Viser indlæg med etiketten nyt kapitel. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten nyt kapitel. Vis alle indlæg

fredag den 5. oktober 2012

Hov... (noget om noget hus)

Jer, der følger med så'n nogenlunde fast herinde ved, at vi i de sidste par måneder har væltet temmelig meget rundt, sådan bolig-wise. Først satte vi vores dejlige lejlighed til salg selv. Så fik vi krise over, hvorvidt vi skulle blive boende i byen eller flytte til forstæderne, selv om vi lige siden vores Forstadseventyr har været helt og aldeles overbeviste om, at vi er sådan nogen, der bliver i byen.

Dernæst satte vi vores lejlighed til salg hos en seriøst offensiv mægler (som var så fræk (nej, ikke på dén måde fræk. Overhovedet!), at vi ikke kunne andet end at give ham lov til at sælge den. Formedelst naturligvis et ikke ubetydeligt vederlag). Og selv om selvsamme mægler skulle vise sig at være den mest elendige administratortype, verden nogensinde har set, så var han en gudsbenådet bullshitter sælger, der fik solgt lejligheden på 14 dage. Med en temmelig kort overtagelsesfrist.

Familien reptil var så så svineheldige at kunne leje Tændstikæsken - en bittelille lejlighed i samme opgang som den netop solgte lejlighed, og selv om dét også er det eneste, Tændstikæsken har kørende for sig (arj, ok - dét. Og så, at den er piv-billig), tog vi imod med kyshånd. Alt for ikke at skulle til at hive reptilerne alt for meget op med rode.

Hov. Se nu dér...

I mellemtiden var vi blevet afklarede omkring, at vi måske nok ikke alligevel er sådan nogen, der bliver i byen. Så der blev oset en del huse på nettet, mens det var begrænset, hvor mange huse, vi kom ud og så live. Måske primært fordi vi (ok, jeg!) forelskede os mig hovedkuls i dukkehus-idyl ved Furesøen. Idyllen var dog desværre for dyr (banken - da vi endelig fandt en - er måske nok velvillige på trods af, at jeg er sprunget ud som selvstændig, men de er ikke helt overbeviste om, at biksen bliver verdensomspændende lige med det første), og da byggesagkyndig-Farfar ovenikøbet gav idyllen dødsstødet ved at gå energimærkning, byggematerialer og generel stand efter i sømmene, kunne vi godt se på det hele, at vi måtte søge andre græsgange.

Desværre er vi kræsne. Altså sådan VIRkelig kræsne. Det er ikke nok, at huset er i orden. Omgivelserne skal også være det. Beliggenheden på grunden. Vejen til huset (skal man igennem virkelig stort Alfons Åberg-agtigt kvarter, før man kommer til huset, bliver det diskvalificeret på stedet. Fint hus eller ej). Og ikke mindst prisen på huset. Pænt kræsen dér - særligt når man også gerne vil være nogenlunde tæt på familien nordpå. Så en søgning på alle de kriterier på boliga.dk giver ikke særlig mange resultater, kan jeg afsløre.

Men. Der var faktisk ét hus, der opfyldte alle kriterierne. Godt nok i en by, ingen af os kender, men hvor vi kender flere, der kommer fra, og eftersom de alle virker som helstøbte, fornuftige mennesker, tænker jeg, at det er et ok kvalitetsstempel.

Jaja, blå himmel-garanti, solstrejf og det hele. Så kan alting jo se idyllisk ud. Men vi har set det i silende regn, og da var det altså også vildt hyggeligt.

Så onsdag i sidste uge var vi ude og se på huset. (Efter at have fluekn*ppet samtlige papirer, detaljer og billeder på nettet sønder og sammen). Og en halv time efter, at vi havde set huset, ringede jeg til mægleren og bød prisen. Hvis altså sæger ville forpligte sig til forskellige ting. Det ville han godt, så fredag skrev vi under på købsaftalen. Og så tog vi til Berlin. Og kom hjem en dag tidligere, fordi vores bud på huset var betinget af, at vi fik byggesagkyndig-Farfar ud og sparke på dæk vægge og kigge skulende på mægler. Og fordi Pladsanvisningen i Den Nye By Nordpå havde anbefalet os at skrive reptilerne op til institutionspladser asap, fordi de angiveligt skulle visitere børn fra og med onsdag i denne uge. Så vi skulle jo også lige nå at besøge nogle institutioner og se, om både voksne og børn virkede nogenlunde almindelige (eller om de alle sammen gik i pels oghavde diamantbesatte gummistøvler). De institutioner, vi havde valgt ud, virkede supergode, så nu er der flueben ved besøg og opskrivning - og kun tilbage at krydse fingre for, at der bliver plads til begge reptiler. Som i lige om lidt. Ideelt 1/1-2012, for så får de juleferien som naturligt 'break', og så kører vi temaet Nyt År, Ny Institution. Nu må vi se...

Nu har vi så netop overstået de der 5 hverdage, man har til at fortryde købet, såfremt byggesagkyndig, advokat eller bank finder noget lorent, men det hele ser vældig fornuftigt ud, får vi at vide fra alle kanter. Og endda til en særdeles fornuftig pris, har vi også fået at vide. Også af andre end den mægler, der solgte os huset. Mæglere ligger ikke just højest på troværdighedsskalaen...

Huset set fra haven. Med den vildeste vidvinkel. For græsplænen er sletter ikke lige så stor, som den fremstår her. Heldigvis, for så kunne vi jo ikke lave andet end at slå græs

Nu er der så bare tilbage at vente på, at det bliver 1. november. Det er nemlig den dag, vi får nøglerne. "Dispositionsdato", hedder det så fint. 1. december får vi så "økonomisk overtagelse", men det venter jeg gerne på. Så længe vi kan flytte ind og gøre det hyggeligt for ungerne. Og få vores gamle spisebord hevet ud af lagerhotellet, så vi igen kan sidde ned alle fire og spise på samme tid.

I og med, at det er et dødsbo, vi har købt, er der naturligvis en del at lave i huset. Noget mintgrønt køkken, der skal skiftes, fx. Men i og med, at det også er et dødsbo, hvor afdødes søn er tømrer og har malet hele huset indvendigt og lagt nye gulve over det hele, er det trods alt ikke de allerstørste ting, der skal laves.

Balsal. Der bliver lidt mindre, fordi der skal laves et ekstra børneværelse

Det betyder altså, at vi nu er sådan nogen, der snart skal flytte. Igen. Men SÅ er det også slut med det flytteri i mange mange år. Det har vi lovet Øglen. Og os selv. Og hinanden. Så forstaden, here we come!

...

Wheeeee!

torsdag den 7. juni 2012

Husvild to be

Nå. Så er man sådan nogen, der har sat sin lejlighed til salg. Der kan man bare se.

HDD har i længere tid snakket om at flytte, mens jeg har været sådan lidt "hvoffor det"-agtig. Det er jeg for så vidt stadigvæk, men HDD's argumenter for at flytte har alligevel sneget sig ind i hjernebarken hos mig og er endt med at give meget god mening. Og hvorfor vente til i morgen med at gøre noget, man kan fikse i dag, såeh... lejligheden er hermed til salg. Udenom mægler i første omgang; man er vel optimist.

Køkken...

Så er der nogen, der lige står og mangler en jävla-fin 4V andelslejlighed på det inderste indre Østerbro, så sig lige til, ing'? Der er et stort set nyt køkken, tagterrasse og en rætti hyggelig gård, masser af børn, ladcykler og speltmødre. Så kom endelig frisk.

Tagterrassen. Som kan få Varanen til at sove. Nogle gange. Så den er virkelig speciel...

"Hvor skal I så bo?", tænker I nu (jo, I gør). Og det er et virkelig godt spørgsmål. For vi aner det ikke. Ud over altså, at det skal være på Østerbro. Vi har lavet indtil flere Hvor Skal Vi Bo-øvelser med projektleder-post it's. Drukket en trilliard kopper kaffe over emnet Hvor Skal Vi Bo. Genoplevet vores Forstadseventyr og overvejet muligheden for at flytte ud af byen igen. Og har endda udvidet vores boligkiggeri til andre bydele. Men hver gang er vi endt med at vende tilbage til lejligheder i en overskuelig radius af Øglens børnehave. For der er hun glad og tryg. Og vi er glade og trygge ved at have hende der. Og vi er glade og trygge ved at have børn på Østerbro. Og har virkelig ikke mod på forstadslivet endnu. Have, fyr i kælderen og egne tagsten er ikke lige os, hvorimod byen, en altan, en hyggelig gård, osv. er. Så - Østerbro it is. Og hermed har vi også taget en endelig beslutning om at blive i byen om ikke igennem hele skoleforløbet for Øglen og Varanen, så i hvert fald gennem en seriøs bid af det.

Gården. Og ja, det er mig i de gule bukser med barnevognen. Undskyld. Jeg vidste ikke, min r*v så så stor ud i dem

Vi skal bare liiiiige finde noget at bo i herinde. Så kender I nogen, der har en lækker 5V (eller større) ejerlejlighed til salg på Østerbro (gerne inderste indre, hvis det kunne lade sig give sig - uden vi af den grund har en billion at smide efter den), hører jeg og resten af Cirkus Reptilikus meget gerne fra jer!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...