Viser indlæg med etiketten ladcykel. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ladcykel. Vis alle indlæg

onsdag den 5. oktober 2016

Noget om cykler

Nu havde jeg jo, som nævnt i et tidligere indlæg, fødselsdag for et par uger siden. Man kan imidlertid ikke altid regne med, at man får de fødselsdagsgaver, man ønsker sig, så derfor havde jeg sikret mig, at jeg med garanti fik noget, jeg har villet have, siden vi slog vores folder i Italien i sommerferien: En minicykel! Sådan en fiks lille retrosag, der er mere skør end køn. Jopo-cyklens grimme, gamle fætter, kan man vist godt kalde den. (Hvad jeg vil bruge den til? Cykle på, selvfølgelig. Min helt egen cykel, der desværre ikke har barnesæde på, unger ...(!))

Jeg har fulgt ivrigt med på dba.dk og erfaret, at der er nok af dem i Danmark, men at de flestes ejermænd tilsyneladende lider af den vildfarelse, at de (cyklerne, ikke dem selv) er belagt med guld. I hvert fald, hvis man skal dømme efter prisen. Så da HDD for et par uger siden tvært meddelte, at hans telefon gik helt amok med at foreslå ham minicykler, fordi jeg måske/måske ikke er kommet til at bruge den til at søge efter minicykler på, og at der lige var kommet nogle fine, nye på dba, var jeg ikke sen til at slå til. Slet ikke, fordi ejermanden forlangte det samme for hele TO cykler, som de fleste kjøwenhavnere forlanger for en halv. Haps, sagde jeg så. Og måtte i samme ombæring melde, at vi altså først kunne komme efter dem en uge senere, fordi de befandt sig et godt stykke fra Hovedstaden. Men vi kom alligevel næsten lige forbi (arj, det gjorde vi faktisk overhovedet ikke. Men omvejen blev ikke helt så lang), da vi var på vej hjem fra Jylland. På min fødselsdag. Så tillykke med mig. Nu 38 og med to skramlede cykler, der er så grimme, at de er fine! (I øvrigt fik jeg rigtig fine og gode gaver fra andre. Endda også nogle, jeg ønskede mig. Dog ingen cykler).

Jeg er i fuld gang med at gøre den ene cykel køreklar. (Den anden? Den sælger jeg sq nok) Og før nogen tænker, at det lyder vældig sejt og cykelsmeds-agtigt, så skal jeg skynde mig at sige, at bestræbelserne indtil videre har bestået i at vaske, skrabe spraymaling af (i stuen. Jeg var ikke populær hos HDD!), flå lås og lygter af og sådan noget andet shine op-noget. Fordi den i virkeligheden kører ganske udmærket, som den er. Den kunne bare godt trænge til en lille ansigtsløftning. Jeg er ikke nået til montering af nye skærme og sadel og alt det jazz endnu, og gør det formentlig heller ikke. Jeg ser det nemlig som min fornemste opgave at holde vores lokale cykelsmed kørende. Hvilket ladcyklen i dén grad har bidraget til på det seneste.

Jeg tror ikke, det er helt galt, hvis jeg siger, at tror, vi har lagt over 3.000 kr. i reparationer på den hos ham, siden vi flyttede tilbage til byen. For et år siden. Fordi den bliver ved med at gå i stykker. Nok fordi jeg bruger den h e l e tiden. Men den er også uundværlig i en grad, så jeg uden at blinke ville bede eventuelle køretøjsrøvere om at tage bilen til hver en tid, hvis jeg fik valget mellem at udlevere enten bil eller kassecykel. Den ER jo vores bil her i byen, for fa'n. Og det eneste køretøj, der holder på matriklen. Det er nemlig gratis at parkere cykler, der, hvor vi bor. Mens det koster tænderskærende 1.300 kr. om måneden for at parkere en bil. Sin egen bil. Den tager vi lige igen. 1.300 kr. Om MÅNEDEN. For BEBOERE. Og selv om Morten Kabell tilsyneladende er af en anden holdning, så er det ikke alle, der har valgt at bo i Nordhavnen, der har råd til at betale så meget om måneden for parkering. (Her kunne jeg så vælge at indsætte lange tirader omkring det faktum, at alle andre bosiddende rundt omkring på Østerbro kan få en parkeringslicens, der koster noget i omegnen af 800 kr. Om året, altså. Men ikke lige der, hvor vi bor. For der har vi jo råd til at betale horrible parkeringspriser (!) Men jeg orker ikke diskussionen, og med en konklusion, der hedder "sådan er det bare", er der ikke så meget at komme efter ...)

Ladcyklen. Og HDD. Begge helt uundværlige!

Og apropos ladcyklen, så er den i skrivende stund på langvarigt besøg hos nævnte cykelhandler. Faktisk har den været der i mere end en uge nu, og jeg føler mig totalt amputeret. Jovist, Øglen cykler selv til og fra skole, og Varanen kan sidde bagpå min almindelige cykel, og brænder det helt sammen, kan jeg tage toget med ungerne. Så vi kan jo godt klare os uden den. Men alt er bare nemmere og mere fleksibelt med kassecyklen - også at handle. Jeg plejer at cykle mellem 10 og 15 kilometer på den om dagen, og nu har jeg ikke haft den i noget, der føles som 1.000 år. Sidste melding fra cykelsmeden er imidlertid, at de langt om længe har fundet den obskure reservedel, der tilsyneladende ikke produceres mere - på Bornholm, af alle steder. Så den er på vej til storbyen, hvor den så skal monteres. Og herefter burde det være muligt at cykle på ladcyklen, uden at forbremserne blokerer hele tiden. Noget, jeg i dén grad vil sætte pris på. To unger er tunge nok at cykle med i sig selv - jeg behøver ikke yderligere modstand i form af defekte bremser ...

Jeg har fået en foreløbig pris på omkring 650 kroner, og taget i betragtning, at vi forleden regnede med en regning på noget, der ligner 4.000 kroner for to nye hjul og et helt nyt bremsesystem (og vi derfor var ude i overvejelser om at købe en helt ny brugt ladcykel), synes jeg jo ligefrem, det er billigt. Samtidig er der dog en lillebitte flig af mig, der ærgrer mig lidt over, at vi så ikke får en ny brugt cykel. Der er lidt nyere og lækrere. Omvendt er det nu meget fedt at få den gamle kending hjem. Den er jo vores, med de skavanker, den nu engang har. Og sin meget genkendelige lyserøde farve. En ny brugt cykel ville jo ikke være så customized, som vores er. Og den ville ikke være brugt til alle de ture, det lyserøde lyn er. Så når alt kommer til alt, er det nok meget godt, at vi får kassecyklen hjem. Den har været savnet!

onsdag den 6. februar 2013

Noget om (lad)cykler

Det sner her i Forstaden. Eller - lige nu gør det ikke, men det gjorde det i nat. Og meget af dagen i dag. Så meget, at der var rigeligt til at lave en snemand (eller 10). Hvilket var meget heldigt, for så kunne jeg og Øglen hygge os med det, eftersom hun har været hjemme pga. øjenbetændelse. Som i parantes bemærket ikke generer hende - siger hun - og som hun er i behandling for, men der var vist nogen, der trængte til en hjemmedag...

Men der var så meget sne i morges, at den ellers relativt terrængående ladcykel måtte opgive ævred flere steder (eller også var det mine lårmuskler), da jeg skulle fragte Varanen i vuggestue, så jeg måtte stå af og gå. Og så var det, at jeg kom i tanker om, at jeg - ud over en ny kaleche til dyret - godt kunne bruge et eller andet sne-udstyr til ladcyklen. Pigdæk, elmotor, opvarmet lad eller bare nogle snekæder.

Så meget sne var der i Forstaden i morges. Så vi skulle skovle. Igen. Øglen hjalp, det kære væsen

Snemanden. Som fik lov at stå i rundt regnet et kvarter, før Øglen hakkede ham i stumper og stykker med en orange børnerive. Nu er der kun snesmulder tilbage ...


Da jeg er i den situation, at nogle flinke cykel-typer gerne ville have mig til at skrive et par ord om dem og deres webshop, tænkte jeg, at DE måske havde den hellige gral ang. udstyr til ladcyklen. Men nej. De har faktisk slet ikke ladcykler, så jeg. Dammit.

Men så har de til gengæld alt muligt andet. Som pudsigt nok har noget med cykler at gøre. Og jeg skal da ikke sige mig fri fra lige pludselig at blive fristet til at kassere Batavussen ude i indkørslen med noget nyere og temmelig meget mere fancy. Men eftersom jeg ikke er fancy, så kan det jo alligevel ikke betale sig. (Hell, jeg er sådan en, der er begyndt at tage en mulepose med, når jeg en sjælden gang er så heldig at få lov til at cykle i Netto alene. En MULEPOSE! Fra en velgørende organisation, oven i købet). Og det er alligevel temmelig begrænset, hvor tit jeg bruger min almindelige cykel, nu vi er flyttet til Forstaden (se forrige parantes). Så fancy mor-cykel er ude.

Til gengæld har de en ret så fin løbecykel. Som er på tilbud lige nu. Og så pyt med, at de kalder den et Løbehjul. Jeg er bare temmelig pernitten med ord. De har også nogle fine cykelanhængere, jeg godt gad gramse lidt på. Selv om jeg har været ned ad Anhænger-vejen og svoret, at dén skulle vi aldrig tilbage til. Alligevel synes jeg naivt?, at det der med, at man kan bruge den som klapvogn og måske endda løbevogn er vældig smart. Også selv om jeg ikke har været ude at løbe i over en måned, og Forstaden er så kuperet som ... som ... som noget meget kuperet. Og nu har vi endda en våd garage, den kan stå og hygge sig i, i modsætning til tidligere, hvor en perfid bestyrelse i dén grad skulle stryges med hårene, hvis man overskred den allernådigst fastsatte barnetransport-kvota på ÉT STK. i barnevognsrummet. Som i øvrigt ellers kun blev brugt til grimme cykler, der lige så godt kunne stå i det der-til ind-ret-te-de cy-kel-sta-tiv ude på gaden. Hvis man altså spurgte mig. Men det gjorde man ikke. Bitter? Moi?

Nå. Cykelanhænger. Også ude. Men så et nyt barnesæde til Batavussen, da? Dét ville faktisk ikke være tosset. Jeg ved godt, at BoBike skulle lave såeh gode barnesæder (og det er da også derfor, vi har et), men jeg synes faktisk, at de er lidt crappy. Så jeg vil have et nyt. Har jeg bestemt. Må lige se, om HDD er med på den. Han vil nok mene, at jeg bruger min cykel forsvindende lidt (se ovenfor), og at behovet for et barnesæde således er virkelig småt. Og det kan han på sin vis have ret i. Især fordi vi har ladcyklen, jo. Men den er kold og skimlet og dårlig til sne. Og det bliver tilsyneladende a l d r i g forår. Såeh...

Aaaanyhow. Tag et kig på bikester, hvis I (også) står og mangler (eller tror, I gør) noget cykelrelateret. Der er mange fine sager.

Og nu. Arbejde. Man kommer pænt meget bagud af at have en øjenbetændt lille Øgle rendende rundt hele dagen ...

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

onsdag den 23. februar 2011

Hurtig som en ninja

I mange henseender er jeg ikke verdens hurtigste. Et yndet mantra er "hvorfor gøre i dag, hvad man kan gøre i morgen. Eller i overmorgen?" (Måske jeg skulle læse den der pjece, Gravidgrahvad fortæller om). Men nogle ting er ikke værd at udsætte. Som at give Øglen en ny ble på, når hun har smidt den gamle og er et nanosekund fra at tisse i sengen, fx. Eller at købe en ladcykel, når nu vi (jeg) så gerne vil have en.

Så det er hermed gjort! Familien Øgle er nu de glade indehavere af en Christianiacykel model Light med kaleche og bænk og hele pivtøjet. Skulle lige gennem 12 mails frem og tilbage med sælger, der ikke er fra DK og derfor ikke var helt med på konceptet "stelnummer", en opringning til døgnåbne Station Bellahøj for at tjekke stelnummeret (da det endelig var lokaliseret), et par forvirrede telefonopkald på engelsk (som engang var flydende og som nu er lidt slidt i kanten for at sige det pænt), en tur til en pengeautomat, der gad spytte penge nok ud til Projekt Ladcykel og et smut ud i den anden ende af byen for at se på den nu efterhånden famøse cykel.

Efter lidt sludren frem og tilbage, sparken på ladcykel-dæk (arj, bare rolig. Jeg sparkede ikke på dem. Havde bare lyst til det. Fordi det ser sådan lidt hyggeligt ud) og nik fra HDD (der i øvrigt havde travlt med at holde styr på temmelig muggen Øgle inde i Familieslæden) fik sælger et tykt bundt kontanter, og jeg fik nøglerne. Og ét stk. Christianiacykel, der så liiiige skulle cykles hjem. Af mig. Fordi der jo var et eller andet med, at det var mig, der var mest vild med ladcykel-idéen.

Det var en spændende tur hjem, lad mig sige det sådan. Og den beviste, at jeg måske lige burde støve mine evner til at køre en trehjulet cykel noget af. Jernede op på fortovet TO gange og var så småt begyndt at overveje, om jeg bare skulle gå hjem, men jeg tror nok, at jeg vandt over cyklen tilsidst. I hvert fald på de lige strækninger. (Der skal nok lige gå et par gange, før Øglen skal med ud og køre). Jeg slog ingen fartrekorder på vej hjem, men jeg fik til gengæld en gratis chokolademousse fra utrolig glad Cofoco-medarbejder, der stod ved et lyskryds. Med tanke på vægtepisoden fra forleden nøjedes jeg dog med at spise halvdelen..

Hov, i øvrigt - hvis der er nogen, der står og mangler en Croozer til to børn (så'n en cykelanhænger), så sælger vi nu vores (uanset hvordan jeg vender og drejer den, kan jeg ikke helt forsvare at have både ladcykel og anhænger). Så giv lige lyd, hvis du er interesseret, ikke? Den er grøn og pæn. I glimrende stand. Og næsehjulet til, hvis man vil løbe med den, er helt og aldeles ubrugt. Ahem.

fredag den 18. februar 2011

Ladcykel-drømme

Jeg har bestemt, at vi gerne vil have en ladcykel hjemme hos os. Det har jeg egentlig haft bestemt i lang tid (også før vi købte Croozeren), men HDD har ikke været enig (det skarn!). Han er stadig ikke helt enig, men vi nærmer os noget, der tilnærmelsesvist kunne minde om enighed (det har jeg i hvert fald også bestemt), og det er godt nok til mig.

Det er mig ikke fuldstændig magtpåliggende, at det skal være nu-nu-NU med den der ladcykel (der er også lige noget med et par skillinger, der skal spares sammen, før det overhovedet kan lade sig gøre), men jeg skal da ærligt indrømme, at jeg sagtens kunne se mig selv hjule (arj, ok - trampe og pruste) rundt på ladcykel til sommer i flagrende gevandter med klukleende Øgle i ladet (er det egentlig med to d'er?) sammen med hjemmebundne neg af spelt, markblomster (ved jeg ikke lige, hvor skulle komme fra) og HDD, der jovialt vandrer af sted sammen med os (det er så så hurtigt, jeg regner med at kunne cykle på en ladfætter - i gå-tempo).

 Billede herfra

Desværre er cykelverdenen jo indrettet sådan, at der er ca. en trilliard forskellige ladcykler at vælge imellem. Og de eneste ting, der er direkte sammenlignelige mellem dem er, at de alle sammen har et lad, og at de alle sammen er rockerdyre. Så for at indsnævre feltet har jeg besluttet mig for, at det skal være en Christianiacykel, jeg skal køre rundt og være spelt-agtig på. Så langt så godt. Men så finder jeg ud af, at en Christianiacykel åbenbart ikke bare er en Christianiacykel. Der er nemlig en light-model og en almindelig model. Kan godt regne ud, at light-modellen er lettere end den almindelige, eftersom den angiveligt er lavet af aluminium (mod galvaniseret stål). På papiret er forskellen dog ikke mere end 5 kg. Men hvad betyder det i praksis, mon? Ved nogen af jer kloge hoveder noget om det?

Sagen er nemlig den, at der er flest almindelige Christianiacykler til salg på brugtmarkedet. Eller - det er i hvert fald dem, der er billigst. Og billigt kan vi godt lide, os der kommer fra Jylland. Men det er jo ikke nogen god deal at spare et par tusinde, hvis man dør af anstrengelse, hver gang man skal dreje pedalerne en enkelt gang. Hm. Og kan man egentlig male sådan en svend selv? Altså, så det bliver pænt? Mange af de ladcykler, der er til salg, ligner jo pudsigt nok noget, der er løgn. Med påmalede navne und alles. Og det er fint nok - men måske noget, man godt gad male over med mindre man var så heldig at falde over en, der havde skrevet Øglens navn på cyklen. Og jeg vil faktisk gerne vædde - ret så meget endda - på, at der ikke findes en eneste ladcykel i det ganske land med Øglens navn på.

Så kan man det, mon? Male en ladcykel (så det bliver pænt)? Og bliver man lykkeligere af en ladcykel? Får man den brugt? Og. Så. Videre. Find selv på flere spørgsmål - og svar gerne på dem også. Så bliver jeg så glaj.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...