Viser indlæg med etiketten legeplads. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten legeplads. Vis alle indlæg

søndag den 21. oktober 2012

Efterårsweekend

Weekenden er snart forbi, og på trods af, at vi ikke har haft de store planer, synes jeg nu, vi har nået en del alligevel. Og skal man dømme efter, hvornår reptilerne knaldede brikker her til aften, har de vist også fået, så hatten passer mht. oplevelser. Varanen sov, før klokken blev 18, og Øglen bad selv om at komme i seng 18.30. At hun så kom i tanker om efterfølgende, at hun hellere ville male med vandfarver, er en anden sag, og flippet, der opstod efter et nej, en tredje sag, men kl. 19 sov hun sødt, så lidt træt har hun nok været...

Øglen havde ønsket sig en dag i går, hvor vi læste bøger, legede i stuen, legede på værelset (og det var så de værelser i Tændstikæsken), spiste mad i løbet af dagen (for det plejer vi jo ikke?!), tog tøj på (igen; for det plejer vi jo ikke?!), slappede af, gik på legeplads og fik burgere til aftensmad, og det syntes jeg egentlig var ganske beskedne ønsker, så de blev allesammen efterkommet. Besøget på legepladsen blev kombineret med playdate med lille veninde, og de (og vi) holdt ud i to timer, før vi var maste i hovedet af at holde styr på ungerne på den nye giga-legeplads i Fælledparken. Den er superfed, men på en dag som i går, hvor hele bydelen beslutter sig for at lufte ungerne derovre, kan man godt få liiiidt sved på panden over at skulle holde øje med et par hyperaktive unger hele tiden. Særligt, når der er en Varan, der er fuldstændig frygtløs og turbokravler hen over sten og grus og kaster sig hovedkuls ud foran større børn og over klatrestativer. Men alle havde det sjovt, og det er jo som bekendt det, der tæller, nicht wahr?

Varanen på legeren. Den tiltede baby i baggrunden hører også med til selskabet

To veninder, der har kendt hinanden, siden de var hhv. 5 og 4 uger gamle (eller noget i dén dur). Længe leve mødregrupper

Vi nåede også i Remisen til noget loppis (Øglen indkasserede både en svampelampe og en ny bedste ven i form af en mølædt tøjgiraf, mens jeg scorede en lækker sweaterkjole - og kom af med under 200 bobs for det hele. Loppis holder!), Varanen fik et par lure, jeg nåede ud og løbe en lille tur (første tur siden Berlin, tsktsk) og generelt fik vi nydt det smukke psykovarme efterårsvejr i fulde drag.

I dag har stået på leg inden døre, og et smut i teatret for mig og Øglen. Rosa i Rytmeskoven på Nørrebro Teater. Jeg var så glimrende underholdt, og det siger Øglen også, at hun var, men faktum er, at første gang hun smilede overhovedet under forestillingen var omkring 40 minutter inde i den. Ud af 55 minutter vil jeg sige, at det var pænt sent, men hun var vist bare pænt duperet - og en kende overrasket over, at Rosa, som hun havde set bage kage i fjerneren tidligere på dagen, pludselig hoppede, sprang, sang og dansede oppe på scenen. Lige foran hende. Men vi hyggede os - tog bussen frem og tilbage og var et smut på Joe & The Juice, hvor Øglen bestemt godt kunne se idéen i deres juice, men til gengæld ikke var så vild med deres høje musik. Så var vi to, men jeg er jo også gammel. I hvert fald for gammel til det ingefær-shot, jeg investerede i, som svitsede samtlige mine smagsløg. Håber, den også svitsede lidt af den forkølelse, der muligvis er under opsejling.

Venter spændt på Rosa. Sammen med den nye bedste ven fra loppis, der af uransagelige årsager er blevet døbt Oliver. Og som har afstedkommet, at Øglen nu er begyndt at spørge, om vi ikke snart skal have nogle flere børn, for hun vil så gerne have to babyer, der hedder Oliver og Martin... ?!

Dans dans dans med Rosa, Hund, Kat og Rastafanti

Øglen og Oliver på Joe & the Juice før forestillingen

Resten af dagen er gået slag i slag med leg, damage control af Varan, der viiiirkelig gerne vil have sine sylespidse negle i Øglens Rosa i Rytmeskoven-ballon, Øglen, der viiiirkelig gerne vil lege med alt det legetøj, Varanen beslutter sig for at lege med, Varanen, der pludselig er begyndt at klatre, via skamler, op på hhv. spise- og køkkenbord, Øglen, der leger Bestemmerfrans i al almindelighed, overtræt Varan, hvis verden vælter, fordi der falder en pastaskrue af hans gaffel, osv. osv. Ganske almindelig ulvetime, altså. Som dog blev noget kortere end vanligt, fordi begge unger var trætte.

Nu sidder jeg og overvejer, om jeg gider bekvemme mig ned efter en shawarma, eller om jeg skal spise et stykke rugbrød. Om jeg skal se De Unge Mødre på Netflix, eller om jeg burde se lave noget andet. Om det tæppe, jeg har købt garn til, skal ligne alle de andre tæpper, jeg har lavet, eller om jeg burde gøre verden en tjeneste og variere det lidt? Det er de store spørgsmål, der trænger sig på denne søndag aften, kan I nok høre...

mandag den 30. april 2012

En, to, tre - leg!

Det her er smart! En app, der kan fortælle, hvor der er legepladser - og hvor gode de er - der, hvor man lige befinder sig. Ikke, at jeg har brug for den i 2100 comfort zone, hvor jeg efterhånden kender hver en sten på legepladserne, men selv jeg bevæger mig af og til uden for bydelens grænser, og så kunne det da egentlig være meget rart at vide, hvor poderne kan brænde lidt krudt af (og mutti kan få en kop kaffe).

Da vi var i Pastaland i sommer, brugte vi (HDD) foursquare til at finde legepladser, men der var vi jo afhængige af, at andre havde været der før og fundet legepladsen værdig til 'tagning'. Det er man ikke her. Tror jeg. Som jeg har forstået app'en er alle legepladser kortlagt i forvejen, og det er så 'bare' anmeldelserne, man er afhængig af andre mennesker for. Og da anmeldelsen jo ikke nødvendigvis er det vigtigste ved en legeplads, men derimod selve beliggenheden i forhold til ens eget opholdssted, synes jeg, det er ret så smart.

Jowjow - der er vist en sætternisse, der ikke har været helt færdig med at lege med Lorem Ipsum'en, inden screen shot'et blev taget, men lad nu det ligge. Det er jo også bare for, at man kan få en idé om, hvodden det ser ud, ing'?

Oveni den smaddersmarte app, har Galle & Jessen (for det er dem, der står bag - måske for at købe aflad for alle de ekstra kilo, de påfører børn (og deres forældre) med deres lækre produkter?), er der så også blevet nedsat en Legepladspatrulje. Som har Chapper i spidsen. Og de holder et eller andet event-halløj på forskellige datoer rundt om i landet. Den hærdede læser af min blog kan måske huske en ihærdig jagt på dvd'en Dyrene på landet featuring lige netop Chapper, så jeg kan vist roligt kalde Øglen for fan. Dog tror jeg, hun er lige lille nok til at forstå sådan noget som kåring af Danmarks bedste legeplads og legepladspatruljer og whatnot, men hun forstår legepladser. Og det er det, der tæller. Så gæt hvem der snart skal ind og anmelde legepladser. Det tror jeg nok, Øglen skal!

Bedøm, for saddan! Så Øglemutti kan surfe legepladser (og finde ud af, hvor man kan få kaffe!)

Og I skal også! Så app'en kan blive endnu sejere, end jeg synes, den er i forvejen. Og husk så lige at skrive i anmeldelsen, om der er mulighed for at købe kaffe i nærheden af den legeplads, I anmelder. Sådan noget synes jeg Øglen nemlig er sindssygt vigtigt. Ahem. Men der er ikke en dedikeret "her kan man købe kaffe"-boks, man kan krydse af i skemaet. Skandale! Ifølge legepladsen.dk kan man ovenikøbet vinde noget, hvis man vurderer en legeplads. Vist primært chokolade, men det er jo heller ikke sådan at kimse af...

lørdag den 7. maj 2011

For tyk til at gynge

Så skete det. I dag er dagen, hvor Øglen turde at blive sat op i babygyngen (I ved - den slags man ikke kan falde ud af) på vores lokale legeplads. Uden at vride sig og lyde som om, hun bliver udsat for mishandling af værste skuffe. Hun gik endda med til at blive skubbet en lille smule, og sør'me om der ikke også var et enkelt smil at spore.

Nogen (arj, ok - alle!) vil sikkert tænke, at der ikke er det store at juble over, nu hvor Øglen er to år og en sjat. Langt størstedelen af alle børn er jo vilde med at gynge fra en meget tidlig alder, så big deal. Men det er en ret big deal hjemme hos os. Dels fordi Øglen er den vildeste Forsigtigfrans (især på legepladsen), dels fordi hun altid - A.L.T.I.D. har været skrækslagen for at gynge.

Dengang hun var spæd, var jeg konstant bange for at understimulere hende / ikke lege nok med hende, så jeg tyede til en eller anden "Leg med dit barn"-bog, der - udover at have et væld af billeder af sekt-agtige voksne klædt udelukkende i hvidt, i fuld gang med leg med smållinger, også indeholdt masser af idéer (nogle af dem bedre end andre) til at lege med sin baby.

Det var denne her bog. Og det er ikke helt retvisende, at den er så farverig på omslaget, for som sagt emmer det af kridhvidt tøj indeni bogen. Billede lånt herovre

En af idéerne gik på, at man lagde baby i et tæppe / lagen / lignende, tog fat i hver sin ende af stoffet og svingede baby blidt, hængekøje-style. Det skulle efter sigende stimulere balance / motorik / andet, man kan få brug for senere hen i livet, så det skulle vi da naturligvis prøve.

Ikke nogen succes.

Øglen skreg som en stukket gris, og til trods for min stædighed (hun skulle jo nok bare vænne sig til det, så vi prøvede gentagne gange), blev hun ved med at skrige, når hun blev gynget på den måde. Måske var det fordi, vi ikke var klædt udelukkende i hvidt, da vi prøvede det. Eller fordi vi ikke er med i en sekt. Jeg ved det ikke. Men når man tænker på, hvilket postyr hun også lavede, når hun blev proppet i en slynge (som hurtigt blev leveret tilbage til den glade udlåner), og når Sunderen kom for at veje hende i en stofble, så var der jo nok lige nogle balance-issues, der skulle udfordres.

Det blev de så til noget babyrytmik, vi gik til. Hvor "svinge i stof"-legen blev brugt flittigt. Mens de nybagte mødre sang "Sov sødt barnlille" og "Jeg sidder i min gynge", og alle babyer lå i sin stof-puppe og plirrede lykkeligt op i loftet på smuk Østerbro-kirke. Alle andre babyer end Øglen, altså. Som altid græd så heftigt, at legen måtte stoppe før tid. Og mig, der - efter et par gange (jeg er åbenbart ikke så hurtig) - sagde, at Øglen og jeg nok blev nødt til at springe lige netop dén del af rytmikken over. Vores lærer var dog temmelig ihærdig. Hun skulle nok få Øglen til at holde af svingeriet, men til sidst måtte selv hun give op og konstatere, at Øglen nok "bare ikke var sådan en, der brød sig om at gynge".



Apropos ingenting, så er græsset i vindueskarmen blevet til det rene vildnis, hvor man kan møde faldne heste, hvis man er heldig

Og nu er Øglen så over to. Og vi har vænnet os til, at hun haderhaderHADER at gynge. Har naturligvis prøvet at give hende interesse for gyngeriet i ny og næ (gynge med mig, gynge med far, gynge på gyngehest, gynge på ben, gynge på et eller andet). Uden nogen form for succes overhovedet. Og så vigtigt er det da heller ikke, at hun ikke vil gynge, men når andre hører det, kigger de som regel på Øglen, som om, hun lige er drattet ned fra det ydre rum. "Men… men… ALLE børn kan da lide at gynge", siger de. Eller noget i den stil.

Igen - det har ikke været en mærkesag for os at få Øglen til at gynge, men indrømmet; jeg har da kastet misundelige blikke på de Meget. Engagerede. Forældre, der har gynget deres afkom, der - som belønning - har hvinet af fryd. Mens jeg har forsøgt at lyde über-entusiastisk, når Øglen igen-igen bygger sandslotte i sandkassen (tips til variationer over temaet "det er vel nok et flot sandslot, skat" modtages gerne).

Øglen elsker at være på legepladsen, men når man er en Forsigtigfrans, der hverken tør gynge, rutsche (dét er hun så kommet over, thank g**), bruge sansegyngen, hoppe på mini-trampolinen eller bruge vippedyrene, så er det sq lidt op ad bakke, når man ovenikøbet er sådan en slags mor, der ikke jerner rundt for at sætte gang i legen og i farten lige inddrage en ekstra øgle eller 17.

Jeg tusser lidt rundt, smiler til de mødre, der ser mindst intimiderende ud, og snakker med Øglen. Og Øglen tusser lidt rundt, graver i sandet, rutscher lidt og kigger ellers på de "store, vilde børns" leg. Generelt fungerer det ret godt, synes jeg. Men det er bare som om, vi er mere eller mindre de eneste, der har den arbejdsfordeling på legeren. Alle mødre, jeg ser (for med fædrene forholder det sig ofte ganske anderledes - måske jeg i virkeligheden ville egne mig bedre til at være far?!), kaster sig rundt og leger, rutscher, gynger og gør ved med deres børn. Bygger sandslotte, der kunne deltage i konkurrencer (arhh, ok. Overdrivelse fremmer forståelsen, ved I nok), og er generelt bare enormt engagerede. Og de er gerne i flok. Eventuelt med økologiske madpakker, der ligner noget, der burde have en Michelinstjerne eller to. Vi er heldige, hvis vi har husket vådservietterne og noget, der tilnærmelsesvis er til at spise.


Øglen og HDD (som har et ansigt i virkeligheden) på en gynge, der åbenbart er lidt mere gavmild med pladsen til hofterne

Nå. Det blev en lang historie. Humlen var jo i virkeligheden bare, at Øglen har debuteret på gyngerne i dag. Siden påske har hun gynget (frivilligt, vil jeg gerne lige understrege) på skødet af HDD eller jeg, men i dag var så dagen, hvor hun gyngede alene. Mere af nød end af lyst, er jeg bange for, men sådan går det, når legepladsens gynger ikke er lavet til gravide hofter. Vil faktisk vove den påstand, at de er lavet til barnenumser (hvilket jo egentlig er rimeligt nok på en legeplads, men alligevel…)*. Prøvede at kile mig ned mellem jernkæderne, men hårdt metal, der borer sig mod utrænet flæsk er en ulige kamp. Av. Og selv om HDD heller ikke kunne være der, syntes han af en eller anden grund, at det er rimeligt nok at mobbe mig med graviditetskiloene. Og var endda så frisk lige at foreslå, at vi (vi?!?!?) laver et program, der hedder "For tyk til at gynge". Det lå bare lissom i luften, at hovedpersonen skulle være mig og ikke ham, så jeg takkede pænt nej.

Og sådan kan man så bruge en lørdag formiddag. På at få hamret selvtillidsbarometret i bund, men moderstoltheden over modig Forsigtigfrans helt i top. Og når solen skinner, Øglen klarer første dag i Projekt En Sut Er Kun Til At Sove Med til topkarakter, så er det da slet ikke så ringe endda.

*Og hvis nogen af jer, som af og til frekventerer legepladsen på Silkeborggade absolut INGEN problemer har med at være på gyngen, og mener, at det bare er mig, der er tyk, så behøver I ikke at dele det...

lørdag den 13. november 2010

Jeg tager det i mig igen

- ham HDD var hurtigere til at skrue et køkken sammen, end jeg lige havde regnet med. Bevares - det er ikke færdigt, og bordpladen kommer ikke lige med det første (så fik jeg i det mindste lidt ret!), men de fleste af elementerne står færdige, og jeg er flyttet ind i dem. Eller, altså - jeg bor jo i lejligheden, ing', så det er køkkentingene, der er flyttet ind i elementerne. Samtidig er der en hel del ting, der er flyttet ud af vores vitrineskab, som nu er blevet ganske overflødigt. Så hvis der er nogen, som står og mangler sådan en s*tan, så giv lige lyd, for vi sælger hellere end gerne.

Mit bidrag til hele projekt køkken har i øvrigt primært været at holde mig (og Øglen især) væk. Så vi har været ude i verden i dag. Legeren, biblioteket (som fejrede Rasmus Klump og derfor gav pandekager. Gæt, om Øglen syntes, dét var et hit?!), en god skraber i vognen (Øglen) og en kop kaffe på Pixie (mor). Derefter en laaang gåtur på Østerbro med tilhørende vinduesshopping (mor) og fri leg i gården (Øglen). Var egentlig ikke meningen, men jeg kan ikke stå for Øglens nuttede "lå låh laajjj?" (betyder 'ud og lege', hvis nogen ikke skulle være så stiv i Øglsk, som jeg er).

Legen sluttede, da Øglen tog sig til bagdelen, så lidende ud og gjaldede "blæææææ" ud i hele gården (en lille skævhed i udtale af vokalen 'e', eller også en fin krydsning af 'ble' og 'bæ', måske?!) Op ad trapperne, bugsere Øgle over køkkenbyggerod, aflevere til HDD og så ellers af sted ned til bette blomsterbutik, hvor jeg under vinduesshoppingen havde set mig varm på en smååååk troldhassel (troldegren? Troldebusk? Krøllet, tørt udseende plante?) Fik god sludder med blomsterdamen (som måske nok er verdens sødeste blomsterdame) og endte med at slæbe for 275 kr blandet troldedusk med mig hjem. Men den er det hele værd, for da HDD havde haft fingrene i den, så den sådan her ud:

Øglens værelse. Nu med troldhassel. 
(Ved i øvrigt godt, at det roder, men er bange for, at det stort set altid ser sådan ud. 
Øgler roder nemlig, skal jeg sige jer...)

Nu mangler der bare lidt tyl eller nåwet henover grenen, så det bliver lidt mere 'hulet'. Og måske noget dims til at hænge op i grenen. Men indtil jeg finder ud af, hvor man køber tyl (og derefter rent faktisk køber det), må Øglen leve med den tyl-fri version. Som egentlig også er meget fin, synes jeg.

Resten af dagen blev brugt på det føromtalte rykken ind i skuffer og ud af vitriner og Postmand Pære og så'n. Øglen opførte sig eksemplarisk og nøjedes med at splitte en hel pakke sugerør ad og sprede dem i det meste af lejligheden, fylde vaskemaskinen med sine køleskabsmagneter og sidde og hamre på radiatoren med en mejsel, som hun fandt i en pose (?!?!) Så det var rent faktisk muligt at blive færdig med køkkenoprydningen, inden hun skulle i seng.

Putningen trak tænder ud (dog intet i sammenligning med i går, hvor hun først overgav sig 22-22.30. Putningen var iværksat omkring kl. 19), så vi følte helt klart, at vi havde fortjent sushi. Så jeg smuttede efter rå fisk og havde et par køkkenskuffer til storskrald under armen. Tror faktisk, jeg er ved at blive helt gode venner med det storskraldsrum. For selv om jeg ikke fandt en barnevogn denne gang, fandt jeg en fin (men støvet!) kogekedel fra Le Creuset. Som er som skræddersyethamrebanket til vores nye-agtige køkken. Og en sød urtepotte. Og RET meget mere, som jeg heldigvis ikke kunne slæbe, fordi jeg jo også skulle bære sushien. Min indre krejler har virkelig ikke godt af, at der er en gratis genbrugsbutik lige nede i porten (for det er vel egentlig det, det er?). Men på den anden side er genbrug jo både CO2-venligt og totalt oppe i tiden. Så mit krejleri må jo næsten gøre mig helt klima-agtig og trendy. Ikke? Det tror jeg nok bare, vi aftaler, at det gør...

Megastøvet, men er den ikke fin?

Mmmmm. Sushi!

fredag den 13. august 2010

Ikke spor underligt

Nu er jeg jo efterhånden ved at være lidt af en connaiseur, når det kommer til legepladser i mit hood. Forstået på den måde, at Øglen har prøve-gravet en hel del sandkasser (pt. den absolut eneste legeplads-aktivitet, der har vundet indpas hos frøkenen) på og omkring Østerbro. Særligt én legeplads har fundet nåde for hendes kritiske sans, og det er - meget belejligt, og måske også grundet en del favoriseren fra mødrene side - den, der ligger tættest på der, hvor vi bor.

Så den har vi frekventeret en del. Derfor faldt det mig heller ikke særlig svært at genkende den, da Ann-Christine postede billeder af sine skønne tvillinger for nylig. På bedste cyber-stalker-manér fik jeg smidt en lummer "kommer I her tit"-kommentar, men det blev hun ikke skræmt af, så pludselig havde Øglen og tvillingerne en halv playdate på den lokale. Den blev ført ud i livet i går, og det (hvis jeg må bestemme egenrådigt, altså) bliver ikke den sidste. For det var da bare rætti hyggeligt. Og slet ikke underligt (syntes jeg). Og alligevel underligt, at det ikke er underligt, nu når man ikke kender hinanden. Men det gør man jo lidt alligevel. Synes altså, at konceptet Blogland holder.

...

Øh ja. Og Øglen hyggede sig forresten også. Tror jeg. Var generelt noget betuttet. Åd en del sand og sendte tvillingerne skeptiske blikke. Gav Ann-Christine en af tvillingernes sand-lege-ting. (Meget gavmildt barn, jeg har (!)) Skubbede lidt rundt med en plastic-bil og forsøgte at bryde ud af legepladsen. (Længe leve indhegninger). Mens hendes moar bare sad og sludrede. Hen mod slutningen tøede hun dog så meget op, at hun råbte "hejhejjjåh" (ved ikke lige, hvorfor hun er begyndt at putte et "jåh" bagpå "hejhejj"). Så jeg vurderer, at hun hyggede sig. Det gjorde jeg i hvert fald ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...