To dage, tre byer

Det kan godt være, at jeg pev lidt, da HDD var på fornøjelsesarbejdstur i sidste uge, og jeg var alene hjemme med reptilerne i Tændstiksæsken et par dage. Det kan også godt være, jeg blev en anelse bitter, da HDD postede et billede af den menu, de skulle indtage senere på aftenen på den der fornøjelsesarbejdstur, mens jeg skulle til at i gang med at skrubbe fladmast fiskefrikadelle af samtlige flader i lejligheden, fordi Varanen var særdeles begejstret for aftenens menu.

Presset ved selv at stå for aflevering og afhentning, huske at handle og i øvrigt også lige arbejde lidt, har jeg muligvis også mukket over, hvis jeg kender mig selv ret.

Men. Det er alt sammen by gones nu. For nu er det nemlig MIG, der har været af sted på fornøjelsesarbejdstur. Sammen med min kære broder af alle mennesker, og det er så bestemt bare en bonus!

Kan dog godt mærke, at jeg er noget rusten i disciplinen "Aflevér barn, der hader at blive afleveret, i vuggestuen til bestemt tid, så du kan nå til lufthavnen inden dit fly letter". Så jeg ankom lettere stakåndet til Kastrup med svedigt ansigt og sort samvittighed over at have kylet Varanen i armene på en af hans pædagoger, og så blive nødt til at lade som om, jeg ikke kunne høre, at han stadig græd, da jeg havde lukket døren bag mig og drønede mod metroen. Han overlevede sjovt nok - og så i øvrigt ikke ud til at bære nag, da jeg hentede ham i dag...

Nåmn, Tour de DK begyndte så i lufthavnen, hvor brormand og jeg tjekkede ind til afgangen Kbh-Ålleren. Og jeg måtte konstatere, at jeg også er rusten - eller nærmest defekt, faktisk - i disciplinen "Flyvning". For jeg havde da glemt alt om de der du-må-kun-have-væske-med-svarende-til-et-fingerbøl-regler. Så jeg svarede glad og fredigt ja til check in-manden spørgsmål om, hvorvidt jeg medbragte nogle væsker i håndbagagen. Og haps! røg min jävla-dyre ansigtscreme og mit spritnye (og i øvrigt ret overvurderede) hårprodukt. Eller, altså - jeg fik muligheden for at tjekke det ind som bagage, men det var måske også lige så meget at gøre ud af det, eftersom vi ikke var i alt for god tid i forvejen, så adios til cirka samme beløb, som flybilletten kostede. Grrrr. Men så kunne jeg lære det, som HDD var så flabet opbakkende at skrive til mig, da jeg klagede min nød over sms.

 

Snapshots fra Aalborg

En cappuccino og en flyvetur senere var misèren dog næsten glemt, og min bror og jeg kunne indtage Dobbelt-A. Og efter en kort taxatur, hvor københavnerjyderne lige skulle forstå forskellen på Nørre Sundby og Aalborg (taxachaufføren har helt sikkert syntes, at vi var de tåbeligste mennesker i verden, men på vanlig jysk vis, sagde han ikke en lyd. Hvilket i virkeligheden sagde alt), blev vi sat af på Brotorvet. I Nørre Sundby. IKKE i Aalborg. Nå. Og så begyndte vi ellers at gå, for det var det, vi skulle. Gå en lang tur i og omkring havneområdet. Omkring Spritfabrikkerne, ned til Uni, ud til Nordkraft og ud til Musikhuset under opførsel. Så var vi blevet sultne, og efter en hurtig frokost på McD gik vi ned på banegården. Her hoppede vi på et tog til Aarhus, så nøjagtigt 2,5 timer efter vi var landet i Dobbelt-A, forlod vi byen til fordel for det lidt sydligere Dobbelt-A.

I the city formerly known as Århus lagde vi ud med en kaffe fra Sigfreds Kaffebar (uhmm!) og et interessant møde med byplanlæggerdame på havnen. Derefter fandt vi vores hotel, smed vores alt for tunge tasker (selv om min naturligvis var blevet lidt lettere af at blive befriet for et vist kvantum creme) og begav os ned i Nordhavnen. (Aner vi mon et tema her?) Her skulle vi - ja, det kan komme som en overraskelse - gå en tur. Så det gjorde vi; med en hånd-delle fra fiskehandleren i den ene hånd og telefonen i den anden; der var nemlig nok at tage billeder af. Der er virkelig gang i byggeriet i Nordhavnen, og det bliver virkelig najjjs, altså. Så det var spændende at se - også selv om visse steder var lige spændende nok og fordrede zigzag-gang mellem byggeaffald, stærkstrømsledninger og bølgebrydere. Men ok - det er heller ikke sikkert, at alle de steder, vi valgte at færdes, var heeeelt åbne for offentligheden. 

 

Et par stemningsbilleder fra Smilets By

Da vi var færdige med havnen og havde chillet lidt på hotellet, gik vi ud og spiste. Spottede Ghita Nørby på restaurant (og parlamenterer stadig lidt om, hvorvidt det virkede som anbefaling eller ej), som vi dog ikke spiste på, og endte efter længere vandretur på Restaurant Komfur, der lå lige ved siden af vores hotel. Så den gåtur kunne vi have sparet os. God mad, gode vine, og så godnat. 

I morges tog vi vores habengut og mine vabler på fødderne og satte os i et tog mod O'ense. Hvor vi lavede en totalt hit 'n run. Ud af toget, ned i havnen, gå en tur (nu har I luret mønsteret, tænker jeg). Jeg er kommet en del i Odense, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke lige vidste, at der var en havn. Sqda egentlig heller ikke megaoplagt med en havn i en by, der ligger midt på en ø, altså. Men der er en havn, og den er ret fin! Rå og beskidt og i udvikling. I langt mindre skala end de to øvrige havne, men ikke desto mindre i udvikling. Vadede rundt, snusede omkring gamle fabriksbygninger, kiggede på kort og blev en lille smule klogere. Og fem kvarter efter, vi var ankommet til Odense, satte vi os ind i et tog mod Kbh sammen med en kaffe og en sandwich fra Baresso. Hvem sagde effektive?!

 

Havnegopler og Baresso-sandwich i Odense 

Og nu er jeg så hjemme. Og har været det så længe, at jeg nåede at hente Varanen fra vuggestue, være med ovre efter Øglen (hvor jeg dog måtte gå hjem fra uden hende, fordi hun nægtede at komme med, før hun var færdig med at tegne et eller andet. Og Varanen ikke gad vente, så det fik HDD lov til istedet). Jeg har nået at rydde lidt op i Tændstiksæsken, lege med og putte reptilerne og vaske det meste op efter aftensmaden. Og nu burde jeg faktisk løbe en tur, men jeg g.i.d.e.r ikke. Faktisk. Jeg vil meget hellere ligge på vores interimistiske sofa og slappe af i fødderne, mens jeg tjekker blogs og måskeee et enkelt afsnit af Breaking Bad. Hvis HDD gider se med.

I morgen er der så atter en dag. Uden hotel-morgenmad og havnerundfart (som Fru Forstad så kreativt kaldte det på Instagram), men til gengæld med reptilkys, påklædningskriser og HDD. Og det er nu slet heller ikke så tosset endda...

... hvad angår, hvorfor vi var på gåtur i tre store, danske byer, ja så kan jeg sige så meget lige nu, at det var arbejdsrelateret. Kan være, at jeg kan komme nærmere ind på det på et senere tidspunkt...

En dag under dynen. Eller noget...

Eih altså - det der prusteri og følen sig stor som et hus, jeg ævlede om i går - det blev siddende, gjorde det. Så jeg besluttede mig for at blive hjemme fra arbejde i dag. Tage en mig-dag, hvor jeg kan ligge ned, når jeg har lyst til det, tage en lur, når jeg er træt og i det hele taget bare lige skrue ned for alle "jeg skal liiiiige"-tingene.

Ehm, ja. Nu er klokken omkring 15, og det eneste jeg sådan rigtigt har fået lavet i dag, er netop "jeg skal liiiiiige"-ting. Det startede i morges, da jeg skulle til jordemoder. På Frederiksberg (selv om jeg skal føde på Rigshospitalet. Tak for dén logik!). Og i øvrigt lige aflevere Øglen på vejen. Nævnte jeg, at det regnede? Nåmn, det gjorde det. Heldigvis ikke så meget, da jeg havde Øglen bagpå, men på vej fra Nørreport til Frederiksberg Hospital blev det ret vådt.

Nå, men jeg kom jo frem (storsvedende og sjask-ucharmerende - what's with the lummerhed?) og fik læst lidt glittede magasiner om børns udvikling i venteværelset efter at have 'stixet min urin' (det lyder også irriterende her i graviditet nr. 2) og sammenlignet farvekoder, som var jeg ansat hos Flügger. Derefter ind til min jordemoders ferieafløser, som var både sød og kompetent, men jeg må tilstå, at jeg stadig er lidt i tvivl om, hvad det nu lige er, jeg skal med de her jordemoderbesøg. Bevares - Ferieafløseren konstaterede, at Varanen ligger med hovedet nedad og vejer 1500-1600 g. Og at det er rimelig gennemsnitligt. Som hun sagde "Ja, han er ikke lillebitte. Men han er heller ikke kæmpestor". Godt så. Hun tjekkede også mit blodtryk, som tilsyneladende er fint. Derudover frarådede hun mig at bruge mange tusinde på en tvillingeklapvogn - en brugt ville også kunne gøre det. Ehhh... Ja, okay. Havde vi også tænkt os, men fint nok. Og jeg slap for at blive vejet. Hun sagde ikke noget om det, og jeg skal i hvert fald ikke være den, der henleder nogens opmærksomhed på vægten...

 Det pæne billede af urinstix er lånt her

Og det var så dét. Jeg ved godt, at blodtryk og urin-halløj er vigtigt, og det er sikkert også fint nok at vide lidt om, hvordan babyen ligger på det her tidspunkt i graviditeten, men hvor jordemoderbesøgene i min første graviditet nærmest blev set frem imod med spænding (ahr, ok - måske ikke lige spænding, men you get my drift), er de ikke omgærdet med helt samme magi denne gang. Og da slet ikke, når det skal foregå helt ude på Frederiksberg.

Efter jordemoderbesøget trillede jeg hjem. I endnu mere regn, end jeg trillede ud i. At jeg så pludselig blev ramt af akut "jeg kan ikke komme hjem uden en Römertopf"-syndrom (meget udbredt omrking uge 30 i en graviditet, bilder jeg mig ind) gjorde ikke cykelturen kortere. Var inde i 3 Aldi'er - som efter sigende skulle have dem på tilbud - men der var ikke flere. Og i Kop & Kande ved Svanemøllen havde de godt nok nogen, men de var blevet temmelig våde i skybruddet, så dem ville de ikke sælge. Kop & Kanden ved Søerne havde til gengæld en. Hos dem var det nemlig kun stavblenderne, der var blevet oversvømmet. Awright. Af sted med mig. Og endelig hjem, en Römertopf rigere. Så havde jeg også kun cyklet 17,5 km, siger ruteplanen.

Hjemme igen blev jeg pludselig ramt af en anden kendt tilstand i denne fase af graviditeten, nemlig "Hold nu KÆFT, hvor vores viktualierum roder"-bakterien. Vi har et rum på bagtrappen, som egentlig skal fungere som udvidet spisekammer og til opbevaring af rengøringsting, men i de sidste måneder har der akkumuleret sig en hel Silvan derude. Værktøj, træ, plader, maling, armaturer og andet gøgl (og en symaskine, men det er vigtigt, at den er inden for rækkevidde, for ellers får jeg den jo aldrig pakket ud!) Bekymringen for, hvordan jeg skulle få plads til Römertopfen derude, vandt over behovet for at ligge på sofaen (hvem kan stave til redebygger?), så før jeg fik set mig om, havde jeg været oppe på loftet en 5-6 gange med førnævnte værktøj, maling og andet gøgl. Træ og plader gider jeg ikke slæbe på, så dén vinder HDD. Derudover fik jeg samlet et par store poser med flasker, så nu er der plads til Römertopfen (og 10-20 af dens venner, hvis det skulle være) derude. Ahhhh.

Kører stadig kødfrit tema. Men kværnede en kanelsnegl fra Emmery's tidligere, så frelstheden er på retur...

SÅ skulle jeg slappe af. Troede jeg. Men nej, for der tikkede en sms ind fra "min" garndame (har taget et vist ejerskab over hende, siden jeg besvimede i hendes butik sidste år). At hun var færdig med en lille vest til Varanen, som jeg kom til at bestille, sidst jeg var nede og købe garn, men at hun tager på ferie i morgen, så om jeg kunne hente den i dag. Jovist. Så mig ned efter vest (og mere garn) og lige omkring Døgnposten og flaskeautomaten på vejen. Og ja - det regnede stadig.

 

Vesten fra Garndamen. Er den ikke fin? Og lillelillebitte. Er faktisk den første ting overhovedet, jeg har købt til Varanen. Måske jeg skulle se at komme i gang? Der er i hvert fald nok at tage af på min huskeseddel...

Hjem med mig. Igen. Og give Römertopfen sin ilddåb med Jim Laheys no-knead bread. Og præmien udeblev ikke - det var godt, jeg jagede rundt efter lerfad med underligt tysk navn, for brødet er sindssygt lækkert (i øvrigt kan man altså bare bruge støbejernsgryde eller sådan noget i stedet for en Römertopf, men vi ejede ingen af delene, og min bankkonto ville være ret ked af at skulle investere i en Le Creuset-gryde her lige efter en ferie). Lidt mere salt og måske noget spelt eller emmer næste gang; så sidder den lige i skabet!

 

Lige kommet ud af ovnen - fint sovende i Römertopfen

 

Og nej - jeg kunne ikke lade det hvile i de to timer, de angiver i opskriften. Blev da nødt til at smage...

Nu har vaskemaskinen lige bippet: den sidste omgang vasketøj fra ferien er kørt til ende, og den der opvaskemaskine tømmer vist desværre heller ikke sig sev. Om en lille halv time er Øglen og HDD på trapperne, så den der dag under dynen - det må blive en anden dag...

Brok og brunch

I går havde HDD fået udgangstilladelse. Han skulle drikke kaffe med en veninde, og så skulle han til drengeaften med pølser på grillen og Champions League på storskærm. Ikke, at han overhovedet interesserer sig for fodbold, men grillpølser og mandehørm kan han godt lide, så af sted med ham.

Jeg var så hjemme med Øglen. Som var MEGAsur. Måske fordi jeg havde nappet hendes sut. (Projekt Sutten er kun til at sove med har desværre lidt et knæk på det seneste, og der er nogen, der ikke har været så hurtige til at konfiskere sutten, som man kunne have været. Ahem). Nå, men der blev skreget en del. Smidt med nogle ting. Pylret godt og grundigt igennem. Og totalt og aldeles nægtet at sove (selv om sutten - og dermed Øglens gode humør - blev tryllet frem ved puttetid). Så jeg brugte alt for lang tid på at putte. Og min tålmodighed blev sat på en alvorlig prøve, eftersom både massiv graviditetstræthed (hvad sker der for, at den bare kan komme akut?!) og halsbrand valgte at komme på besøg samtidig. Blev så heller ikke bedre af, at HDD ringede hjem, LIGE da Øglen var døset hen, og jeg var listet hen til døren for at kigge til hende. Og hun vågnede ved, at min telefon ringede. Grrr.

Men. Hun faldt i søvn. Og det er de gode ting, man skal hænge sig i, 'ing? Så jeg havde en dejlig aften i selskab med en pakke Oreos (de tolvethalvtkilo gled lige ud af erindringen for en stund), virkelig dårlig film i tv og en hæklenål. I et anfald af panik over, at Varanen nok ikke har brug for flere tæpper, end dem jeg allerede har hæklet, kastede jeg mig over Karens kugler (det lød forkert, men klik på linket) og forsøgte at omdanne dem til noget uro-noget (også til Varanen, som kommer til at leve sit liv i eller omkring et eller andet hæklet). Så - I give you det første spæde forsøg på et par Kuglefugle:

 

Det er så meningen, at de skal hænge på noget uro-halløj, mkay? Og stirre den stakkels Varan lige ned i krydderen. I øvrigt er jeg med på, at den hvide mangler et næb. Og at maskerne er blevet lidt forstrakte. Men jeg har heller aldrig kaldt mig selv for krea...

Men det, det her indlæg egentlig skulle handle om var, at det i dag var min tur til at være ude og føjte lidt. Så efter en noget blæsende omgang på legepladsen, stak jeg af ind til Kbh K for at spise brånsj med kollega, der havde været så sød at foreslå forleden, at vi hang lidt ud. Gerne for mig. Hun havde spottet noget af det der tilbuds-noget (Downtown eller Spotdeal eller Dagens Bedste eller hvad dælen de allesammen hedder) og købt 2xbrunch på Skt. Petri. Ja tak! 

 

Altså, efterhånden er jeg blevet lidt småtræt af brunch. Ikke konceptet, som jeg holder meget af, men maden! Synes i dén grad, at den er den samme, uanset hvor man kommer hen, og så synes jeg, at caféerne er blevet lige lovlig friske med priserne. De hapser rask væk 150 kroner af ens surt sammensparede penge, og så er der i øvrigt ikke drikkevarer med. Men jeg kommer tydeligvis bare de forkerte steder, for jeg skal da lige love for, at jeg blev glædeligt overrasket i dag. Magen til brunch skal man altså lede længe efter (og nej - jeg har ingen aktier overhovedet i Skt. Petri, som jeg i øvrigt synes er et temmelig uinteressant sted med både hotelværelser og drinks til overpris). Der var alt, hvad hjertet maven kunne begære, og der var et helt bord kun med kage. Jeg siger det bare. Og ja - tanken om de tolvethalvtkilo smuttede lige endnu engang for en kort bemærkning.

Vi fik spist en hel del. Og sludret. Og spist lidt mere. Og jeg strøg direkte hjem og købte et par værdibeviser mere, for de kan bruges hele sommeren, og jeg synes da egentlig ikke, at HDD skal snydes for sådan en overdådighed. Hvis I bor i eller omkring Kbh, kan I også nå det - frem til midnat - det er virkelig alle 149,- værd.

Øglen og hendes nyeste allerbedste ven

Det var dejligt med en børnefri brunch (altså for mit vedkommende - der var masser af andre børn derinde, men ingen af dem i min varetægt, så jeg kunne koncentrere mig om at spise), og da jeg kom hjem, var jeg ladet op til en dosis Øgle, der var lidt befippet efter at have været en tur på Bakken med HDD, farmor, faster og sine fætre (forstår hende egentlig godt - ville selv have haft det nogenlunde ligesådan, tror jeg). Hun havde hygget sig, men ikke turdet forlade sin klapvogn, fortalte HDD, og hun havde ikke været imponeret over det store opbud af mennesker. Den softice hun fik, havde dog hjulpet lidt, og dagens helt store hit var den ballon, hun fik charmet ud af sin farmor. Hun har holdt den i hånden snoren hele eftermiddagen, og nu svæver den gigantiske Barbablå inde ved Øglens seng og passer på hende, mens hun sover. Det er som om, at de 85 kr. sådan en svend (femogFIRS?! Godt, jyde-mor her ikke var med) koster, føles som knap så meget, når glæden er så stor...

Mig-tid

I formiddags cyklede jeg et smut til Vesterbronx for at mødes med sød veninde, som jeg ikke har set alt alt for længe. Vi drak kaffe, heppede på marathonløbere (tænk, at jeg rent faktisk havde et startnummer til Cph Marathon... Gad vide, om det rent faktisk var endt med, at jeg stillede op, hvis jeg ikke var blevet gravid?) og fik hyggesnakket en masse.

Så hjem igen (lang omvej - tak, marathon-rute-planlægger-typer) til en tom lejlighed. HDD og Øglen er taget på tur til farmor, så dér bød lejligheden sig (desværre) lige til, at jeg kunne gå i gang med rengøringen. Vi har lige opsagt vores ikke så effektive rengøringshjælp, så nu skal vi jo til at gøre det selv. Daaaaamn, det er kedeligt. Det havde jeg lige glemt. Men to timers skrubben, skuren og tørren af hjalp kraftigt på lejlighedens lidt nussede tilstand. At det så medførte lændesmerter fra en anden verden, må vel være noget, man skal tage med. Eller se det som et tegn på, at det er HDD, der bliver nødt til at tage rengøringstjansen frem til engang efter fødslen... Hm. Et eller andet sted tvivler jeg på, at han køber dén, men man kan jo have lov at håbe...

 

Frokost på taget. Er det bare mig, eller smager rugbrødsmadder bedre, når man spiser dem under åben himmel?

Efter rengøringen syntes jeg, at jeg havde fortjent at sidde lidt ned, så jeg har netop brugt en lille time på tagterrassen med næste bog til Bogklubben og lidt sen frokost. Det er første gang i år, jeg har brugt tagterrassen, da den først lige er blevet 'åbnet' (noget med nogle møbler, der lige skulle olieres og samles og så'n), men det er helt sikkert ikke den sidste. Blev dog drevet ned af en dystert udseende regnsky og en hel del blæst, så nu sidder jeg solidt plantet i sofaen. Og bliver losset i mellemgulvet af Varanen, der tilsyneladende øver sig i karatespark. Eller også prøver han bare at give udtryk for, at Thomas Dybdahl ikke er his kind of music.

 

Øglen og uglen på legeren

Hm. Hvorom alting er, så har det været skønt med venindehygge, marathonhepning, rengøring (eller i hvert fald, at rengøringen er overstået) og alene-tid på taget, men nu må HDD og Øglen egentlig godt komme hjem. Jeg mener; klokken er næsten 17, og jeg har haft mig-tid siden klokken 11. Og nok synes jeg, at jeg er vældig interessant at hænge ud med, men man kan jo også få for meget af det gode...

Og denne her går ud til...

... veninder, der er næsten lige så madglade som jeg selv. I aften skal jeg ud med tøserne, og HDD skal være hjemme hos Øglen. HDD og Øglen skal spise rester fra i går, og selv om rester af chili con carne da ikke sådan er at kimse af, så er det jo ikke "steak frites", som jeg har planer om at mæske mig i, når jeg skal kamphygge med veninderne på Pastis.

Vi er 4 stks kvindfolk, der er kommet ind i en ret god vane (hvis man spørger mig) med at sætte hinanden stævne på en restaurant et par gange eller 4 om året. Typisk Pastis, faktisk, fordi den ligger så praktisk lige midt i det hele, og fordi de laver darjlig mad. Så spiser vi os tykke(re) og mætte og vender verdenssituationen - og glemmer for en stund mand og barn/børn derhjemme. Vi slutter som regel af med at hænge liiiidt for længe (efter tjenerens smag) over en kop kaffe og måske en bette chokolademousse, og til sidst triller vi propmætte hjem, hver til sit.

Billede fra aok

Sidst vi sås på restaurant-måden, var vi på Fishmarket. Som bestemt også er et besøg værd, meeeen - når man er så madglad, som vi er, så er det svært at stille sig tilfreds med en fisk (hvor lækker og veltilberedt den så end er). Så da vi holdt rådslagning udenfor restauranten efter middagen, blev vi enige om, at maden var god, men at der i dén grad manglede bearnaise. Og en steak. Og måske også nogle pomfritter (må man egentlig gerne stave sådan til pommes frites nutildags, eller bliver man så dyppet i tjære og rullet i fjer af Dansk Sprognævn?). Ergo blev vi enige om fremover at holde os til den 'rigtige' Pastis (Fishmarket er nemlig med i familien, de laver bare mad med... ja... fisk...). If it works, don't fix it, right?

Så nu glæder jeg mig bare til om nogle timer, hvor jeg skal mæske mig i mad og venindesludder. Og lige nå hjem omkring og kysse på Øglen og suge al det hyggelige ud af eftermiddagen - og så stikke af lige idet ulvetimen sætter ind, og HDD får armene fulde af madlavning (arj, ok - så hårdt er det heller ikke at opvarme rester), karbad og putning. Nogle gange holder mandage altså meget godt...

Deja-vu

For ret præcis et år siden var jeg stadig på barsel. Og var ved at køre Øglen ind i vuggestuen. Det var en langtrukken affære. Og kold. Det var midt i klimakonferencen, og der var sne og is over det hele (global opvarmning, tsssch). Ligesom idag.

Havde en daglig rutine, der bestod i, at Øglen og jeg fulgtes med HDD til Østerbro om morgenen, hvorefter jeg gik med klapvogn + Øgle til vuggeren i Indre By. Så fik Øglen sin morgenlur, og jeg fik lidt motion. Og forfrysninger i tæerne.

Øglen var så i vuggestue, mens jeg stod standby. Hun var der præcis så kort tid, at det ikke kunne svare sig at tage tilbage til Gammelby, og præcis for længe til, at det var fedt bare at vade rundt. (Det stod trods alt på i små tre uger). Bevares - en gang imellem lykkedes det mig at lave aftaler med andre barslende, så jeg ikke døde af kedsomhed (og overforbrug), og en enkelt dag var jeg snu nok til at lægge et frisørbesøg i indkøringstidsrummet, men i det store hele brugte jeg MEGAmeget tid i Indre By. På at ose, shoppe (holllld nu kæft, jeg brugte mange penge) og drikke kaffe. Man skulle jo ellers tro, at der var en grænse for, hvor meget latte, man kan hælde indenbords, men nej...

Nå. Det var dengang. December anno 2010 er (desværre) ikke præget af masser af tid til danderen. Tværtimod. Og kommer jeg endelig ind i en rigtig butik (foretrækker jo det der internet), er det ikke i Indre By. Bortset fra idag, altså. Idag er anderledes. I hvert fald fra de øvrige 2010-decemberdage. 2009-decemberdagene ligner den derimod til forveksling.

Ikke, at vi er ved at re-indkøre Øglen. Men fordi jeg lige nu sidder på café i Indre By (og blogger fra mobilen - ikke optimalt) og drikker kaffe. Efter at have købt halvdelen af Tiger. Og lidt af HDD's julegave. Venter på, at klokken bliver så mange, at jeg kan hente Øglen uden at afbryde vuggestuens eftermiddagsritual.

Sagen er nemlig den, at HDD og jeg har været til samtale i vuggestuen. En vi selv har bedt om, fordi vi gerne vil høre, hvordan det egentlig går med Øglen. Nu har hun trods alt været der et år. Samtalen blev fastsat til at være idag på det arbejdsfjendtlige tidspunkt 12.30-13.30, så jeg har haft en halv hjemmearbejdsdag og en halv fridag. For det der med at nå hjem efter 13.30 for at hente omkring 15.30 - det gad jeg altså ikke.

Så jeg hygger mig, gør jeg. Og gad da egentlig godt at have tre uger med sådan nogle dage. Især,,hvis nogen lige gad give mig en stor pose penge at shoppe for...

Inden længe går turen så hjemad i snevejret (krydser fingre for, at sneen ikke igen er kommet bag på DSB) og i aften skal vi på ny-agtig børnerestaurant på Østerbronx. Idag holder s*u egentlig meget godt, synes jeg.

Samtalen i vuggeren? Jo tak, den gik glimrende. (Når den finder sted i 'Eventyrrummet' er det vel også det mindste, man kan forlange?). Men den får altså et indlæg for sig selv, for det ER lidt bøvlet at skrive så meget på telefonen.

Hav en dejlig dag i snevejret!

Published with Blogger-droid v1.6.5