Noget mere om nye vaner

Nåmen, de der nye vaner, jeg sprang på i slutningen af januar, og som jeg ævlede lidt om her, eggå … Måske jeg skulle ævle lidt mere om dem? Ikke, at det formentlig er spændende for ret mange flere end mig selv, men altså – det er nu meget rart lige at holde mig selv op på dem. Vanerne, altså. Som jeg stadig efterlever, for jeg dribler stadig derudad på ny livsstilskaravanen (karaVANE – fik I den?! #tøhø). Utroligt nok, for jeg er ellers ret god til at hoppe på en sundhedshest og så springe ned igen to minutter senere. Men denne gang bliver jeg på!

Jeg købte mig jo ind i et 12 ugers program, der både beskæftiger sig med kost og (styrke)træning, og jeg kan med stolthed sige, at nu, hvor der er 2 uger tilbage (heraf kun 1 uge med egentlig træning), har jeg ikke misset en eneste gang. Jeg slynger troligt rundt med mine kettlebells og sveder som en lille gris, men jeg elsker det – og det gør min krop sjovt nok også. I hvert fald har den belønnet mig med at blive 2 cm mindre i taljen, og selv om det ikke er alverden, betyder det pænt meget for, hvor behageligt det er at have jeans på – og velværet i det hele taget. Det let mindskede taljemål kan selvfølgelig også hænge sammen med, at jeg har tillagt mig nogle pænt sunde kostvaner efterhånden – selv om jeg spiser mere på en dag, end jeg nogensinde har gjort før.

Hvor jeg tidligere sagtens kunne hoppe både morgenmad og frokost over, forsøger jeg nu at holde måltiderne. Her et udpluk af forskellige retter - og selv om jeg spiser meget, spiser jeg trods alt ikke alt det, der er vist på billederne, på én dag :-) Her broccoli-/blomkålsbrød med parmaskinke og ost. Grøntsagsstænger som tilbehør

Fiskefrikadeller med kartofler, grønt og hytteost

Paneret fiskefilet med spinatsalat og feta

Jeg er stadig ikke fanatisk, og jeg strejfer også lidt fra den slagne vej i ny og næ, men i det store hele synes jeg faktisk, at det går rigtig godt. Og paradoksalt nok kan jeg mærke, at de dage, hvor jeg holder mig til planen og spiser al den mad, jeg skal have, har jeg det bedre i kroppen, end de dage, hvor jeg grundet travlhed eller manglende planlægning ikke får nok at spise. 

Fiskefrikadeller med grønt (og remoulade)

Torsk paneret i solsikkefrø med grøn salat og dressing

Spejlæg med skinke og grønne bønner

Og aftensmaden fra forleden: Pulled salmon med nachos og masser af grønt. Dét var knageme godt. Og - bortset fra de der nachos - lige efter bogen

Modsat mange af de kure og livsstilsændringer, jeg før har kastet mig ud i, glimrer denne her ved, at der ikke er noget, der er forbudt-forbudt – det skal bare times rigtigt. Det vil sige, at jeg er velkommen til at spise flødeboller (og det gør jeg så – i stor stil!) lige, når jeg har trænet. Så det er ikke usandsynligt, at man kan finde mig kl. 9 om morgenen, sveddryppende og med tre flødeboller foran mig (hurra for hjemmekontor!). Helt uden at have dårlig samvittighed, for de hurtige kulhydrater ryger åbenbart lige i musklerne. Eller i hvert fald andre steder hen end i taljen. Og jeg får stillet min sukkertrang. Jeg spiser markant mindre stivelse nu end tidligere, men sandwichbrød med pålægschokolade er stadig en del af min kostpyramide, de dage jeg træner. Og det bedste af det hele er, at jeg næsten har fået udraderet min vane med at snacke. Nu spiser jeg mig nemlig så mæt til mine daglige fire (4!) hovedmåltider, at der slet ikke er plads til ekstra mad. Og hvis der er, så sørger jeg for, at der er gode alternativer til slik – mørk chokolade, god ost eller en bøtte grønsagsstænger (selv om jeg sjældent gider spise flere grøntsager efter det kilo grønt, jeg sætter til livs i forbindelse med måltiderne). Jeg er sikker på, at mine manglende aftensnacks i sofaen også har noget at sige i forhold til det let formindskede taljemål.

Pommes frites er også en del af en varieret kost ;-) Fra i søndags, hvor Læsefidusen fra Ældstebarnets klasse var med hjemme på weekend.

Jeg er stadig noget blød i kanten og ville ikke tage skade af at smide et par kilo eller fem, men jeg skal nok nå det – jeg har ikke travlt og vil langt hellere køre et langt, sejt træk, hvor jeg kan holde resultaterne, end jeg vil køre en eller anden vild kur, hvor jeg taber mig på rekordtid, men hvor jeg tager på, så snart jeg afviger det mindste fra et ondt nulkalorie-regime. 

Weekenden er lige rundt om hjørnet, og jeg vil med god samvittighed dykke ned i al den festivitas og gode mad, den kommer til at stå på. Det skal der nemlig også være plads til. Nye vaner eller ej ...

Noget om nye vaner

Den faste læser vil vide, at jeg er meget glad for mad. U-TRO-ligt glad for mad, faktisk. Gerne med masser af sukker og mel og andre gode sager.

Det er bare som om, det har taget overhånd, det med de søde sager. December måned gik helt amok med brunkager, marcipan og hele slik-stashet fra vores tur over grænsen, og størstedelen af januar har også været sukkersød.

Men nu, eggå. Nu holder vi lige pause med alt det sukker.

Som jeg vist også nævnte i et nyligt blogindlæg, så har jeg lavet en intervention mod mig selv og meldt mig på et 12 ugers kost- og træningsprogram. Pt. har jeg været i gang i to uger, og sjældent har jeg haft det bedre. Nu har jeg ikke lige haft målebåndet fremme, men min mave, som helt klart er mit ømme (og meget bløde) punkt er klart blevet mindre (jaja, væske. Jeg ved det godt. Men det tæller stadig). Og jeg kan mærke muskler i kroppen, som jeg ikke anede, jeg havde. Det er skønt. Jeg ville ikke brokke mig over at tabe et par kilo på det her forløb (særligt ikke efter Yngstebarnet har fået en virkelig kedelig vane med at tage fat i en af mine mavedeller og hive mig med i dén, hvis der er noget, jeg lige skal se. Og det er der tit. Men hvis nu mavedellen forsvinder, bliver han jo nødt til at hive fat i noget andet. Min hånd, f.eks. Bare et forslag), men det ville bare være added bonus. Jeg er nemlig ikke begyndt på det her program for at tabe mig som sådan - jeg vil bare gerne få nogle bedre vaner og komme in the zone, når det drejer sig om at føle sig frisk og stærk. Og ved I hvad - jeg føler allerede, jeg er godt på vej, her efter kun 2 uger. Måske fordi jeg spiser mere mad i løbet af dagen, end jeg nogensinde har spist før? For realz - jeg spiser konstant. Men god mad, jo. Protein og trailerfulde af grøntsager. Madbudgettet aner ikke, hvad der har ramt det, men jeg giver det en chance de her 12 uger, og viser det sig at være vejen frem, så må madbudgettet jo lægges om.

Jeg postede det her billede på Instagram for nogle dage siden - nye vaner kræver også nye kosttilskud. Masser af dem. De bærer noget af skylden for det ændrede madbudget ... Imedeen er imidlertid ikke et must; Jeg er bare så heldig, at jeg blev udtrukket som en af testerne ovre hos Anette

Efter det meste af mit liv at have været på den ene, den anden eller den tredje hokus-pokus kur - og i øvrigt fundet ud af, at jeg på trods af mit livs løbeform for år tilbage stadig ikke følte mig stærk overhovedet - er det lidt af en aha-oplevelse at finde en metode, der giver pote så hurtigt. Især fordi den indeholder så meget mad, at jeg bliver nødt til at give op på min. ét måltid om dagen. Folk, der kender mig, ved, at jeg ikke giver op på mad. Som i nogensinde. Men her bliver jeg nødt til det.

Og det bedste er, at mine vilde sukkercravings om aftenen er pist forsvundet. Med fare for at lyde som en ægte douche, så kan en kop te med stevia for det meste gøre det. Og set i dét lys, er der jo ikke noget at sige til, at jeg er skrumpet en smule om livet. To håndfulde Quality Street til teen skrumper jo ikke ligefrem noget som helst. Ud over altså Quality Street-beholdningen. Såeh ... Der er nye vaner in the house, og det føles helt ok.

De stakkels børn, tænker I? De mærker ikke noget til noget. De var jo alligevel ikke en del af aftensnackeriet (Quality Street'en er min. MINE ALONE, I TELL YOU!), og aftensmaden, der var ok sund i forvejen, er den samme. Jeg spiser bare væsentligt flere grøntsager.

I næste uge står den på ferie, og jeg er da spændt på, hvordan det harmonerer med kostplanen. Særligt fordi vi gæster landet, der flyder med kanelbullar, og alle ved jo, at man skal skik følge eller land fly. Så det kan være, at næste indlæg kommer til at handle om, hvordan man kommer tilbage på sporet. Nu må vi se. Indtil da vil jeg nyde de nye vaner og glæde mig over, at det rent faktisk er lykkedes mig at holde dem i to uger. Det er ret stort for sådan en som mig.