Viser indlæg med etiketten livets utroligt store og komplekse spørgsmål. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten livets utroligt store og komplekse spørgsmål. Vis alle indlæg

torsdag den 12. april 2012

Argh!

Jeg er jo stoppet med at amme. Og udover, at mine bryster lige skal fatte det, så de ikke gør så herrenas, at det føles som om, jeg dør en lille smule, hver gang Varanen giver dem et veltilrettelagt los fra vandret position på puslebordet (som er lidt højt - SÅ lange er brysterne trods alt ikke. Endnu) så er det ok. Vemodigt, men ok. Det er fx meget rart, at jeg kan gå i tøj uden knapper eller lynlåse eller andet, der giver hurtig adgang til madkasserne. Det er så ikke helt så rart, at jeg pludselig skal til at tænke over, hvad jeg spiser, fordi der ikke længere er automatisk kaloriefradrag. Eller at begrebet amme-tv er over and out. Men det klarer jeg nok...

Nå, men ammestop betyder jo så også et øget indtag af modermælkserstatning for den lille store Varan*. Vi brugte Holle til Øglen i sin tid, så det var det naturlige valg, da Varanen skulle til at have en flaske. Og have erstatning i grøden. Det lugter ganske fælt, men Varanen kan lide det, og det er jo det, der tæller.

Men så skete der det, at jeg i dag var på besøg hos min sædvanlige Holle-pusher, og de kunne fortælle mig, at produktionen simpelthen stopper?! Altså, at der Ikke. Bliver. Lavet. Mere. Holle-modermælkserstatning. Herhjemme, i hvert fald. Så de havde kun det, der var tilbage på hylderne, og det var ikke noget af det, jeg skulle bruge.

ARGH!

Af sted med mig til den lokale Urte-Erna**, som heldigvis stadig havde noget af 1'eren. Hamstrehamstre. 6 pakker blev det til, men det rækker jo som en skrædder i hævlød. Ham Varanen drikker sig gennem en pakke på en uge, og selv om indtaget jo gradvist bliver mindre, forudser jeg, at han stadig skal have modermælkserstatning om 6 uger. Trods alt.

Varanen i erstatnings-Slaraffenland. Så længe det varer...

Såeh. Nu tilspørger jeg jer: Hvad gør jeg nu? Er der nogen, derude i det ganske land, der er stødt på nogle æsker Holle erstatningspulver 1 i deres lokale helsebiks? Har en æske stående på hylden derhjemme, fordi guldklumpen ikke kunne lide det? Kender producenterne og kan lokke/tvinge dem til at genoptage produktionslinjen? Anything?

Eller skal jeg bare bide i det sure æble og skifte mærke? Og lade hånt om skrækhistorien, der florerer i min familie, om min bror, der - dagen før sin dåb - røg over på et andet mærke MME og skreg sig igennem hele sin festdag pga. mavekneb? (Morale: Skift af MME-mærke giver ondt i maven. Så hold dig til ét mærke. For evigt. Agtigt). Og satse på, at det ikke sker for Varanen? Eller hvad?


*9,9 kg vejer han, iflg. Sunderen til Åbent Hus i dag. Da hun altså endelig vejede ham efter at have udspurgt mig ret meget om, hvorfor jeg ville have ham vejet allerede (4 uger siden sidst). Svaret "jeg er nysgerrig" virkede ikke, så jeg prøvede noget med, at jeg gerne ville holde øje med hans vægtkurve, eftersom han jo ER ret stor. Hvortil jeg fik et "Vi gør ikke noget ved det! Vi fedtregulerer ikke babyer. At du ved det". Dammit - her gik jeg ellers lige og håbede på en The Zone for babyer (!)

**Hvor ekspeditionen lod en del tilbage at ønske. Hvis man bliver så mavesur og humorforladt af at leve økologisk, holistisk og urte-speltet, så er der endnu en god grund til at holde krampagtigt fast i sin latte, Marabou-chokolade og almindeligt-hvedemel-kan-vel-være-ligeså-godt-som-spelt-livsstil.

mandag den 28. november 2011

Noget om måger

Når nu man er velsignet med en baby, der spiser Helt. Utrolig. Meget (og tit), så sidder man rimelig meget ned. Og eftersom man allerede har set så mange afsnit af "Bargain Hunt" og "Antiques Roadshow", at man er ude for allerede at have set dagens afsnit, og i øvrigt har været så kløgtig at nedgradere til Grundpakken lige inden barslen, så må man jo lave noget andet, mens man ammer.

Være på nettet, fx. Følge lidt med i Blogland, selv blogge lidt, læse nyheder og shoppe lidt (selv om det aldrig må blive ligeså slemt som i forrige barsel, hvor jeg seriøst købte alt, jeg så). Prøve at finde ud af, hvad reptilerne skal have i julegave (nogen forslag? HDD mener, at Varanen bare skal have mælk, men det er lige fesent nok, synes jeg), spekulere over, hvad Øglen skal have med på madpakken i børnehaven (hun begynder på torsdag, mand!) og stresse over, at de der strygemærkater med navn til Øglens tøj, jeg har investeret i, ikke stryger sig selv...

Ok, han spiser ikke hele tiden. Nogle gange sover han også. Og når nu mutti er sløj (og mangler noget af ansigtet), kan man da lige nappe en lur på sofaen sammen...

Og så kan man jo også tænke over de virkelig vigtige ting her i tilværelsen. Som hvor irriterende det er, at ens 'porcelæn' fra IKEA er ved at begå kollektivt selvmord og smider om sig med skår og revner. Og om, hvorvidt man i en alder af 33 burde være sådan en, der havde samlet sig et helt stel. Eller i det mindste bare én stel-agtig tallerken. Og så lige tænke lidt mere over de der tallerken-mandagsmodeller fra IKEA (livet er begivenhedsrigt på barsel, kan I nok høre). Og når man så har tænkt længe nok over de skårede tallerkener, så kan man begynde at overveje alternativer. Skal man køre i IKEA og skifte hele l*rtet ud? Skal man begynde at samle på et eller andet crazy dyrt stel og så håbe, at man har et komplet sæt tallerkener omkring år 2049? (Og hvad gør man så i mellemtiden?) Eller skal man beslutte sig for at gå på dba.dk og se, hvad de kan på tallerkenfronten?

Måwe-tallerkener

Blandet måwe-halløj i den ene kasse

Det blev sidstnævnte mulighed, der vandt. Og igen - når man har en baby, der spiser konstant, har man god tid til at afsøge tallerkenmarkedet. Og resultatet af den afsøgning kom i dag (hvor HDD og jeg i øvrigt begge har været nede pga. ondsindet omgangssyge. Der er ikke noget så værdigt som at være i gang med at skifte Varanen og så blive nødt til at holde pause for at kaste op i Øglens potte. Men så bliver den da i det mindste brugt til ét eller andet - Øglen gider den jo overhovedet ikke). Flinker fyr kom anstigende med intet mindre end to proppede flyttekasser med mågestel, så nu har vi porcelæn nok til at lege det muntre køkken. Egentlig ville jeg bare have tallerkenerne, men når der er et godt tilbud, må man jo slå til, og derfor har vi nu også både askebægre, terriner, fade og kander. Føler nærmest akut behov for at lave gammeldags oksesteg og brun sovs...

HDD mener, at der er lige lovlig meget sommerhus over det, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Men nu prøver vi at se, om vi monstro kunne være sådan nogen, der har et stel med måger på. Og hvis vi ikke er, jamen så sælger vi det bare igen. Så ved jeg også, hvad jeg skal lave under amning #54.679...

fredag den 20. maj 2011

Shoppe-trang!

Nå, men siden jeg nu ikke må købe noget til Krummen (som jeg vist lige så godt kan omdøbe Kamæleonen til - HDD kalder ham det konsekvent, og jeg staver alligevel Kamæleon forkert hele tiden), så kan jeg vel gå på udkig efter noget til mig selv?! For jeg craver at bruge penge. Som jeg godt nok ikke har, men altså - det er en craving, og jeg er gravid, så jeg må godt. Basta.

Udfordringen er bare, at jeg tilsyneladende ikke kan begrænse mig. Jeg har netop brugt en h***** masse penge hos Hø&Møg - toppe, barselsbukser og andet mave-venligt tøj (og sikkert også noget mave-uvenligt tøj - glemmer stadig dunken engang imellem. Utroligt nok). Jeg har bare ikke modtaget noget af det endnu, så det er ret nemt at bilde mig selv ind, at jeg overhovedet ikke har shoppet. Så jeg har kigget lidt mere på nettet og har fundet nogle ting, som jeg jo helt sikkert ikke kan leve uden:

*Klassiske sølv-hoops fra Julie Sandlau, fx. Det er jo ikke muligt at blive ved med at eksistere, hvis jeg ikke får sådan et par. Vel? Især ikke fordi jeg kun har ét par sølv-øreringe, og det er jo sletter ikke nok. Vel? Så det eneste, der adskiller mig og øreringene udover en slunken konto er spørgsmålet om, hvorvidt det skal være de små eller de store hoops. (Jep, jeg har store problemer...)
 Billede lånt her

*Underskøn Diane von Fürstenberg-kjole, som jeg tilfældigvis faldt over på Trendsales. Jeg har et eller andet med hende DvF og har meget svært ved at lade en smuk kjole glide mig af hænde. Også selv om den i virkeligheden er for dyr og for elegant i forhold til, hvad jeg har brug for lige nu. Står nemlig desværre ikke liiiige og skal til en fest, hvor så elegant beklædningsgenstand er påkrævet (det er så her, en af jer lige smider en invitation til et eller andet min vej - om ikke andet, så bare proforma, så jeg kan overbevise mig selv (og HDD, selvfølgelig) om, at købet er helt berettiget). Så selv om man godt kan være gravid i kjolen (siger sælger), så nytter det jo ikke noget, hvis den ikke bliver brugt. Og det der med at sige, at det jo bare er den kjole, jeg skal bruge til Krummens barnedåb, det ved vi jo godt allesammen ikke holder en meter. For når den barnedåb engang kommer, er jeg enten for tyk, for ammende (selv om den faktisk ser ok ammevenlig ud på måske-falder-brysterne-alligevel-ud-af-sig-selv-måden) eller for jeg-craver-nyt-tøj-agtig til overhovedet at gide at kigge i skabet efter noget, jeg har i forvejen.


Billede lånt hos thisnext.com

*Ny pusletaske. Fordi jeg ikke rigtig orker at se mere på den Gaia & Ko jeg havde sidst. Desuden er den blevet temmelig træt i betrækket efter flittig brug, så farvel med den. Har længe cirklet om en Storksak Elizabeth - det gjorde jeg allerede, da jeg ventede Øglen, og min lyst til at eje tasken er ikke blevet mindre af, at jeg har set Ann-Christine flashe den på legepladsen fra tid til anden. Men nu er det bare sådan, at HDD skal have en hel del barsel i denne ombæring. Det havde han ikke med Øglen, så derfor havde jeg mere eller mindre frit slag til at vælge pusletaske (og så valgte jeg en sort Gaia & Ko?! Vorherre bevares!), men denne gang vil han gerne have noget, han magter at blive set med igen og igen og igen. Så jeg har lagt hovedet i blød. Og faldt egentlig først for en lækker sag fra Liebeskind, som Cecilie viste for et stykke tid siden. HDD var dog ikke overbevist (nok egentlig med rette), så nu har jeg bestemt mig for, at sidste nye fund skal overbevise ham helt og aldeles. Har nemlig lige fået øjnene op for Ally Cappelino, og mere unisex bliver det altså ikke. Vel, HDD?!

Billede lånt herfra 
Skal så bare lige overbevise mig selv om, at det er ok at give det samme for en taske i noget oilskin-lignende halløj med ca. 5 kvadratcentimeter læder på, som for en taske lavet nærmest udelukkende i kernelæder. Men man kan vel vænne sig til meget...

Og så er der alle småtingene. Alle de der nice to have-ting (fordi ovenstående, som tidligere beskrevet, jo er intet mindre end livsnødvendige). Måske man skulle spørge TDC, om ikke de er søde at kappe internetforbindelsen herhjemme. Så kan jeg nemlig ikke netshoppe, og det ville hjælpe en hel del, eftersom jeg nærmest aldrig shopper i fysiske butikker. Alternativt kunne jeg ringe til Nye Bankrådgiver og spørge, om hun ikke kan inddrage mit Dankort. Eller bare spærre det (kan nemlig kortnummer og udløbsdato og alt det jazz udenad). For noget bliver der nødt til at ske.

Og oveni alle de der livsnødvendigheder skal der så også være penge tilovers til Krummen. Som måske/måske ikke må tage på sin kappe, at vi skal have en søskendevogn. Hvad har I andre af erfaringer med sådan en svend? Er det nødvendigt, når der er 2,5 år mellem poderne? Nogle veninder siger nej. Andre kigger på mig, som om jeg er gal, når jeg end ikke havde overvejet det. Men når der er 3 km til vuggestuen, og det nok bliver mig (og baby), der skal hente Øglen hver dag, så er det måske meget rart. Eller hvad? Argh!

Nu er jeg forvirret. Men forvirret er godt. For jeg shopper sjældent, når jeg er forvirret. Og nu er jeg også blevet i tvivl om, hvorvidt DvF-kjolen i virkeligheden er for udringet (selv med en top under), når man som jeg render rundt og ligner hende her. Argh. Tror bare, jeg går i seng. Godnat. Blev der sagt.

fredag den 18. februar 2011

Ladcykel-drømme

Jeg har bestemt, at vi gerne vil have en ladcykel hjemme hos os. Det har jeg egentlig haft bestemt i lang tid (også før vi købte Croozeren), men HDD har ikke været enig (det skarn!). Han er stadig ikke helt enig, men vi nærmer os noget, der tilnærmelsesvist kunne minde om enighed (det har jeg i hvert fald også bestemt), og det er godt nok til mig.

Det er mig ikke fuldstændig magtpåliggende, at det skal være nu-nu-NU med den der ladcykel (der er også lige noget med et par skillinger, der skal spares sammen, før det overhovedet kan lade sig gøre), men jeg skal da ærligt indrømme, at jeg sagtens kunne se mig selv hjule (arj, ok - trampe og pruste) rundt på ladcykel til sommer i flagrende gevandter med klukleende Øgle i ladet (er det egentlig med to d'er?) sammen med hjemmebundne neg af spelt, markblomster (ved jeg ikke lige, hvor skulle komme fra) og HDD, der jovialt vandrer af sted sammen med os (det er så så hurtigt, jeg regner med at kunne cykle på en ladfætter - i gå-tempo).

 Billede herfra

Desværre er cykelverdenen jo indrettet sådan, at der er ca. en trilliard forskellige ladcykler at vælge imellem. Og de eneste ting, der er direkte sammenlignelige mellem dem er, at de alle sammen har et lad, og at de alle sammen er rockerdyre. Så for at indsnævre feltet har jeg besluttet mig for, at det skal være en Christianiacykel, jeg skal køre rundt og være spelt-agtig på. Så langt så godt. Men så finder jeg ud af, at en Christianiacykel åbenbart ikke bare er en Christianiacykel. Der er nemlig en light-model og en almindelig model. Kan godt regne ud, at light-modellen er lettere end den almindelige, eftersom den angiveligt er lavet af aluminium (mod galvaniseret stål). På papiret er forskellen dog ikke mere end 5 kg. Men hvad betyder det i praksis, mon? Ved nogen af jer kloge hoveder noget om det?

Sagen er nemlig den, at der er flest almindelige Christianiacykler til salg på brugtmarkedet. Eller - det er i hvert fald dem, der er billigst. Og billigt kan vi godt lide, os der kommer fra Jylland. Men det er jo ikke nogen god deal at spare et par tusinde, hvis man dør af anstrengelse, hver gang man skal dreje pedalerne en enkelt gang. Hm. Og kan man egentlig male sådan en svend selv? Altså, så det bliver pænt? Mange af de ladcykler, der er til salg, ligner jo pudsigt nok noget, der er løgn. Med påmalede navne und alles. Og det er fint nok - men måske noget, man godt gad male over med mindre man var så heldig at falde over en, der havde skrevet Øglens navn på cyklen. Og jeg vil faktisk gerne vædde - ret så meget endda - på, at der ikke findes en eneste ladcykel i det ganske land med Øglens navn på.

Så kan man det, mon? Male en ladcykel (så det bliver pænt)? Og bliver man lykkeligere af en ladcykel? Får man den brugt? Og. Så. Videre. Find selv på flere spørgsmål - og svar gerne på dem også. Så bliver jeg så glaj.

onsdag den 3. november 2010

Tattooooooo

Hvordan er det lige med tatoveringer i år 2010? Bliver man stadig stemplet som uregerlig crazy utilpasset psykopat på crack og rensebenzin, hvis man vover sig ud i at få en tatovør til at tusche lidt på sig?!

Overvejer nemmerlig lidt at få mig sådan en tattoo-fætter. Ikke fordi jeg tør - mon ikke det gør herre-nas - men fordi jeg synes, det kunne være lidt fint. Tror jeg nok. Med mindre altså, at jeg fremover risikerer at få seriøse troværdighedsproblemer, fordi alle pludselig tror, at jeg er sådan en Lisbeth Salander-type, der spiser levende katte til morgenmad. Og nikker skaller i min fritid. For sjov, naturligvis.

Dengang jeg var ung tilbage i 1800-tallet og jobbede i Legoland (oh yeah!) var mit postkasserøde hår og min næsering et stuur stuur problem for ledelsen. Så tør da egentlig ikke spekulere på, hvordan en fremtidig arbejdsgiver (er ret sikker på, at min nuværende vil være ligeglad) vil opfatte en tattoo. Men måske det bare er Legoland, der er/var sarte?

Kan jo selvfølgelig bare blive tuschet på et sted, man aldrig ser (tænk skulderblad - ikke r*v). Men så går lidt af det sjove af det, gør det ikke? Hvis jeg skal have en tattoo, vil jeg jo også gerne kunne se den engang imellem uden at skulle dreje hovedet af led Exorcist-style. Så tænkte jeg nakken, men så bliver jeg lidt bekymret for, hvordan det vil være, hvis jeg engang ender op med en fiks korthårsfrisure? Overarm bliver lidt… truck… synes jeg (i hvert fald med de skinker, jeg render rundt med), og ankel… well… det er sådan lidt 'jeg har været i Thailand'-agtigt (hvilket jeg desværre aldrig har), er det ikke?

Har været de fleste kropsdele igennem, og jeg kan se fordele og ulemper ved de fleste. Men i kampen om kropsdelene er det alligevel følgende to, der er med i opløbet: 


  • Underarm. Håndled, faktisk. Kan dækkes af et hav af same-armbånd eller et fedt ur, hvis man ellers havde nogen af delene (eller hvis ens kæreste ellers gad give nogen…) Er temmelig synlig uden bemeldte armbånd/ur/svedbånd à la Bjørn Borg.
  • Fod. Oversiden. Semi-skjult - kan helt selv styre vha. sokker og/eller fodtøj, om den skal være synlig.
 
Har hapset billeder lidt hist og pist, og jeg fjerner dem naturligvis gerne igen, hvis nogen ikke vil flashe fødder eller håndled.

Skal jo i øvrigt lige huske at sige, at jeg ikke skal have en tatovering af en ildsprudlende drage, en tribal tattoo eller en ranke af pigtråd. Jeg tænker noget så originalt og aldrig set før-agtigt som tre stjerner eller tre svaler. Eller så'n noget. I sååårt. En for os hver i min lille familie. Corny, tacky og alt det der, jovist, men jeg synes nu, det kunne være lidt fint.

Er der nogen af jer læsere, der har en tattoo? Eller en holdning til tattoos? Og til placering af tattoos? (Eller til, hvor mange gange man må skrive "tattoo" i et blog-indlæg?!) Skal jeg bare droppe idéen og leve videre uden blæk under huden - det er jo gået glimrende indtil videre? Eller eller eller?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...