Viser indlæg med etiketten mormor. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten mormor. Vis alle indlæg

tirsdag den 11. februar 2014

Hvad weekenden bragte

I en lidt anden boldgade end det seneste indlæg, skal vi nu snakke lidt om Lalandia. Som Øglen frekventerede i weekenden sammen med Farmor, Faster og Fætter. Den ene fætter, kun, for den anden var blevet syg, den lille stakkel.

De tog af sted fredag middag, og søndag aften ved 19-tiden kom Øglen hjem - helt klorduftende og mindst 5 cm højere. Jeg havde slet ikke talt med hende (modsat sin mor er hun ikke den helt store telefonsnakker), men Farmor var heldigvis været god til at sende MMS-updates. De havde haft en fest, og Øglen var helt høj. Vandland, MonkyTonkyland, minigolf, trampolinhopning i seler, så hun kom crazy højt op, badminton, mere vandland, og så videre. Hun fortalte og fortalte og fortalte og kunne slet ikke falde i søvn søndag aften. Så jeg brugte et par timer på at sludre med - og forsøge at putte - speedsnakkende Øgle. Som pludselig var blevet så stor. Og kunne fortælle om ting, som jeg ikke anede det fjerneste om, fordi det var Øglen, der havde været af sted. Uden mig.

En af MMS'erne. Hvor Hønemor her lige måtte korse sig og minde sig selv om, at Øglen var i trygge hænder ...

Det var mærkeligt, at hun var væk, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg vel nødt til at vænne mig til, at hun er ved at blive stor. Også selv om jeg er ved at begynde at tude, når jeg kigger på billeder og ser, hvor lille hun var for bare et sølle år siden. Og er ved at begynde at tude endnu mere, når jeg tænker på, at vi snart skal til at tage stilling til skole. Således sad vi da heller ikke bare på vores bagdel og ventede på, at Storesøster kom hjem til os igen.

Fredag eftermiddag begav Varanen og jeg os nemlig gennem regnvejret til Mårmor og Mårfar, som heldigvis havde lyst til at få besøg weekenden over. Vi lod HDD blive hjemme, så han kunne holde mandeaften (og gøre rent), og så tog vi selv af sted. Varanen var HELT med på, hvor vi skulle hen, så han var fyr og flamme hele bilturen. Også selv om vi først tog af sted 15.30, og selv om jeg kørte forkert (#&#€%& gps!) og derved forsinkede os en lille halv time. Ingen sure miner fra ham overhovedet, og vi sludrede hele vejen. Kun en enkelt gang måtte jeg ty til sang for at klare et særligt kedeligt stykke motorvej.

Mårfar læser højt for (og tager billeder af) Varanen, mens Mårmor og jeg sneg os ned i byen et par timer

Læse-læse

... Og så blev det Mårmors tur til at læse. Det er stadig Mårfar, der er fotograf

Weekenden hos Mårmor og Mårfar var som altid et hit. Måske endda et lidt større hit end sædvanligt, hvis man spørger Varanen, for denne gang skulle han ikke dele opmærksomheden med nogen. Således var det ham, der kom med ud og gå med Mårfar og hunden hver morgen, og ham, der egenrådigt kunne bestemme, hvor mange bøger han ville have læst (og det var mange). Han bestemte også lørdag, at han ikke gad sove middagslur, og det hele var så hyggeligt og nede i tempo, at det ikke gjorde noget overhovedet. Vi spiste en kæmpe "pastalavnsbolle", fik slik - bare fordi, der var chips til aftensmaden, og Varanen solede sig i opmærksomhed. Undertegnede solede sig til gengæld i sofatid - den lille diktator Varanen besluttede nemlig, at det var Mårmor, der skulle putte fredag, og Mårfar, der skulle putte lørdag. Så jeg havde lige pludselig god tid til at spise slik, hækle og læse i den chick-lit, jeg købte for en femmer i genneren.

"Gider IKKE sove, mor! Sidde op i klapvognen!" Godt så ... 

Hjemturen foregik med snorkende Varan på bagsædet og tunge øjenlåg på forsædet, og vel hjemme igen, stenede vi til en hel del Dora the Explorer på sofaen. Varanen var helt træt og mæt af hygge og bedsteforældre-luurve, så han var puttet og megasød at sidde sammen med.

Øglen ved endnu ikke, at Varanen og jeg har været hos Mårmor og Mårfar. Hun ved, at vi har været ude at køre en tur, men hun har ikke stillet uddybende spørgsmål. Ikke, at jeg vil lyve, men der er ingen grund til at rutte med sandheden - hun kunne nemlig godt risikere at blive så skuffet over, at hun ikke var med, at det ville overskygge den fantastiske weekend, hun selv har haft.

I går hold reptilerne og jeg en fridag. Vi agerede lokale centerrotter, da der i anledning af vinterferien er et indendørs legeland. Hvor vi nåede at hygge os i 10 minutter, før Varanen faldt på hovedet ned fra en pude og flækkede læben. Nåhhhr, lille pus. Blod og gråd über alles, men heldigvis ikke noget, en is ikke kunne hjælpe på. Og senere på dagen tog vi så revanche, og Varanen betvang Den Onde Pude - uden at styrte. Succes. Derudover nåede vi til lægen med et underligt udslæt på Øglens lænd og et modermærke under Varanens fod. Og Øglen og jeg tegnede, lagde puslespil, bagte snydeboller (dem der i konservesdåser. Virkelig mærkeligt koncept) og sludrede, mens Varanen sov en tre-timers middagslur. Fridag well spent - og på torsdag holder vi endnu en. Denne gang med HDD. Yay.

mandag den 20. januar 2014

Når Øglen er ude ...

... danser Varanen på bordet. Eller noget.

Vi har lånt Øglen ud til Mårmor og Mårfar. Helt til på onsdag. Ikke fordi vi skal noget som helst, men fordi Øglen elsker at være på ferie. Uden os. (Ved ikke helt, hvad det siger om HDD's og mine evner inden for disciplinen Forældre, men jeg vælger at tage de positive briller på og tro, at det 'bare' betyder, at hun er tryg nok til at være væk fra os).

Vi kickstartede Øglens ferie med alle sammen at tage over til Mår-forældrene. Varanen ville aldrig have tilgivet os, hvis vi ikke havde gjort det sådan - han elsker Mårmor og Mårfar og kan tale om dem nonstop. Særligt, når han hænger ud med Farmor, det lille skarn ... Faktisk overvejede vi, om han mon også skulle på ferie der, men Hønemor her synes trods alt, at han er lidt for lille til at være på ferie 'bare fordi'. Og Øglen ville desuden ikke høre tale om, at hun skulle dele Mår-forældrenes opmærksomhed med nogen. Så hun er på ferie, og Varanen får alenetid med HDD og jeg. Så bliver han forkælet lidt ekstra - bl.a. med det par 'glimmersutsko' han forelskede sig stormende i i Netto i går. Som han sov med i nat. Og som han har på i vuggestuen i dag. Min lille fashionisto.

Se lige, hvor flotte de nye sutsko er. Jeg kan godt forstå, han faldt for dem. Hvis jeg ellers brugte str. 24 i sko, kunne jeg også have været fristet ...

Weekenden i det vestsjællandske var som altid hyggelig. Den gik bare alt for hurtigt (syntes de voksne. Øglen ville gentagne gange høre, hvornår vi mon tog hjem). Af uransagelige årsager fik jeg stort set ikke taget nogen billeder. Men til gengæld fik vi hygget foran pejsen, jeg fik introduceret Øglen for Ludo (stort hit - må vist få købt sådan et spil til at have herhjemme også), Varanen highjackede sine Mår-forældre på skift til at læse bøger, de små var i skumbad, vi var alle nede og se til den nissehule, der meget belejligt er nede i Mårmor og Mårfars 'skov' (og sør'me om ikke vi var så heldige, at selv om nisserne måske/måske ikke er smuttet retur til Nisseland, så havde de lagt en lille pakke med vingummier til reptilerne?), de voksne drak en masse kaffe, og pludselig var weekenden forbi. For HDD, Varanen og jeg, altså.

Varanen og Mårfar var ude at gå med hunden. Og mødte en brændestabel i mini-skoven. Mårfar er fotografen bag billedet, da jeg, som nævnt, nærmest ikke fik taget nogen

Vi blev vinket af sted af Mårmor, Øglen og en Yoohoo-bamse med grotesk store øjne, og så måtte vi ellers bruge de første kilometer på at forsikre en temmelig betuttet Varan, at alt var, som det skulle være, og at det ikke var en fejl, at Øglen ikke var med. "Øglen sidde dér, mor og far!", kommanderede han, mens han pegede på det tomme bagsæde. Efterfulgt af et "Hvor' Øglen henne?".

I går aftes var det også svært at forstå, hvor hun var henne, og det første, Varanen sagde i morges (efter "Ikke sove mer'" og "Guddi, hangegryn!" altså - man må jo have prioriteterne i orden) var "Hvor' Øglen henne, mor?!". Så han savner sin søster. Som i øvrigt har det godt. Siger Mårmor. Øglen gad ikke rigtig snakke, da jeg ringede, men hun gad dog godt hurtigt berette, at hun havde banket Mårfar i Ludo. Hvilket i parantes bemærket er lidt af en bedrift, for han er en hård Ludo-negl.

Billede fra Mårfar. Øglen ved nissehulen, der i nattens løb har fået en lille stige. Mystikken stiger ... #tøhø

Det er meget mærkeligt ikke at have Øglen hjemme. Og kun at have et enkelt reptil at tage sig af. Faktisk er det, indtil videre, den rene badeferie. For det kan godt være, at Varanen kom dappende ind i vores seng midt i nat. Men til gengæld sov han - og jeg - så også til omkring klokken 8. Luksus! Han får en kort dag i vuggeren i dag, og i morgen begynder han til det nye Mikle. Som i øvrigt er det gamle Mikle, da det nye var noget værre hø, ifølge HDD. Men det er en anden historie. Derudover har han jo så sine forældres udelte opmærksomhed, når han er hjemme, så han skal også nok få nogle hyggelige dage - selv om han selv mener, at han hellere vil hjem til Mårmor og Mårfar. Næste gang tænker jeg, at han skal prøve at være på en lille ferie derovre. Og næste gang igen kan de måske være på ferie sammen. Måske. Hvis Hønemor kan undvære ham.

Der er længe til onsdag aften, synes jeg. Men selv om jeg savner Øglen, glæder det mig, at hun får lov til at have nogle dejlige dage med Mårmor og Mårfar. Og at Varanen får noget alene-tid med HDD og jeg. Derudover glæder jeg mig over, at vi har muligheden for at give ungerne den slags oplevelser. At de (Øglen, om ikke andet) gider. Og at Mårmor og Mårfar gider, ikke mindst. Det er jo ikke nogen selvfølge. Men det hjælper selvfølgelig nok lidt på det, at vi har at gøre med verdens absolut sødeste børn. Uden sammenligning ... ;-)

tirsdag den 26. november 2013

Noget om jul, mad, weekend og spons, eller Den weekend, jeg blev voksen

I weekenden var vi hjemme hos Mårmor og Mårfar. Igen-igen. Men denne gang var HDD også med, OG min bror og hans lille familie var der. Anledningen var, udover selvfølgelig, at vi 'bare' skulle hygge os, den årlige bage-/knase-weekend.

Ikke, at jeg fik hverken bagt eller knaset særlig meget. Ud over altså de par stænger brunkagedej med pistacienødder og lakrids, som Øglen og jeg fik æltet sammen i torsdags, da den slatne Varan tog sig en maratonlur. (4,5 timer. Crazy!) Marcipanen nåede vi aldrig rigtig til, og Luciabrødene blev bagt søndag, efter vi var draget af sted for at få fragtet Øglen af sted til et andet bage-/knasearrangement.

Skæreskære brunkager - og forsøge at holde små, interesserede reptilfingre fra den. Dejen var næsten bedre end kagerne, syntes de

Mårfars hjemmebagte "æbleskiber", som Varanen kaldte dem

Til gengæld fik vi klippeklistret lidt - engle, flere engle og små nisser blev det til fra min og Øglens hånd. Ikke ligefrem et overvældende udkomme af en hel weekend, men vi skulle jo nå så meget andet. At spise, for eksempel (#vigtigt).

Tyl-engel à la Filihunkat, hånd-, fod- og mundengle og nisser à la Filihunkats søster, som tilfældigvis er min svigerinde

Det kræver sit køleskab at bespise 10 sultne personer, hvorfor jeg havde taget forsyninger med, så Mårmor og Mårfar ikke behøvede at stå for det altsammen (som de plejer). Ikke mindst fordi jeg jo var så heldig at modtage hele to lækre spons-kasser i sidste uge - en fra Kohberg* og en fra Kokkens Favorit. Så vi kom godt omkring hele madpyramiden, og det skulle familien selvfølgelig nyde godt af.

Kød-kassen

Brød-kassen

Således havde jeg medbragt rugbrød med hhv. græskar og majs (førstnævnte var desværre muggent, men det er jo det, der sker med rugbrød fra tid til anden. Det andet var lækkert), æblecider-marmelade fra Kivik Mosteri, Urtekrams sandwich spread med basilikum, grøn tomatrelish, Kåsaberg sild (som jeg spiste sammen med Mårmors killer-æble-karrysalat. Mums!), leverpostej og sylte**. Personligt bryder jeg mig ikke om sylte, men de øvrige i selskabet spiste den med velbehag. Den anden (der var nemlig hele to i kassen) blev doneret til naboernes julefrokost sammen med et rugbrød og faldt i god jord.

Derudover var der en masse lækre sager fra Mårforældrenes køleskab, så weekendens frokoster har været ganske overdådige. Og det skal man jo ikke klage over. Overhovedet.

Reptilerne var ellevilde over endnu engang at være på besøg hos Mårmor og Mårfar, og at kusinerne også var der, var bare en bonus. I hvert fald for Øglen, der legede amok med dem begge to. Kusinerne er hhv. 2 år ældre og 1 år yngre end Øglen, så det er lidt forskelligt, hvem der leger bedst med hvem. Men denne gang var det ret ligeligt fordelt, omend Øglen og den yngste kusine i særdeleshed havde en fest. Blandt andet med at synge temmelig meget (og temmelig højt) for hunden. Før jeg fik børn, var barnesang (på den falske, skingre måde) noget af det værste, jeg kunne komme i tanker om. Nu er det - for det meste - SÅ hyggeligt ...

To Dracula-kusiner

Varanen er også vild med sine kusiner, men han er allermest vild med sin Mårmor. Så der var ikke nogen tvivl hos ham om, hvem han helst ville hænge ud med. Særligt ikke fordi han var temmelig snottet og hostende og ikke helt gearet til trioens vilde lege. (Selv om han nu virkede RET frisk på mig de 2,5 timer, han var vågen natten mellem fredag og lørdag. Hvor han ville "OPPPP!", "SE SARSYN!", "LE-JØ LE-GO, MO-AR!", "LÆ-SØ BÅW, MOAR" og snakke med Mårfar, da det omkring klokken 05 lykkedes ham at råbe Mårfar vågen. Så slattenheden gemte han til om dagen, og så kunne han og undertegnede jo passende være slatne sammen, selv om min slattenhed 'kun' skyldtes uendelig træthed ...)

Yndlings-Mårmor

Yndlings-Mårfar

Men hvis vi havde troet, at weekenden udelukkende skulle handle om at bage, knase, klippe-klistre og spise, så kunne vi godt tro om igen. Mårmor og Mårfar er gået i gang med det helt store rydde-op-og-rydde-ud-frenzy, og nu var turen nået til de seks bedrollers, der var fyldt med Lego. De kan jo have en pointe i, at det er lige i overkanten i forhold til, hvad deres børnebørn når at lege med, når de er på besøg (særligt fordi tre af bedrollerne er placeret på loftet og derfor aldrig ser dagens lys), men sådan har det været en menneskealder nu, så vi havde alle accepteret tingenes tilstand. Indtil nu, altså.

Bittelille togbane (i forhold til, hvor mange skinner, der er)

Mårfar havde imidlertid besluttet, at det resterende Lego også skulle om ikke sorteres, så deles. Mellem min bror og jeg. Så midt mellem alle julerierne og spiserierne, gennemgik vi kasse efter kasse. I guder, hvor har vi haft meget Lego som børn. Det er jo faktisk næsten helt pinligt. Men dengang havde vi naturligvis også en hel kælder til rådighed, som vi kunne bygge i - og lade kreationerne stå i, ikke mindst. Det er så ikke helt tilfældet nu. Alligevel er jeg nu den glade indehaver af tre bedrollers fyldt med Lego - primært tog med et uendeligt antal skinner, skiftespor, lysledninger og transformatorer (arj, ok - der er kun en enkelt transformator). Og skidtet virker! Brormand og HDD byggede en lille bane "bare for at prøve" (yeah, right - bare indrøm, at I blev 12 år igen for en stund), og togene futtede lystigt derudad. (Nåja - og så alt mit Fabuland, som jeg nolede med hjem for nogle måneder siden).

Et par af Lego-bedrollerne
 
Varanen bliver en lykkelig dreng, når han om et par år bliver stor nok til at lade være med at smadre togene (han nåede at skille tre ad på de få timer, togkassen var åben. Lømmel!). Og når vi har vundet i Lotto og enten fået et større hus med integreret legerum, eller fået bygget til vores eksisterende hytte. Så kan vi nemlig bygge togbaner, der vil blive kendt vidt og bredt i kvarteret.

Brormand scorede en lufthavn med et hav af shuttlebusser, -minitog, lastbiler, kontroltårn, mv. Og så var der jo selvfølgelig alle de 'ukurante' klodser, som vi delte sådan nogenlunde fifty-fifty. Bortset fra den halve bedroller med klodser, der fik lov at stå, til når der er småfolk på besøg.

Så nu er vi sådan nogle med ustyrligt meget Lego. Godt nok næppe så meget som Konen, men jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har flere tog (ellers bliver jeg bange). Og jeg er for alvor blevet voksen. Hidtil har jeg ikke helt vidst, hvad definitionen på at blive voksen egentlig var. Og havde man spurgt mig før, ville jeg nok have sagt noget i retning af, at "Man er voksen, når man har fået et barn" eller "Man er voksen, når man er flyttet i hus" eller sådan noget. Nu siger jeg imidlertid "Man er voksen, når ens forældre rydder loftet for ens gamle legetøj, og man får det med hjem. Til sine egne børn".

-----

*Egentlig var rugbrødet en del af en 'madpakke-kasse', men da begge reptiler har madordning i institutionerne, smører jeg ikke så ofte madpakker længere. Det ændrer imidlertid ikke på, at jeg synes, det er enormt vigtigt at smøre lækre, alsidige madpakker, når behovet opstår, og derfor er jeg da også utroligt glad for den inspirationsbog, der fulgte med (Madpakkebogen af Louisa Lorang) samt en superpraktisk madkasse fra Sistema. Madkassen havde jeg i øvrigt hele to af i forvejen, da det var den, jeg sværgede til, da Øglen havde madpakke med dagligt. Jeg har faktisk ikke lovord nok i mit vokabularium om den - den er VIRKELIG god!

**Der er stadig lækre, koldpressede olier samt masser af pølser tilovers fra kødkassen. De skal nydes på grillen til vores næste Spis & Skrid-arrangement med gode venner.

mandag den 18. november 2013

Det beskidte barn - og noget om en forlænget weekend

Øglen, Varanen og jeg har holdt lang weekend. Hos Mårmor og Mårfar, der har taget sig godt af os fra onsdag aften til søndag middag. Jeg havde forsøgt at arbejde så meget 'forud', som det nu kunne lade sig gøre, og derfor var der ikke specielt mange opgaver, der skulle passes. Derfor havde jeg regnet med rigelige mængder tid til at blogge og fjolle rundt på computeren, men jeg havde tilsyneladende lige overset det lille faktum, at jeg jo var a l e n e af sted med reptilerne (HDD var blevet overladt til sig selv for at arbejde og lægge tag på garagen). Og selv om Mårmor og Mårfar aflastede det bedste, de havde lært - og reptilerne i øvrigt opførte sig upåklageligt - så er der alligevel en hel del at se til med sådan to småkravl.

Både Øglen og Varanen syntes vist, at det var den bedste idé, jeg havde fået længe, at vi sådan tog på forlænget weekend i det vestsjællandske. Uendelige mængder opmærksomhed, tålmodighed og god mad. En hund, der finder sig i at blive klappet, aet og løbet efter, og en kæmpehave, der er perfekt til at lege gemmeleg i. Eller at løbe om kap i. Som var tilfældet lørdag, da Øglen bestemte, at hende, Mårmor og Mårfar skulle løbe. På den organiserede måde med medaljer, pokal og piedestal, naturligvis. Og dommere. Mindre kunne simpelthen ikke gøre det. I må selv gætte, hvem der vandt, men jeg kan afsløre så meget, at det ikke var Mårmor. Eller Mårfar.

Vinderen med medalje og pokal

Efter løbet. Varanen, som ikke deltog, var heldig at måtte låne tredjepladsens medalje

Det er ret fantastisk, at begge reptiler nu har en alder, hvor jeg ikke længere får akut stress ved tanken om at tage dem begge to med på overnatning(er) som den eneste forælder. Man kan tydeligt mærke på især Varanen (sådan har Øglen haft det længe), at han får rigtig meget ud af at være med på besøg nu, og mundtøjet står jo ikke stille på ham. Han ELSKER sin Mårmor og Mårfar, og hvis han kunne, ville han vist gerne flytte ind i Mårmors lomme. Og "LÆ-sø båw, Mårmor!" Hele tiden. Men de hygger sig, gør de, og det er skønt at være vidne til.

Den smukkeste udsigt, og de sødeste reptiler

Øglen har brugt timevis på at arbejde med Mårfar i 'skoven', der ligger nedenfor huset. De har slæbt grene, trampet dem på plads i "twaileren" og kørt på lossepladsen med hele molevitten. Og så har hun været den trofaste hundelufter-makker. Der har været kage på bordet dagligt, og generelt har de bare haft det som blommen i et æg. Og det har jeg egentlig også. Ikke mindst fordi jeg fik lov til at sove til klokken 9 - KLOKKEN NI! - en af dagene. Fordi Varanen lige valgte at sove psykolænge. Han vågnede op i højt humør, hvilket jeg også gjorde - kan man andet, når klokken er 9, og baggrundsstøjen er ivrig pludren og sommerfugle-sangen fra vuggestuen?! Øglen trumfede i øvrigt med at sove til klokken 10, så det var en af de formiddage, der går over i historien. Og bliver trukket frem som "Du kan jo godt, Varan!"-eksempel, næste gang han finder på, at det er morgen ved 05-tiden.

"MIN bar-ne-wåuwn!" (som manglede overdelen, der var blevet ret så våd)

Mens vi var i det vestsjællandske, var reptilerne i bad. Det burde der jo egentlig ikke være noget odiøst i, og det er der da sådan set heller ikke. For Øglens vedkommende, i hvert fald. Med Varanen er det en lidt anden sag.

Tingen er (som jeg sagde frygtelig meget i slut-halvfemserne. Undskyld, danske sprog!), at vi jo ikke længere har et badekar. Det har vandskaden (og en hærskare af håndværkere) sørget for. Nu har vi i stedet en bad- og toiletvogn med et brusebad, som I ved. Øglen holder meget af brusebadet - Varanen hader det som pesten. Og i virkeligheden hader han også badekar. Det er kommet gradvist. Til at begynde med elskede han vores blå badekar højt, men det ophørte pludseligt, og i den sidste tid, vi havde karret, foregik badet med skrig og skrål.

Brusebad i en underlig, linoleumsbeklædt vogn blev ikke modtaget med mere varme end de sidste ture i badekarret. Tværtimod. Og da jeg et par gange havde forsøgt mig, kun med skrigeri af den hysteriske "hun slår mig ihjel"-slags bare for at sikre os, at HELE vejen kunne høre det, må jeg tilstå, at jeg gav op.

Vi er ikke udprægede svømmehalsmennesker (og i øvrigt hadede Varanen hvert sekund af det kvarter han nåede at opholde sig i en svømmehal i sommer), så vi har ikke brugt dén mulighed til at give ham et bad. Og pludselig var der bare gået rigtig lang tid, uden han har været i bad (skrigeri-brusebadene, der har varet omkring et nanosekund, tæller ikke rigtigt). Ifølge Instagram (og kalenderen) er det nu 11 uger siden, vi fik bad- og toiletvognen. Altså er det 11 uger siden, han har fået et rigtigt bad. Og det er jo HELT. VILDT. PINLIGT. Tænk, at jeg er blevet sådan en mor, der ikke lige har fået badet sit barn i fusking tre måneder! Og ja, jeg ved godt, at debatten kører mht. hvor tit man bader sin baby. Men som jeg har forstået det, bliver der talt i dage i dén debat. Ikke i måneder.

Altså, det er jo ikke fordi, han ikke er blevet vasket. Ud over at få en god rengøring i de nedre regioner hver gang, han bliver skiftet, bliver han jævnligt vasket i ansigtet, bag ørerne, under armene, på fødder og ben og sådan. Og af og til får han så gjort håret vådt og får det redt ud. Så han er fin og ren, og det er hans tøj naturligvis også. Han lugter, som en to-årig nu engang lugter - sådan en god blanding af baby og fims - og så vidt jeg ved, er der ingen, der har indberettet mig for vanrøgt. Endnu. Men altså, alligevel. Tre måneder er lang tid. Så jeg besluttede, at han skulle skrubbes hos Mårmor og Mårfar.

I guder, hvor var det svært at lokke ham op i badekarret. Og det lykkedes da også kun ved fælles indsats fra Øglen (som sad i karret), virkelig meget sæbeskum, mig, Mårmor, Mårfar og en mærkelig and, som Mårmor af uransagelige årsager havde i køkkenskuffen. Og som Varanen gik med til skulle vaskes. Af ham. Nede i karret. *indsæt fanfare*

Der blev badet. Og plasket og pjasket og hujet og grinet. Anden blev vasket, og Varanen blev skrubbet - og blev renere end aldrig før. Og dagen efter kom han i "skumbadddd" igen. Frivilligt, i øvrigt. Fordi vi nu arbejder på at slå fast med syvtommersøm, at det er DEJLIGT at være i bad.

I næste weekend skal vi hjem til Mårmor og Mårfar igen. Hvor der er endnu et bad i vente. Mindst. Og så håber jeg, at vores eget badeværelse er ved at være klar. Godt nok uden badekar, men så må vi jo anskaffe os en sej Varan-balje. For en ting er sikkert - der skal ikke gå tre måneder igen ...

mandag den 26. august 2013

Weekend // Av mine stænger

Så er vi på den anden side af endnu en dejlig weekend, som blev tilbragt hos Mårmor og Mårfar. Der er simpelthen så dejligt - vi elsker alle at være der, og børnene nok især. Og når vejret så oven i købet viser sig fra sin smukkeste sensommerlige side, så der kan tilbringes oceaner af tid i haven, plukkes mirabeller og brombær og spises is i lange baner, jamen så er der jo ikke et øje tørt.

Den klassiske udsigt over fjorden - gennem høstanemonerne (som jeg netop har fundet en masse af i min egen have. Score!)

Men selv om vi elsker at være hos Mårmor og Mårfar og gerne kommer der 'frivilligt', så må jeg jo tilstå, at vi havde en bagtanke med at tage derover i denne weekend. HDD og jeg skulle nemlig løbe langt i går, og da vi ikke havde været helt skarpe til at finde pasning, stod vi jo lige pludselig med et problem en udfordring. Svaret blev et visit i det vestsjællandske til stor jubel for børnene - som i øvrigt ikke kunne være mere ligeglade med, at deres forældre skulle være væk det meste af søndagen.

Yndlings-Mårmor!

I går morges kl. 8 satte HDD og jeg os så i bilen, kørte to timer til løbet, fik gjort os parate, og klokken 11 satte vi så i gang. Vi løb de 27 km næsten lige langsomt hurtigt, så det var nemt at finde hinanden i målområdet, og efter en vand og en is (John Doe-is - hold øje med dem. De er VIRKELIG gode!) kørte vi, noget stivbenede, to timer tilbage til Mårmor og Mårfar. Hvor HDD tog en lur, og jeg legede med reptilerne i haven ("Og så sagde vi, at vi legede sådan en leg, hvor jeg sad meget ned, ikke reptiler?!"). Efter aftensmaden pakkede vi os sammen og kørte to timer tilbage til Den Nye By (som fremover vil blive benævnt Den Nordlige Provinsby). Og SÅ var vi et par løbere, der var trætte, skulle jeg lige hilse og sige. Og som syntes, vi havde kørt lige rigeligt for én dag.

Fin medalje. Ingen smalle steder, skam 

Reptilerne havde naturligvis haft en fest, mens vi var væk. De havde været på et naturcenter med klappe-kaniner, geder, grislinger, æsler, mm. Gynget, leget og hygget. Og Varanen havde sovet til middag i tre timer (!) Hjemme tager han højst halvanden. Hvis han altså er meget træt. Desuden havde han lært at sige "Mårfar", der indtil da havde heddet "FARF!"

Øglen og Mårmor havde bagt "mirabella"-kage (eller "belle", som Varanen kalder dem), og der var også blevet både plads og tid til et par is. Så at sige, at de kære små havde haft det som blommen i et æg, vil vist ikke være at overdrive spor.

Varanen på vej med sin høst af "beller" (nede i kagedåsen)

Den smukkeste solnedgang, da vi kørte mod Den Nordlige Provinsby i går. Perfekt afrunding på en sensommerdag med perfekt vejr. Til alt andet end at løbe 27 km i ...

Derfor er det da også så meget desto hårdere at komme i gang med hverdagen igen. Ikke mindst, når Varanen græder hjerteskærende ved aflevering. Han er nemlig meget sjældent ulykkelig, ham Varanen. Sur, ja. Hysterisk, ja. Ked af det i et nanosekund, hvis han slår sig, ja. Men ulykkelig - det er sjældent. I morges var så åbenbart en ulykkelig morgen. Da vi afleverede, altså. Hjemme var der ingen problemer, og der blev hygget til den store guldmedalje med højtlæsning, morgenmad ad flere omgange og mulmen af bløde tumlingekinder.

Ulykkeligheden var vist primært 'bare' forårsaget af al for tidlig opvågnen i forhold til, hvornår han blev afleveret. Men alt var i hvert fald galt ovre i vuggestuen. Han ville være ude, han ville beholde "jakki"på, han ville ikke have sine "shgo" af, osv. Det lykkedes heldigvis til sidst at aflede ham og gøre ham interesseret i en leg (hvor man puttede togvogne ned i et kasseapparat?), så tårerne var tørre, da jeg sagde farvel. Men alligevel - det skærer mig i hjertet, når han er så ked.

Øglen var (heldigvis) ikke ked af det i morges. Hun har fået sig nogle gode veninder i børnehaven, der begyndte at hvine og vinke til hende, allerede da de så hende gennem vinduet, så jeg er sikker på, at hendes dag kommer til at flyve af sted. Og over-pædagogen kunne så ydermere fortælle mig, at de har 'opgraderet' Øglen og en af hendes veninder til storegruppen i de kommende par uger, hvor de så skal være med i skoven tre ud af fem dage. Det bliver et hit; Øglen elsker at være udendørs!

Og apropos udendørs, så skal jeg vist også snart til at bevæge mig af sted. Beholdningen af bleer er faretruende lav, og så er der et køleskab, der skal fyldes op. På den sunde måde, for jeg har lige set løbebilleder af mig selv fra i går, og de lårbasser er ikke sådan at spøge med. Godt, jeg ikke går med spandex til dagligt ;-)

søndag den 9. juni 2013

Her er så stille ... #2

Det føles ikke som ret meget mere end et par uger siden, Øglen var på ferie hos Farmor og ikke ville hjem. Men det skyldes nok, at det kun er et par uger siden, Øglen var på ferie hos Farmor. Og nu er hun så på ferie igen. Denne gang hos Mårmor og Mårfar. De kom forbi i går og hapsede hende med (ja, altså - vi havde aftalt det på forhånd, ing'?!), og vi skal først hente hende igen tirsdag. Jeg synes jo faktisk, at det er temmelig lang tid, men hvis det stod til Øglen ville hun gerne blive der mindst én dag mere. Hun har i den grad fået smag for alenetid med bedsteforældrene, og hurra for det! Det er en gave for hende - og forhåbentlig også for bedsteforældrene.

Jeg har talt med Mårmor et par gange, efter Øglen er kommet til det vestsjællandske (lidt hønemor er man vel), og det eneste alarmerende har været, at Øglen havde insisteret på at se håndbold-landskamp i går aftes. Og tilsyneladende havde været über-entusiastisk. Glemte at spørge, om de havde stoppet på en rasteplads på vejen hjem og på nogen måde kunne være kommet til at tage et fremmed barn med hjem, for håndbold-entusiast lyder ikke umiddelbart som noget, jeg kan have været med til at lave. Min egen håndboldkarriere var i hvert fald gevaldig kort - var kun til 'træning' en enkelt gang eller to, før jeg blev smækket ned af en ond omgang mononukleose og aldrig nåede tilbage, før sæsonen sluttede. Er sikker på, Universet forsøgte at fortælle mig noget ...

Før Øglen tog af sted, havde hun besøg af bedstevennen N fra Østerbronx. Det er efterhånden to måneder siden, de sidst har set hinanden, men det lod ikke til at genere dem. Gensynsglæden var i hvert fald stor, og ud over et par meget små uoverensstemmelser, hørte vi ikke et pip fra dem. Det gav mødrene tid til at sludre og drikke te, mens HDD var i Bauhaus. Helt fair arbejdsfordeling, hvis man spørger mig.

Bedste venner i modlys

Nå, men Øglen har det altså som blommen i et æg hos Mårmor og Mårfar, men Varanen lider bestemt heller ingen nød herhjemme. Han har spurgt et par gange efter "Di-dah", som han kalder Øglen, men stiller sig tilfreds med et hvilket som helst svar, vi giver ham - uanset om vi siger "Hun er hos Mårmor og Mårfår", "Hun er på en lille ferie" eller "Hun er blevet bortført af en rumraket og er nu på vej til det ydre rum", så råber han bare "JAHHH" på bedste skoletysk og stavrer nynnende videre. Han elsker, at der er tid i lange baner til rådighed til ham og ham alene (og lidt til Candy Crush, kaffedrikning og ture i Plantorama, men altså ...), og der er blevet sunget, sunget lidt mere - favoritten er "FARRRVER!" (Se min kjole), som på en eller anden måde er blevet hans faste godnatsang inden for de sidste par måneder. Lige som det også var Øglens. Til trods for, at jeg brugte hele hans første leveår på at synge Elefantens Vuggevise hver eneste aften for ham. Men "Farrrver!"it is - og læst bøger, snakket og leget i haven.

En af fordelene ved, at storesøster ikke er hjemme, er, at man kan tiltuske sig adgang til det forjættede land, der er hendes værelse. Og til det lille Lego

I dag var vi i Plantorama, som jeg ved indgangen afskrev som Helvedes Forgård. Men der var jeg alligevel lidt for hurtig ved havelågen, for selv om man kan få sten-"dekorationer" til haven, der er grimmere, end noget jeg nogensinde har set før, så var det faktisk et helt fint sted. Og havde vi været af sted efter planter, ville jeg være gået helt bananas. Dagens mission var dog 'bare' nogle havemøbler (som ikke var så pæne IRL som i "laklamen") og så selvfølgelig en kop kaffe fra den integrerede Baresso. Varanen åd en muffin, drak en tredjedel Café Latte Grande, og så var han ellers i hopla. Og vildt begejstret for Koi karperne (ikke røre, min dreng - har ikke 9.000 kroner til fisk) og kaninerne. Bagefter var vi i Bauhaus (ja, vi tog de spændende butikker i dag, kan I nok høre), og til sidst var Varanen så træt, at han næsten ikke kunne hænge sammen mere. Så han faldt i søvn i bilen og sov iiiii - en hel halv time. Så gad han ikke dét pjat mere, så vi har haft temmelig hyper, men dog glad, lille dreng i vores varetægt hele dagen.

Nomnomnom - Varanen er den fødte cafégænger

Man kan lissom se på ham, at han er ude på at gøre et eller andet mærkeligt ved de der fisk, ikke? Men der blev holdt et skarpt øje med ham. Med mindre børnepengene er blevet sat op, siden jeg sidst tjekkede, så er der heller ikke lige små 10.000 kr. til at lege med fisk for på dén konto

Brrrrrrrmmmmm i Bauhaus

Alligevel har vi fået fældet en del i vores virkeligvirkelig grimme forhave, jeg har hevet mælkebøtter og tidsler op, der var højere end Varanen, og HDD har fået puttet tagasfalt på vores skorsten (don't ask). Nu er vi trætte, og derfor gad ingen af os smutte ned og handle til ugen, selv om det ville have været den smarte ting at gøre. På den anden side slipper jeg så for at martre mig selv med, hvorvidt jeg skulle få HDD til at købe noget guf, og er i stedet blevet nødt til at holde kostplanen. Så der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Lidt af ukrudtet i og omkring indkørslen (på nuværende tidspunkt ligger der en megastak bestående af et assorteret udvalg af buske, grene og ukrudt). Man kan mene, at vi skulle have adresseret problematikken Crazy Mælkebøtter Fra Helvede, FØR de blev højere end Rundetårn, men vi er stadig nye med det hus og have-noget, mkay? Og håbede måske, at der kom en eller anden og fiksede det i nattens mulm og mørke. Det gjorde der så ikke, og nu ved vi dét til næste år 

I morgen kalder hverdagen så igen, og efter en temmelig amputeret uge med humørpletter, Grundlovsdag og pasning af nabo-Skoldkop, så er der en temmelig stor arbejdsbunke, der skal bringes ned til et tåleligt niveau. Inden turen går vestover tirsdag efter en Øgle, som har det dejligt, der hvor hun er, men som er savnet, der hvor hun bor ...

søndag den 1. april 2012

Søndag

En hel perfekt dag er så småt ved at lukke ned. Det har været en af den slags dage, der synes at blive ved og ved - på den gode måde, altså.

Der er blevet spist havregrød (Varanen) kl. alt for tidligt og drukket store kopper kaffe (HDD og jeg) på samme tidspunkt. Øglen og hendes to kusiner har været på påskeægsjagt i haven (vi tyvstarter her i biksen - det er vist først i næste weekend, hvis det skal være helt rigtigt) og leget så godt, at hele hytten har været fyldt af glædesskrål, røde kinder og flaksende lemmer fra start til slut. Der er blevet krea-kreeret (vi siger tak til min kreative svigerinde, der havde medbragt æg og pyntehalløj - og knap så meget tak til Øglen, der, helt seriøst, begyndte at græde, da hun så det får, jeg havde prøvet at lavet. Fordi det var så grimt), leget med prinsesseslot (tak, Mårmor) og stenet til Shrek.

Jaja, det ER grimt. Men derfra og så til at bryde sammen i krampegråd over det, det er måske at overdrive en kende?!

Der er blevet plukket ramsløg til den store guldmedalje, leget doktor (Øglen og hendes kusine på 5 skiftedes til at have skoldkopper - hurra for lyserøde overstregningstuscher i nå-højde - og ordinerede masser af hvile og 'piller' bestående af vindruer) og spist så meget slik, at sukkerkvoterne for hele landet snart må være brugt. Kage er der selvfølgelig også blevet spist. Og læst blade, gået ture med søvnfornægtende Varan (som naturligvis valgte at blive enormt søvnig på den vrøvlede måde, lige da vejret var gået fra at være dejligt solrigt til at blive psykokoldt, gråt og blæsende) og sludret. Og sludret lidt mere.

Fri leg

Nu bobler Varanen og Øglen sødt i hhv. rejseseng og barnevognskasse, og HDD er netop kørt mod Kbh. Han er ikke så heldig at have fri de næste par dage, men eftersom jeg har fri hele tiden, og Øglens børner holder påskelukket, så bliver jeg og reptilerne nogle dage. On our own. Sammen med Onkel K, niece V, niece S og Mårmor og Mårfar altså. Så det klarer jeg nok. Selv om der nok ikke er nogen af de nævnte, der mener, at de skal bistå mig med assistance, når hvis Varanen bliver en lille umulius midt i nat.

Nu vil jeg slå mig ned foran pejsen, gå ombord i den giga-pose Familieguf, min bror købte tidligere i dag, da han egentlig bare skulle have hentet et par slikkepinde til ungerne, og slappe af, inden nattesjoven med Varanen sætter ind. I morgen er der atter en dag, og hvis den bliver bare halvt så god som i dag, kan det ikke gå helt galt. Påske hos Mårmor og Mårfar holder nemlig 100!
Øglen og kusine V i fuld galop på vej mod vandet

Ramsløg en masse

Paven Varanen i sin nye kørepose, som jeg var så heldig at vinde ovre hos Julie

- Postet fra mini-Padden

fredag den 17. februar 2012

Så er det weekend!

Øglen er taget på weekend hos Mårmor og Mårfar, Varanen snorker i tremmesengen, og HDD er gået til WokShop efter takeaway.

...

Er det stilhed, jeg hører? Ja, jeg spørger, fordi jeg ikke kan huske, hvordan sådan noget lyder. Eller hvad det er, for den sags skyld. Meget uvant. Og lidt skræmmende.

Savner allerede min store pige, som jeg så alt alt for kort efter børnehaven i dag, før hun blev hentet af Mårfar. "I skal ikke med!", konstaterede hun henrykt (lidt for henrykt efter min smag) og gav mig en hastig krammer, før hun begejstret trampede efter Mårfar ned ad trapperne. Og nej, det skal vi ikke. Men det er godt nok. Hun er en stor pige nu, og hun har længe efterspurgt en ferie hos Mårmor og Mårfar. Og så tror jeg, hun trænger til noget, der er helt hendes eget. Hvor Varanen ikke liiiiige skal et eller andet. Eller hvor mors eller fars arme ikke er helt ledige, fordi der skal skiftes en ble, koges noget grød eller synges en godnatsang (eller 40).

Første melding er allerede tikket ind - Øglen og Mårfar er vel ankomne i det vestsjællandske. Øglen sad og sang i bilen lige til hun faldt i søvn, så hun nåede ikke at spise sin lille bøtte med guf, som hun havde fået med. (Altid godt med lidt damage control, hvis nu turen skulle falde hende lidt for lang. 1,5 timer i bil kan godt være længe, når man ikke er så stor). Så den spiste hun, da hun kom frem. Der er da heller ikke noget, der lægger bunden til aftensmad som lidt chokoladeknapper, en skefuld rosiner og 1,5 Rasmus Klump"kiks"...

Det skal nok blive en dejlig weekend. Både for Øglen og for os. Måske vi (og med "vi" mener jeg HDD) kan blive færdige med Projekt Badeværelse i morgen. Få gjort lidt rent. Købt en fødselsdagsgave. Og spist noget brunch. Og ellers bare nyde, at Øglen er hos sine elskede bedsteforældre, hvor hun med garanti bliver forkælet über-meget (og ja, mor - I er afsløret. Øglen har fortalt, at det er jer, der har givet hende slik!).

Hvad skal I lave i weekenden?

Næh, hør hov! Se lige, hvad der lå ude i køkkenet til mig. Godt, at man havde været så forudseende at købe den tidligere i dag...

Jamen, se nu dér! Fine støvler, der ville med mig hjem i dag. Det er lige før, jeg håber, at det bliver rigtig koldt den næste måneds tid, bare så de når at tjene sig en liiille smule ind i år. Men ellers bliver jeg helt sikkert glad for dem næste vinter... 

- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 7. februar 2012

Det skal nok gå...

Træerne vokser måske nok ikke ind i himlen, men flasken i går (200 ml, som næsten blev spist op) gav nattero fra 01.15 til 05.45. Og 05.45 er jo nærmest sent på disse kanter i øjeblikket. Det tog så gånnåk lige halvanden time fra flaskestart til sov, men øvelse gør mester, ikke? Og til næste gang (i nat!) ved jeg nu, at der er fare for, at der bliver gylpet pæææænt meget op igen. Så meget, at Varanen og jeg selv måske faktisk skal skiftes fra inderst til yderst. Desuden er jeg nu med på, at Varanen ikke som ved et trylleslag lader sig lægge i tremmesengen, uden at han er faldet i søvn først.


 
Jeg har købt en old skool-dymo. Som næsten helt af sig selv skrev "Sov så, blev der sagt". Beklager dårlig billedkvali (og gamleagtige fingre) - Padden lader noget tilbage at ønske, hvad angår billedredigering


Men det jeg til gengæld også ved er, at Varanen har en glimrende appetit, er god til at spise fra flasken og bliver så dejlig mild, at han ligefrem lader sig lulle og putte med (hvis man vel og mærke sidder op med ham). Så flasken er vist kommet for at blive. Og så håber vi bare, at søvnstrækkene på sigt bliver længere end 4,5 timer (og at Nemesis ikke gider beskæftige sig med lille mig, selv om han læser med her).

Indtil da glæder jeg mig bare usigeligt over at have fået lidt sammenhængende søvn i nat. Og over, at Varanen tog en tretimers formiddagslur (udenfor, selvfølgelig, men med plads til en kop kaffe indendørs) og generelt har været i godt humør hele dagen. Og så selvfølgelig over, at Mårmor er her.

Vi håber på endnu en god nat i nat, men uanset hvad, så kommer vi da i hvert fald ikke til at gå ned på kaffe. Og så skal det nok gå, det hele...


 
Kaffekaffekaffe! Dagens levering fra Nespresso. Den opvakte læser vil bemærke, at der er fjernet et rør fra kassen. Mmmmm!


I øvrigt, mange tak! for alle jeres kommentarer på gårsdagens indlæg. Jeg skal nok svare. Pwomise! Skal bare liiige drikke min te, mens den er varm. Og sludre med Mårmor. Og hækle lidt. Og nyde, at begge reptiler sover. (Skrid, Nemesis!)

- Postet fra Padden

mandag den 6. februar 2012

Kryds lige fingre, ikke...?

Hvis nu jeg ikke havde den uddannelse, jeg har (og rent faktisk var glad for den). Hvis nu jeg ikke var tættere på de 40 end på de 20 (gisp!). Og hvis nu jeg ikke var så glad for ord - for at skrive dem ned og lege med dem og alt det der. Så ville jeg være bager. Ikke fordi jeg har nogle specielt vilde bageevner, men mere fordi kager smager godt. Og fordi kager gør folk glade. Det er ikke så tit, man ser storskumlende person med gaflen i en jordbærtærte, veller?!

Nå. Men jeg er ikke bager. Og det er også fint nok. Bl.a. fordi jeg aldrig ville kunne administrere store mængder kage samlet på ét sted og derfor ville ende med at ligne Jabba the Hut efter et lille års tid. Der er også nogle tålmodighedsissues, jeg skulle have en seriøs sludder med - særdeles konditor-vejen ville nok ikke være tjent med hoppe-over-hvor-gærdet-er-lavest- / det-opdager-de-aldrig-Øglemor. Og så er der jo det der med mødetiderne. Jeg er glad for min nattesøvn. Rigtig glad for min nattesøvn.

Billede lånt herfra

Jeg ville faktisk ønske, at jeg ikke var helt så glad for den, som tilfældet er. Og/eller at jeg rent faktisk var bager. Lige nu, i hvert fald. For så kunne det være, at det ikke føltes helt så urimeligt, når Varanen igen (igen-igen-igen) beslutter sig for, at det da er morgen kl. 04. Gaaaaaab, altså! Det hjælper ikke at amme. Det hjælper ikke at svøbe. Det hjælper nogle gange at sidde i utrolig akavet position og hvisketiske søde, beroligende ting (selv om man jeg nogle gange mest har lyst til at råbe knapt så søde ting), men det er så sikkert som amen i kirken, at Varanen vågner i det sekund, jeg forsøger at lirke ham fra akavet position og ned i tremmesengen eller vores seng.

Det eneste, der hjælper sådan nooooogenlunde er, hvis jeg står op med Varanen, tager ham med ind i stuen, hyggesnakker (så meget som det nu lader sig gøre, når ens tunge er ved at falde ud af træthed) og ender med at amme ham i søvn - siddende i sofaen - blot for at vågne en lille times tid senere med nakke i absurd vinkel, fordi ryglænet på sofaen ikke er designet til at amme på/ved/i. Men søvn er selvfølgelig søvn - uanset vinkler.

Det var til at holde til, da det bare var en gang om ugen eller i dén dur. Men nu, hvor det er hver nat, og hvor kravet om at blive pillet op af tremmesengen (haha, who am I kidding; han sover sqda i vores seng) ikke bliver stillet med et spagt "a-ghghrrrryhhz", men snarere med et øredøvende "QHRGARRRRQHXH!", så synes jeg faktisk, det er ved at blive en kende træls. For nu at sige det på godt jysk.

I nat var muligvis den mest trælse hidtil, og det lykkedes endda Varanen at vække HDD. I en grad, så det endte med, at HDD kl. 05 var nybadet og klar til at tage på arbejde - bortset altså lige fra, at det kunne han jo ikke, eftersom der var en brølende Varan at tage sig af, en rimelig pissy kæreste (moi) og en sødt slumrende Øgle. Jeg vil ikke lade det være nogen hemmelighed, at brølende Varaner kl. sindssygt tidligt ikke er befordrede for kærlige ord og opbakkende gestusser (gesti?) Varanmor og -far imellem, men der var engang, hvor vi aftalte, at det, man siger til hinanden mellem kl. midnat og kl. 05/06-stykker, ikke tæller næste dag. Altså mm. man er til fest i det tidsrum, men det er man så aldrig, hvis man er os...





Så derfor er de spydige ord glemt nu. Det hjalp også pænt meget på humøret (mit), at Varanen nappede små 3 timer til formiddag. I barnevognen altså, og dermed udenfor, men igen; søvn er søvn. Også selv om jeg så lige skal have ringet til hittegodskontoret for at høre, om de har set mine forfrosne fingre ligge og flyde et sted. Jeg nåede endda at sidde i hele 15 minutter på Pixie med en kop skoldhed kaffe og en croissant (det er som om, den der fødepølle bliver trumfet lidt af søvnunderskuddet). Og jeg blev sært beroliget af at trisse rundt i det tyste og meget stemningsfyldte snevejr. På et tidspunkt rendte jeg endda rundt og smilede for mig selv, men jeg VAR (er!) også meget træt...





Ud over kaffen og et par ærinder, nåede jeg også at få en god sludder med min egen sundhedsplejerske, som jeg i et anfald af desperation havde lagt en besked hos i morges. Hun havde desværre ikke De Vises Sten, men hun var sød, lyttende og forstående - og i øvrigt mere end enig med mig i, at jeg bare skulle fylde på med grød. Modsat visse andre sundere, men hende behøver jeg heldigvis ikke at se igen. Nåmn, min sunder foreslog, at vi prøver at give Varanen en flaske i aften, når han vågner første gang. En ordentlig portion, så vi kan se, om han reelt er sulten, eller om der bare er tale om en uhensigtsmæssig vane. Derudover foreslog hun, at vi forsøger os med op/ned-metoden (som jeg ikke kender, men det lyder umiddelbart som en metode, hvor man skal tage barnet op - hvis det er ked? - og så lægge det igen). Und so weiter. Fint med mig, så længe det ikke er sådan noget 'Lad dit barn skrige sig i søvn'-metode. Samtidig understregede sunderen, at Varanen jo stadig er meget lille, så vi skal gå langsomt frem og i øvrigt ikke forvente mirakler fra dag 1.



 
Fra en anden god gang, hvor den lille baryler ikke ville sove...


Det er ok, at jeg ikke bliver stillet mirakler i udsigt. Men en morgen, der begynder bare lidt senere end kl. 04, ville nu være skønt. Første skridt på vejen dertil er derfor en flaske i aften. Så kryds lige fingre for, at det funker, mkay? For selvfølgelig er det synd for HDD, Øglen og mig, at Varanen sover elendigt, men det er faktisk allermest synd for Varanen, synes jeg. Han er så træt, men han kan ikke finde ro, og jeg har endnu ikke fået ham lært at berolige sig selv. Det håber jeg kan lade sig gøre inden så længe, så både han og vi får lidt mere overskud.

Men apropos overskud, så blev Øglen bragt lige til døren, frisk fra børnehaven, af Farmor i dag. Da vi havde drukket te, brugte Farmor lige en halv times penge på at lulle Varanen i søvn, mens jeg så Rosa fra Rouladegade med en Øgle, der i høj grad havde brug for sin moar. Og lidt senere dukkede Mårmor op. Hun bliver et par dage, og Øglen er ellevild. Lige nu læser de Pippi i hulen under Øglens storpigeseng, og lur mig om ikke også Øglen får overbevist Mårmor om, at det er hende, der skal putte. Måske man også skulle få hende til at give Varanen flaske, når han vågner første gang? Og gå op og ned ad gulvet med ham, når han vågner de der 40.456 gange i nat? Eller ville det være at stramme den, mon?!

Under alle omstændigheder, så holder bedsteforældre max. Og søde sundhedsplejersker og fint fint snevejr (når nu det skal være). Og husk så lige at krydse fingre for lidt mere søvn i det reptilske hjem i nat, ikke?

... med fare for at jinxe noget, så kan jeg i øvrigt berette, at Øglen sover fortræffeligt (thank G*d, for ellers var jeg da blevet galopperende vanvittig), og at hun ovenikøbet har sovet alene - i sin egen seng uden at komme ind til os - i en hel uge nu. En hel uge; dét er stort. Og er nærmest ikke sket siden i sommer, tror jeg...

søndag den 6. november 2011

Update på soveshow

Jeg ved, at I sidder derude og tænker "Klarede hun det nu i fredags, da hun skulle være alene hjemme med søvn-fornægtende Øgle og den milde Varan, hende Øglemor?!", så tænkte, at jeg hellere måtte give en lille update.

For jeg overlevede. Endda i fin stil. Hyggede max med Øglen i løbet af aftenen (godt nok med sugemalle-Varan spændt på et bryst stort set hele tiden, men efter 6 uger er jeg efterhånden blevet ganske ferm til at multitaske under amning) med dyner i sofaen og guf i skålen. Øglen skulle lige overbevises om, at æblebåde, rosiner, riskiks og tre små brunkager kvalificerede som guf ("Hvor er guffet henne, moar?!"), men det røg da lige ned i løgneren, så helt galt kan det ikke have været. Hun syntes, at Disney Sjov var for uhyggeligt, så det blev Mickeys Klubhus fra harddisken, der reddede sofahyggen. Og da klokken nærmede sig 20.30, manede jeg til sengetid. Havde egentlig bestemt mig for, at hun bare skulle have lov til at være oppe, så længe hun ville, fordi den der stoleleg er lidt besværlig med semisovende Varan, men jeg ombestemte mig, da hun begyndte at gnide øjne og gabe. Og da jeg simpelthen ikke magtede mere Mickey Mouse slash Anders Bircow.

Og faktisk gik putningen uden problemer. Vi børstede tænder, læste historie og hørte om 'Øglens dag' (måske i virkeligheden hendes favorithistorie over dem alle), og jeg satte mig i gyngestolen (alle kamp-intentioner var udsat til en dag, hvor HDD kunne assistere). Og - lord behold! - hun sov efter ca. 15 minutter. WTF?! Jeg blev dog siddende væsentlig længere - skulle jo ikke risikere noget - men den var god nok; hun snorksov! Det betød et par timers børnefri til mig - noget, jeg slet ikke havde turdet kalkulere med. Så måske derfor føltes det ekstra rart.

Putningen i går var værre end nogensinde (jeg vil skyde på, at det alt i alt tog 4 timer *smiler syrligt*), men der var mange skøre omstændigheder, der gjorde, at vi ikke gik i gang med Operation Sæt Hårdt Mod Hårdt i går. Men i dag...

Man skulle ikke tro, at hende her kan blive SÅ vred og ulykkelig ved puttetid, vel?!
  
Varanen skal nu også tids nok give os grå hår... Men lige nu er han for det meste mild og god

Næh, vent lidt... I dag ER der slet ingen Øgle at putte. For hun er nemlig skredet på miniferie hos Mårmor og Mårfar. Under store begejstringshyl, glædesdans, hjemmelavet "Øglen skal til Kal-len-borg"-sang og lykkelige "DU skal ikke med! Kun Øglen, Mårmor og Mårfar skal med!"-udsagn til skiftevis HDD, Varanen og jeg. Så jeg havde slet ikke behøvet at være bekymret for, hvorvidt hun ville føle sig 'sendt bort' og udenfor det Reptilske Fællesskab, for det passede hende tilsyneladende strålende at komme lidt hjemmefra. Og ved nærmere eftertanke kan jeg da også godt forstå det. At det må være en fest for hende at komme et sted hen, hvor det kun drejer sig om hende. Hvor der ikke er nogen, der liiiiiige skal give Varanen mad, lægge Varanen på maven, give Varanen sutten, skifte Varanens ble, osv. osv.

Øglen inkl. Mår-forældre er netop kørt, og lejligheden er underligt stille. Varanen sover på tredje time, og der er ikke nogen, der hamrer tomme colaflasker ned i gulvet og nonchalent kommenterer, at "det er så dejligt at spille på gulvet, mor og far". Eller insisterer på at se "samsyn". Eller laver alt muligt andet gak og gøgl, der larmer. Meget meget underligt. Og sikkert også ganske rart, når man lige vænner sig til det, men jeg glæder mig nu allerede til på tirsdag, når hun kommer hjem igen.

Indtil da må HDD og undertegnede se, om vi kan huske, hvordan det nu lige er, man opfører sig, når man har en hel aften sammen - i samme rum. (Med mindre altså Varanen beslutter sig for at være kropumulig og nægter at gå til ro ved 20-21-tiden, som han plejer). Eller om det ender med, at en af os sætter os ud i gangen i gyngestolen. Man sidder jo egentlig meget godt, såeh...

fredag den 28. oktober 2011

Lækkerhed

Åhr mand. Man skulle meget have besøg af Mårmor et par dage noget oftere. Hele tiden, fx. Eller en gang om måneden bare. Det holder 100! Øglen har haft en fest med hjemmedag fra vugger i går, hængen ud på biblo, sovet lur i klapperen, lavet puslespil, pyggenygget modellervoks ud over det hele og generelt snoet Mårmor om sin lillefinger. Og jeg har haft hænderne fri til Varanen uden at have for dårlig samvittighed. Plus jeg har haft tid sammen med min moar. Det er slet ikke så dårligt.

I dag har Øglen været i vugger, eftersom det var bedstestevennens sidste dag. Heldigvis ses de jo i Børneren om en måned, men selv om jeg ikke umiddelbart tror, at det helt er feset ind hos Øglen, hvad det vil sige at have sidste dag i vuggeren (udover, at det som regel indebærer noget kage), ville jeg gerne have, at hun oplevede N's sidste dag. Bare fordi. Det kunne jo være, at sådan nogle smållinger opfatter mere, end man lige går og regner med...

Øglen på Varanens nyfundne legetæppe. Havde vist brug for at blive lillebitte baby igen efter hård dag i vuggeren. Med kortvarig dispensation for sutteforbuddet i de vågne timer...

Inden afhentning af Øglebarnet, var Mårmor, Varanen og jeg på strøgtur. Jeg havde lokket Mårmor til at agere barnevogns-triller, mens jeg var i Magasin til hudanalyse (jowjow, skam!) og shoppen amok i lækre cremer. Jeg var jo så heldig at vinde en fantastisk præmie ovre hos Anette for små to måneder siden, og nu var tiden kommet til at indløse mit gavebevis. Der kom jo lige en Varan i vejen for, at jeg kunne nå derind tidligere, men i dag it was.

Søde Britta fra Kiehl's-standen tjekkede min huds tilstand, hvilket jeg havde været lidt presset over på forhånd, da elendig nattesøvn, for meget sukker og en stort set ikke-eksisterende hudrutine (er det overhovedet et ord?!) formentlig ikke er den bedste opskrift på et positivt resultat. Men Britta var sød og mente, at jeg havde vældig fin hud, omend en anelse tør. Hun spurgte så ind til den ikke-eksisterende hudrutine, og vupti havde hun fundet et arsenal af produkter frem, som ville passe til min hud. Og som er nemme at anvende. Hurra!

Lækkerhed på pose

Lækkerhed uden pose

Så nu skal præmien i anvendelse asap. Vil glæde mig til at smøre min trætte, åbenbart tørre, ansigtshud ind i serum (har altid syntes, at 'serum' lød så frygtelig fancy, men har aldrig haft råd til noget. Det er som om, at alt, der hedder noget med serum får et betragteligt nøk opad i pris) og blive blød som Varanens bagdel. Det synes jeg, jeg har fortjent, efter Varanen valgte at sprut-sk*de ud over heldragt, puslebord, gulv og - ikke at forglemme - mig tidligere i dag. Godt nok gjorde han det godt igen lidt senere ved at stikke mig en hel serie små, skæve smil (de første rigtige af slagsen), men forkælelse kan man aldrig få for meget af...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...