Viser indlæg med etiketten lanternefest. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten lanternefest. Vis alle indlæg

torsdag den 29. november 2012

Lanterne lanterne - sol og måne og stjerne

... synger højt mit lys, synger højt mit lys, synger højt min lille lanterne ...

Invitation til Lanternefest

Vi har været til lanternefest ovre i vuggeren i dag. Fuldstændig og aldeles samme koncept som de to forrige gange, vi har været med til det; Denne gang var det bare Varanen, der var lanternemakulatorbærer i stedet for Øglen. (Som de faktisk havde lavet en lanterne til, de søde, betænksomme mennesker).

Mutti og Varanos med lanterne (før han begyndte at stikke hænderne ned i lanternen og gøre ansats til at smage på fyrfadslyset) - Nu i redigeret udgave. Jeg har et ansigt i virkeligheden

Det, at konceptet ikke har ændret sig, betyder i øvrigt ikke, at det var mindre hyggeligt denne gang. Tværtimod, for nu kender alle pædagogerne både os og begge reptiler, så det er ren hygge at være derovre. Også selv om Varanen var aldeles uimponeret af selve lanternekonceptet og nærmest vred sig af led på min arm, da han spottede, at Morten Vægter og konen havde kager i deres kurv. Ikke om jeg fatter, at det allerede er et år siden, at Øglen havde sin sidste lanternefest i vuggeren og var lige ved at rykke over i børneren. Og Varanen bare var et lille skrog, som i øvrigt heller ikke dengang gad lade sig bære rundt. Trods sin unge alder ville han op og opleve noget!

Her opdager Varanen, at der er noget spændende (fyrfadslys?!) nede i lanternen

Lanterne-Øgle. Som jo umiskendeligt ligner billedet fra sidste år

På mandag rykker Varanen fra Troldestuen op til Feerne, hvor børnene er lidt større. Måske det kan give ham det sidste skub til at turde at gå. Han går langs alting efterhånden og også hellere end gerne, når han holder nogen i hånden. Men det der med at give slip er han ikke meget for. Måske han lærer der hos Feerne og hvis ikke, ja så lærer han det nok på et andet tidspunkt ...

Fik jeg i øvrigt sagt, at begge reptiler er blevet meldt ud af deres respektive institutioner nu?! Pr. i går - grådlabile jeg fik HDD til at gøre det online, for jeg kunne simpelthen ikke bære det. Heller ikke selv om jeg helt rationelt ved, at det dels ikke kan være anderledes, dels at det er for det bedre. Det er bare hårdt at vælge steder, man er så glad for og tryg ved, fra, når man kun har en lille idé om, hvad det er, man vælger til.

Og apropos ingenting, så er arbejdsdagen i dag foregået på Islands Brygge, hvor min ældste niece ligger syg med dobbeltsidet lungebetændelse på fjerdedagen. Det kan hurtigt gå ud over chefens goodwill (og højden på ens arbejdsbjerg) at blive ved med at have barn syg, men så er det jo kun dejligt, at jeg kan være behjælpelig. Patienten var noget mat, men dog ikke værre end at jeg fik klø i både Kalaha og Homo (som min yngste niece har døbt Uno).

I fuld gang med at tabe i Homo

Der gik Den Lille Kemiker i den, og vi gik i gang med at lave nogle vældig sindrige krystaller. Ud fra en meget tysk brugsanvisning. Projektet blev ikke heeeeelt færdigt (og jeg er i øvrigt ikke sikker på, at vi gjorde det rigtigt - tysk og jeg er ikke bedste venner), men vi hyggede os

I morgen er der igen dømt fasterpasning, og så skal jeg lære hende, hvem der er Kalaha-meister. Men på den anden side kræver det vist, at jeg øver mig, og det orker jeg ærligt talt ikke efter lang dag, der sluttede af i IKEA med to trætte børn og et pludseligt klarsyn, der hed "nåh nej, vi kan jo ikke en sk*d have de bænke, vi troede, vi skulle have, fordi vi både har klapvogn OG to børn i bilen". Hvilket i grunden var meget heldigt, eftersom det var udsolgt. Så vi kom ud af IKEA med sølle to ruller gavepapir, en lille reol og en lidt grim lampe. Og cafeteriamad i maven.

Nu kaffe! Og så burde jeg vel egentlig arbejde, men jeg tror, jeg napper en date med Netflix i stället (nej, se nu der! Er jo blevet helt svensk af at grovæde smage reptilernes kjötbullar med mos og tyttebær)...

- Postet fra mini-Padden

torsdag den 18. november 2010

Lys i lampen

Lanternefest i vuggeren, ing'?! Det er faktisk meget hyggeligt, fandt jeg ud af i dag. Havde ellers altid troet, at jeg var sådan en, der ville h a d e mere eller mindre tvungne sammenkomster i institutionen. Især når de foregår udendørs. I november. Det er jo ikke ligefrem varmt, vel?!

Men jeg må tilstå, at en en masse børn i flyverdragter med hjemmegjorte lanterner faktisk er ret så kære. Øglen især, selvfølgelig. Og de opførte sig allesammen så fint! Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg havde været noget betænkelig ved en cocktail af tumlinger i syntetiske flyverdragter, der (mildt sagt) ikke er helt vildt nede med det der finmotorik, og så levende lys (i lanterner af papir! Jeg siger det bare!), men så vidt jeg kunne se, var der ingen, der brød spontant ud i brand. Og det kan jo ikke være helt skidt.

Hva' er det?! Er det et lys, der er dernede? Hva' hva' hva'?

Øglen formåede at slukke sin lanterne 4 gange i de 5-10 minutter, der gik, før alle de andre øgler havde fået tændt deres lanterner. Måske fordi hun behandlede den lidt som en fluesmækker. Gik og tævede løs med den. Det har tændte fyrfadslys tilsyneladende ikke så godt af. Hun var også ved at skubbe en væsentlig større øgle omkuld, fordi han dristede sig til at kigge på en legevogn med et par tøjelefanter (eller 'elefarner', som de hedder her i hytten), som hun åbenbart havde udset sig. Totalt bestemmerfrans. Hun kunne dog afledes med et udhulet græskar og med Morten Vægter og hans tro hjælper, som - meget heldigt og belejligt - havde en kurv fyldt med stjerne-kager. Er der et ord, som Øglen både forstår og udtaler til UG kryds og slange, så er det "kage" (hun slægter sin mor på, tænker jeg). Glemt var alle elefant-genvordighederne. Og glemt var hendes 'lanteeeerna'. Kagespisning kræver koncentration, jo.

Kaaaaage! (Tjek lige ud, hvor sej jeg er til at holde Øglens 'lanteeeerna'. Ingen slinger i valsen dér!)

Alt i alt gik det rigtig godt. Øglen satte ikke ild til noget. Eller nogen. Hun lavede ikke en scene, og jeg kunne huske navnene på alle pædagogerne. Og nogle af børnene. HDD kom til at tage et glas gløgg, der ikke var hans, men jeg kunne komme i tanker om værre faux pas'er, så jeg vurderer, at han også klarede sig glimrende. Vi klarede os næppe helt så godt som dem, der slog kreds om über-pædagogerne og snakkede og snakkede og snakkede, men vi fik da sludret lidt med et par af de Andre Vuggestue-Forældre. Så helt dårligt gik det ikke. Heller ikke selv om jeg erkendte (nok engang), at mingling med Andre Vuggestue-Forældre ikke er en af mine spidskompetencer. Men det overlever jeg nok, tænker jeg. Og Øglen med. Er sikker på, at det vil glæde hende usigeligt, når hun bliver teenager, hvis jeg overhovedet ikke taler med hendes veninders forældre...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...