Viser indlæg med etiketten mors sygedag. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten mors sygedag. Vis alle indlæg

mandag den 25. juli 2011

Se, hvad jeg kan

♫♪ se, hvad jeg kan - kom nu og se det alle mand. Jeg kan hækle veste nu - det plejer jeg ellers aldrig å ku'! ♫♪ (Håhr, det var i øvrigt ret skod, det der børnetime, hvor de sang dén sang. Men nu har jeg den på hjernen - formentlig resten af dagen. Fedt...)

Jeg er syg. Mega-sølle, men I blame the rain. Og det faktum, at det pludselig blev oktober. Selvom der stadig står juli i kalenderen. Har brugt hele weekenden hos Mormor og Morfar på at hoste, nyse og sprutte, og i morges føltes mit hoved stadig på størrelse med en sækkestol. Så jeg blev hjemme fra arbejde - ikke godvilligt, for det er min sidste uge, inden jeg går på barsel, og jeg vil jo gerne nå at få så meget som muligt fra hånden. På den anden side er arbejdspladsen jo ikke tjent med, at jeg fælder samtlige af mine kolleger med forkølelse, så jeg tror, at dagen under dynen er givet godt ud.


Mmm... Tartine med surdej. Mmmm...

Jeg drikker spandevis af te. Det hjælper, også selv om Varanen losser rundt som en sindssyg derinde. Måske heller ikke så rart at få hældt massive mængder skoldhed te lige ned i fjæset, men på den anden side er det vel heller ikke specielt behageligt at blive hostet herfra og til månen. Såeh... Jeg er også sikker på, at de par stykker, jeg har spist af det nybagte tartine også har en helbredende virkning. Har overvejet, hvorvidt kage og chips eventuelt også kunne hjælpe, men - og det her siger jeg sjældent! - jeg har overhovedet ikke lyst til kage og chips. Meget god indikator for, at jeg vitterligt ikke er på toppen.

Øglens vugger har jo smækket dørene i i disse uger, og HDD har taget ferie for at passe hende i hele denne uge. Så de er begge to hjemme, men er heldigvis søde til at lade moar hvile sig. Lidt leg kan jeg dog godt overkomme, og således har jeg futte-futtet rundt i hele stuen med ny-indkøbt (gammelt) Brio-tog og faktisk virkelig hygget mig. HDD og Øglen har været ude og hoppe i vandpytter (efter det lille skærmede inde-barn blev tvunget i sit regntøj under højlydte protester - hun ville hellere se Handy Manny...), og jeg er vist nok kommet til at love noget om pandekager, så det må jeg hellere holde senere. Fx når Øglen står op fra den lur, som har varet næsten 2 timer indtil videre. Gråvejr er åbenbart ikke så skidt, at det ikke er godt for noget... (Og så hjælper det nok også lidt på sagerne, at HDD har bygget den sejeste hule til Øglen inde i hendes seng, hvor hun kan ligge og sove, synge og spise 'hækbrø').

Brio. Nu med KingKong og Lille Abe-hjælper. Og kokeshi-dukker. Jowjow. (Bemærk også de formastelige maxi-perler, der har fået lov at være med i legen)
  
Gråvejr og forkølelse er også godt for indendørs sysler. Som fx hækling. Og ved I hvad?! Jeg kan nu hækle andet end ligeud. Totalt optur. Så pyt være med, at jeg vist ikke har læst diagrammet (dia-hvaffornorget?!) helt rigtigt, at jeg ikke er en ørn til at tælle, og at jeg overhovedet ikke forstod noget om nogle fastmasker i en eller anden forkant. Det, der tæller er, at jeg har hæklet en vest. Som rent faktisk ligner en vest! Og som Øglen godt gider have på. Eller - det gad hun i hvert fald, før den var helt færdig, så vi satser på, at hun også godt gider den nu. Fik ovenikøbet et "øjjjj - den er FLOT mor. Og lilla!" med på vejen. Der er ikke noget som ego-afpudsning af 2,5-årig undermåler, der lige ved, hvad hun skal sige, når mutti står med daggammel mascara ned ad kinderne, Kleenex i (morgenkåbe)lommen og skæv vest dinglende fra hæklenål nr. 4.


Muligvis den mest hæklede vest i hele Blogland. Og så oven i købet fra Familie Journalen. Men den er ret sød og lige til at gå til. Jeg bandede fx næsten ikke, mens jeg hæklede den, og det er ret store sager.

Så selv om det såååcks at være syg, så er det nu egentlig ok hyggeligt i dag. Nyder i hvert fald at slippe for de 2 x 8 km cyklen i øs-pøs regnvejr. At det så er lidt synd for HDD, at han skal trækkes med stor-snøftende charmetrold, der end ikke har været i bad endnu, er en anden sag. Vigtigere at bruge kræfterne på at blive rask end at være charmerende. (Eller ren?!) Eller... Arj, stopper her. Te-vandet koger, så I'm off!

fredag den 4. februar 2011

Grrrrr

Øglen er stadig syg. Og nu har hun så også smittet mig. Grrrr. Det er vist ikke nogen overdrivelse, når jeg tørt konstaterer, at jeg ikke har været nogen god forretning for arbejdspladsen i denne her uge.

Så i stedet for (kun) at melde barns 100. sygedag i denne her uge, kunne jeg så trumfe med en egen sygedag også. Great (!) Chefen kunne dog godt se, at den var gal i går, og hun endte faktisk med at fritage mig fra temmelig vigtigt møde og sende mig hjem, "fordi jeg lignede lort". Tak. Tror jeg nok.

Brugte da også hele eftermiddagen og aftenen i går på at være rullet ind i et tæppe og ligge og ryste. I dag har jeg 'bare' knaldende hovedpine og lidt feber, så det går da fremad.

Øglen er naturligvis ligeglad. Hun vil bare serviceres, som hun plejer. Men hun var da så sød at lade mig sove til 8.30. Og så er hun faktisk vældig rolig so far*.

Og nu ser vi Handy Manny. Igen. Og igen. Og igen. Når jeg altså ikke henter kiks og mælk til undermåleren. Eller tørrer kaskader (og jeg mener virkelig kaSKAder) af snot væk efter hendes eksplosionsagtige nys. Tænk, at der kan være så meget snot indeni så lille et væsen.

 Slatten (sutte-løs) Øgle

Synes, det er lige i overkanten, at Øglen har været syg i en hel uge. Så nu har jeg aftalt (mest med mig selv og med HDD - kan være, at vi lige skal have Universet ind over også), at det går over i dag eller i morgen. Også selv om lægen (ja, Pylremor her ringede til lægen i går) siger, at det kan tage rigtig lang tid (og at det i øvrigt er helt normalt med høj feber i mange dage). Men at vi var heldige med, at Øglen er i højt humør og spiser og drikker, for det er der rigtig mange andre, der ikke gør. Ok, så. Point taken. Men stadigvæk. En uge er 'rigtig lang tid' i min optik, så synes klart, at det skal stoppe nu. Deal?

Og så stopper sygdomssnakken forhåbentlig herfra. Det er jo ved at udvikle sig til den rene ynk. Skrid nu, vinter - vi vil have sol og varme, tak.

*Priser mig lykkelig for, at det var HDD, der måtte tage turen med hende i går, da hun fandt ud af, at hendes røde yndlingssutter (faktisk de eneste, hun rigtig gider) ikke findes mere, eftersom hun har tygget dem helt i stykker. Vi har så nogen helt magen til - bare i lilla og orange - men de duer åbenbart ikke? I dag har hun accepteret (håber jeg), at sutterne er væk, så nu gider hun slet ikke have en sut. Fint med mig. Tænk, hvis man kunne afvænne hende på den måde? Nå, det er nok rimelig utopisk, men nu nyder vi det, så længe det varer.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...