Viser indlæg med etiketten mad. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten mad. Vis alle indlæg

mandag den 6. februar 2017

Noget om nye vaner

Den faste læser vil vide, at jeg er meget glad for mad. U-TRO-ligt glad for mad, faktisk. Gerne med masser af sukker og mel og andre gode sager.

Det er bare som om, det har taget overhånd, det med de søde sager. December måned gik helt amok med brunkager, marcipan og hele slik-stashet fra vores tur over grænsen, og størstedelen af januar har også været sukkersød.

Men nu, eggå. Nu holder vi lige pause med alt det sukker.

Som jeg vist også nævnte i et nyligt blogindlæg, så har jeg lavet en intervention mod mig selv og meldt mig på et 12 ugers kost- og træningsprogram. Pt. har jeg været i gang i to uger, og sjældent har jeg haft det bedre. Nu har jeg ikke lige haft målebåndet fremme, men min mave, som helt klart er mit ømme (og meget bløde) punkt er klart blevet mindre (jaja, væske. Jeg ved det godt. Men det tæller stadig). Og jeg kan mærke muskler i kroppen, som jeg ikke anede, jeg havde. Det er skønt. Jeg ville ikke brokke mig over at tabe et par kilo på det her forløb (særligt ikke efter Yngstebarnet har fået en virkelig kedelig vane med at tage fat i en af mine mavedeller og hive mig med i dén, hvis der er noget, jeg lige skal se. Og det er der tit. Men hvis nu mavedellen forsvinder, bliver han jo nødt til at hive fat i noget andet. Min hånd, f.eks. Bare et forslag), men det ville bare være added bonus. Jeg er nemlig ikke begyndt på det her program for at tabe mig som sådan - jeg vil bare gerne få nogle bedre vaner og komme in the zone, når det drejer sig om at føle sig frisk og stærk. Og ved I hvad - jeg føler allerede, jeg er godt på vej, her efter kun 2 uger. Måske fordi jeg spiser mere mad i løbet af dagen, end jeg nogensinde har spist før? For realz - jeg spiser konstant. Men god mad, jo. Protein og trailerfulde af grøntsager. Madbudgettet aner ikke, hvad der har ramt det, men jeg giver det en chance de her 12 uger, og viser det sig at være vejen frem, så må madbudgettet jo lægges om.

Jeg postede det her billede på Instagram for nogle dage siden - nye vaner kræver også nye kosttilskud. Masser af dem. De bærer noget af skylden for det ændrede madbudget ... Imedeen er imidlertid ikke et must; Jeg er bare så heldig, at jeg blev udtrukket som en af testerne ovre hos Anette

Efter det meste af mit liv at have været på den ene, den anden eller den tredje hokus-pokus kur - og i øvrigt fundet ud af, at jeg på trods af mit livs løbeform for år tilbage stadig ikke følte mig stærk overhovedet - er det lidt af en aha-oplevelse at finde en metode, der giver pote så hurtigt. Især fordi den indeholder så meget mad, at jeg bliver nødt til at give op på min. ét måltid om dagen. Folk, der kender mig, ved, at jeg ikke giver op på mad. Som i nogensinde. Men her bliver jeg nødt til det.

Og det bedste er, at mine vilde sukkercravings om aftenen er pist forsvundet. Med fare for at lyde som en ægte douche, så kan en kop te med stevia for det meste gøre det. Og set i dét lys, er der jo ikke noget at sige til, at jeg er skrumpet en smule om livet. To håndfulde Quality Street til teen skrumper jo ikke ligefrem noget som helst. Ud over altså Quality Street-beholdningen. Såeh ... Der er nye vaner in the house, og det føles helt ok.

De stakkels børn, tænker I? De mærker ikke noget til noget. De var jo alligevel ikke en del af aftensnackeriet (Quality Street'en er min. MINE ALONE, I TELL YOU!), og aftensmaden, der var ok sund i forvejen, er den samme. Jeg spiser bare væsentligt flere grøntsager.

I næste uge står den på ferie, og jeg er da spændt på, hvordan det harmonerer med kostplanen. Særligt fordi vi gæster landet, der flyder med kanelbullar, og alle ved jo, at man skal skik følge eller land fly. Så det kan være, at næste indlæg kommer til at handle om, hvordan man kommer tilbage på sporet. Nu må vi se. Indtil da vil jeg nyde de nye vaner og glæde mig over, at det rent faktisk er lykkedes mig at holde dem i to uger. Det er ret stort for sådan en som mig.

torsdag den 29. maj 2014

Lidt om en masse

Så gik der lige en masse dage. Med sommervejr, arbejdsbunker, der bliver ved med at vokse (sjovt, som lysten til at skrive for fornøjelsens skyld ikke er så stor i en ledig stund, når man skriver og skriver og skriver i arbejdsøjemed hele dagen. Og ofte også aftenerne med), fridage i massevis (gotta love maj/juni og alle helligdagene), lægebesøg med Varanen, besøg af Øglens bedste ven N fra Øbro, is i lange baner og meget meget mere. Livet, I guess.

Men nu tjekker jeg lige ind for at sige hej. Og mens jeg er her, kan jeg da lige berette, at jeg, ud over ovenstående, er begyndt at løbe igen. Yay! Og about bloody time. Kan jo ikke have, at der er flere, der render rundt og tror, at jeg er gravid.

Sandaler
Jeg kan også fortælle, at Varanen har fået nye sandaler. Courtesy of ByKier. Elsker både dem og sandalerne - sandalerne, fordi de er så fine og solide, ByKier dem selv, fordi de sendte Varanen sandaler på et tidspunkt, hvor der er cirka en trilliard andre udgifter. Så de faldt på et tørt sted, må man sige ("Det må man sige mig", som Varanen ville formulere det). Selv om tørt naturligvis er relativt, hvis man sætter det i forhold til alle mulige andres økonomi. Men lad os lade være med det. Varanen er, efter sin indledningsvise skepsis, faldet pladask for sandalerne, som han har nemt ved både at tage af og på (til trods for, at han ikke er stor fan af at gøre ting selv). Han har imidlertid lidt svært ved at forstå, at rågummisålerne hurtigt bliver beskidte - som rågummisåler jo gør - og beder mig om at tørre det af. #notgonnahappen

Varanen i Den Grønne Karet - vældig spændt på, hvad der er inden i pakken


Det var de her babes - en Skagen-sandal i brun. I str. 26 til bigfoot! Til sammenligning var hans sandaler sidste år i str. 22 eller 23. Hvem sagde ukrudt?


Shopping
Vi kan også snakke om, at Øglen og jeg var på shopping forleden. Fordi hun vokser som ukrudt og pludselig ikke havde andet i garderoben end bukser, der stumper. Så på en fridag, hun fik tiltusket sig efter en virkelig skæv morgen, der involverede lægebesøg med Varanen (noget med en knop i hovedet og en plet på tåen - længere historie, som måske kan udgøre et indlæg i sig selv. Når han altså har været hos en læge mere) og en børnehavetur, vi var lige ved at komme for sent til, tog vi i H&M. Og havde en fest i prøverummet. Hun bliver en god teenager, hende Øglen. Der var intet koordineret over vores indkøb - farver, mønstre og beklædningsstykker passer ikke sammen overhovedet, men Øglen elsker det hele. Og så er jeg sådan set glad.

Apropos ingenting, men sådan her ser dasehjørnet i haven ud lige nu. Lige til at holde til ... 

Vuggestue
Eller hvad med en beretning om, at Varanens yndlingspædagog er gået på barsel. Og naturligt nok ikke kommer tilbage, før han stopper. Om 3 måneder. Gisp! Vi sagde farvel til hende i går, og jeg håber naivt, at Varanen når at glemme hende på de her fire weekenddage. As if. Men eventuelle problemer må vi tage i takt med, at de kommer. Formentlig allerede på mandag. Suk, altså. Jeg kommer sq også til at savne hende, for meningsforskelle til trods var hun virkelig god til at tage sig af Varanen. Og det er nok til at erobre mit hjerte.

Fisk
Det kunne måske også være interessant at skrive et afsnit eller tre om, at vi for en uges tid siden havde besøg af udsendte fra Glyngøres NemFisk. Der dukkede tre smukke damer op lige midt i ulvetimen med lækre råvarer og masser af godt humør, og så tog de to af damerne ellers Øglen med i køkkenet, mens Louise gav mig gode råd til, hvordan jeg får mere ud af mit noget forsømte spejlreflekskamera. Der blev grinet og kokkereret i køkkenet, og før vi vidste af det, var der fremtryllet seriøst lækre sager i køkkenregionerne. Der blev dækket op på terrassen i det gode vejr, og da Reptilfamilien var klar til at sætte sig til bordet, forduftede Glyngøres udsendte. De må gerne komme på besøg lidt oftere ...

Dyb koncentration. Der snittes grøntsager ...


... Og lægges fisk på plads ... (Det her billede har Louise taget)

 ... Og hældes sauce på ... 

Konceptet er, at det ikke behøver at være så svært at tilberede fisk. Faktisk er det med NemFisk så nemt, at selv børn kan være med til det - og det er jo temmelig praktisk, når nu de nye kostråd siger, at vi skal spise 350 g fisk om ugen; altså svarende til fisk til aftensmad to gange om ugen. Øglen og Varanen er glade for fisk, og det er HDD og jeg sådan set også; vi er bare ret fantasiforladte, når det kommer til variationer af retterne, så oftest ender vi 'bare' på fiskefrikadeller. Men med NemFisk kan man få flere forskellige - nemme - varianter. Øglen og 'damerne' (som Varanen kaldte dem) lavede både rødspættefileter i dildsauce og laks i citronsauce, og begge dele smagte rigtig godt. Og slet ikke 'kunstigt', som jeg hemmeligt havde regnet lidt med.

Den fremragende squash-, fennikel- og pæresalat med dild og honning-/citrondressing (Louise har taget billedet)

... Og den sommerlige og virkelige lækre tallerken proppet med alt godt fra havet. Og køkkenet

Øglen elsker at hjælpe med i køkkenet, og NemFisk-aftenen var ingen undtagelse. Tværtimod hakkede, hældte og rørte på livet løs, og hun spiste da også ivrigt af maden, mens hun endnu mere ivrigt fortalte om alt, hvad de havde lavet i køkkenet. Alle i familien blev udstyret med kokkehue og forklæde fra NemFisk, og gæt, hvem der havde kokkehuen på i børnehave dagen efter og stolt som en pave kunne fortælle pædagogerne om besøget.

Alt det andet
... Der er med garanti også sket andet blogværdigt i de sidste mange dage, men efter en lang dag med legepladsbesøg, kringlebagning, besøg af gammel mødregruppeveninde + familie og meget mere, kan jeg simpelthen ikke huske det. I'll let you know, hvis jeg kommer i tanker om noget, der er så vigtigt, at I bare MÅ vide det ... ;-)

Amos klassiske kringle. Med impro-fyld med massssser af marzipan. Just sayin'!


---
Sandalerne fra ByKier er modtaget til test, men meninger og holdninger og anmeldelser og linklove og whatnot står helt for egen regning. Det samme gør sig gældende for produkterne fra NemFisk.

onsdag den 13. marts 2013

Der kom en pakke ...

Pakkeposten er kommet på arbejde, efter Reptilfamilien er flyttet til Forstaden. Jeg siger det bare. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan det står til med postudbringningen i den her forstadskommune så'n generelt, så det er bare en formodning, eggå, men eftersom gennemsnitsalderen er omkring de 400 år, gætter jeg på, at det ikke er online-shopping - og dermed pakkeudbringning - postbudene gør sig mest i.

Men jeg gør mit bedste for, at de kommer til at øve deres færdigheder udi pakkeudbringning! I sidste uge (eller var det forrige?) modtog jeg nemlig en stor pakke fra Asos, fordi jeg var kommet til at bestille nogle kjoler. Selv om jeg arbejder hjemme og nærmest ikke ser andre voksne end HDD og nogle forældre fra Den Nye Institution, prøver jeg at gøre bare lidt ud af min påklædning. Med mindre altså det var i går, og Varanen havde holdt fest fra kl. 23-03.30. Da var det faktisk et under, at jeg huskede at tage tøj på overhovedet, så træt var jeg.

Dagen efter kom postbuddet så med en pakke igen. Godt nok til HDD, men allywl. Og - waaait for it! - et par dage senere kom hun så igen. Med en GIGApakke. Til mig! Den var fra Urtekram (og Lahme Kommunikation), og jeg vidste jo godt, at den ville komme, men jeg vidste ikke, hvor stor den var. Og det vidste postdamen tilsyneladende heller ikke, for hendes smil var noget stift, da hun rakte mig kassen og bad mig skrive under. Og hendes "det gør ikke noget", da jeg sagde, at jeg nok skulle holde en pause med at få sendt ting nu, lød også ret hult. Men hvad - de tager sig jo godt betalt, de der Post DK, så mon ikke de klarer den?!

Morgenmad en masse

Men. Kassen! Hvad var der i? Jo, der var morgenmad i lange baner! Og til sådan en som mig, der er virkelig dårlig til at få spist morgenmad, fordi der altid lige er et barn, der nyser snotkaskader ud over sine havregryn, hælder mælk ned ad blusen, kommer op og slås om perlepladerne eller andet forstyrrende, så kommer lidt morgen-variation jo som kaldet. Om ikke andet så til når ungerne er afleveret, og jeg kan gå hjem og spise i fred og ro.

Kaffe og Blåbærgrød efter en nat med roterende Varan i dobbeltsengen og kun 3 timers søvn inden for vesten. Suk 

Reptilerne var også virkelig begejstrede for især kassen. Varanen fattede vist ikke, at der var noget i den ud over den trilliard stykker fyld, som han til gengæld så også syntes var VIRKELIG sjove at sprede ud over hele hytten. Øglen syntes dog, at det var hittet, at der også var mad i kassen, selv om hun ikke helt kunne forstå, at det kom med posten og ikke med "madmændene" (fra nemlig.com). Men hun bestiller dagligt noget nyt fra den nu meget velassorterede morgenmadsbuffet, og indtil videre er hendes favorit de Glutenfri flakes samt Quinoa flakes. Varanen er svært begejstret for Blåbærgrøden. Muligvis fordi den bliver serveret med Ahornsirup, men det kan jo også bare være fordi, den smager ret godt. Jeg er selv en fan! De dersens flakes er fine uden mælk som snacks, synes jeg, men jeg er generelt ikke så meget til corn-, quinoa- eller nogetsomhelstandet-flakes, når der er mælk på, så dem er jeg nok ikke den rette til at bedømme.

Reptilerne undersøger kassens indhold

"Det var ikke mig!" 

Hele familien er i øvrigt enige om, at Hindbærmarmeladen er intet mindre end fremragende. Normalt har vi marmelade stående i køleskabet i månedsvis, fordi vi aldrig kommer til bunds i krukken, men på blot en uge har vi præsteret at spise hele hindbærmarmeladen. Abrikosmarmeladen er også god, synes jeg, men både HDD og Øglen er skeptiske over for marmelade, der ikke er rød, så Varanen og jeg er kommet på arbejde. Vi skal dog nok komme igennem den.

Der var også Smoothiefrø i kassen, og selv om min indre jyde synes, det er lige smart nok med en pose blandede frø som man reelt lige så godt selv kan blande, så er de nu meget lækre. Også selv om jeg har opgivet at bruge dem i smoothies, da min stavblender bare pisker dem rundt og rundt og rundt frem for at smadre dem i atomer. De smagte nu fint i en smoothie alligevel, men jeg syntes, at det blev lidt underligt med hele kerner. Så nu bruger jeg frøene til at bage med i stedet, og det egner de sig fortrinligt til!

Har faktisk bagt temmelig meget på det seneste, og hver gang jeg klasker en dej sammen, glemmer jeg, at der også var en brødblanding i kassen. Den vil jeg prøve snart - den er med rødbede og gulerod og skulle efter sigende gøre brødet lyserødt. Det vil reptilerne elske; De har nemlig begge lyserød som yndlingsfarve.

Bolle med ris og smoothiefrø. God!

Jeg har stadig til gode at smage Godmorgen myslien og Fairtrade spelt- og dadelmysli, men de ser lækre ud. Og er garanteret også gode at bare med. Så kan man jo passende spise et stykke myslibrød med lidt af den Vildblomsthonning, der udgjorde rosinen i morgenmadskasse-pølseenden.

Jeg kunne helt sikkert godt finde på at købe mange af de her produkter, når vi har spist promokassen. Hindbærmarmeladen især. Dog kommer jeg næppe til at købe Smoothiefrøene, med mindre jeg en dag køber en ikke-stavblender, hvor de følger med. Det er meget rart at få pimpet sin morgenmad lidt i stedet for de sædvanlige havregryn, og Blåbærgrøden er et værdigt alternativ. Både til børn og deres trætte mor. (HDD har ikke smagt den - han er stadig på straight up havregryn-vognen. Jeg arbejder på sagen ...)

torsdag den 12. april 2012

Argh!

Jeg er jo stoppet med at amme. Og udover, at mine bryster lige skal fatte det, så de ikke gør så herrenas, at det føles som om, jeg dør en lille smule, hver gang Varanen giver dem et veltilrettelagt los fra vandret position på puslebordet (som er lidt højt - SÅ lange er brysterne trods alt ikke. Endnu) så er det ok. Vemodigt, men ok. Det er fx meget rart, at jeg kan gå i tøj uden knapper eller lynlåse eller andet, der giver hurtig adgang til madkasserne. Det er så ikke helt så rart, at jeg pludselig skal til at tænke over, hvad jeg spiser, fordi der ikke længere er automatisk kaloriefradrag. Eller at begrebet amme-tv er over and out. Men det klarer jeg nok...

Nå, men ammestop betyder jo så også et øget indtag af modermælkserstatning for den lille store Varan*. Vi brugte Holle til Øglen i sin tid, så det var det naturlige valg, da Varanen skulle til at have en flaske. Og have erstatning i grøden. Det lugter ganske fælt, men Varanen kan lide det, og det er jo det, der tæller.

Men så skete der det, at jeg i dag var på besøg hos min sædvanlige Holle-pusher, og de kunne fortælle mig, at produktionen simpelthen stopper?! Altså, at der Ikke. Bliver. Lavet. Mere. Holle-modermælkserstatning. Herhjemme, i hvert fald. Så de havde kun det, der var tilbage på hylderne, og det var ikke noget af det, jeg skulle bruge.

ARGH!

Af sted med mig til den lokale Urte-Erna**, som heldigvis stadig havde noget af 1'eren. Hamstrehamstre. 6 pakker blev det til, men det rækker jo som en skrædder i hævlød. Ham Varanen drikker sig gennem en pakke på en uge, og selv om indtaget jo gradvist bliver mindre, forudser jeg, at han stadig skal have modermælkserstatning om 6 uger. Trods alt.

Varanen i erstatnings-Slaraffenland. Så længe det varer...

Såeh. Nu tilspørger jeg jer: Hvad gør jeg nu? Er der nogen, derude i det ganske land, der er stødt på nogle æsker Holle erstatningspulver 1 i deres lokale helsebiks? Har en æske stående på hylden derhjemme, fordi guldklumpen ikke kunne lide det? Kender producenterne og kan lokke/tvinge dem til at genoptage produktionslinjen? Anything?

Eller skal jeg bare bide i det sure æble og skifte mærke? Og lade hånt om skrækhistorien, der florerer i min familie, om min bror, der - dagen før sin dåb - røg over på et andet mærke MME og skreg sig igennem hele sin festdag pga. mavekneb? (Morale: Skift af MME-mærke giver ondt i maven. Så hold dig til ét mærke. For evigt. Agtigt). Og satse på, at det ikke sker for Varanen? Eller hvad?


*9,9 kg vejer han, iflg. Sunderen til Åbent Hus i dag. Da hun altså endelig vejede ham efter at have udspurgt mig ret meget om, hvorfor jeg ville have ham vejet allerede (4 uger siden sidst). Svaret "jeg er nysgerrig" virkede ikke, så jeg prøvede noget med, at jeg gerne ville holde øje med hans vægtkurve, eftersom han jo ER ret stor. Hvortil jeg fik et "Vi gør ikke noget ved det! Vi fedtregulerer ikke babyer. At du ved det". Dammit - her gik jeg ellers lige og håbede på en The Zone for babyer (!)

**Hvor ekspeditionen lod en del tilbage at ønske. Hvis man bliver så mavesur og humorforladt af at leve økologisk, holistisk og urte-speltet, så er der endnu en god grund til at holde krampagtigt fast i sin latte, Marabou-chokolade og almindeligt-hvedemel-kan-vel-være-ligeså-godt-som-spelt-livsstil.

lørdag den 24. marts 2012

Go' morgen grød

Varanen og jeg er som sædvanligt tidligt oppe. Men i dag gør det ikke så meget noget, eftersom nogen valgte at sove fra 00.15 til 06.00. Uden at vågne. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har fået så stor en portion uafbrudt søvn siden jul, så det er bestemt en god start på weekenden.

Nu har vi delt en portion havregrød, men mens Varanens var pimpet med blåbærmos, så prøvede jeg med æbler, mandler og lakridssirup i stedet. Havde jeg haft taget mig sammen til at lave karamel, ville jeg også have haft sådan en klat på, men det må blive en anden dag.

Var lige en kende for gavmild med siruppen, men skruer man lidt ned for mængden, har vi en klar vinder. Den kedelige bløde havresmag går enormt godt sammen med den salte smag af rålakrids og den syrlige smag af æblerne. Nam.

Nu er Varanen godt i gang med at gnave sig gennem sin Sqwish-rangle, mens jeg stjæler mig til lidt tid ved computeren, mens jeg lytter til klassisk musik på en af de millioner milliarder radiokanaler HDD's nye Apple TV-dims kan levere. Så mangler vi bare, at resten af familien står op, og at havgusen udenfor lægger sig, så solen kan komme frem og levere det gode weekendvejr, spåmændene meteorologerne har lovet. God weekeend til jer alle!

fredag den 16. marts 2012

Mr. Lambada

Altså, er der noget, at sige til, at jeg har lidt kvaler med, at min barsel næsten er slut, når det betyder farvel til lange, dovne dage sammen med Mesteren i Liggende Lambada her?

video
Det er ikke tis, den der våde plet på hans dragt. Det er bare hans utjekkede mor, der kom til at lægge et stykke vådt vat på ham, da han blev puslet. Og først opdagede det bagefter...

Han triller ikke, mm. man tilskynder ham kraftigt til det (læs: prikker/skubber til ham), måske fordi de der lår er lidt i vejen, men til gengæld er han en megahaj til at sprælle. Og grine. Og spise. Så hvem gider bekymre sig om at rotere om sin egen akse?!

Var til åbent hus hos sunderne i går for at høre, om de havde nogle gode råd til nattesøvnen, som stadig ikke er fantastisk, men dog heller ikke er lige så sløj, som den har været. (Selv om HDD nok vil være lidt uenig i dét udsagn, eftersom han tilbragte det meste af natten til i går i vågen tilstand på sofaen sammen med Varanen, mens jeg fik et par timers søvn. Det er dog længe siden, det sidst har været så slemt).

Jeg ved ikke, hvad jeg havde håbet på, at sunderen kunne sige, men jeg gik i hvert fald derfra uden at være blevet et hak klogere. Eller - det er ikke helt rigtigt. For jeg ved nu, at Varanen er 73 cm lang og vejer 9,4 kg. Til sammnligning vejede Øglen 8,9 kg, da hun var et år... Og at han er vild med at være nøgen foran fremmede damer. I hvert fald blev der sprællet og grinet til den store guldmedalje. Så hvis han bare skruer ned for sprælleriet, men fortsætter med at slå smut med sine store brune øjne, så skal det der nøgenheds-noget nok give pote, når han bliver lidt ældre. Med mindre det selvfølgelig tager overhånd, så han ryger i brummen for blotteri...

Men nøgenhed er én ting - bryster åbenbart en anden. Og dem (mine, i hvert fald) gider han tilsyneladende ikke mere. Så det der amning, det bruger vi ikke så meget tid på længere. Tidlig morgen, eftermiddag (hvis vi er hjemme, og der ikke sker et klap andet, så han kan døse lidt imens), og nogle gange ved puttetid. (Indtil for en uges tid siden kunne lige præcis dén amning tage 1-1,5 timer, og nu er jeg heldig, hvis han gider spise i 5 minutter). Det ved jeg da egentlig ikke lige, hvad jeg skal sige til.

På sin vis er det naturligvis meget rart, hvis han kunne blive vænnet fra amningen uden de store sværdslag, men omvendt har det jo fungeret rigtig godt indtil nu, der er rigeligt med mælk, og så er det jo bare praktisk. Og mega mega hyggeligt. Hm. Det er jo ikke min beslutning, kan man sige, og opretholder han sit amme-veto et stykke tid endnu, giver det jo sig selv. Men allywl. Og så skal jeg lige pludselig til at sætte mig ind i, hvor meget mælk han får/skal have i løbet af en dag og skolde flasker og alt muligt. Åh dog. Nå. Fandt jo ud af det med Øglen i sin tid, så det lykkes nok igen, men næh, hvor har jeg da glemt meget i løbet af de par år...

mandag den 17. oktober 2011

Eeny meeny miny mo

... Eller ællebælle mig fortælle, men så tænkte jeg, at der blev noget konflikt med den der Ællebælle-Birgit-og-Attilio-bog, såeh - den engelske version it is...

Ville egentlig bare lige vise jer, hvad der ligger hhv. til højre og til venstre på vores køkkenbord lige nu:

Tak til nemlig.com for altid at komme med de 'korrekte' varer, fordi jeg altid er så snusfornuftig, når jeg handler

Og tak til Netto for at være leveringsdygtig i lidt sjovere ting, når man - meget belejligt - kom i tanker om, at man havde glemt at købe toiletpapir...

Personligt synes jeg ikke, at det er svært at vælge, hvad jeg skal smovse i senere (hvis ellers Øglen gad være så venlig at lade være med at ligge og råbe "MOR OG FAR" inde fra sin seng omkring 200 gange i minuttet - og gerne inden, Varanen vågner for at maraton-spise resten af aftenen). Forstår overhovedet ikke, hvorfor jeg ikke kan passe mit før-graviditetstøj endnu, og hvorfor HDD kalder mig en jumbosnegl... (!)

fredag den 14. oktober 2011

Benlås

Nu er det 3 uger og 1 dag siden, at Varanen flyttede fra min mave og ind i husstanden. Og ca. 2 dage siden, han besluttede sig for, at sådan noget husstand (åbenbart) sååååcks - primært omkring aftentid - så derfor er han flyttet igen. Denne gang fra hhv. lift, sofa, dyne, skråstol, dobbeltsengen og HDD's arme til direkte oven på mig. Hvor han ligger og rumsterer og spiser (jeg har hermed fundet min overmand inden for spisningens kunst) og knirker og spiser og snorkbobler. Når han altså ikke lige spiser.

Sover Med Garn - måske Varanens indianernavn?

Det betyder, at det er ret begrænset, hvor meget jeg får lavet i løbet af sådan en aften. Får mig som regel placeret sådan i sofaen, at jeg kan nå min telefon, min computer, min bog og mit hæklehalløj, og alt det, jeg så mangler derfra, får HDD lov til at hente. Som fx den anden aften, hvor Varanen endelig var faldet i søvn efter meget meget lang gnaven dag, og æsken med fyldt chokolade stod præcis uden for min rækkevidde. Befalede HDD at skubbe den tættere på, og selv om han kun var et splitsekund fra at komme med en kæk bemærkning om noget med en fødepølle (kunne bare se det på ham), ombestemte han sig i sidste øjeblik. Klog mand.

Og her sidder jeg så. Som i en anden kommandocentral. Desværre har jeg ikke mere chokolade. Grrr. Men i virkeligheden hygger jeg mig egentlig meget godt med det (endnu), og så har jeg en undskyldning for, at min r*v garanteret bliver totalt flad og amme-agtig selv om mine ben muligvis godt kunne tænke sig at få genetableret noget blodtilførsel. Og så har jeg en undskyldning for at hækle løs. Endnu et tæppe coming up. Ham Varanen får jo brolagt sit liv med tæpper. Og nu har min svigerinde ovenikøbet fået overbevist mig om, at Varanen ikke kan leve uden et uldtæppe til Chrisianiacyklen, når nu det bliver rigtig koldt. Så lur mig, om der ikke bliver spyttet et tæppe mere ud på et eller andet tidspunkt, når jeg får fat i noget garn...

fredag den 26. august 2011

Man kan tage Øglemor ud af Jylland

... men man kan ikke tage Jylland ud af Øglemor. Jeg er jyde, og selv om jeg har boet over ti år (10 år, mand!) i Kbh, så tror jeg aldrig, at jeg slipper af med min indre krejler. Og det er egentlig meget rart, for den indre krejler kan man faktisk tjene penge på i ny og næ.

Kan I huske, at HDD og jeg var mega-dårlige forældre i starten af august og sendte Øglen i institution, mens vi selv var effektive derhjemme? Vi fik bl.a. ryddet op og ud på loftet, og vi fandt RET mange mærkelige ting, som vi ikke liiiige kunne huske, hvorfor vi havde gemt, endsige hvad vi skulle bruge til fremover. Så vi satte meget af det til salg på dba.dk. Vi er langt fra i bund (der står stadig to flyttekasser med underlige ting inde i soveværelset, og det bliver jeg snart en lille smule vanvittig over), men nogle af tingene er om ikke gået som varmt brød, så i hvert fald blevet solgt. Og derfor har vi nu en lille plasticbøtte i et af  skabene med små 3000 kr i. Som vi har tjent på at rydde op på loftet, kan man vel godt sige. Det er da ikke helt skidt.

Nogle af tingene har selvsagt været dyrere end andre. Min gamle pusletaske (jeg har købt en ny. Hurra!) kostede fx en brøkdel af, hvad vi tog for den fine skænk fra IKEA. Og Le Klint-lamperne. Men et eller andet sted, så betyder prisen ikke alverden - jovist er det rart at have sparet lidt op til ny vaskemaskine (booooring!), nyt køkkengrej (også lidt kedeligt, men trods alt sjovere end vaskemaskine) eller ting til Varanen (now we're talking), men jeg synes egentlig bare, det er fedt at kunne give fuldt funktionsdygtige ting et hjem i stedet for at kyle dem til storskrald. Og jeg er sikker på, at ham, der var gået i stå i sin bil et sted på Østerbro i går, også var glad for, at vi havde et sæt startkabler billigt til salg (og var hjemme), så han slap for at betale 400 kr. for de samme på en tankstation. Så genbrug / gensalg holder begge veje...

Ny pusletaske. Som ikke er købt brugt, og hvis pris ikke er specielt krejler-agtig, men lad nu det ligge...

Min indre jyde var i øvrigt også en kende træt af, at den (og jeg) igen ikke havde fået spist alle vores bananer (sådan går det, når man tager en pause fra hverdagen - uden bananer), så jeg fik brugt de meget brune stakler til et bananbrød. Som jeg genopdagede ovre hos Frk. Struds forleden. Havde fuldstændig glemt, at det eksisterede, men jeg dykkede ned i mine håndskrevne opskrifter (ved nærmere eftertanke kunne jeg jo så bare have brugt opskriften ovre hos Frk. Struds, men altså...) og fandt den gamle glemte kending frem. Og vupti, var de trætte bananer omdannet til noget, der vist bedst kan beskrives som kage, men som hedder noget med brød, og sådan noget er jo sundt, som vi alle ved...

Noget af opskriften. Skrevet med ung, håbefuld hånskrift i meget gammel opskriftbog, som er utrolig grim, men vældig nyttig.

Det færdige bananbrød. Nu med mørk chokolade, à la Frk. Struds. Og det kan godt være, at det ikke ser så spændende ud, men det smager fortrinligt...

Så det er altså det, jeg har fået min barsels-fredag til at gå med; lege krejler (i dag til/med/for nogen, som akut manglede lys (?!) i deres lejlighed), bage (og spise) bananbrød og skrive blogindlæg. Og nå ja - drikke kaffe med ligeledes højgravid mødregruppe-kollega. Så det kan godt være, at jeg er tilbage i byen efter min hverdags-pause, men det er nu også lige til at holde til...

mandag den 8. august 2011

Når en Øglemor hun bager

♫ ... bager Römertopfe-kager, ta'r hun først en mægtig gryde og et kilo smør omtrent. Og hvis gryden ikke vælter, blandes smørret mens det smelter, med et kilo puddersukker, til det lugter brunt og brændt ... ♫

Eller nåwet. Jeg er ikke madblogger, men nu er der hele to, der har spurgt efter opskriften på de brød, jeg ikke kan lade være med at bage for tiden, så for at tækkes masserne (ahem), poster jeg altså lige opskriften her. Har alligevel ikke andet at lave (eller jo, men jeg gider ikke rigtigt lave andet), for jeg har første alene-dag på barsel i dag - HDD er tilbage på pinden, og jeg tuller rundt i en umanérligt hyggelig boble herhjemme. Burde jo egentlig gøre rent, sortere babytøj og rydde op, men som sagt, så gider jeg ikke. I stedet har jeg snydt mig til en halv time ekstra i sengen med iPad'en efter at have sendt HDD og Øgle af sted, og nu spiser jeg 5-grynsgrød med æblemos og drikker te, mens jeg stener på computeren. Sådan noget barsel (evt. uden baby) rawks!

Dagens brød - med rugmel, hvedemel og 5-gryn, men uden øl

Nåmn, det der brød. Det er altså virkelig lækkert og tager ingen tid at lave (hvis man fraregner hæve-tiden, men det er ikke et krav, at man står og kigger på, at dejen hæver). Jeg må dog lige skynde mig at indskyde, at  opskriften (desværre) ikke er min, men derimod Jim Laheys (er det nørdet gerne at ville møde en bager, bare fordi han er sej?!). Jeg har efterhånden bagt brødet 10 gange, tror jeg, med forskellige typer mel og væske, men jeg skal nok lade jer slippe for alle 10 varianter og i stedet nøjes med en enkelt opskrift, hvor det så er op til jeres eget temperament, hvad I vil putte i.
  • 2 dl vand
  • 1-1,5 dl øl (jeg brugte IPA, fordi det lige var det, vi havde, men en mørk øl tror jeg vil være fantastisk)
  • Økologisk gær, mængde svarende til en ært
  • 400 g mel (fx 150 g hvedemel, 100 g speltmel, 150 g rugmel og en sjat 5-gryn)
  • 10-15 g salt (alt efter smag. Den oprindelige opskrift siger 8 g, men det synes jeg personligt er for lidt)
  • Römertopf eller ovnfast gryde med låg
Gæren røres ud i vandet, og mel og salt kommes i. Det hele vendes sammen med en ske - der skal ikke æltes; bare sørg for, at al mel er blevet vådt. Skålen overdækkes med plasticfilm og efterlades på køkkenbordet i min. 12 timer.

 Brødet fra forleden med øl, rugmel og 5-gryn

1-2 timer før brødet skal bages, rører jeg dejen sammen med en anelse mel. Jeg lader den bare blive nede i skålen (mest fordi jeg er doven og ikke gider have dej på fingrene, hvis jeg kan undgå det) og nærmest 'folder' den sammen om lidt mel med en ske.

Ovnen varmes op til 250 grader med en Römertopf eller ovnfast gryde indeni. Når ovn og Römertopf/gryde er varme, hældes dejen i (skal formentlig skrabes ud af skålen med ske eller dejskraber), låget kommer på, og brødet bages i 30 minutter. Jeg plejer at drysse med lidt mel eller gryn, inden jeg hælder dejen i, men det er mest for synets og smagens skyld. Efter de 30 minutter i ovnen, skal låget tages af Römertopfen/gryden, ovnen skrues ned til 230 grader, og brødet bages yderligere 15 minutter. Herefter vendes det ud på en rist, og når det er kølet nok af til at holde på det/skære i det, er det bare om at gå i gang med at spise. Velbekomme :-)

PS: Fik jeg nævnt, at vi er begyndt at spise alt alt for meget brød herhjemme, efter jeg har opdaget den her opskrift? Det har taget totalt overhånd, men der ER bare ikke meget, der er lækrere end nybagt brød. Og da slet ikke, når det nybagte brød tager omkring 2 minutter at klaske sammen...

mandag den 25. juli 2011

Se, hvad jeg kan

♫♪ se, hvad jeg kan - kom nu og se det alle mand. Jeg kan hækle veste nu - det plejer jeg ellers aldrig å ku'! ♫♪ (Håhr, det var i øvrigt ret skod, det der børnetime, hvor de sang dén sang. Men nu har jeg den på hjernen - formentlig resten af dagen. Fedt...)

Jeg er syg. Mega-sølle, men I blame the rain. Og det faktum, at det pludselig blev oktober. Selvom der stadig står juli i kalenderen. Har brugt hele weekenden hos Mormor og Morfar på at hoste, nyse og sprutte, og i morges føltes mit hoved stadig på størrelse med en sækkestol. Så jeg blev hjemme fra arbejde - ikke godvilligt, for det er min sidste uge, inden jeg går på barsel, og jeg vil jo gerne nå at få så meget som muligt fra hånden. På den anden side er arbejdspladsen jo ikke tjent med, at jeg fælder samtlige af mine kolleger med forkølelse, så jeg tror, at dagen under dynen er givet godt ud.


Mmm... Tartine med surdej. Mmmm...

Jeg drikker spandevis af te. Det hjælper, også selv om Varanen losser rundt som en sindssyg derinde. Måske heller ikke så rart at få hældt massive mængder skoldhed te lige ned i fjæset, men på den anden side er det vel heller ikke specielt behageligt at blive hostet herfra og til månen. Såeh... Jeg er også sikker på, at de par stykker, jeg har spist af det nybagte tartine også har en helbredende virkning. Har overvejet, hvorvidt kage og chips eventuelt også kunne hjælpe, men - og det her siger jeg sjældent! - jeg har overhovedet ikke lyst til kage og chips. Meget god indikator for, at jeg vitterligt ikke er på toppen.

Øglens vugger har jo smækket dørene i i disse uger, og HDD har taget ferie for at passe hende i hele denne uge. Så de er begge to hjemme, men er heldigvis søde til at lade moar hvile sig. Lidt leg kan jeg dog godt overkomme, og således har jeg futte-futtet rundt i hele stuen med ny-indkøbt (gammelt) Brio-tog og faktisk virkelig hygget mig. HDD og Øglen har været ude og hoppe i vandpytter (efter det lille skærmede inde-barn blev tvunget i sit regntøj under højlydte protester - hun ville hellere se Handy Manny...), og jeg er vist nok kommet til at love noget om pandekager, så det må jeg hellere holde senere. Fx når Øglen står op fra den lur, som har varet næsten 2 timer indtil videre. Gråvejr er åbenbart ikke så skidt, at det ikke er godt for noget... (Og så hjælper det nok også lidt på sagerne, at HDD har bygget den sejeste hule til Øglen inde i hendes seng, hvor hun kan ligge og sove, synge og spise 'hækbrø').

Brio. Nu med KingKong og Lille Abe-hjælper. Og kokeshi-dukker. Jowjow. (Bemærk også de formastelige maxi-perler, der har fået lov at være med i legen)
  
Gråvejr og forkølelse er også godt for indendørs sysler. Som fx hækling. Og ved I hvad?! Jeg kan nu hækle andet end ligeud. Totalt optur. Så pyt være med, at jeg vist ikke har læst diagrammet (dia-hvaffornorget?!) helt rigtigt, at jeg ikke er en ørn til at tælle, og at jeg overhovedet ikke forstod noget om nogle fastmasker i en eller anden forkant. Det, der tæller er, at jeg har hæklet en vest. Som rent faktisk ligner en vest! Og som Øglen godt gider have på. Eller - det gad hun i hvert fald, før den var helt færdig, så vi satser på, at hun også godt gider den nu. Fik ovenikøbet et "øjjjj - den er FLOT mor. Og lilla!" med på vejen. Der er ikke noget som ego-afpudsning af 2,5-årig undermåler, der lige ved, hvad hun skal sige, når mutti står med daggammel mascara ned ad kinderne, Kleenex i (morgenkåbe)lommen og skæv vest dinglende fra hæklenål nr. 4.


Muligvis den mest hæklede vest i hele Blogland. Og så oven i købet fra Familie Journalen. Men den er ret sød og lige til at gå til. Jeg bandede fx næsten ikke, mens jeg hæklede den, og det er ret store sager.

Så selv om det såååcks at være syg, så er det nu egentlig ok hyggeligt i dag. Nyder i hvert fald at slippe for de 2 x 8 km cyklen i øs-pøs regnvejr. At det så er lidt synd for HDD, at han skal trækkes med stor-snøftende charmetrold, der end ikke har været i bad endnu, er en anden sag. Vigtigere at bruge kræfterne på at blive rask end at være charmerende. (Eller ren?!) Eller... Arj, stopper her. Te-vandet koger, så I'm off!

fredag den 8. juli 2011

En dag under dynen. Eller noget...

Eih altså - det der prusteri og følen sig stor som et hus, jeg ævlede om i går - det blev siddende, gjorde det. Så jeg besluttede mig for at blive hjemme fra arbejde i dag. Tage en mig-dag, hvor jeg kan ligge ned, når jeg har lyst til det, tage en lur, når jeg er træt og i det hele taget bare lige skrue ned for alle "jeg skal liiiiige"-tingene.

Ehm, ja. Nu er klokken omkring 15, og det eneste jeg sådan rigtigt har fået lavet i dag, er netop "jeg skal liiiiiige"-ting. Det startede i morges, da jeg skulle til jordemoder. På Frederiksberg (selv om jeg skal føde på Rigshospitalet. Tak for dén logik!). Og i øvrigt lige aflevere Øglen på vejen. Nævnte jeg, at det regnede? Nåmn, det gjorde det. Heldigvis ikke så meget, da jeg havde Øglen bagpå, men på vej fra Nørreport til Frederiksberg Hospital blev det ret vådt.

Nå, men jeg kom jo frem (storsvedende og sjask-ucharmerende - what's with the lummerhed?) og fik læst lidt glittede magasiner om børns udvikling i venteværelset efter at have 'stixet min urin' (det lyder også irriterende her i graviditet nr. 2) og sammenlignet farvekoder, som var jeg ansat hos Flügger. Derefter ind til min jordemoders ferieafløser, som var både sød og kompetent, men jeg må tilstå, at jeg stadig er lidt i tvivl om, hvad det nu lige er, jeg skal med de her jordemoderbesøg. Bevares - Ferieafløseren konstaterede, at Varanen ligger med hovedet nedad og vejer 1500-1600 g. Og at det er rimelig gennemsnitligt. Som hun sagde "Ja, han er ikke lillebitte. Men han er heller ikke kæmpestor". Godt så. Hun tjekkede også mit blodtryk, som tilsyneladende er fint. Derudover frarådede hun mig at bruge mange tusinde på en tvillingeklapvogn - en brugt ville også kunne gøre det. Ehhh... Ja, okay. Havde vi også tænkt os, men fint nok. Og jeg slap for at blive vejet. Hun sagde ikke noget om det, og jeg skal i hvert fald ikke være den, der henleder nogens opmærksomhed på vægten...

 Det pæne billede af urinstix er lånt her

Og det var så dét. Jeg ved godt, at blodtryk og urin-halløj er vigtigt, og det er sikkert også fint nok at vide lidt om, hvordan babyen ligger på det her tidspunkt i graviditeten, men hvor jordemoderbesøgene i min første graviditet nærmest blev set frem imod med spænding (ahr, ok - måske ikke lige spænding, men you get my drift), er de ikke omgærdet med helt samme magi denne gang. Og da slet ikke, når det skal foregå helt ude på Frederiksberg.

Efter jordemoderbesøget trillede jeg hjem. I endnu mere regn, end jeg trillede ud i. At jeg så pludselig blev ramt af akut "jeg kan ikke komme hjem uden en Römertopf"-syndrom (meget udbredt omrking uge 30 i en graviditet, bilder jeg mig ind) gjorde ikke cykelturen kortere. Var inde i 3 Aldi'er - som efter sigende skulle have dem på tilbud - men der var ikke flere. Og i Kop & Kande ved Svanemøllen havde de godt nok nogen, men de var blevet temmelig våde i skybruddet, så dem ville de ikke sælge. Kop & Kanden ved Søerne havde til gengæld en. Hos dem var det nemlig kun stavblenderne, der var blevet oversvømmet. Awright. Af sted med mig. Og endelig hjem, en Römertopf rigere. Så havde jeg også kun cyklet 17,5 km, siger ruteplanen.

Hjemme igen blev jeg pludselig ramt af en anden kendt tilstand i denne fase af graviditeten, nemlig "Hold nu KÆFT, hvor vores viktualierum roder"-bakterien. Vi har et rum på bagtrappen, som egentlig skal fungere som udvidet spisekammer og til opbevaring af rengøringsting, men i de sidste måneder har der akkumuleret sig en hel Silvan derude. Værktøj, træ, plader, maling, armaturer og andet gøgl (og en symaskine, men det er vigtigt, at den er inden for rækkevidde, for ellers får jeg den jo aldrig pakket ud!) Bekymringen for, hvordan jeg skulle få plads til Römertopfen derude, vandt over behovet for at ligge på sofaen (hvem kan stave til redebygger?), så før jeg fik set mig om, havde jeg været oppe på loftet en 5-6 gange med førnævnte værktøj, maling og andet gøgl. Træ og plader gider jeg ikke slæbe på, så dén vinder HDD. Derudover fik jeg samlet et par store poser med flasker, så nu er der plads til Römertopfen (og 10-20 af dens venner, hvis det skulle være) derude. Ahhhh.

Kører stadig kødfrit tema. Men kværnede en kanelsnegl fra Emmery's tidligere, så frelstheden er på retur...

SÅ skulle jeg slappe af. Troede jeg. Men nej, for der tikkede en sms ind fra "min" garndame (har taget et vist ejerskab over hende, siden jeg besvimede i hendes butik sidste år). At hun var færdig med en lille vest til Varanen, som jeg kom til at bestille, sidst jeg var nede og købe garn, men at hun tager på ferie i morgen, så om jeg kunne hente den i dag. Jovist. Så mig ned efter vest (og mere garn) og lige omkring Døgnposten og flaskeautomaten på vejen. Og ja - det regnede stadig.

Vesten fra Garndamen. Er den ikke fin? Og lillelillebitte. Er faktisk den første ting overhovedet, jeg har købt til Varanen. Måske jeg skulle se at komme i gang? Der er i hvert fald nok at tage af på min huskeseddel...

Hjem med mig. Igen. Og give Römertopfen sin ilddåb med Jim Laheys no-knead bread. Og præmien udeblev ikke - det var godt, jeg jagede rundt efter lerfad med underligt tysk navn, for brødet er sindssygt lækkert (i øvrigt kan man altså bare bruge støbejernsgryde eller sådan noget i stedet for en Römertopf, men vi ejede ingen af delene, og min bankkonto ville være ret ked af at skulle investere i en Le Creuset-gryde her lige efter en ferie). Lidt mere salt og måske noget spelt eller emmer næste gang; så sidder den lige i skabet!

Lige kommet ud af ovnen - fint sovende i Römertopfen

Og nej - jeg kunne ikke lade det hvile i de to timer, de angiver i opskriften. Blev da nødt til at smage...

Nu har vaskemaskinen lige bippet: den sidste omgang vasketøj fra ferien er kørt til ende, og den der opvaskemaskine tømmer vist desværre heller ikke sig sev. Om en lille halv time er Øglen og HDD på trapperne, så den der dag under dynen - det må blive en anden dag...

onsdag den 6. juli 2011

Frelsthed for en femmer

Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så har vi jo været på ferie. De to uger føltes som dejlig lang tid, mens vi var af sted, men nu - retrospekt - synes jeg måske godt, at de kunne have varet lidt længere. Ah well - sådan er det vel altid… Har dog stadig ferie-rester i kroppen i form af afslappethed, der tangerer zen, og sør'me om jeg ikke også har fået noget, der minder om kulør? Normalt bliver jeg højst mørkehvid (eller krebsefarvet), men denne gang har jeg ramt en eller anden (godt nok lidt fesen, men allywl) honning-tone. Beige, måske? Og det er store sager, når man er skummetmælksfarvet til daglig. Som en af verdens tre sjoveste udbrød i går, da jeg så hende: "Nejjjj, du har fået FARVE? Og du er jo ellers ikke ligefrem den, der stod forrest i køen, da der blev uddelt pigment". So true.

 Ja, ok - dårligt valgt billede, eftersom det er fra den første dag. Præ farve af nogen art. Jeg er jo nærmest selvlysende. Men det her var altså vores daglige vu på gåturen til legepladsen og is-manden. Ikke helt skidt, vel?

Nå, men zen og kulør. Ikke de værste ting at få med sig fra en ferie. (Og så dropper vi at tale om de mange kilo is i maven og væske i fødderne, jeg også har med hjem). Men det stopper ikke her. Der røg nemlig også en pæn portion frelsthed i hjemrejse-kufferten. For når man sådan hænger ud i solen og varmen i et land, der holder siesta i FIRE timer (hvad sker der for det?!) om dagen, og man i øvrigt også har resten af dagen til at tale sammen (når altså snakkechatollet Øglen ikke overdøver ethvert tilløb til tankevirksomhed med sit: "Se mor. En mindvølle. Den drejer. SE. En flyvemaskine! Brrrrmmmbrrr. På vej hjem. Aftensmad? Hurraahh, solen skinner. Ahhhhh, darjlig varmt. Is, mor? Iiiiiiis? NED OG SOPPE. NU!" *gentages i 30 uendeligheder*), så kommer man vidt omkring.

Den lille Øgle og havet

Vi har hver især fået læst en del, og mens litteraturen for mit vedkommende bestod af noget m a j e t læsevenligt af slagsen, læste HDD anderledes oplysende bøger. "Eating animals" af Jonathan Safran Foer, fx. Som jeg egentlig gerne vil læse, men ikke kan få mig selv til at gå i gang med, fordi jeg bare ved, at jeg vil synes, den er klam. Det syntes HDD også, den var. Og nu beHØVER jeg ikke læse den, for han har snakket så meget om den, at jeg bliver mere og mere sikker på, at det ville have været en vældig god idé bare at holde sig fra den. Så jeg kunne blive ved med at spise mine vandpumpede Netto-kyllingefiletter med god samvittighed. På den anden side er det jo aldrig nogen skade til at blive klogere, og det der med at være en oplyst forbruger sætter jeg egentlig en ret stor ære i. (At en af mine kolleger så kalder mig semi-hippie af selvsamme årsag er en anden diskussion).

Øglen i hopla

Men altså, uden at skulle referere hele bogen (eller HDD's udlægning af den), så handler den primært om, at de der dyr, vi (eller i hvert fald amerikanerne) spiser, ikke har det helt top-dollar. Tværtimod. Og jeg har jo hørt noget om nogle programmer på tv, der skildrer en dag i en burhønes liv og sådan noget, så vidste godt, at den nok ikke var helt god. Og den fornemmelse kan mr. Safran Foer så underbygge. Og HDDs udpenslinger af bogen sammenholdt med psykopatvarme (og tilgængeligheden af uanede mængder frisk fisk og skaldyr) gjorde, at jeg ikke havde særlig meget lyst til kød i det der Pastaland. Eller nu, for den sags skyld. Så det er ikke kød, der er blevet spist mest af - om overhovedet - siden vi kom hjem for hele fire dage siden. Har proppet en øko-spegepølse og en ditto leverståhej i kurven hos nemlig.com, og kunne da også godt have brugt lidt bacon, men det kan man af uransagelige årsager ikke købe online mere, og med "Eating animals" i baghovedet kunne jeg ikke få mig selv til at købe den konventionelle. I virkeligheden er økologisk kød vel heller ikke garanti for, at dyrene har haft det markant bedre i deres korte levetid - bare, at de har spist medicin-fri kost, og at det derfor er sundere for mig som forbruger at spise dem? Eller hvad?

Typisk hjemme-frokost i Pastaland. Og ja, der er lidt kød. Er jo ikke blevet helt fanatisk, vel?! 

Kan godt høre, at det lyder frelst, det her. Og er det vel langt hen ad vejen også. Men faktum er, at HDD og jeg ikke har brug for at spise alt det kød, som vi tidligere har gjort. Øko eller ej. HDD er desuden blevet fuldstændig pas på (siger man det mere, eller sidder jeg bare ubehjælpeligt fast i 90'erne?) svinekød. Og finder vegetaropskrifter og what-nots på Indernettet. Det er virkelig nye toner, skal jeg hilse og sige. Vi taler om manden, der kan tylle en dåse cocktailpølser og høvle hakket kød ned, som var det Matadormix. Men jeg nyder det, så længe det varer (som med det meste frelsthed tænker jeg, at this too shall pass) og undrer mig over, hvordan min krop tilsyneladende har det glimrende med at undvære kødet. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med varmen (vi kan tales ved, når det bliver koldt igen, eller når jeg craver boller i karry). Indtil det sker vil jeg nyde kød i de mængder, det bliver serveret for mig, men vil i større omfang end tidligere prøve at finde alternative proteinkilder i den daglige husholdning. Øglen får kød i vuggestuen og vil naturligvis også få noget derhjemme (bare rolig - der går ikke Kernesund i den hjemme hos os), så hun skal også nok klare sig.

Ud over kød-retræten, har vi også besluttet at skære bare en ANELSE ned for sukker-indtaget. Sofa, tv, computer og slik/kage af en eller anden herkomst var blevet hverdagskost, når Øglen var blevet lagt i seng, og det lider alle vores sideben altså lidt under (de 12,5 kilo kom jo ikke helt af sig selv, vel?!). Så mindre sukker - faktisk ingen snacks om aftenen, mm. det er noget, der har vokset et eller andet sted engang (rosiner og peanuts tæller også, har jeg bestemt, så der bliver heller ingen raw food-bølge hjemme hos os).


Øglen har helt sikkert fået sine sukkerdepoter fyldt op til randen på ferien. Så en artikel i dag, der hed et eller andet i retning af "Så få is må dit barn få". Den læste jeg ikke. Er sikker på, den ville have gjort mig aldeles deprimeret.

Og mens vi er i gang, har vi nu også opsagt vores tv-pakke. Altså ikke fuldstændigt, vel, vi har stadig en lille pakke, men vi har for tit fjernsynet kørende med for mange ligegyldige ting, som vi alligevel ikke ser, fordi vi laver alt muligt andet, og så er der jo ingen grund til at pøse penge ud til det. Måske aftenerne også kunne bruges lidt mere konstruktivt - har jo fx købt en symaskine i julen engang, som stadig ikke er blevet pakket ud, så det kan være, at fraværet af knald-programmer kan få mig til i det mindste bare at åbne æsken. Så farvel til De Unge Mødre, Playhouse Disney (Øglen aner slet slet ikke, hvad der rammer hende!) og alle de dersens TV1000- og CANAL+ kanaler. Og goddag til mere musik, flere bøger og brætspil. Og måske en symaskine?

Ak ja. Intentioner og idealisme har jeg i hvert fald nok af. Fikse idéer er jeg også leveringsdygtig i. Rygrad - knap så meget. Men lidt har vel også ret? Vil i hvert fald nyde frelstheden så længe, den varer, og gøre alt for ikke at blive lige så røvsyg at hænge ud med, som jeg godt lidt kan høre, jeg er kommet til at lyde…

Nemt nok at blive lidt frelst i de her omgivelser, er I ikke enige?

Jeg er faktisk stadigvæk meget sød og sjov (synes jeg selv). Jeg er bare holdt op med at spise så meget kød i en periode. Jeg er trods alt ikke begyndt at male mit eget korn, bage legetøj af spelt og spinde min egen uld. Endnu. Når jeg begynder på det, er det ok at råbe vagt i gevær. Eller gennemtæve mig med en kotelet. Så den opfordring er hermed videregivet.

Og nu vil jeg gå ud i køkkenet og se, om der er et eller andet nedfaldsfrugt, jeg kan spise. Eller også kunne jeg nyde, at vi har Kanal 4 lidt endnu og se noget House. Pakke føromtalte symaskine ud? Klaske en biga-dej sammen? Tage opvasken fra madklubben har været på besøg? Alle de muligheder - og sjovt nok tror jeg allerede nu, at jeg ved, hvilken en, der vinder...

søndag den 29. maj 2011

Brok og brunch

I går havde HDD fået udgangstilladelse. Han skulle drikke kaffe med en veninde, og så skulle han til drengeaften med pølser på grillen og Champions League på storskærm. Ikke, at han overhovedet interesserer sig for fodbold, men grillpølser og mandehørm kan han godt lide, så af sted med ham.

Jeg var så hjemme med Øglen. Som var MEGAsur. Måske fordi jeg havde nappet hendes sut. (Projekt Sutten er kun til at sove med har desværre lidt et knæk på det seneste, og der er nogen, der ikke har været så hurtige til at konfiskere sutten, som man kunne have været. Ahem). Nå, men der blev skreget en del. Smidt med nogle ting. Pylret godt og grundigt igennem. Og totalt og aldeles nægtet at sove (selv om sutten - og dermed Øglens gode humør - blev tryllet frem ved puttetid). Så jeg brugte alt for lang tid på at putte. Og min tålmodighed blev sat på en alvorlig prøve, eftersom både massiv graviditetstræthed (hvad sker der for, at den bare kan komme akut?!) og halsbrand valgte at komme på besøg samtidig. Blev så heller ikke bedre af, at HDD ringede hjem, LIGE da Øglen var døset hen, og jeg var listet hen til døren for at kigge til hende. Og hun vågnede ved, at min telefon ringede. Grrr.

Men. Hun faldt i søvn. Og det er de gode ting, man skal hænge sig i, 'ing? Så jeg havde en dejlig aften i selskab med en pakke Oreos (de tolvethalvtkilo gled lige ud af erindringen for en stund), virkelig dårlig film i tv og en hæklenål. I et anfald af panik over, at Varanen nok ikke har brug for flere tæpper, end dem jeg allerede har hæklet, kastede jeg mig over Karens kugler (det lød forkert, men klik på linket) og forsøgte at omdanne dem til noget uro-noget (også til Varanen, som kommer til at leve sit liv i eller omkring et eller andet hæklet). Så - I give you det første spæde forsøg på et par Kuglefugle:

Det er så meningen, at de skal hænge på noget uro-halløj, mkay? Og stirre den stakkels Varan lige ned i krydderen. I øvrigt er jeg med på, at den hvide mangler et næb. Og at maskerne er blevet lidt forstrakte. Men jeg har heller aldrig kaldt mig selv for krea...

Men det, det her indlæg egentlig skulle handle om var, at det i dag var min tur til at være ude og føjte lidt. Så efter en noget blæsende omgang på legepladsen, stak jeg af ind til Kbh K for at spise brånsj med kollega, der havde været så sød at foreslå forleden, at vi hang lidt ud. Gerne for mig. Hun havde spottet noget af det der tilbuds-noget (Downtown eller Spotdeal eller Dagens Bedste eller hvad dælen de allesammen hedder) og købt 2xbrunch på Skt. Petri. Ja tak! 
 
Altså, efterhånden er jeg blevet lidt småtræt af brunch. Ikke konceptet, som jeg holder meget af, men maden! Synes i dén grad, at den er den samme, uanset hvor man kommer hen, og så synes jeg, at caféerne er blevet lige lovlig friske med priserne. De hapser rask væk 150 kroner af ens surt sammensparede penge, og så er der i øvrigt ikke drikkevarer med. Men jeg kommer tydeligvis bare de forkerte steder, for jeg skal da lige love for, at jeg blev glædeligt overrasket i dag. Magen til brunch skal man altså lede længe efter (og nej - jeg har ingen aktier overhovedet i Skt. Petri, som jeg i øvrigt synes er et temmelig uinteressant sted med både hotelværelser og drinks til overpris). Der var alt, hvad hjertet maven kunne begære, og der var et helt bord kun med kage. Jeg siger det bare. Og ja - tanken om de tolvethalvtkilo smuttede lige endnu engang for en kort bemærkning.

Vi fik spist en hel del. Og sludret. Og spist lidt mere. Og jeg strøg direkte hjem og købte et par værdibeviser mere, for de kan bruges hele sommeren, og jeg synes da egentlig ikke, at HDD skal snydes for sådan en overdådighed. Hvis I bor i eller omkring Kbh, kan I også nå det - frem til midnat - det er virkelig alle 149,- værd.

Øglen og hendes nyeste allerbedste ven

Det var dejligt med en børnefri brunch (altså for mit vedkommende - der var masser af andre børn derinde, men ingen af dem i min varetægt, så jeg kunne koncentrere mig om at spise), og da jeg kom hjem, var jeg ladet op til en dosis Øgle, der var lidt befippet efter at have været en tur på Bakken med HDD, farmor, faster og sine fætre (forstår hende egentlig godt - ville selv have haft det nogenlunde ligesådan, tror jeg). Hun havde hygget sig, men ikke turdet forlade sin klapvogn, fortalte HDD, og hun havde ikke været imponeret over det store opbud af mennesker. Den softice hun fik, havde dog hjulpet lidt, og dagens helt store hit var den ballon, hun fik charmet ud af sin farmor. Hun har holdt den i hånden snoren hele eftermiddagen, og nu svæver den gigantiske Barbablå inde ved Øglens seng og passer på hende, mens hun sover. Det er som om, at de 85 kr. sådan en svend (femogFIRS?! Godt, jyde-mor her ikke var med) koster, føles som knap så meget, når glæden er så stor...

fredag den 27. maj 2011

Virkelighedsfjern?

Mon man handler for meget på nettet og for lidt i rigtige supermarkeder, når Øglen med spænding i stemmen udbrød "Det er AFTENSmad, moar!", da det ringede på døren for lidt siden?!

Det var nu ikke aftensmad, men svigerinden. Som kom på besøg med en gigantisk buket blomster, der nu står på vores sofabord. Dikteret af Øglen. "IKKE stå i vinduet, mor. Stå dér. Nu! Tak, mor".

Det er ret hyggeligt, at hun ævler løs. Men det var nu lidt nemmere, før hun fik en mening om alting (eller i det mindste bare ikke kunne udtrykke den)...

Rigtig god weekend til jer alle!
"Dén er lilla, og dén er lilla, og dén er oss' lilla, mor"

torsdag den 26. maj 2011

Tykke mor

Nå, så er det officielt. Nu er det ikke længere kun en joke mellem HDD og jeg (mest HDD), at jeg er for tyk til at gynge, for jeg er  nemlig blevet vejet som et andet kreatur hos min læge. Til den der 24 ugers-undersøgelse man skal til "hos egen læge". Overvejede et splitsekund at sige "ORK ja, og jeg har kun taget 37 gram på", da lægen spurgte mig, om jeg havde vejet mig derhjemme, men efter at have opsparet små 33 års livserfaring ved jeg jo godt, at det ikke er lægen, jeg snyder, men mig selv. Så jeg krøb til korset og sagde i stedet for noget i retning af "absolut nej - holder mig helst så langt væk fra vægte som overhovedet muligt". Kan være, at jeg skal lære middelvejens kunst; lad være med at lyve, men lad også være med at være hudløst ærligt omkring sådan noget som vejning, for min myndeslanke læge spidsede jo straks ører, og jeg er ret sikker på, at jeg - hvis jeg havde kigget rigtig godt efter - kunne have set et par røde alarmer blinke på hende.

Min læge er skøn, men der er ikke meget kære mor over hende - således er hun kvinden, der til selvsamme 2. graviditetsundersøgelse, da jeg ventede Øglen, tørt konstaterede, at jeg egentlig godt måtte stoppe med at spise sådan i al almindelighed, da jeg havde været på vægten. Så jeg kastede mig ikke ligefrem jublende over hendes lille skrøbelige glasvægt i dag.

Det positive ved vejeseancen var, at mit gravide korpus ikke splintrede og ødelagde hendes vægt.

Det knap så positive var, at jeg på nuværende tidspunkt har taget ligeså meget på som ved føromtalte graviditetsundersøgelse - den der udløste den let spydige kommentar. Eller - jeg har taget 0,5 kg. mindre på. Og når vi er oppe i den størrelsesorden, så tæller selv de mindste marginaler med. Således vejer jeg nu 12,5 kg mere, end jeg gjorde, da jeg blev gravid.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

12,5 kg. Tolv komma fem kilo. TOLVKOMMAFEMKILO! 12500 gram. 62,5 plader Marabou. 125 poser Haribo. 8,3 halvandenliters colaer. Ogsåvidere.

24+0 - nu officielt way wayyyy over før-graviditetsvægt. Havde det jo godt nok på fornemmelsen, men håbet har man jo lov at have. Beklager lille snip af pose (som - til bonusinfo - indeholder en brugt ble). Skal nok rydde op.

Armen, hvad sker der, mand? No wonder, at jeg føler mig som en hval. Men overraskende nok havde min læge ingen spydige kommentarer denne gang. Hun spurgte bare, om jeg tilfædigvis sidder og spiser flødekager hele tiden, og det kunne jeg svare benægtende på. Og tilføje, at flødekager er en af de eneste typer kage, jeg ikke kan lide, og at det muligvis kan have noget med dét at gøre. Herefter fik jeg en lille lektion i, at hun jo egentlig er ligeglad med, hvor meget jeg tager på, men at retningslinjerne jo er sat for den gravides egen skyld (tænkte jeg det ikke nok!) - og at det kan være farligt at føde, hvis man vejer alt for meget.

Jaja. Jeg ved det jo godt. Hun sagde det også sidste gang, og så længe siden er det jo heller ikke. Men når nu kage bare smager så godt?!? Lægen trøstede mig (måske hun i virkeligheden ikke er min rigtige læge - hun gør sig nemlig ikke rigtigt i trøst - men bare en empatisk klon?) med, at vægtstigningen hos gravide også kan hænge sammen med genetik (joh, meeeeen...), men at jeg naturligvis kan rykke på de helt åbenlyse ting. Som at lade være med at kædespise sukkerholdige ting (moi?!) og ellers bare have som målsætning, at jeg ikke tager mere på i hele graviditeten, end jeg gjorde, da jeg ventede Øglen - 16-17 kg i alt endte jeg vist på. Og hun nikkede (omend lidt fraværende), da jeg håbefuldt spurgte, om jeg mon ikke bare kunne være en af de der typer, der tager det hele på i starten af graviditeten og så 'flader ud'.

Da jeg skulle lige til at gå, sagde hun noget, jeg vist aldrig har fået at vide af nogen før; at hun ikke ville anbefale mig at dyrke mere motion, end jeg gør nu. Huh? troede nærmest ikke, at man kunne dyrke for meget motion. Og jeg laver jo reelt ikke andet end at cykle frem og tilbage til job og at futte rundt med Øglen. Men det er åbenbart rigeligt. Jamen SÅ vil jeg da bare læne mig tilbage og nappe en kage gulerod...

Men bortset fra vægtens himmelflugt gik lægebesøget rigtig fint uden de meget seriøse løftede pegefingre. Maven blev målt, og jeg hørte tydelig hjertelyd. Det er nu så hyggeligt. Og så roste lægesekretæren min urinprøve. Now that's a first.

Lægesekretær (med undren i stemmen): "Den var helt blank. Jeg tror aldrig, jeg har set så blank en prøve hos en andengangs gravid. Den var HELT blank og fin".

Mig (med flakkende blik over at høre ordet 'blank' så mange gange i en sætning, der havde noget med mig at gøre): "Ehm... Ok... Fint nok. Tror jeg nok... Hejhejjjjjj..."

Femkorns-/havregrød med kanel (og lidt sukker - shoot me!), latte, kiwi, mini-banan og appelsinjuice. Og min elskede trafikske...

Og nu er jeg så hjemme. Længe leve hjemmearbejdspladser. Har lige spist sen morgenmad - som egentlig var planlagt til at være en kanelsnegl fra Emmery's (Mille lokkede totalt meget med Emmerys ovre hos sig selv i går), men med sætninger som "12,5 kg mere end din før-graviditetsvægt" og "farligt at føde" rungende i ørerne, undlod jeg dén lille sukkersnas og tog i stedet hjem og lavede sund(ere) morgenmad. Som nu også smagte glimrende. Men det VAR jo ikke ligefrem en kanelsnegl...

mandag den 16. maj 2011

Og denne her går ud til...

... veninder, der er næsten lige så madglade som jeg selv. I aften skal jeg ud med tøserne, og HDD skal være hjemme hos Øglen. HDD og Øglen skal spise rester fra i går, og selv om rester af chili con carne da ikke sådan er at kimse af, så er det jo ikke "steak frites", som jeg har planer om at mæske mig i, når jeg skal kamphygge med veninderne på Pastis.

Vi er 4 stks kvindfolk, der er kommet ind i en ret god vane (hvis man spørger mig) med at sætte hinanden stævne på en restaurant et par gange eller 4 om året. Typisk Pastis, faktisk, fordi den ligger så praktisk lige midt i det hele, og fordi de laver darjlig mad. Så spiser vi os tykke(re) og mætte og vender verdenssituationen - og glemmer for en stund mand og barn/børn derhjemme. Vi slutter som regel af med at hænge liiiidt for længe (efter tjenerens smag) over en kop kaffe og måske en bette chokolademousse, og til sidst triller vi propmætte hjem, hver til sit.

Billede fra aok

Sidst vi sås på restaurant-måden, var vi på Fishmarket. Som bestemt også er et besøg værd, meeeen - når man er så madglad, som vi er, så er det svært at stille sig tilfreds med en fisk (hvor lækker og veltilberedt den så end er). Så da vi holdt rådslagning udenfor restauranten efter middagen, blev vi enige om, at maden var god, men at der i dén grad manglede bearnaise. Og en steak. Og måske også nogle pomfritter (må man egentlig gerne stave sådan til pommes frites nutildags, eller bliver man så dyppet i tjære og rullet i fjer af Dansk Sprognævn?). Ergo blev vi enige om fremover at holde os til den 'rigtige' Pastis (Fishmarket er nemlig med i familien, de laver bare mad med... ja... fisk...). If it works, don't fix it, right?

Så nu glæder jeg mig bare til om nogle timer, hvor jeg skal mæske mig i mad og venindesludder. Og lige nå hjem omkring og kysse på Øglen og suge al det hyggelige ud af eftermiddagen - og så stikke af lige idet ulvetimen sætter ind, og HDD får armene fulde af madlavning (arj, ok - så hårdt er det heller ikke at opvarme rester), karbad og putning. Nogle gange holder mandage altså meget godt...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...