Viser indlæg med etiketten nemesis. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten nemesis. Vis alle indlæg

tirsdag den 7. maj 2013

Om faste læsere

Det her indlæg kunne godt handle om den der udbredte paniiiiik (?) om, at Google Reader (? igen) åbenbart lukker og slukker, og at alle ens faste læsere så måske/måske ikke imploderer og spredes over hele cyberspace (??). Derfor siger nogen, at Man. Skal. Følge. Med. På. Bloglovin'. I. Stedet. Hvis man da ikke vil forsvinde ud i - gys! - kommentarløshed og evig blog-glemsel.

Men læg mærke til kursiveringen af "ikke" ovenfor. Den understreger, at indlægget her ikke (der var den igen, kursiveringen) handler om Bloglovin' - selv om I er hjertens velkomne til at følge med der også. Næh, det her indlæg handler om én specifik fast læser. Som er virkelig belastende. Til trods for, at vedkommende aldrig kommenterer, så har vedkommende en adfærd, der er højst generende for min lille blog. Ikke mindst fordi, jeg hverken kan finde IP-adresse, mail eller andet, der gør det muligt at kontakte ham/hende og bede ham om at holde sig langt væk.

Det eneste jeg ved, er, at vedkommende hedder Nemesis. Og har det med at slå til, lige når jeg har skrevet et indlæg, der måske kunne indikere, at her går det da meget godt.

Som nu det indlæg, jeg skrev i går. Jeg burde jo have vidst, at Nemesis sad derude et sted og læste mine ord. Og hang sig i afsnittet

"... så giver det en fantastisk fleksibilitet i forhold til, når reptilerne er syge. [...] Jeg husker kun alt for tydeligt, hvor presset jeg følte mig, dengang Øglen var lille, og jeg skulle jonglere hhv. snottet Øgle og chef, der måske godt gad, at jeg kom på arbejde i stedet for at være hjemme med barn syg igen-igen. Det var verdens rådneste kabale, der bare ikke ville gå op. Det er hverken blevet sjovere eller mindre hårdt at rende rundt hjemme med syge reptiler nu, hvor jeg er min egen herre, men i det mindste skal jeg ikke have ondt i maven over at melde Reptil Syg til min chef ..."

Det svarer åbenbart til at danse rundt med Arlas samlede mælkeproduktportefølje foran Kernesund Familie sådan at skrive, at det sagtens kan lade sig gøre at holde fri med sygt barn, så det skulle Nemesis nok lige lade mig vide, hvad han/hun syntes om. Så gæt, hvad der skete, da jeg hentede Varanen i vuggestuen? Og havde konstateret, at han da så lidt klattet ud, som han sad der i sin krybbe, og pædagogen sagde, at han havde virket noget træt efter sin - meget korte - middagslur? Han kastede op. På mig. På gulvet. Og en lille smule på sig selv. Ahrmen for høvled, altså.

Lidt klattet og autonom. Kørende på Digestive

Nu troede jeg lige, vi var ovre det opkasteri, eftersom der ikke har været den mindste smule hverken lørdag eller søndag. Men nej, åbenbart. Og selv om han blev frisk-agtig, da vi kom hjem og legede lidt, og han har sovet både godt og længe i nat, så kan han jo ikke komme i vuggestue i dag. Derfor må den fleksibilitet, jeg tiljublede i indlægget i går, altså træde i kraft. Og jeg må forsøge at slå hen, at alt det, jeg egentlig skulle nå i dag (forberede mig på vigtig opgave i morgen, for eksempel. No biggie (!)) kommer til at foregå efter puttetid. Hvor jeg jo heldigvis aldrig er særlig træt, når jeg har været sygepasser en hel dag. Og ja - ironi kan være anvendt.

Derudover lovede jeg i sidste uge, i et anfald af 'jeg klarer det hele - jeg er jo så fleksibel', at T måtte komme med Øglen hjem fra børner i dag, og "jeg henter tidligt, så kan de bare spise frugt hos os". Så det gør jeg så. Henter tidligt. Og agerer legetante med karantæne-fra-vuggestue-Varan siddende på sidelinjen. Når det er sagt, så virker han nu absolut ikke til at være syg overhovedet (og bare rolig - T's forældre er adviseret om opkasteriet i går og ved altså godt, at der kan være en potentiel smittefare i at komme på visit). Han er lidt flad, men humøret er fint og appetitten ligeså. Og efter råd fra Husmoder ovre på Instagram *host* @astridsf *host* (hun ryster dem ud af ærmet - først Krogerup Avlsgård, nu dette) har Varanen og jeg været på raid i Netteren efter Cultura-yoghurt og Actimel og andet probiotisk bakterie-halløj. Så nu forventer jeg mirakler. Intet mindre.

Lige nu sover Varanen, så jeg burde naturligvis arbejde derudaf. Men i stedet drikker jeg kaffe og blogger. Og spekulerer på, om man kan blokere Nemesis som fast læser ...

... Hov. Og så vågnede Varanen naturligvis. Lige, da jeg havde skrevet, at han sov. Skide tak, Nemesis. Igen.

mandag den 16. april 2012

Hej søvn!

Tak for alle jeres kommentarer og delte erfaringer ang. deleværelse. Reptilerne har nu sovet på samme værelse 1,5 uge, og ud over besøget fra Nemesis for nylig, går det faktisk over al forventning (tør man mon skrive det?!). I nat sov han fx fra 19-22.45 og igen fra 23-05.51 (bare for at være præcis!) Det er sqda meget godt! Og eftersom jeg er begyndt at praktisere den for mig hidtil ukendte disciplin Gå Relativt Tidligt I Seng, nåede jeg også at sove lidt, inden aftenflasken skulle på banen.

Ogehm... nu strammer jeg den måske nok i forhold til Nemesis, men i nat er altså ikke første nat på Deleværelset, at Varanen har sovet rimelig længe. Så jeg er overbevist om, at det der med søvnen - det kører nu*! (Selvfølgelig - der er noget dejligt ironisk i, at det begynder at gå bedre med både natte- og dagssøvn umiddelbart inden, min barsel slutter, og HDD tager over. Pffft!). Nu mangler vi bare at lære los Varanos, at det Ikke. Er. Morgen kl. 05-nogetsomhelst...

Et rimelig mørkt og temmelig dårligt billede af deleværelset. Men det er lige så godt som det bliver i øjeblikket, mkay?! Beklager, at det ser ud som om, der er en legetøjsbutik, der har kastet op på værelset - orkede bare ikke lige at rydde op. Og et værelse i opryddet tilstand ville alligevel ikke skildre sandheden, såeh...

Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at Varanen bare har knaldet mere end almindeligt meget brikker efter temmelig begivenhedsrig weekend (i hvert fald i Varan-målestok) med besøg i Haven og frokost på Vestamager Naturcenter (ellllsker dét sted. Af sted med jer, hvis I ikke har været der!) lørdag, og besøg hos Farmor det meste af eftermiddagen i går. Hvor den ikke fik for lidt med dikkedik, ride ranke, og frugtsalat i lange baner.

Eller det kan være rent held, så den kommende nat bliver helt latterlig, men det kan jo også være, at det der med at sove i sit næsten eget rum, var lige det, der skulle til, for at få Varanen til at sove. Det kunne man jo håbe på..

Øglen i haven. Der stadig er temmelig bar. Men igen: det skal nok komme!

Et ægte naturbarn. I tylskørt og gummistøvler - hun ved, hvordan man klæder sig til lejligheden

*For ja - dagssøvnen er også blevet bedre. Stadig ikke fantastisk, men der er begyndt at komme lidt mere rytme på. Og efter der er blevet introduceret nogle flasker om dagen i stedet for de slatne bryster, er der nogen, der går ud som et lys. Endda i sin egen seng i ny og næ...!

fredag den 13. januar 2012

Om kjoler, faser og virus

Nej nej - vi bruger stadig ikke søvn herhjemme. Nu heller ikke rigtigt i dagtimerne, med mindre altså at barnevognen rumler og skrumler konstant. Så gæt selv, hvad der skete, da jeg i naivt øjeblik i dag satte barnevogn inkl. Varan og babyalarm nede i gården og oksede op på 4. med alle de liter Ribena og fuldkornspastasafaridyr mit Alien Hand syndrom i samarbejde med min søvnberøvede hjerne havde flået ned fra hylderne i Netto.

That's right! Han vågnede! På præcis det tidspunkt, hvor min trætte hånd nærmede sig hanken på det krus kaffe, jeg trods alt havde nået at lave. Soooo close. Men så drak jeg den da bare lunken, da jeg kom op igen - nu med Varan. *syrlig smiley*

Nå, men det er hårdt, det der med den manglende søvn. Og jeg er skam ikke for fin til at brokke mig (men den har I nok fanget). Alligevel er jeg ikke sådan rigtigt indebrændt og uligevægtig. Endnu. Det kan være det kommer, men så længe jeg får mine gåture med barnevognen i fred og en (varm) kop kaffe (hørte du det, Varan?!), så går det nok endda.

Eller det vil sige, at det gik - lige indtil jeg fik den geniale idé at slæbe mit trætte korpus inkl. poser under øjnene, søvnunderskud og barnevogn ind i tøjbutik på Østerbrogade. Den lokkede med meget fin (og billig) nederdel i vinduet, og siden søvnunderskudsramt hjerne tror, at jeg kan gå i stramme miniskirts, så måtte jeg jo derind og høre, om de havde den i sårt. Efter rum tid i gabende rom butik kom der ung, yndig ekspeditrice til syne, der strålede af god tid om morgenen og masser af sammenhængende søvn. Og hendes tøj var da også rent og pænt. Hvorimod mit... Well, altså, jeg synes da egentlig, at min vinterfrakke er pæn nok (den er i hvert fald ny), og der er ikke gylp på endnu, men det blik jeg inkasserede, placerede mig på ranglisten lige omkring de hjemløse, der hra rodet i det tøj, folk sætter ved genbrugsbutikker uden for deres åbningstid.

På spørgsmålet om, hvorvidt man kunne få bemeldte nederdel i sårt, gav hun mig elevatorblikket og spurgte til min størrelse. Fik sagt noget om, at jeg i reglen er en str. M, men at det naturligvis kommer an på, hvordan tøjet er i størrelserne. Hvorefter hun kiggede sigende på mig og sagde "ja, men de her er RET stramme". Derefter gik hun to skridt til højre, fandt en nederdel i str. M og gav mig den med et "det her er den største vi har, så du bliver i hvert fald nødt til at prøve den". Så mig ind i prøverum og bakse RET stram nederdel op om efterfødselsvægten, der sidder bloody godt fast på lårene. Men den passede faktisk. Hvilket yndig og spydig ekspeditrice også måtte sande med slet skjult overraskelse i stemmen: "Jamen... den passer dig jo faktisk udmærket". (Helt ærligt - hun kunne da i det mindste lade som om, det ikke kom bag på hende).

Men altså, jeg købte jo så den RET stramme nederdel i den tilsyneladende virkelig provokerende størrelse M til den nette sum af 170 kroner og skyndte mig ud af butikken. Hvor jeg kom til at kigge på vinduerne og så, at de pralede af X antal % på "ALT i butikken!" Og at de procenter angiveligt blev fratrukket ved kassen. Aha. Interessant. Bortset fra, at der ikke var blevet fratrukket noget som helst på mit køb. Men jeg må tilstå, at jeg blev endnu trættere, end jeg er i forvejen, ved tanken om, at jeg skulle ind i biksen igen og have en hyggesnak mere med ungmøen, så jeg sprang simpelthen over procenterne. Måske lige vel flot, når vi skriver januar måned, og jeg jo rent faktisk er sådan en, der er på dagpenge. Men kender I det - når man er træt og nu ovenikøbet også har fået at vide (ok, temmelig indirekte, men man hører, hvad man vil), at man er tyk, så vil man bare gerne hjem og æde en Bastogne-kiks. Eller 4. Så det gjorde jeg.

Nu må vi se, om jeg nogensinde kommer i den RET stramme nederdel. Nu har jeg den i hvert fald. Og den er fiiin. Det er den kjole, jeg endte med at købe til barnedåben også. Den kom med posten i dag, og en virkelig hastig første prøve (over jeans og beskidt ammetop - den skal styles lidt anderledes til dåben) lover godt. Så jeg takker Lisbeth mange gange for at gøre mig opmærksom på den.

I øvrigt - da jeg hentede Øglen i eftermiddag, var hun noget klattet at se på, og hele eftermiddagen er gået med at se Postmand Per og putte i sin dyne. Hun var ikke sulten (så ved man, den er gal) og ville ikke have andet end varm mælk med honning og kanel. Som aftenen skred frem begyndte hun at hoste og sprutte mere og mere, og for ligesom at tage del i festlighederne besluttede Varanen sig for at skrige i hidtil ukendte tonarter, indtil han gik omkuld efter 2 timers amning og brok. Såeh - Nemesis læste tilsyneladende med i går og besluttede sig for, at det ikke var nok bare at have en fase inden for dørene. Så han gav os da lige en virus også. Tak for lort - og god weekend!

fredag den 19. februar 2010

Nemesis

Jeg ved ikke, hvornår jeg lærer det. Nemesis. Læser. Med. På. Bloggen. Han (det MÅ være hankøn, ikke?!) læste med, da jeg skrev forleden, at Øglen sover igennem.  Og han læste med i morges, hvor jeg åbenbart var lidt for kæk på jeg-er-snart-færdig-med-at-male-måden. Nåede ned i Flügger, fik købt min yderst kostbare maling (måske det er så dyrt, fordi man får en alenlang malings-prædiken med af farvehandleren? Helt ærligt  - det er MALING! Hvor svært kan det være?!), og fik slæbt det hjem på 4. sal. Er allerede ved at få second thought ang. det der 4. sal. Men satser på, at det giver mig de onde lår- og ballemuskler. På den tonede måde. Fik også grundet en halv hylde (fandt lige noget fyrretræ i lejligheden, som i dén grad trængte til at skifte farve. Men gør alt fyrretræ ikke det?!) Hvorefter telefonen ringede.

"Vuggestuen", stod der på displayet, og så ved man jo godt, hvad klokken er slået. Det er jo ikke fordi, de plejer at ringe for lige at sludre lidt, vel? Og ganske rigtigt: "Øglen har en temperatur", lød det i røret, og selv om det jo i sig selv er ganske glædeligt, vidste jeg inderst inde godt, at de ikke ringede bare for at meddele mig det åbenlyse, og at de prøvede at fortælle mig, at Øglen havde feber. Så af sted med mig og klapvognen i S-toget. (Sjovt, som folk kigger mærkeligt, når man har proppet taske, regnslag og andet ned der, hvor barnet normalt ligger i en klapvogn. Har overvejet at sige "Ligger du godt nedenunder alle mors ting, lille skat?", mens jeg linder lidt på min tunge håndtaske, men det er jo sket før, at jeg er blevet misforstået, så ind til videre dropper jeg det...)

Fik hentet Øglen og transporteret hende hjem i klapperen i silende regn. Som var forklædt som sne, men det VAR jo regn. Det var i hvert fald lige så vådt som regn. Og så har der ellers været dømt Mission Underhold Ualmindeligt Gnaven Øgle resten af dagen. Ikke så meget som en kvadratcentimeter har jeg fået malet siden i morges kl. 9.58. Og jeg er sikker på, at det udelukkende skyldes, at jeg var så kæk i morges. Hrmpf. Heldigvis har HDD fået malet lidt. Og han overtog også Øglen i eftermiddag, hvor jeg havde en tid hos frisøren. Som har klippet alt mit hår af. Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til, men jeg vænner mig forhåbentlig til det på et eller andet tidspunkt. Gerne inden i morgen, hvor jeg skal til bryllup og helst se lidt pæn ud. Men nå. Alle malerstænkene er i hvert fald væk nu. Sammen med håret. Og det er jo godt nok...

Nu er der X-Traktor, så jeg smutter ind i sofaen. Sammen med resten af Danmark. Med mindre Øglen vågner. Og det gør hun jo nok...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...