Viser indlæg med etiketten luksus. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten luksus. Vis alle indlæg

onsdag den 30. april 2014

Paris, mon amour

Jeg har været i Paris. Hvilket I godt ved, hvis I følger med på Instagwam, menaltså ... Uden børn. Og uden HDD. Men med svigermor og svigerinde, der havde været så søde at invitere på tøsetur.

Fra hotelværelset 

Uden for hotelværelset 

Det vad f a n t a s t i s k! Og lige præcis, hvad jeg havde brug for. Efter et hårdt forår, travlhed på job og generel metaltræthed, så var et par dages storbyferie lige det, jeg havde brug for. Og at det oven i købet var sammen med skønne mennesker, og at vi alle har været der indtil flere gange før, så vi ikke behøvede at ture rundt til alle turiststederne, men bare kunne koncentrere os om at shoppe, gjorde det kun bedre.

Og der blev shoppet. Gået. Snakket. Shoppet. Drukket masser af kaffe. Og shoppet. Min svigerinde har boet i Paris og havde et par listige steder i baghånden, så dem gik vi efter. Og ellers gik vi bare rundt på må og få i Marais- og latinerkvarteret. Vi så Eiffeltårnet på afstand, boede lige ved Triumfbuen, gik forbi Louvre og talte om at besøge Montmartre, men det var sådan cirka også så kulturelle, vi kunne svinge os op til at være. Til gengæld er der ikke ret mange butikker, vi ikke har været i. Og man kan jo ikke nå det hele på en getaway fra søndag til tirsdag. Blev vi enige om.

Hej Louvre, dit store skur. (Og ja, billedet burde have været beskåret. Gad bare ikke lige)

Uhh - ude efter mørkets frembrud. Med smuk udsigt fra Pont des Arts   

 
Hængelåsene på Pont des Arts i dagslys. Der var dæleme mange

Små grinebidere på husmuren

Vejret i Paris har ikke været så sommerligt som herhjemme, men det var perfekt til en storbytur, hvor der er blevet gået mindst 10 km hver dag, prøvet masser af tøj, og suget indtryk på indtryk.

Solen skinner altid i en Orangina. Eller noget.

 Og det her smagte også af sommer og sol - citronnade og broccolisuppe hos Merci Merci

Det er længe siden, jeg har været i Paris, og jeg havde faktisk helt glemt, hvor skøn en by, det er. Smukke mennesker, stemningsfulde kvarterer, pænt sprog, med mindre, det er mig, der taler det, og en perlerække af butikker. Lækre butikker. Selv om jeg ikke kan prale af at have holdt totalt shoppestop i det sidste halvandet-to år, så kan jeg uden at lyve sige, at det er længe siden, jeg har shoppet-shoppet. Men det fik jeg så afløb for i Paris. Jeg har endnu ikke turdet at logge på min netbank, men jeg er ganske overrasket over, at jeg ikke er blevet kontaktet af min bank for uregelmæssig brug af mit kort. For det kan godt være, at det tog et par timer at komme over min 'jeg har ikke råd til at shoppe og har jeg i det hele taget brug for det'-hed, men så kom jeg til gengæld også over det i en grad, så jeg nu har lange lange arme af at slæbe på poser. Endda med indhold primært til mig selv. Og HDD var den perfekte kæreste, der bare skrev opmuntrende sms'er med indhold à la - "shop du bare løs - det var jo det, der var meningen!" - når jeg sendte semi-angrende billeder af masser af poser.

Mandagens shopping. Søndagens høst er på hotelværelset (som vi, da billedet blev taget) var blevet låst ude af pga. dårligt nøglekort. Og tirsdagens shopping var endnu kun på tegnebrættet

Derfor er jeg nu udstyret med Visa-kort, der stadig har åndenød, og noget, der minder om 4 skjorter, et sommerligt jakkesæt (selv om jeg overhovedet ikke er jakkesætstypen), 3 skjorter (selv om jeg overhovedet ikke er skjortetypen), en dynejakke og ditto -vest (selv om jeg overhovedet ikke er dyneovertøjstypen), 5 sæt undertøj, en t-shirt og en kasket til HDD, skønne dukker og hoppebolde fra Disney Store (som var mere imponerende og larmende end egentlig rar at opholde sig i) til reptilerne og en enkelt pakke Valrhona-chokolade pour mois-même. Og det var så også dét, tror jeg nok. Hvis vi ser bort fra den pakke macarons og den skjorte, som svigermor insisterede på at give. Jeg må sige, at jeg synes, jeg har gjort det godt - omend fremstillingen på skrift ikke nødvendigvis giver mig mere mod på at tjekke min saldo. Det må blive i morgen. Eller i overmorgen. Eller noget ...

Disney Store. Hvor der også var et Eiffeltårn, så deeeet ...

Og på trods af, at størstedelen af mine køb består af noget, jeg ikke plejer at klæde mig i, så ser jeg frem til at krænge top- og cardigan-identiteten bare en anelse af og hilser den nye type velkommen. Er spændt på, hvor længe hun bliver, da det jo så lige pludselig kommer til at indebære et væld af strygning. Ah well - comme ci comme ca. Eller hvad man nu ville sige i Paris.

Jeg købte også en macaron. En stor macaron. Selv om jeg ikke tidligere har været så stor fan. Men denne her smagte dæleme godt. Også selv om vi opdagede en mus i restauranten, umiddelbart efter den var blevet serveret. En "house mouse", som tjeneren forsikrede os om 

Men uanset hvor dejligt, der var i Paris, og hvor skønt det var at have nogle mig-mig-mig-dage, hvor de største bekymringer var, om jeg nu nåede at shoppe nok, og om der mon var et toilet på den lille café, så var det også dejligt at komme hjem. Trods bulletiner om storhygge i hhv. haven, sofaen og på havnen, savnede jeg ungerne (og HDD, bevares) mere, end jeg egentlig havde regnet med. Heldigvis var de søde til at ringe og berette om deres dag og sige godnat, så jeg fik et reptil-fix mindst én gang om dagen.

På vej hjem 

Men alskens telefonopringninger slår nu ikke de begejstrede ansigtsudtryk (Øglen) og den lille, tillidsfulde hånd i min (Varanen), da de hentede mig ved toget. Med sushi, for man skulle vel komme hjem med stil?!

Nu er jeg hjemme, og arbejdet er i fuld gang. Jeg forsøger at glemme Øglens forgrædte ansigt, da jeg afleverede hende i børnehave i morges (og Varanens pædagogs let bebrejdende "man er nok lidt touchy i dag?!" til Varanen, da han efter en ellers meget glad entré blev ultraked af det over, at J lappede ham en med en legetøjsbil. Grrr.) og fokuserer i stedet for på, at det nu er blevet varmt nok til at bruge terrassen som hjemmekontor, at den ene rhododendron er sprunget ud, og at blomsterne i stenbedet (som vi - trods alt - ikke selv har anlagt) står i fuldt flor. Ude er godt, men hjemme er nu engang bedst ... (Og det kan vi så tales ved om, når det har været ulvetime, og nogen flipper ud over noget, andre ville mene burde kategoriseres under fanen 'Bagateller', men den tid, den glæde).

fredag den 28. oktober 2011

Lækkerhed

Åhr mand. Man skulle meget have besøg af Mårmor et par dage noget oftere. Hele tiden, fx. Eller en gang om måneden bare. Det holder 100! Øglen har haft en fest med hjemmedag fra vugger i går, hængen ud på biblo, sovet lur i klapperen, lavet puslespil, pyggenygget modellervoks ud over det hele og generelt snoet Mårmor om sin lillefinger. Og jeg har haft hænderne fri til Varanen uden at have for dårlig samvittighed. Plus jeg har haft tid sammen med min moar. Det er slet ikke så dårligt.

I dag har Øglen været i vugger, eftersom det var bedstestevennens sidste dag. Heldigvis ses de jo i Børneren om en måned, men selv om jeg ikke umiddelbart tror, at det helt er feset ind hos Øglen, hvad det vil sige at have sidste dag i vuggeren (udover, at det som regel indebærer noget kage), ville jeg gerne have, at hun oplevede N's sidste dag. Bare fordi. Det kunne jo være, at sådan nogle smållinger opfatter mere, end man lige går og regner med...

Øglen på Varanens nyfundne legetæppe. Havde vist brug for at blive lillebitte baby igen efter hård dag i vuggeren. Med kortvarig dispensation for sutteforbuddet i de vågne timer...

Inden afhentning af Øglebarnet, var Mårmor, Varanen og jeg på strøgtur. Jeg havde lokket Mårmor til at agere barnevogns-triller, mens jeg var i Magasin til hudanalyse (jowjow, skam!) og shoppen amok i lækre cremer. Jeg var jo så heldig at vinde en fantastisk præmie ovre hos Anette for små to måneder siden, og nu var tiden kommet til at indløse mit gavebevis. Der kom jo lige en Varan i vejen for, at jeg kunne nå derind tidligere, men i dag it was.

Søde Britta fra Kiehl's-standen tjekkede min huds tilstand, hvilket jeg havde været lidt presset over på forhånd, da elendig nattesøvn, for meget sukker og en stort set ikke-eksisterende hudrutine (er det overhovedet et ord?!) formentlig ikke er den bedste opskrift på et positivt resultat. Men Britta var sød og mente, at jeg havde vældig fin hud, omend en anelse tør. Hun spurgte så ind til den ikke-eksisterende hudrutine, og vupti havde hun fundet et arsenal af produkter frem, som ville passe til min hud. Og som er nemme at anvende. Hurra!

Lækkerhed på pose

Lækkerhed uden pose

Så nu skal præmien i anvendelse asap. Vil glæde mig til at smøre min trætte, åbenbart tørre, ansigtshud ind i serum (har altid syntes, at 'serum' lød så frygtelig fancy, men har aldrig haft råd til noget. Det er som om, at alt, der hedder noget med serum får et betragteligt nøk opad i pris) og blive blød som Varanens bagdel. Det synes jeg, jeg har fortjent, efter Varanen valgte at sprut-sk*de ud over heldragt, puslebord, gulv og - ikke at forglemme - mig tidligere i dag. Godt nok gjorde han det godt igen lidt senere ved at stikke mig en hel serie små, skæve smil (de første rigtige af slagsen), men forkælelse kan man aldrig få for meget af...

lørdag den 17. september 2011

Mens vi venter på Varanen

Ja, jeg har så ikke født endnu. Overhovedet ikke. Til gengæld har jeg vist fået noget feber-noget, som sammen med min yderst insisterende spritter-hoste får hele mit kadaver til at føles noget til rotterne. Eneste lyspunkter i dén sag er, at det tilsyneladende kan slåes så'n nogenlunde ned med Pamoler, og at der er en lillebitte sandsynlighed for, at Varanen måske kan blive hostet ud i stedet for at skulle ud den anden vej...

Men det er ikke ynk det hele. Har på mystisk vis slået mig til tåls med, at Varanen jo først kommer, når han selv synes, så nu har jeg besluttet at få det bedste ud af det (kan være, at jeg tjekker ind igen i morgen med en GANSKE anden holdning, men lige for nu er det altså sådan, landet ligger). Så udover, at jeg brugte det meste af dagen igår på at sove, være til jordemoder og så lige få en forsmag på, hvor belastende det bliver at få fragtet Øglen til og fra vugger med det offentlige i næste uge pga cykelmyg-løb, så har det faktisk været nogle rætti hyggelige dage (arj, ok - i går var faktisk ikkes så hyggelig, fordi jeg var så g*ddamn træt, men i dag har været hyggelig).

"Ikke ud, mor. Det er koldt og det blæser. Blive i Store Cykle!"

HDD's og min kastanjefangst (som Øglen naturligvis har taget ejerskab over)

For det første har vi indført et nyt aftenritual herhjemme med Øglen. Primært forårsaget af, at hun i den sidste uges tid har nægtet at gå i seng og har vekslet mellem gråd og tænders gnidsel og total bandit-opførsel, der består i at tæske rundt i lejligheden og slæbe alt slæbebart legetøj med i seng - afbrudt af enkelte, ret uhyggelige, muhahahah-grin inde fra hendes værelse. Altsammen meget sødt og sjovt, hvis det ikke lige var fordi, det enkelte aftener har stået på i ikke bare en eller to timeer, men op til tre af slagsen. Suk. Så der måtte nye boller på suppen, og nu får vi simpelthen aften-te alle tre. Øglen får en god, mælket variant, og HDD og jeg får den rigtige slags. Hvis man er en sulten Øgle, får man også en riskiks eller lignende, og så kan vi sludre lidt om dagen (eller høre på totalt langt ude røverhistorier fra Øglen, der som regel handler om 'John og Poul', vores karismatiske, men lidt uhyggelige - i hvert fald, hvis man er Øglen - beboere på det store maleri i køkkenet). Synes ikke, det bidrager specielt positivt til Øglens nattesøvn (endnu), men det er smadderhyggeligt, og så betyder det mindre, at hendes natble forleden morgen var så tung, at indholdet var emigreret ud på madrassen. Og dynen. Og et bredt udvalg af tøjdyr.

I dag lod Øglen os sove til kl. 9 (!?), fraregnet de 10 min. i nat, hvor hun kom ind til os for at sove, og hvor jeg liiiige skulle ind og hjælpe hende med at finde hendes sut, og derefter har vi bare storhygget. Samlet kastanjer ved Søerne (eller ok - HDD og jeg samlede kastanjer, mens Øglen sad i ladcyklen og beklagede sig over, at det blæste), tjekket planter (og brosten og blishøns og stisystemer) ud i Botanisk Have (det var et HIT at være derovre med Øglen - gad vide, hvorfor vi ikke har været derovre før) og drukket 'varm kao' på Café Citron. Øglen opførte sig eksemplarisk og var vist lidt benovet over at få en hel kop kakao for sig selv.

 Meget fascineret af sovende and (som mesterfotografen her naturligvis ikke har fået med på billedet)

   
Stor bro, lille Øgle
Senere tog Øglen og jeg en lur sammen i dobbeltsengen, og mens Øglen sov videre (i 2,5 timer!?), spiste jeg muffins på Kaffeladen med en gammel kollega. Og nu er det aften. Uden det mindste tegn på Varan. Men så kan jeg måske nå at få hæklet den meget skæve Varan-vest færdig, som jeg gik i gang med i går.

Mmmm. Varm 'kao! 

Summasumarum: jeg er stadig utålmodig, men der er også en masse ting, der sagtens kan lade sig gøre (og som måske endda er lidt nemmere) uden Varanen, og som faktisk er ret hyggelige. Såeh - intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...

- Postet fra Padden

onsdag den 24. august 2011

Pause-Poul

Mig og Øglen holder pause. Fra den der hverdag (som i virkeligheden ikke er så hård, hvis man er mig og på barsel, men som straks er lidt mere actionpacked, hvis man er Øglen og går på stue med 12 andre hårdkogte Hobbitter). I går morges pakkede vi Familie-slæden (som jeg kører alt alt for lidt i, og som jeg derfor er ved at udvikle en bil-fobi overfor) og drog vestover til Mormor og Morfar (Øglens, altså).

Selv om jeg næppe nogensinde bliver perlevenner med morgentrafikken og vejarbejdet i København, så gik turen glimrende, og Øglen brillerede ved at sidde på bagsædet og synge 'Lille Peter Edderkop', kommentere landskabet og bekymre sig over, hvorvidt 'mindvøllerne' mon var i stykker, når de ikke drejede rundt. Når hun altså ikke kom med små besserwisser-udbrud som "Du kører ALT for hurtigt, mor". Hvilket jeg faktisk ikke gjorde *pudse-pudse glorie*, men jeg blev nødt til at smække bremserne i, fordi ham, der kørte foran mig, lavede en ualmindeligt underlig manøvre.

Øglen havde glædet sig som en lille dreng til at komme over til Mårmor og Mårfar, så hun har faktisk ikke været synderligt øglet, siden vi ankom. Tværtimod. Hun snakker, griner, uddeler krammere, som stillede hun op til valg på det, og har spurtet Mårfar i møde, når han er kommet hjem fra arbejde, sprunget op på skødet af ham og krammet til på "Awwww-måden". Lutter idyl, og vi mangler sådan set bare underlægningsmusikken til Det Lille Hus På Prærien (eller måske endda 7th Heaven?) for at gøre idyllen komplet. Det er meget muligt, at vi ikke ses til dagligt, men det bliver tilknytningsforholdet generationerne imellem tydeligvis ikke mindre af, og det synes jeg egentlig er temmelig priviligeret.

My preciousssss... Brombær-rov med Mårfar

Jeg får lov til at crashe på sofaen, læse dameblade og spise kage. Masser af kage. Bl.a. min mors f a n t a s t i s k e cheesecake. Med brombær plukket af Øglen og Mårfar, da de var ude at gå i går. Uden klapvogn, men på de buttede Øgle-ben, skam. Den var ikke gået (tøhø) hjemme i Kbh, men når man hænger ud med Mårfar, er man åbenbart lidt mere street, end man er sammen med mor og far. Jeg fik da også strenge formaninger om ikke at komme med: "NEJ, mor. Dig skal ikke med. Øglen og MÅRfar går tur!" Nånå. Bevares. Og skål i kage og sofa-crashning!

Nu er Øglen og Mårfar ude at plukke flere bær. Mårmor har tålmodigt forsøgt at forklare mig strikkekunstens mysterier, og jeg tror nok, at jeg kan strikke retstrik nu. Måske ikke noget, der vinder mig nogle krea-præmier, men man skal jo starte et sted. Og alene det, at jeg kan jonglere med to pinde ad gangen uden at stikke nogen ned, er succes nok for mig.

Cheesecaken før...

Det er altså ikke aktivitetsniveauet, der udmatter mig, her i Pauseland. Selv om jeg da må indrømme, at jeg er en anelse stolt af mig selv over i dag at have ringet og lavet aftaler med ikke bare en eller to, men hele TRE børnehaver, jeg skal ud og inspicere i næste uge. Så må vi se, hvor fresh jeg er, når jeg rent faktisk skal dukke op til aftalerne og rende rundt og stille spørgsmål til frokostordninger, pædagogiske visioner og lukkedage. Velvidende, at chancen for, at Øglen får en plads i en af de pågældende børnehaver, er cirka lige så stor, som at jeg smider alle mine graviditetskilo 10 minutter efter fødslen og bliver tyndere end nogensinde.

Cheesecaken efter...

Men som en af børnehave-damerne var så opmuntrende at sige til mig, da jeg ringede i formiddags: "Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Vi har allertidligst pladser til sommer igen, men det er jo selvfølgelig ikke forbudt at håbe på mirakler". Nix. Det er det nemlig ikke. Så det vil jeg gøre. Og mens jeg gør det, tror jeg da lige, at jeg lægger mig på sofaen sammen med cheesecaken et dameblad...

søndag den 3. juli 2011

Ude godt - hjemme vådt

Altså. Man kan da heller ikke vende ryggen til så meget som et øjeblik, før vejret téer sig fuldstændig tosset. Slap da lige off med det der skybrud! Ikke, at der var så meget tilbage af det, da vi ankom til Østerbronx tidligere i dag - ud over lidt generel jordslåethed og små-vandpytter kunne man jo foranlediges til at tro, at der bare havde været lidt rask vandkamp i gang mellem postnummerets borgere.

 Øglen med sin 'kandevande' på terrassen i Pastaland

Men diverse nyhedstjenester (vi siger tak til ubegrænset dataforbrug i udlandet-mobiler) kunne jo berette noget ganske andet, og så var der jo også liiiige alle de der stakler, der var i gang med at tømme kælderrum og/eller lave stuelejligheder for meget våde ting. Vi følte os rimelig home safe - bor trods alt på fjerde, ing'?! - men da vi kom hjem, blev vi mødt af masser af håndklæder og gryder i vindueskarmene, hvor det havde regnet ind ad vores pilrådne skal-snart-skiftes-vi-har-bare-ikke-lige-fået-det-gjort-endnu vinduer. Takket være forsynet havde vi udstyret vores underbo med ikke bare en nøgle til postkassen, men også en til lejligheden "i tilfælde af, at der skulle springe et vandrør eller gå hul på en gasledning, tøhø" ( indsæt selv yderligere enormt livrem og seler-agtige snusfornuftige kommentarer), så hun havde simpelthen været overskudsagtig nok til at vådrumssikre vores lejlighed på bedste beskub, så vi slap for at komme hjem til et soppebassin. Dét kalder jeg godt naboskab - og det udløste da også fluks en bøtte hjembragt pesto og en flaske rotwein (som hun selvfølgelig havde fået alligevel, menalser...)

 Charter-Øglen parat til endnu en omgang is/legeplads/sight-seeing/juice/you name it

Øglen nyder at være hjemme, lader det til, selv om hun taler meget om at køre i hhv. bil og rødt futtog (har vi jo så også kun brugt de sidste 30 timer på at gøre, så det er nok meget naturligt). Hun har holdt festligt gensyn med det meste af sit legetøj og har set "sommersyn" (som fjernsyn af uransagelige årsager er blevet døbt). Hun har spist hofretten lyst brød med Philadelphia (som stort set også var det eneste, hun spiste i Pastaland, det lille skarn, undtagen når hun kunne få fingrene i pasta med kværnet peber?!). Så i det store hele er Hjemme vist godtaget.

Hun n æ g t e d e dog at sove, og i løbet af den time, vi skulle bruge på at dysse fuldstændig hystella Øgle ned, må jeg da tilstå, at min zen-agtige ferietilstand kom på lidt af en prøve. Men bruger jeg fornuften lidt (og undlader at bruge den del af hjernen, der bare trænger til at smide mig som en selvdød hval på sofaen og tage stilling til lige nøjagtigt ingen andre end mig selv og Varanen), så er det jo forståeligt nok, at hun er ked og forvirret. Der ER sket meget - både i de sidste 14 dage og i de sidste halvandet døgn. I går morges tjekkede vi ud fra hotellet, tilbagelagde en pæn biltur gennem 'Talien og Schweiz, hang ud i sydtysk jernbaneby, hoppede på bil-sove-toget i går aftes, blev transporteret til Hamburg natten over, og i dag har vi så kørt fra Hamburg og hjem. Kan godt være, at det ikke er det mest actionpacked program nogensinde, men er man 2 og snart et halvt år gammel, skal der såmænd nok være oplevelser nok dér at fordøje. Hell - jeg er træt. Og jeg er en del ældre end de 2,5...

I morgen banker hverdagen så højt og insisterende på døren. Jeg har nemlig - modsat HDD - ikke været så smart at tage en ekstra fridag (jeg må jo være dum eller noget - ALLE ved jo, at man har brug for lidt ferie ovenpå en ferie), så jeg skal tilbage til kontormiljø og to do-lister fra morgenstunden. Håber at kunne bibeholde den zen-agtige tilstand længe nok til ikke at begynde at stresse over alle de ting, jeg helst skal nå - for der er jo noget med, at der kun er 4 uger tilbage, før friheden (eller hvad man nu kalder den tilværelse, man går i møde som højgravid med kuglerunde fødder) kalder.

Pastaland? Jamen, det var fantastisk. Har ikke rigtigt lavet noget andet end det, jeg skrev sidst. Antallet af is er steget lidt, og vi har måttet give alvorligt køb på vores syn på Ustyrligt Grimme Ting Til Børn, efter Øglen kastede sin kærlighed på en knaldgul havestol med Woody på ryglænet (den stod på et gelateria, så måske hun forbandt den med noget godt...) Fordi vi er push-overs og elsker at se vores afkom tæt på lykkeligt, købte vi naturligvis en stol magen til, da vi var ude at handle en dag. Og fordi Øglen kan være er så sød, fik hun da også lige en abe-bamse, som hun fik øje på som noget af det første. Den er grim. Den er VIRkelig grim. Og nok sådan cirka så syntetisk, som syntetisk materiale nu engang kan blive. Men barnet er glad. Putter den med sin Yndlings Soveklud i Hele Verden. Går rundt med den på skuldrene. Synger for den. Osv. Så hvad gør det, at HDD og jeg bliver nødt til at vaske vores øjne med ståluld pga. dens blotte tilstedeværelse?!

 Øglen napper lige en grillwurst mit Brot und Ketchup på forsædet, mens vi venter på at kunne gå ombord på toget

Nåmn, derudover tror jeg egentlig ikke, at der er sket så meget. Vi har badet lidt mere, været lidt mere på legeplads, gået lidt flere ture, spist lidt flere is, læst lidt flere bøger (eller, nej - HDD har læst flere bøger - jeg løb tør, så jeg har hæklet i stedet. Det er varmt i den italienske sol, at I ved det) og leget lidt mere. Og virkelig virkelig nydt det. Så jeg vil ikke have, at hverdagen begynder igen, og at jeg ikke længere skal vide alt om, hvad Øglen foretager sig på alle tidspunkter af dagen. Men eftersom Øglen glæder sig som en lille vild til at komme op til 'Bitterne og spise havregrød (!?), så er det nok mutti her, der skal arbejde på sin separationsangst. Og i stedet nyde de vågne timer, jeg så trods alt får sammen med hende. Og kun tænke en lillebitte smule på, hvor drønhyggeligt det var at ligge kilet ind i alt for lille tog-seng sammen med hende i nat med en buttet arm om halsen og en umiskendelig ånde af grillwürstchen mod min kind...

tirsdag den 28. juni 2011

Pastaland - fortsættelsen

Ciao ragazzi! En hurtig hilsen fra Padden, som kan finde netværk i hotellets reception. Hotellet er ellers vistnok lavet af bly, for der er ikke skyggen af wifi-signal på værelset, men det er i virkeligheden nok meget godt.

Jeg har skumle planer om at blive her i Pastaland til evig tid. Skal bare lige bruge nogle flere penge og en enormt stor dybfryser, som kan rumme både HDD, Øglen og jeg (og der er ikke blevet mindre af mig hernede, skulle jeg lige hilse og sige; billederne - som I selvfølgelig ikke får at se - taler sit eget ganske tydelige sprog). Skulle der være hjul på fryseren, så vi også kan komme rundt og se noget uden at nedsmelte, ville det bare være fjong. Så... Anyone?!

HDD er ved at putte Øglen efter pizza-mad på stranden og rutscheture på hotellets legeplads. Hun er vild med Pastaland, og sidst jeg spurgte, ville hun ikke med hjem overhovedet. Hun vil til gengæld gerne køre i et rødt tog (?), ud og sejle (!?!) og op til Hobbitterne, så hun skal nok falde til i 2100 Spelt, når vi lander derhjemme om en lille uge. Men inden da vil jeg gerne belemre jer med en status over vores foreløbigt ti dage i "Talien" (som Øglen er gået over til at kalde det):

Antal potte indkøbt: 1
Antal gange tisset på potte: 0
Antal gange tisset på gulv: 479
Antal gange siddet på potte: 3 (heraf HDD 1 gang og undertegnede 1 gang - det har været et ømt syn. Også selvom vi altså beholdt bukserne på)
Antal is spist: 12.326 (Øglen har stået for de 12.319 af dem)
Antal chokoladecroissanter spist: Ahem...
Antal umanerligt runde fødder: 2 (av!)
Antal regnvejrsdage so far: 0
Antal seværdigheder besøgt: 3
Antal besøg på lokal legeplads: 9.144
Antal gange Øglen har vækket os om morgenen: 0
Antal gange vi er vågnet af os selv og har måttet vække Øglen: 10 - and counting

Osv.

Kort sagt, så hygger vi max og nyder livet i fulde drag. Varanen har det vist også glimrende - han holder i hvert fald ofte de vildeste fester inde i maven og har flere gange præsteret at vække mig om natten. Måske et forvarsel om, hvad jeg kan forvente, når han engang er færdigbagt og kommer ud i verden?!

Håber, alt er vel i Blogland. Jeg får overhovedet ikke fulgt med, men skal nok gøre mit til at få læst op, når jeg er retur. Nu vil jeg tøffe tilbage til værelset og en forhåbentlig sovende Øgle og læse sidste kapitel i feriens indtil videre sjette bog. Hvem ved, hvornår jeg nogensinde får tid til at læse så meget på så kort tid igen?!

- Postet via BlogPress fra Padden

Location:Pastaland

mandag den 13. juni 2011

WTF?!

Vi er hjemme igen fra pinseweekend hos mormor og morfar (denne gang uden kø på motorvejen - hurra!) Havde fantastisk dag i går også; dog blev Øglen lidt dvask i det. Måske en anelse feber, måske lidt for meget leg med kusinerne? Anywho, så var hun træt og glad for at komme hjem i sin egen seng i går aftes.

Så glad faktisk, at hun stadig sover. Og klokken nærmer sig 10?! WTF?! Jeg har selvfølgelig været inde og tjekke, om hun trækker vejret og kan godt sætte flueben dér. Eftersom det virkede som den vigtigste ting at få klarlagt, har jeg besluttet mig for at lade være med at tjekke hende yderligere lige nu og er i stedet listet ind i stuen, hvor jeg sidder og forsøger at danne mig et overblik over alt det vasketøj sådan en bette weekend har genereret. Og undrer mig i mit stille sind over, at Øglen ikke er vågnet for ca. 3 timer siden. Som hun plejer. Ja, og så blogger jeg sæføli.

Men jeg klager bestemt ikke! Øglen skal da helt klart have lov at sove længe, når det nu er fridag. Faktisk måtte hun gerne gøre det til en vane, for stille morgener formiddage holder. Det havde jeg bare lige glemt, eftersom hun ikke har sovet så længe siden hun var under et år. Eller måske under et halvt år?! Det glider i hvert fald ud i glemslernes tåger, så længe siden er det. Så nu nyder jeg det bare.

PS: HDD sover også stadig. Men det er der ikke noget specielt nyt i, så hans vejrtrækning har jeg ikke lige været inde og tjekke, siden jeg selv stod op. For tre kvarter siden. Ahem...

torsdag den 16. december 2010

Deja-vu

For ret præcis et år siden var jeg stadig på barsel. Og var ved at køre Øglen ind i vuggestuen. Det var en langtrukken affære. Og kold. Det var midt i klimakonferencen, og der var sne og is over det hele (global opvarmning, tsssch). Ligesom idag.

Havde en daglig rutine, der bestod i, at Øglen og jeg fulgtes med HDD til Østerbro om morgenen, hvorefter jeg gik med klapvogn + Øgle til vuggeren i Indre By. Så fik Øglen sin morgenlur, og jeg fik lidt motion. Og forfrysninger i tæerne.

Øglen var så i vuggestue, mens jeg stod standby. Hun var der præcis så kort tid, at det ikke kunne svare sig at tage tilbage til Gammelby, og præcis for længe til, at det var fedt bare at vade rundt. (Det stod trods alt på i små tre uger). Bevares - en gang imellem lykkedes det mig at lave aftaler med andre barslende, så jeg ikke døde af kedsomhed (og overforbrug), og en enkelt dag var jeg snu nok til at lægge et frisørbesøg i indkøringstidsrummet, men i det store hele brugte jeg MEGAmeget tid i Indre By. På at ose, shoppe (holllld nu kæft, jeg brugte mange penge) og drikke kaffe. Man skulle jo ellers tro, at der var en grænse for, hvor meget latte, man kan hælde indenbords, men nej...

Nå. Det var dengang. December anno 2010 er (desværre) ikke præget af masser af tid til danderen. Tværtimod. Og kommer jeg endelig ind i en rigtig butik (foretrækker jo det der internet), er det ikke i Indre By. Bortset fra idag, altså. Idag er anderledes. I hvert fald fra de øvrige 2010-decemberdage. 2009-decemberdagene ligner den derimod til forveksling.

Ikke, at vi er ved at re-indkøre Øglen. Men fordi jeg lige nu sidder på café i Indre By (og blogger fra mobilen - ikke optimalt) og drikker kaffe. Efter at have købt halvdelen af Tiger. Og lidt af HDD's julegave. Venter på, at klokken bliver så mange, at jeg kan hente Øglen uden at afbryde vuggestuens eftermiddagsritual.

Sagen er nemlig den, at HDD og jeg har været til samtale i vuggestuen. En vi selv har bedt om, fordi vi gerne vil høre, hvordan det egentlig går med Øglen. Nu har hun trods alt været der et år. Samtalen blev fastsat til at være idag på det arbejdsfjendtlige tidspunkt 12.30-13.30, så jeg har haft en halv hjemmearbejdsdag og en halv fridag. For det der med at nå hjem efter 13.30 for at hente omkring 15.30 - det gad jeg altså ikke.

Så jeg hygger mig, gør jeg. Og gad da egentlig godt at have tre uger med sådan nogle dage. Især,,hvis nogen lige gad give mig en stor pose penge at shoppe for...

Inden længe går turen så hjemad i snevejret (krydser fingre for, at sneen ikke igen er kommet bag på DSB) og i aften skal vi på ny-agtig børnerestaurant på Østerbronx. Idag holder s*u egentlig meget godt, synes jeg.

Samtalen i vuggeren? Jo tak, den gik glimrende. (Når den finder sted i 'Eventyrrummet' er det vel også det mindste, man kan forlange?). Men den får altså et indlæg for sig selv, for det ER lidt bøvlet at skrive så meget på telefonen.

Hav en dejlig dag i snevejret!
Published with Blogger-droid v1.6.5

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...