Viser indlæg med etiketten kreastiv. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten kreastiv. Vis alle indlæg

mandag den 21. maj 2012

Farlig farlig tegning

Øglen elsker at tegne. Hun kan sidde længe med farvekridt, kuglepenne eller vandfarve (og så gad man godt, at man aldrig havde vist hende, hvordan man kan male sine håndflader og lave et aftryk på papiret med dem. Det sidder godt fast, det trick, selv om hun kun har fået det vist én gang. Men hun kan ikke huske, at hun ikke må slå. Eller vælte Varanen. Selv om hun har fået det at vide omkring en trilliard gange). Jeg synes, det er herre-hyggeligt. Både at iagttage hende, men også selv at male med. Og det er top swag (jeg er SÅ nede med det der teenage-sprog, mand!), at hun endnu ikke har luret, hvor dårlig jeg er til at begå mig på et stykke papir og stadig synes, at mine ubehjælpsomme streger er de flotteste hhv. blomster, heste, julemænd og huse, hun nogensinde har set.

Hendes tegninger har aldrig rigtig lignet noget, selv om hun i lang tid har forklaret, hvad det var, hun tegnede. En dag gik hun fx helt i selvsving og tegnede tegninger til hele familien. En af dem hed "Skorstene. Og et badeværelse". Ren avantgarde. Og hun tegner jævnligt blomster. Åbenbart. Og robotter. Og alt muligt andet. Hun har sorte perioder (proklamerer i hvert fald stolt, at "jeg har brugt alt det sorte vandfarve, jeg har!") og blå perioder. Perioder med jordfarvede kridt (fra dengang mor var dreng og troede, at jeg var kreativ). Og alle mulige andre farver. Modsat i virkeligheden, hvor alt bare skal være lyserødt. Hele tiden. Senest et par "sandaner", som dødpinemig SKAL være lyserøde. Med røde blomster på. Nogen, der ved, hvor man kan få sådan nogle?

Man skal koncentrere sig, så man ikke maler uden for stregerne... 

Men lige pludselig, iggå. Så finder man ud af, at hun kan tegne indenfor stregerne, hvis hun har nogle rammer at forholde sig til. Og at hun også kan tegne ansigter. Eller i hvert fald noget, som bedre kan gå for at være ansigter, end det krimskrams hun hidtil har tegnet. Og så bliver man helt stolt og 'hvor er hun blevet stor'-agtig (igen! Synes, jeg bliver 'hvor er hun stor'-agtig HELE tiden for tiden!). Og lige om lidt, så er hun bedre til at tegne end mig, hvilket ikke skulle være så svært og synes, at mine skilderier er pinlige. Det er de også. Så må jeg ikke være med til at tegne mere, og lige pludselig flytter hun hjemmefra. Ind til en, der hedder Kim, som har huller i ørerne og en tunet knallert. Og som er droppet ud af folkeskolen, er kendt af politiet og ryger for mange smøger. Jeg ved det bare!

Ansigter en masse. Det kan I godt se, ikke? Den spidseste af dem er en ballon. Det kan I også godt se, ikke?

Såeh. Tegning er farligt, folkens. Det gør jeres børn alt for hurtigt store. Og så flytter de. Det var bare det, jeg ville sige. Hej!

tirsdag den 13. december 2011

Fisk?

Der var engang, hvor fisk var noget, jeg drak. På de lokale diskoteker. I et bette shot-glas. Det smagte ikke særlig godt, og resulterede gerne i slemme tømmermænd dagen derpå, men jeg havde det som regel sjovt på selve fisk-aftenen.

Nutildags er fisk noget, jeg hækler. Halsfisk. I tykt uldgarn, om aftenen i de få uendeligt dyrebare timer, hvor reptilerne sover, og HDD og jeg har tid til at holde i hånd, se tv, Wordfeude eller hækle (bare lige for the record, så hækler HDD altså ikke...), før vi også går til køjs. Indtagelse af shot-fisk er i reglen garant for noget højere grin end halsfisk (det er yderst sjældent - for ikke at sige aldrig - at jeg skraldgriner, mens jeg hækler). Til gengæld får man på ingen måde tømmermænd af halsfiskene. Men derimod en dejlig, lun hals, så man kan holde snuen fra døren.

...

'Kæft, jeg er blevet gammel!

Et stks gul (GUL? Passer overhovedet ikke til min skummetmælksfarvede hud) halsfisk. Og har ovenikøbet freestylet opskriften. Rock on. Eller noget...



søndag den 27. november 2011

Jeg er her stadig

- der var bare lige noget med noget hverdag, der ramte mig lige i fjæset. Dagene har taget hinanden med mødregruppe, kage, dikkedikken, lanternefest i vuggeren (fårk, det var hyggeligt - kommer til at savne den Steiner-vugger megameget, altså), gnaven Varan, amning, amning, kage, lidt mere amning (måske vi her har årsagen til, hvorfor Varanen er så stor, som han er...), hækling (er ved at udvikle teknik, så jeg også kan hækle lidt, når jeg alligevel bare sidder og ammer. For han spiser seriøst meget, ham Varanos) og så lige en weekend hos Mårmor og Mårfar med julehygge til at runde det hele af. Så altså ikke meget tid (eller arme) til at blogge, men NU er jeg her! Dog lidt ordfattig, så det bliver en omgang "don't tell it - show it" i denne omgang... (og I skal nok slippe for billeder af amning, bare rolig).

 
Står med Lanterne - glimrende indianernavn, hvis man spørger mig

Stilleben med kage, ugle (tak, Rie-pigen!) og Varan

Tæppe til ladcyklen - varmt, uldent og temmelig meget mere lyserødt end egentlig planlagt

Hæklet halsedisse til mig og min nye vinterfrakke. Ahhhh...

Jeg ved godt, at det her bliver verdens længste indlæg, fordi jeg smider en milliard billeder op, men jeg er desværre ikke så fancy, at jeg kan finde ud af at lave fine billedcollager. Kan heller ikke finde ud af at sætte billederne smart op i Blogger. Og jeg ejer ikke evnen til at begrænse mig heller, så jeg kan ikke bare lade være med at uploade nogle billeder. Sowwy.

Koncentreret Øgle til juleknas-weekend. Der kom ikke så meget krymmel på marcipanen, men der røg rimelig meget lige ned i løgneren. Og på gulvet. 

En af Øglens marcipankreationer. Som overlevede i sådan ca. et nanosekund, før Øglen lagde hovedet på skrå og spurgte med sin lillebitte stemme "Mågodtspisedenmor?!". Og derpå kværnede den hurtigere, end jeg kunne nå at sige "jeps"

70'er-agtigt billede på 70'er-agtigt badeværelse. Øglen + kusiner hos Mårmor og Mårfar. Fodbad i vasken, så bliver det ikke hyggeligere, syntes de

Skæv Waldorf-stjerne, som jeg skal have lavet nogle flere af. De er så fine (og nemme at lave. Det kan vi godt lide...)

Hæklet elg. Som mangler øjne. Inspiration herovrefra. Desværre blev geviret alt for tungt af at få garn på, så det er en ommer

Hæklet halsedisse til Øglen. Som hun end ikke gider prøve på. Utaknemmelige skarn!

SÅ fine julestjerner af smukt papir. HDD og Mårmor står bag - jeg ejer hverken tålmodighed eller evner til at lave sådan nogle

Og så har jeg vist også været krea nok for resten af året. Men det smitter, når man er sammen med sin kreative svigerinde og ditto fru moder, og så var det jo også julepynts-/bage-knase-weekend, så man må oppe sig. Lavede i øvrigt også en kalenderlys-dekoration i dag, men den har jeg ikke taget billeder af. Bare tænk "gran" + "hun fik nok RIMElig dårlige karakterer i formning" - så ved I nogenlunde, hvordan den ser ud...

Vi kom hjem fra jule-weekend, inden vejret gik helt amok (og heldigvis inden et kæmpetræ besluttede sig for at lægge sig i mine forældres indkørsel), og så var Øglen og jeg på loftet for at hente kassen med julepynt. Den er heldigvis ikke så stor, så tanken om at pynte op er ikke så skræmmende. Og Øglen har lovet at pynte det juletræ, HDD har lovet hende. Som på en eller anden måde er endt med at skulle stå på hendes værelse, synes hun. Ah well - det har hun forhåbentlig glemt, når vi engang får det købt.

tirsdag den 30. august 2011

Er det mon nu? Eller nu? Eller NU?

Eller skal jeg mon bare acceptere, at der er 16 dage, til jeg har termin? (I øvrigt et stort tak til Lille-Lars for at have udskrevet valg på min terminsdato - så kan jeg bare gå ind på fx politiken.dk, hvis jeg bliver i tvivl om, hvor længe der er til termin. De har nemlig været så søde at sætte en nedtælling til valget (og min termin) øverst).

Egentlig har jeg ikke travlt med, at Varanen kommer ud. Jeg har det meget godt (bortset fra, at jeg bliver større og større, og jeg pruster som en flodhest, når jeg får forvildet mig ned på gulvet for at lægge puslespil med Øglen), og jeg må tilstå, at jeg nyder at have så meget tid til Øglen (og mig selv), som jeg har lige nu. Jeg bliver godt nok temmelig hurtigt træt - fx skulle der ikke mere end en tur til byen med tilhørende børnehavefremvisning og oseri på Købmagergade i går til at slå mig ud resten af dagen. Sørgeligt. Bliver lidt bekymret for, om jeg nogensinde kommer i gang med at løbe igen, når nu jeg ikke engang kan gå et par kilometer. Men ok - planen er selvfølgelig at smide langt størsteparten (og gerne lidt mere) end de vel omkring 18 kg (argh!), jeg er ved at have akkumuleret på nuværende tidspunkt. Og som en mental start på løberiet tror jeg, at jeg vil slæbe Øglen med i Fælledparken i aften for at se HDD løbe til DHL-halløj. Der er ikke noget som at se andre svede...

 37+1. Færdigbagt Varan, der må ligge på yderst underlig måde. Så spids synes jeg nemlig ikke min mave ellers er...

Har i øvrigt en naiv forestilling om, at jeg måske bliver lidt mindre træt, når Varanen først er her, men når jeg rigtig husker efter, ved jeg jo godt, at masser af søvn til moar er lidt af en illusion, når man kyler et spædbarn ind i ligningen. Og Øglens nye fimmel (som min mor ville sige) med at komme stolprende ind i 'Mors og Fars Seng' kl. ret præcist 03 om natten, bidrager ikke ligefrem til den uafbrudte nattesøvn. Bortset fra det, så er det meeega-hyggeligt med sådan en lille blød varmedunk, der slår de buttede arme om min hals, aer mig på hovedet og hvisker "såså, lille skat. Bare sov". For derefter at sparke mig i maven, på lårene eller hive mig i håret, når hun selv er faldet i søvn...

Øglen, der vist også selv kunne trænge til uafbrudt nattesøvn, chiller - Mary Poppins-style - i klapvognen med en "parafly"

Og her i undertegnedes jakke. Fordi "Det blæser og er majet koldt, mor!" Nånå, lille inde-Øgle

Men altså. Lang historie. For at fortælle, at jeg egentlig ikke har travlt med, at Varanen kommer ud. Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke gerne ville vide, hvornår han har tænkt sig at komme. Bliver det om dagen? Om aftenen? Midt i opvasken? Mens Øglen er i vugger? Mens jeg er i Netto? I S-toget? På cyklen? Går vandet, ligesom sidst? Bliver det en lynfødsel? En marathon-fødsel? Hvem skal se efter Øglen, mens jeg er på hospitalet? Hvornår er det nu lige, jeg skal ringe til hospitalet? Var dét en ve? Eller eller eller, og og og...

Spørgsmål er der altså nok af. Desværre er det eneste spørgsmål, der med sikkerhed kan besvares sandfærdigt, nok "Kommer det til at gøre ondt?". Affirmative! Det klarer jeg dog nok - det er trods alt (forhåbentlig) bare en afgrænset periode. Det er mere alle de ubekendte, jeg ikke har det så godt med. Sidste gang var jeg også nysgerrig omkring alt det ovenstående. Men kodeordet var netop 'nysgerrig'. Og 'spændt'. Denne gang er der også et pænt drys 'bekymret' inde over. For denne gang er Øglen der jo. Og skal passes af en eller anden - det være sig underbo, Farmor, mødregruppe-veninde eller tilfældig forbipasserende. HDD har lovet, at han nok skal tage sig af Øgle-overlevering, og at jeg bare skal lade være med at spekulere, men jeg har ikke rigtig held med at finde tankespinds-sluk-knappen. Så måske det i virkeligheden er meget godt, hvis Varanen kommer snart.

Flagranker en masse. Endnu engang tak til Karen Klarbæk for opskriften

(N)øglesnor. Som husets yngste beboer nu betragter helt og holdent som sin ejendom. Og gemmer alle mulige og især umlige steder. MED mine nøgler i. Suuuper...

Jeg skal bare liiiiiige have styr på de sidste ting. Købe de absolutte must-haves, uden hvilke en baby jo, som vi alle ved, ikke kan få en gelinde start på tilværelsen(!) En ugle-bamse, fx. En rangle i træ. Og zinksalve. Og så skal jeg også lige have afsluttet alle mine halve kreastive projekter. Flagrankerne er endelig blevet helt færdige, ligesom Fru Madsens fine nøglekæde, så det er da et par ting mindre, der ligger og flyder. Så skal jeg bare lige have gjort noget ved den hæklede bold, der i virkeligheden kun er hæklede femkanter på nuværende tidspunkt. Og de pulsvarmere, jeg er i gang med. Derudover måtte pakkeposten egentlig godt begynde at overveje at dukke op. Så jeg kan få flyttet ordentligt ind i vores nye (brugte) væghængte puslebord. Og få ro i sjælen.

Redebygger? Moi?!


(Og hey - kan det være tegn på snarlig fødsel, at man lige pludselig synes, at den der sang 'Sjus' med Kato egentlig er ok? Når man vel og mærke afskyer den slags musik til daglig?!)

søndag den 14. august 2011

Stop mig, en eller anden

Hej, jeg hedder Øglemor. Og jeg hækler. Desværre kan jeg kun hækle ligeud, så det eneste, jeg efterhånden er blevet rimelig ferm til at hækle, er tæpper. Men dem hækler jeg til gengæld også mange af. Nu er det bare sådan, at der er en grænse for, HVOR mange hæklede tæpper, man egentlig kan bruge. Derfor er jeg da også begyndt at dele lidt ud af beholdningen. Sidst belemrede jeg en veninde med et grønt alfabet-tæppe. (Men det syntes jeg blev ret fint, så sådan et skulle Varanen da også have. Så jeg hæklede et sennepsfarvet alfabet-tæppe til Varanen. Ikke ligefrem den rigtige metode til at holde beholdningen af tæpper i skabet på et minimum).

Sennepsfarvet alfabet (genbrugsbillede - har altså kun hæklet ét sennepsfarvet alfabet...)

For hundrede år siden fik en anden veninde et 'bølge-tæppe' i barselsgave, og for endnu flere hundrede år siden, fik min lille niece et vældigt farverigt tæppe. For nylig hæklede jeg så endnu et bølge-tæppe - egentlig til Varanen, men HDD bliver ved med at insistere på, at det er for tøset i farverne, så nu ryger det sq nok snart også af sted som noget barsels-hækleri (stakkels veninder - her gik de sikkert og håbede på noget kært Småfolk-tøj eller en lækker barselskurv, men de fik skæve hæklerier, gjorde de).

Men det stopper jo ikke her. For da vi var i Pastaland i sommer (suuuuk - "i sommer"... så ved man, at det er ved at være efterår), havde jeg jo en milliard garnnøgler med. Når man skal transportere sig så længe i bil og tog, som vi gjorde, skal man i hvert fald ikke gå ned på garn. Så der blev hæklet igennem - i drengefarver (iggå, HDD!) Så Varanen ikke kun skal være svøbt i sennepsgult og/eller tøsefarvet.

Da vi kom hjem fra Pastaland, valsede jeg endnu engang ind i garnbutikken - uden helt at vide, hvad jeg skulle have (skal jeg vist bare til at lade være med) - og sør'me om ikke jeg endte op med garn til endnu et tæppe. Som jeg nu e n d e l i g er blevet færdig med. Så jeg kan gå i gang med at bruge alt det garn, jeg købte, sidst jeg var på raid i garnbutikken. Kan sige så meget, at dét ikke skal bruges til et tæppe. Eller - det er i hvert fald ikke planen, men der er et eller andet, der tyder på, at det alligevel altid er det, jeg ender med, så man skal aldrig sige aldrig. (Men hvis det ender med et tæppe, må vi aldrig fortælle det til garndamen, for hun mener, helt ligesom jeg, at der må være grænser for, hvor mange tæpper, man kan og skal bruge...)

Pastalands-tæppet i drengefarver
 
Det nyeste tæppe-skud på stammen
 
Og NU tror jeg så også, at Varanen har tæpper nok. Der er et til sengen og et til barnevognen - og så endda et ekstra til at glemme i S-toget / mødregruppen / til rytmik (hvis vi skal gå til sådan noget) / andet mystisk sted. 

Kan man mon lide af compulsive hæklet tæppe-disorder? Eller garn-misbrug? Under alle omstændigheder er der godt nogen, der må stoppe mig. Ender jo med, at jeg står og kaster hæklede tæpper i grams fra fjerde sal, mens sagesløse mennesker forsøger at slippe forbi nede på gaden uden at blive ramt.

Må vist hellere gå i seng. Og krydse fingre for ikke at drømme om løbske hæklenåle og andre krea-skrækscenarier. Vil gerne have en rolig nats søvn, for jeg skal nemlig tidligt op og til Fyn i morgen og mødes med skønne skønne damer. Bl.a. hende her. Hurra! Goodnight all!

søndag den 7. august 2011

Gør-Det-Sella is in da house

Øglen elsker modellervoks. Eller 'vokser', som hun vældig street-agtigt kalder det. Hun fik sådan noget totalt Øko-Erna-noget fra Stockmar til jul, men desværre skal man være stærkere end Hulken for at ælte det sammen, så det er blevet henlagt til skuffen. Måske får det en renæssance den dag, jeg opdager, at jeg lige står og mangler en kastestjerne eller et par ølbrikker, men som modellervoks er det altså ikke meget bevendt.

Nå, men Øglen fik så noget mere æltevenligt modellervoks. Som er fint og blødt og ovenikøbet også ugiftigt. Det er dog en anelse dyrt, så det kan hurtigt blive lidt af en udskrivning, hvis man gerne vil skifte det ud efterhånden som det får den der ubestemmelige grå-grumsede nuance, der formentlig kommer af, at farvesortering ikke ligefrem er den 2-åriges allerstærkeste side. Og så var det, at jeg erindrede, at min svigerinde engang har sagt - som det naturligste i verden - at man da bare kan lave sin modellervoks selv. "Yeah right", ville være min sædvanlige reaktion, men da jeg nu er a) sådan en på dagpenge, b) sådan en på barsel og c) sådan en, der ikke lige havde fået købt ny modellervoks til regnfuld søndag, besluttede jeg mig for, at i dag var dagen, hvor min kogekunst inden for legetøjsgenren skulle udfordres.

Ingredienserne røres sammen. Ser ikke videre appetitligt ud...

Og ved I hvad?! Det virkede! Mel, salt, olie, lidt citronsyre og noget kogende vand. Røre-røre. Ælte-ælte (kan anbefales ikke at være helt så ivrig som jeg, når man smækker hænderne ned i voks-massen. Sådan noget kogende vand er pudsigt nok stadig ret varmt de der 3 minutter efter, det er blevet blandet med de øvrige ingredienser). Dele-dele portionen. Farve-farve med frugtfarve, pastafarve, eller hvad man nu lige ligger inde med.

Færdigrørt - nu tilsættes farve efter eget valg (eller valgmuligheder)

Færdiiiig! Farverne drillede i øvrigt lidt - det var meningen, at den kødfarvede skulle være rød, at den røde skulle være lyserød, og at den sortblå skulle være lilla, men lad nu det ligge...

Øglen var ganske tilfreds med resultatet og kommenterede ikke de mislykkede farver. Hun æltede og byggede med stor entusiasme, og der gik da heller ikke lang tid, før jeg kunne konstatere, at også hjemmelavet modellervoks er i fare for at få ubestemmelig grå-grumset nuance, hvis man ikke er nazi med at holde farverne adskilt. Og det er man ikke med en Øgle i huset, så jeg skal vist snart i gang med en ny portion...
 
Voks og Øgle in action

Den nye voks omkring et nanosekund efter, at Øglen havde haft fingrene i det

Nu står de sørgelige rester i køleskabet og venter på at blive leget med igen engang. Efter sigende skulle det kunne holde sig i ganske lang tid, hvis det bliver opbevaret i lufttæt beholder i køleskabet. Bliver spændende at se. Men selv om det kun skulle kunne holde sig i et par uger, så er det egentlig stadig en vældig god deal at lave det selv. Det er nemt (og faktisk ret sjovt, selv om jeg bandede en anelse over, hvor meget sådan noget pastafarve kan sidde fast på hænderne), og så koster det ikke mange kroner. Desuden er det så ugiftigt som noget, så selv om jeg tvivler på, at det smager specielt godt, ville der ikke ske det store ved at tage en bid. Såøh - kom ikke her. Man bor vel ikke på Østerbro for ingenting, vel... 

mandag den 25. juli 2011

Se, hvad jeg kan

♫♪ se, hvad jeg kan - kom nu og se det alle mand. Jeg kan hækle veste nu - det plejer jeg ellers aldrig å ku'! ♫♪ (Håhr, det var i øvrigt ret skod, det der børnetime, hvor de sang dén sang. Men nu har jeg den på hjernen - formentlig resten af dagen. Fedt...)

Jeg er syg. Mega-sølle, men I blame the rain. Og det faktum, at det pludselig blev oktober. Selvom der stadig står juli i kalenderen. Har brugt hele weekenden hos Mormor og Morfar på at hoste, nyse og sprutte, og i morges føltes mit hoved stadig på størrelse med en sækkestol. Så jeg blev hjemme fra arbejde - ikke godvilligt, for det er min sidste uge, inden jeg går på barsel, og jeg vil jo gerne nå at få så meget som muligt fra hånden. På den anden side er arbejdspladsen jo ikke tjent med, at jeg fælder samtlige af mine kolleger med forkølelse, så jeg tror, at dagen under dynen er givet godt ud.


Mmm... Tartine med surdej. Mmmm...

Jeg drikker spandevis af te. Det hjælper, også selv om Varanen losser rundt som en sindssyg derinde. Måske heller ikke så rart at få hældt massive mængder skoldhed te lige ned i fjæset, men på den anden side er det vel heller ikke specielt behageligt at blive hostet herfra og til månen. Såeh... Jeg er også sikker på, at de par stykker, jeg har spist af det nybagte tartine også har en helbredende virkning. Har overvejet, hvorvidt kage og chips eventuelt også kunne hjælpe, men - og det her siger jeg sjældent! - jeg har overhovedet ikke lyst til kage og chips. Meget god indikator for, at jeg vitterligt ikke er på toppen.

Øglens vugger har jo smækket dørene i i disse uger, og HDD har taget ferie for at passe hende i hele denne uge. Så de er begge to hjemme, men er heldigvis søde til at lade moar hvile sig. Lidt leg kan jeg dog godt overkomme, og således har jeg futte-futtet rundt i hele stuen med ny-indkøbt (gammelt) Brio-tog og faktisk virkelig hygget mig. HDD og Øglen har været ude og hoppe i vandpytter (efter det lille skærmede inde-barn blev tvunget i sit regntøj under højlydte protester - hun ville hellere se Handy Manny...), og jeg er vist nok kommet til at love noget om pandekager, så det må jeg hellere holde senere. Fx når Øglen står op fra den lur, som har varet næsten 2 timer indtil videre. Gråvejr er åbenbart ikke så skidt, at det ikke er godt for noget... (Og så hjælper det nok også lidt på sagerne, at HDD har bygget den sejeste hule til Øglen inde i hendes seng, hvor hun kan ligge og sove, synge og spise 'hækbrø').

Brio. Nu med KingKong og Lille Abe-hjælper. Og kokeshi-dukker. Jowjow. (Bemærk også de formastelige maxi-perler, der har fået lov at være med i legen)
  
Gråvejr og forkølelse er også godt for indendørs sysler. Som fx hækling. Og ved I hvad?! Jeg kan nu hækle andet end ligeud. Totalt optur. Så pyt være med, at jeg vist ikke har læst diagrammet (dia-hvaffornorget?!) helt rigtigt, at jeg ikke er en ørn til at tælle, og at jeg overhovedet ikke forstod noget om nogle fastmasker i en eller anden forkant. Det, der tæller er, at jeg har hæklet en vest. Som rent faktisk ligner en vest! Og som Øglen godt gider have på. Eller - det gad hun i hvert fald, før den var helt færdig, så vi satser på, at hun også godt gider den nu. Fik ovenikøbet et "øjjjj - den er FLOT mor. Og lilla!" med på vejen. Der er ikke noget som ego-afpudsning af 2,5-årig undermåler, der lige ved, hvad hun skal sige, når mutti står med daggammel mascara ned ad kinderne, Kleenex i (morgenkåbe)lommen og skæv vest dinglende fra hæklenål nr. 4.


Muligvis den mest hæklede vest i hele Blogland. Og så oven i købet fra Familie Journalen. Men den er ret sød og lige til at gå til. Jeg bandede fx næsten ikke, mens jeg hæklede den, og det er ret store sager.

Så selv om det såååcks at være syg, så er det nu egentlig ok hyggeligt i dag. Nyder i hvert fald at slippe for de 2 x 8 km cyklen i øs-pøs regnvejr. At det så er lidt synd for HDD, at han skal trækkes med stor-snøftende charmetrold, der end ikke har været i bad endnu, er en anden sag. Vigtigere at bruge kræfterne på at blive rask end at være charmerende. (Eller ren?!) Eller... Arj, stopper her. Te-vandet koger, så I'm off!

tirsdag den 19. juli 2011

Forskud på barslen...

Øglen og jeg er hjemme i disse dage. Øglen fordi Københavns Kommune (blandt andre) driver gæk med sine institutionsgængere, jeg fordi den pasning, vi havde til Øglen i meget af denne uge, desværre gik i vasken. Og så er gode råd jo dyre. Heldigvis har jeg den fordel, at jeg dels har et enormt fleksibelt arbejde, dels alligevel er ved at drosle ned for arbejdsopgaverne, da jeg kun har halvanden uge tilbage, før jeg går på barsel. (Halvanden uge - hørte I det?! Det er der ikke længe til!!!).

Så vi har lagt pasnings-puslespil her på matriklen, og jeg vandt mandag- og tirsdag-brikken, HDD trak en halv onsdags-brik og en fredags-brik, og farmor fik resten. Puzzle solved! Næste uge har HDD ferie, så der behøver vi ikke lægge puslespil - og vips, så er der gået to uger, og vuggestuen har åbent igen.

Nå, men mandags- og tirsdags-brikken er så småt lagt på brættet, og det har faktisk været ret så hyggeligt. (Godt nok har jeg ikke lige fået arbejdet så meget i dag, som jeg (naivt) havde håbet på - det er sjovt, som man ikke får lov til at fordybe sig i noget som helst, når Øglen hærger rundt omkring en). Man kunne argumentere for, at hun har set liiige rigeligt med tv i dag, men hun har både fået sund og nærende mad, været på legepladsen med Krabbe og prikket mit ene øje delvist ud, så jeg tænker, at hun er blevet stimuleret så'n nogenlunde. Desuden skal hun se at få dækket sit tv-behov nu, for lige om lidt er det for sent...

Søde unger (som smed sandalerne så'n rimelig synkront) på legeren

I går var vi ude og se en bittelille baby i Roskilde og udover, at det var Groundhog Day, hvad angik tog-driften (kan underholde længe om aflyste afgange, elevatorer, der var ude af drift og Tysklands samlede amatør-cykelryttere presset ind i én cykel-/barnevogns-vogn), var det en skøn dag. Hvor Øglen opførte sig eksemplarisk og helt tydeligt syntes, det der med tog var en fest (godt, der var en af os, der syntes det...)

Bittelille baby med bittesmå fødder. Nåååårh!

Eneste lille hjertesuk over passe-tjansen (udover altså, at en hjemmearbejdsdag, som i dag egentlig skulle have været, ender med at blive en hjemmearbejdsaften) er, at Øglen ikke gider sove middagslur. Overhovedet ikke. Heller ikke selv om jeg har lokket med sut (er gået i gang med sutte-afvænning del 2, og denne gang er vi rimelig nazi, så hun ved godt, at ingen søvn = ingen sut), skønsang og alt muligt andet. Hun virker så til gengæld heller ikke spor træt (åhhhhh nej - please sig, at det er alt alt for tidligt at droppe middagsluren permanent, når man kun er næsten 2,5 år gammel. Står det til mig, skal hun middagslure den til hun bliver 8. Mindst!), men det gør jeg til gengæld. Bliver jo totalt flad af hele tiden at have en holdning til ting lige fra 26. gentagelse af Rasmus Klump til måden, osteskiven bliver lagt på tallerkenen på.

Fordelen (for man skal jo se på de gode ting, ing'?) ved at være på benene hele tiden er imidlertid, at man kan få noget fra hånden på hjemmefronten. Således har jeg nu fået styr på en brøkdel af vasketøjet, bagt verdens nemmeste (og bedste) brød og prøvet at lave Ann-Christines flødekarameller med salt. De står til afkøling lige nu, så jeg skal ikke kunne sige noget om resultatet, men en tidlig smagsprøve lover godt.

Og så har jeg ryddet et skab og fundet noget noget ret fint dynebetræk, som kunne blive til noget ret fint sengetøj til Varanen. Hvis der bliver målt, klippet og - gisp! - syet i det. Så nu skal jeg bare lige lure, hvordan filan jeg griber dén an. Godt, der er 8 uger til termin.

Så alt i alt er det slet ikke så tosset at tulle rundt herhjemme. Jeg skal nu nok blive glad for at være på barsel. Og kunne man være så heldig, at Varanen bliver inden i maven frem til termin, er der også nogle dage uger, hvor Øglen er i vuggestue og jeg derfor kan tage alle de middagslure jeg har lyst til. Uden at få øjnene prikket ud eller konstant skulle svare på spørgsmål. Jooooh - det virker nu alligevel temmelig tillokkende. Halvanden uge endnu...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...