Viser indlæg med etiketten krea. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten krea. Vis alle indlæg

fredag den 12. oktober 2012

Noget om kærlighed

... Ja, det her indlæg kunne sagtens blive et langt et af slagsen. Kærlighed til reptilerne, til HDD, til byen, til Tændstikæsken (nej, hov, vent lige lidt. Ikke til Tændstikæsken), til smukke efterårsdage, og. så. videre.
Det er det bare ikke. Det er derimod et kort lille indlæg. Om en give away, jeg var så heldig at vinde forleden ovre hos Mille. Jeg vandt den fineste illustration i ramme - som netop hedder "Noget om kærlighed" - og den ankom med posten i går. (Spørg LIGE, om Øglen syntes, det var fedt, at der lå en 'rigtig pakke' i postkassen?!) Tusind tak, Mille!

Se bare her (undskyld fesen belysning - blame it on the iPhone og Tændstikæsken):

Den fineste indpakning (og der var et lag silkepapir og et lag køkkenrulle indenunder - til Øglens store begejstring: "Der er flere pakker indeni, mor!")

Et smukt kort med de sejeste bogstavklistermærker

Og illustrationen "Noget om kærlighed". Glasset var desværre mærket lidt af postgangen, men det burde være muligt at finde en ny ramme. Og så længe, der ikke skete noget med illustrationen, er jeg en happy trooper.

Nu glæder jeg mig bare til at rykke ind i det nye hus, så illustrationen kan få en fin væg at bo på. 19 dage endnu - det kan jeg nok vente på, selv om det er svært...

Rigtig god weekend til jer alle. Vi drager vestover til Mårmor og Mårfar til rekreation, hygge og en vaskemaskine, når klokken nærmer sig fyraften. Når vi altså lige har været til det allersidste (håber vi - hold kæft, hvor skal der i grunden skrives under på meget i forbindelse med sådan et bette huskøb) møde i banken og en tur op forbi Den Nye By Nordpå for at vinke til huset udefra. Øglen er - forståeligt nok - temmelig spændt på hele begrebet "Det Nye Hus". 


mandag den 21. maj 2012

Farlig farlig tegning

Øglen elsker at tegne. Hun kan sidde længe med farvekridt, kuglepenne eller vandfarve (og så gad man godt, at man aldrig havde vist hende, hvordan man kan male sine håndflader og lave et aftryk på papiret med dem. Det sidder godt fast, det trick, selv om hun kun har fået det vist én gang. Men hun kan ikke huske, at hun ikke må slå. Eller vælte Varanen. Selv om hun har fået det at vide omkring en trilliard gange). Jeg synes, det er herre-hyggeligt. Både at iagttage hende, men også selv at male med. Og det er top swag (jeg er SÅ nede med det der teenage-sprog, mand!), at hun endnu ikke har luret, hvor dårlig jeg er til at begå mig på et stykke papir og stadig synes, at mine ubehjælpsomme streger er de flotteste hhv. blomster, heste, julemænd og huse, hun nogensinde har set.

Hendes tegninger har aldrig rigtig lignet noget, selv om hun i lang tid har forklaret, hvad det var, hun tegnede. En dag gik hun fx helt i selvsving og tegnede tegninger til hele familien. En af dem hed "Skorstene. Og et badeværelse". Ren avantgarde. Og hun tegner jævnligt blomster. Åbenbart. Og robotter. Og alt muligt andet. Hun har sorte perioder (proklamerer i hvert fald stolt, at "jeg har brugt alt det sorte vandfarve, jeg har!") og blå perioder. Perioder med jordfarvede kridt (fra dengang mor var dreng og troede, at jeg var kreativ). Og alle mulige andre farver. Modsat i virkeligheden, hvor alt bare skal være lyserødt. Hele tiden. Senest et par "sandaner", som dødpinemig SKAL være lyserøde. Med røde blomster på. Nogen, der ved, hvor man kan få sådan nogle?

Man skal koncentrere sig, så man ikke maler uden for stregerne... 

Men lige pludselig, iggå. Så finder man ud af, at hun kan tegne indenfor stregerne, hvis hun har nogle rammer at forholde sig til. Og at hun også kan tegne ansigter. Eller i hvert fald noget, som bedre kan gå for at være ansigter, end det krimskrams hun hidtil har tegnet. Og så bliver man helt stolt og 'hvor er hun blevet stor'-agtig (igen! Synes, jeg bliver 'hvor er hun stor'-agtig HELE tiden for tiden!). Og lige om lidt, så er hun bedre til at tegne end mig, hvilket ikke skulle være så svært og synes, at mine skilderier er pinlige. Det er de også. Så må jeg ikke være med til at tegne mere, og lige pludselig flytter hun hjemmefra. Ind til en, der hedder Kim, som har huller i ørerne og en tunet knallert. Og som er droppet ud af folkeskolen, er kendt af politiet og ryger for mange smøger. Jeg ved det bare!

Ansigter en masse. Det kan I godt se, ikke? Den spidseste af dem er en ballon. Det kan I også godt se, ikke?

Såeh. Tegning er farligt, folkens. Det gør jeres børn alt for hurtigt store. Og så flytter de. Det var bare det, jeg ville sige. Hej!

onsdag den 12. oktober 2011

Hvis ikke mor kan, så må man jo selv...

Solen skinner, Varanen sover, jeg har fundet en pose slik i skabet (godt nok noget rimelig kedeligt slik, men hey - det er slik), og Øglen + HDD er lige på trapperne.

I går kom de hjem med et hokkaido-græskar, som skulle laves til en Halloween-lygtemand-ting ("vi skal skære ansigt i græskar, mor", som Øglen sagde), så som befalet, så gjort. Gad vide, om hun også har en idé inkl. 'ingredienser' med hjem i dag? For så er det da ingen sag at agere mor med overskud. Og når nu mor tilsyneladende er rimelig dårlig til at finde på krea-ting, som hun og Øglen kan lave sammen, så må det stakkels barn jo selv...

onsdag den 18. maj 2011

Redebyggeri

HDD siger, at det er for tidligt at begynde at købe de (i virkeligheden relativt få) ting, vi skal bruge, når Kamæleonen kommer. Aner ikke, hvad han snakker om, for der er jo kun... fire måneder... Som indeholder alverdens fri- og feriedage. Og noget med noget barselshalløj nogle uger inden fødslen. Så der er jo SLET ikke tid til at købe ind.

...

Hrmpf. Hader, når han har ret.

Så jeg er naturligvis blevet nødt til at anskaffe mig et eller andet til mini-Øglen. Noget, som ikke rigtigt kunne gå under betegnelsen køb. Tænketænke. Noget, som er så længe undervejs, at HDD nærmest har glemt en tid, hvor det ikke eksisterede. Tænketænke videre.

Aha!

Hækling. Af en masse garnrester, jeg alligevel havde liggende (så er det vel nærmest genbrug?). Som HDD ovenikøbet længe har være mega-træt af. Totalt win-win. Jeg rydder op i garn-kurv (der godt nok havde brækket sig ud over meget af sofaen), HDD bliver mindre ond i sulet over selvsamme garn-kurv, og jeg får noget dims til mini.

Stribet zig-zag-tæppe. Med lige rigeligt med 'pige-farver' til HDD's smag. Men come on - Kamæleonen skal vokse op i 2100 Libertystof, så jeg tænker, at han overlever en lilla nuance eller to.

Øglen (nu uden overkrop?) indvier tæppet med en lille regndans

Desværre er det jo sådan, som jeg vist også har nævnt før, at jeg kun kan hækle ligeud. Så Kamæleonen ender med at blive Barnet Med Alle Tæpperne. Det er lidt synd for ham. Men alternativet er, at han bliver Barnet Uden Nogle Ting Overhovedet, og så tænker jeg, at tæpperne må være at foretrække. Eller hvad? Hvorom alting er, så har jeg nu ikke rigtig noget garn tilbage, så hæklerierne stopper her. Så ikke mere wannabe krea-blog herfra. Pwomise!

****


Og nej - der er ikke nyt fra Nye Bankrådgiver. Eller, dvs., at hun ringede og undskyldte mange gange. Og sagde, at hun ville sende et eller andet, vi skal underskrive (de Helt. Vildt. Spændende. Ting?) med posten. Kan jo slet ikke sove for bare spændingzzzzzZZZZZ...

lørdag den 9. april 2011

I heart weekend

Samvittigheden har det heldigvis bedre. Vi har godt af at have weekend. Der er tid til at tumle, lege, gøgle og være sammen. Spise AC's pandekager til morgenmad, være på legepladsen, gå lange ture i Fælledparken og svinge forbi nyåbnede Ben & Jerry's på Trianglen og spise is. Sidde arm i arm og se Mickey's Klubhus (vidste I godt, at det er Anders Bircow, der lægger stemme til Mickey Mouse? Det synes jeg ikke umiddelbart, stemmen bliver mindre irriterende af...) og blive en lille smule rørstrømsk, når Øglen aer ens kind og siger "Øglen glad! Moar er sø-ed". Der burde helt klart være mere weekend til hverdag...

På vej ud og købe nye gummistøvler. "Med striber på", som den lille dame befalede.

I morgen har vi (heller) ikke nogen planer. HDD rumsterer og regerer i køkkenet, efter at have frekventeret hans nye yndlingssted Silvan. Sådan slapper han af. Jeg slapper fint af med at hænge ud i sofaen. Evt. med noget hæklehalløj. Og faktisk har jeg fået færdiggjort hele to hækleprojekter her i 2011 (det lyder ikke af så meget, men det er altså en bedrift i sig selv, at jeg overhovedet har fået noget gjort færdigt. Jeg er nemlig en helt habil begynder, men en virkelig dårlig afslutter). Derfor: Øglemor proudly presents - hæklerier anno 2011:

Temmelig skævt multifarvet tæppe i grannystripes. Bor nu i Christianiacyklen, hvor det yder en heroisk indsats for at modvirke ømme numser og ridsede lædertasker

Nyeste projekt på stammen. Har kun været færdigt en lille håndfuld dage, så det venter stadig spændt på sin skæbne. Som er at blive gylpet på af lille juli-baby, der pt. bor i sin mors mave

Blev lidt overmodig med det der alfabet-tæppe-projekt, så nu har jeg købt ind til et nyt. Evt. til Kamæleonen. Men så skal jeg vist til at i gang. For når man ikke hækler samme dag, som man slår masker op (eller noget), så er der pludselig ikke så længe til september... Hm. Kender jeg mig selv ret, kommer den nye ladning garn til at henslæbe sit liv i posen, det blev båret fra garnbutikken i. Uden anden funktion end at ligge i vejen. Eller også bliver det hækleprojekt år 2012. Eller 2013. Godt, at garn ikke kan blive for gammelt...

torsdag den 31. marts 2011

Heldig tudeprinsesse

Ha. Jeg har ikke fået en piratklap. Selv om øjenlægen sagde, at jeg havde fået en "afskrabning" på hornhinden (dér begyndte det lige at gøre endnu mere ondt), nøjedes han med at ordinere øjendråber (øgledråber?) i 5 dage og en god nats søvn. Han mente dog, at det var en god idé at hvile øjnene lidt i løbet af i dag, så det har jeg gjort ved at hente Øglen og dimse lidt rundt inde i Indre By. Hvor jeg nærmest aldrig er, men nu ved jeg da, at der ligger en Lagkagehuset-bager. Som kaldte så højt på mig (eller - på Kamæleonen, natürlich), at der nu ligger to Direktørsnegle på køkkenbordet og venter på, at Øglen er gået i seng. Muhaha.

Da jeg kom hjem, lå der en kærlig hilsen fra SKAT i postkassen - et lille brev, som nonchalant fortalte mig, at jeg da forresten i øvrigt skylder dem henved 20 af de store. Og om det var ok med mig? Øhm... NEJ. Men det kan man jo ikke sige til Skattefar, vel? For han stillede jo i virkeligheden ikke et spørgsmål - han konstaterede bare. Spade.

Men! Der lå også noget andet i postkassen, som kunne få mig i godt humør. Jeg har nemlig været en heldig kartoffel og vundet en give away ovre hos Lene. Som der var omkring en trilliard mennesker, der havde deltaget i. Men jeg var en af de to vindere, og i dag ankom min præmie. Det fineste hækle-etui - helt perfekt til lige at stikke i tasken med hæklenåle, mønster og sådan noget. Aldrig mere skal jeg fedte rundt med fryseposer med hæklenåle i, som jeg af og til gør - nu kan jeg hækle med stil, når jeg er på farten. Og det er meget heldigt, for jeg er i gang med et evighedsprojekt, og hvis det nogensinde skal blive færdigt, må jeg vist hellere til at tage min transporttid i brug også...

Fin indpakning
 
Hækle-etuiet, når det er lukket

Hækle-etuiet, når det er åbent

Lene har selv lavet det, og hun er alt for sej til det der krea-gøgl. Normalt følger jeg jo ellers ikke med så'n rigtigt hos krea-bloggere, men Lene kan altså noget helt særligt. Og så kender jeg hende også lidt (noget med nogle familierelationer) og ved, at hun ikke bare er dygtig, men også rigtig sød. Så tak for etuiet, Lene!

Og det var så det der hvil af øjnene (øjet!), jeg kom fra. Og den pizza, HDD lige er trådt ind ad døren med. Har ikke engang specielt meget lyst til den, men Kamæleonen vil have pizza, og så må man hellere føje den. Ahem...

fredag den 12. november 2010

Det kan godt være, at jeg er i (for) god tid

... men nu er det gjort. Pakkekalenderen til Øglen, som jeg købte ind til tilbage i august (jaja; men der var TILBUD på pakkekalender-ting, mkay?!) er næsten færdig. Og så kan det godt være, at pakkerne (og billedet, i øvrigt - skodagtige mobiltelefon-kamera) er herregrimme, men jeg har jo heller aldrig påstået, at jeg var krea, vel?!


Så mens Øglen snorkede (og hostede - hvordan kan 85 cm indeholde så meget snot?) i går aftes, sad jeg bøjet over køkkenbordet og pakkede ind. Og bandede. Primært over de gaver, der ikke var firkantede, og dem var der ret mange af. Der er temmelig mange Schleich-dyr i pakkerne, og de er desværre sjældent specielt firkantede. Jeg siger jer, det var noget af en udfordring at få pakket grisen ind. Og blåhajen. ISÆR blåhajen! Åndssvage finner.

Billedet er hapset fra byneel.dk (hvor jeg i øvrigt også har købt alle kalendergaverne...)

Nåmn, grimme pakker eller ej, så blev jeg da næsten færdig. Og behøver dermed ikke at spekulere mere på dén ting. Lige bortset fra de 5 pakker, der mangler, for at der er 24, men måske vi bare sagde, at HDD fik til opgave at købe dem? Og pakke dem ind? Joeh, det tror jeg nok, vi sagde...

I weekenden piller HDD vores køkken (mere) fra hinanden, og han har truet med at fjerne køkkenbordet helt. Siger også, at jeg nok skal få et nyt køkkenbord - også inden weekenden er omme, men det vil jeg se, før jeg tror det. Så i de næste par dage (uger? I hope not!) skal spisebordet substituere for køkkenbord. Og så bliver der ikke plads til at pakke kalendergaver ind. Men det behøver jeg jo heldigvis ikke stresse over længere.

Til gengæld ville det måske klæde mig at begynde at stresse bare en anelse over, hvad jeg egentlig skal lave af gaver til hjemmelavet jul. Jeg kan ikke love, at det bliver kønt (det er jeg faktisk ret sikker på, at det ikke gør), men det bliver lavet med kærlighed. Og formentlig en hel del banden og svovlen...

fredag den 27. august 2010

Nammenam!

Prøliå se, hvad Øglen fik af sin søde tante i går. Serveret i kageæske fra bager og det hele. Mmmmm.

Det er min svigerindes søster, der har hæklet dem, og hvis jeg kender hende ret, er det foregået efter gehør. Hvem, der bare var kvart så krea. (Og ja, jeg har lyst til kage nu... Selv om jeg lige har spist noget til morgenmøde på arbejde... Man kan aldrig få kage nok...)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...