. Og nok synes jeg, at jeg er vældig interessant at hænge ud med, men man kan jo også få for meget af det gode...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...