Viser indlæg med etiketten levende lys. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten levende lys. Vis alle indlæg

torsdag den 18. november 2010

Lys i lampen

Lanternefest i vuggeren, ing'?! Det er faktisk meget hyggeligt, fandt jeg ud af i dag. Havde ellers altid troet, at jeg var sådan en, der ville h a d e mere eller mindre tvungne sammenkomster i institutionen. Især når de foregår udendørs. I november. Det er jo ikke ligefrem varmt, vel?!

Men jeg må tilstå, at en en masse børn i flyverdragter med hjemmegjorte lanterner faktisk er ret så kære. Øglen især, selvfølgelig. Og de opførte sig allesammen så fint! Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg havde været noget betænkelig ved en cocktail af tumlinger i syntetiske flyverdragter, der (mildt sagt) ikke er helt vildt nede med det der finmotorik, og så levende lys (i lanterner af papir! Jeg siger det bare!), men så vidt jeg kunne se, var der ingen, der brød spontant ud i brand. Og det kan jo ikke være helt skidt.

Hva' er det?! Er det et lys, der er dernede? Hva' hva' hva'?

Øglen formåede at slukke sin lanterne 4 gange i de 5-10 minutter, der gik, før alle de andre øgler havde fået tændt deres lanterner. Måske fordi hun behandlede den lidt som en fluesmækker. Gik og tævede løs med den. Det har tændte fyrfadslys tilsyneladende ikke så godt af. Hun var også ved at skubbe en væsentlig større øgle omkuld, fordi han dristede sig til at kigge på en legevogn med et par tøjelefanter (eller 'elefarner', som de hedder her i hytten), som hun åbenbart havde udset sig. Totalt bestemmerfrans. Hun kunne dog afledes med et udhulet græskar og med Morten Vægter og hans tro hjælper, som - meget heldigt og belejligt - havde en kurv fyldt med stjerne-kager. Er der et ord, som Øglen både forstår og udtaler til UG kryds og slange, så er det "kage" (hun slægter sin mor på, tænker jeg). Glemt var alle elefant-genvordighederne. Og glemt var hendes 'lanteeeerna'. Kagespisning kræver koncentration, jo.

Kaaaaage! (Tjek lige ud, hvor sej jeg er til at holde Øglens 'lanteeeerna'. Ingen slinger i valsen dér!)

Alt i alt gik det rigtig godt. Øglen satte ikke ild til noget. Eller nogen. Hun lavede ikke en scene, og jeg kunne huske navnene på alle pædagogerne. Og nogle af børnene. HDD kom til at tage et glas gløgg, der ikke var hans, men jeg kunne komme i tanker om værre faux pas'er, så jeg vurderer, at han også klarede sig glimrende. Vi klarede os næppe helt så godt som dem, der slog kreds om über-pædagogerne og snakkede og snakkede og snakkede, men vi fik da sludret lidt med et par af de Andre Vuggestue-Forældre. Så helt dårligt gik det ikke. Heller ikke selv om jeg erkendte (nok engang), at mingling med Andre Vuggestue-Forældre ikke er en af mine spidskompetencer. Men det overlever jeg nok, tænker jeg. Og Øglen med. Er sikker på, at det vil glæde hende usigeligt, når hun bliver teenager, hvis jeg overhovedet ikke taler med hendes veninders forældre...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...