Viser indlæg med etiketten nytår. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten nytår. Vis alle indlæg

tirsdag den 3. januar 2017

Hej 2017

Så sluttede juleferien, og jeg sidder nu her ved computeren - alene - for første gang i noget, der ligner 14 dage. Jeg har et arbejdsbjerg på højde med Himmelbjerget, og alligevel bruger jeg tid på at drikke te og stene lidt over min nye, fine kalender, der ligger helt ubeskrevet ved siden af mig (ja, den er analog - kan man andet?!).

Ved indgangen til et nyt år bliver jeg altid overmandet af de blanke sider i kalenderen. Det helt rene og ubrugte, der er over et flunkende nyt år - og bevidstheden om, at året i vid udstrækning bliver fyldt med de ting, vi selv vælger at fylde det med. Derfor tager det mig også altid 100 år at komme i gang med min kalender, for det skal jo gøres rigtigt, ikke?

Små pilfingre ved prøvesmagningen af nytårskaffen. Som var god. Mmmm - kaffe ...

Nytårsforsætter er jeg holdt op med for længe siden - jeg overholder dem alligevel ikke - men jeg er ikke for fin til at have både håb og drømme for 2017. Som på mange fronter tegner til at blive et spændende år, både personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har nogle nye tiltag i ærmet, hvad angår forretningen, og selv om den nok aldrig bliver børsnoteret, må den gerne fortsætte de gode takter, den har udvist i 2016. Det betyder nemlig endnu et år med den efterhånden uundværlige fleksibilitet - noget, der viste sig nyttigt så sent som i går, eftersom vi ret sent blev klar over, at Ældstebarnet først skulle begynde i skole i dag. (Så kan vi se, hvor godt vi læser de der orienteringsbreve fra skolens rektor, hva'?! Dejligt, at der er vågne forældre i klassen, der lige skriver en reminder til alle om, at man måske lige bør arrangere noget pasning d. 2/1 også. At dømme efter reaktionerne, var vi ikke de eneste, der havde misset dét memo ...) Rent privat kommer der også til at ske ting og sager, men der er jo ingen grund til at løfte sløret for alt på én gang, vel - så er der jo ikke stof til flere indlæg før om 100 år.

Ældstebarnet og en grøn ballon på 'bakkerne' i Nordhavnen

Der er ikke noget som store vandpytter og en frostklar dag til at sikre underholdningen. Nogle fordele er der ved at have en byggeplads som næsten-nabo

En nogenlunde uventet feriedag må man imidlertid aldrig kimse af, så den blev - for mit og ungernes vedkommende - brugt på at sove til klokken 9.30 (yes, I læste rigtigt. 9.30, mine damer og herrer. Jeg erklærer nu Varanens søvnfornægtelse for endegyldigt afsluttet), være på legepladsen, cyklet i store vandpytter og være i svømmehallen. En ret god start på året, hvor jeg har stablet nærhed og kærlighed helt op på toppen af værdipiedestalen. Som næsten bukkede under af klichéerne, men altså ... nærhed og kærlighed er værdier, man umuligt kan være sur på - uanset hvor mange andre, der så end har de samme.

Vi kom i øvrigt godt igennem nytåret (thanks for asking). Aftenen (og den efterfølgende morgen) blev brugt sammen med en gruppe ret så sjove mennesker og deres børn. Hvoraf vi kendte en brøkdel i forvejen. Men med 10 voksne og 10 børn kan det ikke gå helt galt, og efter nytårsbrunchen kl. 10 nytårsdag og, for fædrenes vedkommende, et par timer på legepladsen med ungerne (mens damerne ryddede op og skvadrede), var vi hinandens nye bedste venner. Slet ikke noget dårligt koncept. Resten af 1. januar blev brugt i biffen med en stor balje popcorn og Syng, og så var alle også temmelig grydeklare (deraf soveriet frem til 9.30 i går).

Vi skåler med manér - bobler og øl i en og samme hånd. Aldrig gå ned på drikkevarer ...

Og nu er der så dømt hverdag igen. Og den har jo også sin charme trods gråvejr og noget, der ligner slud. Vi lægger i hvert fald godt ud med, at fire måneders genhusning af Yngstens børnehave endelig er slut, så i dag kunne vi aflevere i de velkendte rammer. Entusiasmen var til at føle på hos alle, inklusive mig selv. For selv om genhusningsbørnehaven ikke ligger mere end 2,5 km hjemmefra er det altså bare nemmere at aflevere 700 meter væk. I den hyggeligste villa med god plads og en legeplads, der ikke skal deles med andre institutioner. Så glimmer på, og op på kaminhylden med dét, som Hella Joof ville sige. Jeg er fan! (Både af Hella og af institutioner, der er hjemme igen)

Om lidt drager jeg af sted efter Yngsten i de nye rammer og fragter ham til bordtennis, mens Farmor henter Ældsten og får sig en hyggestund der. Og jeg vil forsøge at leve op til endnu et ikke-nytårsforsæt ved ikke at købe mig en kop kaffe. Hvis jeg er sej, tager jeg en med hjemmefra. Som en lille udfordring til mig selv, skal jeg nemlig prøve at købe færre ting (herunder kaffe) - i januar til at begynde med, og, med mindre jeg kradser af i forsøget på at undgå alle de kaffefristelser, min bydel er brolagt med, flere måneder med. Jeg køber generelt ikke så mange ting, mencafé-besøgene stak helt af i de sidste måneder af 2016. Det må jeg kunne gøre bedre. Ikke mindst fordi der jo er andre ting, jeg gerne vil have råd til. At rejse, f.eks. Hvilket er endnu et ikke-nytårsforsæt for 2017.

Og før jeg skriver mig ind i, at jeg pludselig er blevet fan af nytårsforsæt, slutter jeg her. Godt nytår, alle sammen! Må det blive lige, som I kunne tænke jer!

torsdag den 2. januar 2014

Mit navn er status. Nytårsstatus.

Nåmn, som lovet, så kommer her en bette nytårsstatus. Fordi jeg kan. (Og fordi det er min blog, må jeg også gerne plapre løs. Så det bliver langt, det her ...)

2013 var

*Våd. Det er det første ord, jeg tænker på, når nogen siger 2013. Og det er ikke våd på nogen god måde, skulle jeg lige hilse og sige. 2013 er nemlig blevet synonym med vandskade - meget langvarig vandskade, I might add - hos mig. Så skulle der, mod forventning, blive råd til ferie i år, går den til et tørt sted. Er træt af vand ...

*Hus-agtig. Jeg ved nu for alvor, hvorfor husejere elsker at fortælle, hvor mange penge man kan bruge, når man har et hus. Der er jo altid et eller andet, man kan/skal lave. Og at HDD og jeg så er sådan nogle igangsættertyper (desværre er vi også begge dårlige afsluttere), har ikke gjort projektantallet mindre. Vi har lavet mere i huset i 2013, end vi nogensinde havde forestillet os - endda også hvis man udelader vandskaden af regnestykket. Det har så selvfølgelig resulteret i, at huset nu er så godt som totalrenoveret - og det klager vi naturligvis ikke over. Da slet ikke fordi vi nu er på den anden side af al byggerodet ...

*En økonomisk øjenåbner. Selv om vi ikke just boede billigt i Kbh, boede vi billigere. Et hus er dyrt, og når man så samtidig starter virksomhed op sådan for alvor, så kommer der et tidspunkt, hvor det kan mærkes på økonomien. Det har vi ignoreret en stund og har levet, som vi hele tiden har gjort med tøjindkøb, frisørbesøg, kaffe to go og andre hverdagsforkælelser, når vi havde lyst. Men nu er det på tide at sadle om og begynde at spare lidt sammen. Og indse, at nyopstartet firma med indbygget superfleksibilitet ift. reptilerne ikke rimer på højt forbrug. Så spendérbukserne ryger ud sammen med det øvrige tøj fra min garderobe, som 00'erne har forlangt tilbage ...

*Frit! Som ovenfor nævnt har 2013 været året, hvor mit firma startede op sådan rigtigt, og jeg for første gang i mit voksenliv står uden økonomisk hjælp fra staten eller en arbejdsgiver. Det har været decideret angstprovokerende - og er det stadig fra tid til anden - men samtidig er det enormt frit. Det giver mig frihed til at aflevere reptilerne sent og hente tidligt på de dage, hvor opgaverne er små, og jeg har mulighed for (for det meste) at navigere på en måde, så eventuelle sygedage ikke kommer ubelejligt. Altså mere ubelejligt end sygdom nu altid er. Men jeg behøver ikke have dårlig samvittighed over for en chef, og jeg behøver kun sjældent lege den kedelige Hvis Møde Er Vigtigst-leg med HDD.

Til gengæld kommer friheden også med en pris. Eller to, faktisk - den ene er, at min løn på ingen måde svarer til den løn, jeg fik som fuldtidsansat. Det kan vi klare ved at skære ned hist og pist, selv om det så betyder, at vi - som ovenfor nævnt - må skære ned for hverdagsforkælelserne. Den anden pris er, at jeg er 100% afhængig af, at jeg har og får opgaver. For regnestykket er simpelt, selv for en talspade som jeg: Ingen opgaver er lig med ingen penge. Overhovedet. Urgh, det skal jeg ikke tænke for meget over, kan jeg mærke. I stedet må jeg bare ud og kapre opgaver ...

*Givende. Reptilerne er vokset og blevet store. Sådan lige pludselig. Fra at have været et lille myr med stort temperament og verdens mindste sovehjerte, er Varanen blevet en stor dreng, der både taler, synger og går (og løber. Og - inden for de sidste par måneder - hopper. Hele tiden. Hvorsomhelst). Og sover, ikke at forglemme! Og Øglen er blevet en stor, velargumenterende pige med fniseveninder, hemmeligheder og en pludseligt opstået holdning til, at Barbapapa, Postmand Per og Peter Pedal "er for babyer".
 
Den skønne Varan

Den skønne - og her lidt generte - Øgle

2014 bliver (i det omfang jeg altså selv har noget at skulle have sagt)

*Mindre hus-agtigt. Forstået på den måde, at vi nu er så færdige med huset, som vi behøver at være. Resten (bortset fra få, små hængepartier) er udelukkende nice to have. Så nu skal vi prøve rent faktisk at BO i huset uden også at reparere på det hele tiden. Kan vi mon finde ud af det?!

*Et godt år for firmaet. Håber jeg. Det skulle gerne give et lidt bedre afkast, for selv om fleksibilitet er fantastisk, kan det også blive lige stramt nok hele tiden at holde øje med, hvad man bruger penge på.

*Nærværende. Min iPhone og jeg har brug for en pause. Ikke noget drastisk - bare et par timer om dagen. Og det kan passende være i de timer, der går, fra jeg henter dem i institution, til de skal i seng og sove. Jeg har allerede praktiseret det nogle måneder, og - behold! - verden går ikke under, hvis jeg ikke har telefonen lige ved hånden. Derudover har jeg forlængst befriet den for tidsfordriv som Candycrush - men Instagram bliver nu ved med at være min guilty pleasure ...

*Kødfrit. I hvert fald i januar (i februar har vi nemlig en reservation på M.A.S.H. Ahem.). Og i hvert fald for mig. Det bliver lidt af en udfordring, tror jeg; Ikke mindst fordi jeg her, 2. januar, allerede har abstinenser efter frikadeller og flæskesteg. Jeg er blevet inspireret af Rikke til at skære alt andet kød end fisk væk fra min daglige kost. For det første fordi vi ikke har råd til udelukkende at købe økologisk kød, som jeg har det bedst med at købe, spise og give til mine unger, og for det andet fordi jeg virkelig trænger til at udfordre mig selv, når det gælder madlavning. På nuværende tidspunkt er reptilernes livret pasta med pølser, og det er mit (og HDD's, selvfølgelig, men det er nu engang mig, der laver mad ca. 360 dage om året) ansvar at om ikke ændre det, så udfordre det. Bevares, de må gerne have pasta med pølser som livret, men så skal det være fordi, de er virkelig vilde med det. Ikke bare fordi, det er det, vi tit liiige får bikset sammen, når tiden er knap. Nøgleordet må være planlægning, og jeg lægger optimistisk fra start med retter som grøntsagslasagne, pita med falafler, ris med bønnegryde, fish 'n chips, pizza margarita m.fl. på menuen ...

*Sundere end 2013. Jeg håber at kunne holde igen med både mel og sukker i 2014. Ikke fordi jeg vil blive helt LCHF-agtig, men fordi jeg de seneste måneder er blevet opmærksom på, hvor stor en indvirkning netop de to fødevarer har på mit velbefindende. Har jeg mæsket mig i hvidt brød og/eller sukker en aften, vågner jeg op med deciderede tømmermænd, og om aftenen er jeg oppustet og generelt utilpas. Ved at spise groft knækbrød med ost og en appelsin som snackmad om aftenen i stedet, oplever jeg slet ikke det samme. Så mindre snacken af de usunde ting.

Og så er der jo lige det der halvmaraton, jeg skal løbe. Om tre måneder. Det løber jo nok desværre ikke sig selv, så jeg har så småt fundet løbeskoene frem. Og er faktisk kun et enkelt klik væk fra at melde mig til noget pilates sammen med alle sølvhjelmene via noget FOF-halløj. Som supplement. (Mest fordi min nye læge har fortalt mig, at jeg er totalt skæv i ryggen. Formentlig af at slæbe på reptiler i en årrække. Så hun anbefalede mig faktisk det der pilates, som jeg i øvrigt slet ikke aner, hvad er).

*Fleksibelt. Det her punkt hænger uløseligt sammen med punktet om, at det helst skal blive et godt år for firmaet. For fleksibiliteten hænger 100 % sammen med, at jeg arbejder hjemme (arbejder hjemme, pædagogtyper. Ikke går hjemme. Og jo, der er en forskel!) og selv mere eller mindre kan bestemme, hvornår jeg løser mine arbejdsopgaver. Går firmaet ikke godt, bliver jeg nødt til at droppe det selvstændige og få mig et 'almindeligt' arbejde. Og selv om det ville løse den økonomiske knude, vil det gå hårdt ud over den ro, vi har fået etableret i børnenes hverdag.

*Fantastisk. Intet mindre. Med et så godt som færdigt hus er rammerne fuldt ud til stede til, at 2014 bliver awesome. Ligesom 2013 også var det. (Og nej, vandskade - jeg taler ikke til dig!). Jeg håber, at vi alle kan gå igennem året sunde og raske, at reptilerne vokser og trives, og at Den Nordlige Provinsby kommer til at føles endnu mere som hjem, end den allerede gør.

Rigtig godt nytår, Blogland!

onsdag den 1. januar 2014

Hej totusindogfjorten

Rigtig godt nytår, alle mand. Håber, I har spist jeres del af kransekage og konfekt, drukket en masse bobler og generelt bare nydt det.

Selv har vi været stukket af over nytåret. Hverken HDD eller jeg er specielt begejstrede for konceptet, og reptilerne er endnu for små til for alvor at have en mening om det (troede vi), så vi besluttede for en rum tid siden, at vores nytår skulle bruges på ødegården i Sverige. Konceptet var egentlig, at vi skulle stå på ski, men eftersom der (heller) ikke er frostvejr i Sydsverige nu, viste det sig lidt vanskeligt.

Smukt ser det ud, men sne er der ikke meget af ... 

Heldigvis kan det godt lade sig gøre at hygge sig i Sverige uden sne og ski. Ikke mindst fordi en af de sidste offlining-bastioner er faldet, og der nu er tv. Godt nok kun et lillebitte billedrørs-tv med fire svenske kanaler (hvoraf den ene hedder noget så klogt som "Kunnskabskanalen"), men når alternativet er ingen tv overhovedet, så sluger reptilerne det råt. Der har også været medbragt ipads, men der har været skarpe restriktioner på brugen af dem, mens vi var i huset. Både fordi der efter vores mening ikke er grund til at have hovedet i en skærm konstant, og fordi Varanens lunte, hvad gadgets angår, er noget kort. (I bilen på vej hjem, havde reptilerne til gengæld lov at bruge deres iPads om ikke konstant, så temmelig meget. Og det gik heldigvis upåklageligt. Når man er spærret inde i en bil i 4 timer (grundet forkert afkørsel blev turen lige en halv time længere end normalt) en 1. januar, så må man gerne købe sig til lidt ro fra bagsædet ...)

Samling omkring verdens mindste tv. Det er ikke nemt at være nærsynet med sådan et. 

Tjek det lige ud! Det ligner mistænkelig meget sådan en type tv, jeg havde på mit teenageværelse i tidernes morgen. Der er (heldigvis) sket en del inden for teknologi siden da. Og det er endda ikke mere end ... end ... ahem ... 20 år siden ... ahem.

Jeg havde i ånden set, at vi skulle gå lange ture i skoven og lege på den store grund, der hører med til torpen, men vejret har mildest talt været ... gråt. Og vådt. Og det, at der var jagt i skoven lige ud for huset, og at man gjorde klogt i at bære orange kasket og vest, hver gang man bevægede sig bare lidt væk fra stierne, gjorde ikke ligefrem lysten til at gå på jagt efter Troldesten (eller til at løbe en tur, for den sags skyld) større. Læg dertil, at Varanen på andendagen begyndte at hoste slemt, og at han på tredjedagen flød over af snot og feber - så har man ikke en kombi, der sådan rigtigt egner sig til lange gåture og udetid en masse.

Den gode gamle vedspis kunne sagtens holde kulden på afstand. Den knitrede lystigt derudad og varmede både stuen og køkkenet op. Ren hygge! (Men ikke om jeg fatter, hvordan man kan bage i sådan en. Den er en kende mere utilregnelige end min Electrolux-ovn herhjemme)

Men det vi ikke fik gået, det fik vi til gengæld spillet. Vi fik spillet absurdo mange spil billedlotteri - og det kunne vi alle oven i købet være med til. Og Øglen og jeg hyggede os med Hr. Skæg-spillet, mens Varanen og HDD lagde Bamse & Kylling-puslespil. Igen og igen og igen. Vi nåede yderligere en tur i Leo's Lekland; Det havde vi lovet Øglen, og hun glædede sig så meget, at hun ikke kunne sove. (Derfor stod hun angiveligt op klokken meget tidligt pga spænding, men gik i seng igen, fordi vi andre sov. Og således sov vi alle til klokken 9. To dage i streg endda. Så det giver næsten sig selv, at Varanen ikke er på toppen). Desværre var Varanen slet ikke frisk på rutsjebaner og boldbade, så han blev trakteret i cafeteriet af HDD og jeg på skift, mens den anden tonsede rundt med Øglen. Crossfit go home - et par timers klatren, rutsjen og kravlen gør det alt rigeligt ud for en tur i fitnesscenteret ...

Det gik ret sent op for Øglen, at nytår i Sverige (altså, VORES nytår i Sverige, ikke sådan generelt) betød et nytår uden fyrværkeri. Det blev hun pænt skuffet over, og jeg måtte sparke mig selv hårdt for ikke i det mindste at have medbragt stjernekastere. Til gengæld havde jeg husket knæklys (man er vel ung med de unge?!), så Øglen og jeg rendte rundt i det sorteste skovmørke og legede robotter og morede os kosteligt. Vi havde også fået købt et arsenal af serpentiner, truthorn og nytårshatte, så lidt nytår var der da. (Og så skal det lige siges, at Øglen i dag mener, at vores nytårsaften i Sverige har været den bedste nytårsaften nogensinde. "Knæklys og truthorn og lækker mad - det var lige, som jeg havde ønsket mig!", berettede det kære væsen).

Robot-Øglen i de svenske skove

Øglen og HDD stod for borddækningen

Sultne børn til bords

Feber-Varanen tørnede ind omkring kl. 21, mens Øglen holdt lidt længere, og så fejrede HDD og jeg ellers nytåret med Bridget Jones på billedrørs-tv, en skål chips og en kop kaffe. "Nytår på Skansen" dannede lydtapet til indgangen på det nye år, som vi ikke fik hoppet ind i overhovedet. Til gengæld fik vi en hostende og varm (og pruttende) Varan ind mellem os, og bortset fra det hostende, varme og pruttende, var det en aldeles glimrende måde at fejre nytåret på.

Billede fra Leo's Lekland. Der ikke har noget med noget at gøre. Ud over, at jeg synes, det er sjovt, at man skal lægge en 10'er i, vride og ud kommer en Varan. #tøhø

Vi kom hjem i eftermiddag - til Den Nordlige Provinsby, der er mindst lige så grå og våd som den svenske skov, men til gengæld er huset her fyldt med reptilernes julegaver, og der er legekammerater inden for rækkevidde. Og fem dages ferie endnu! Vi er alle lidt matte i koderne efter en masse turen rundt siden 1. juledag, men så er det jo heldigt, at reptilerne er begyndt at sove til klokken 9 HVER morgen. Blev der sagt ...!

Stay tuned for nytårsstatus og -forsætter. Sådan noget skal man jo have og lave, når årstallet skifter, ikke?!

torsdag den 3. januar 2013

Happy nubbi!

Så blev det 2013, hva'?! Håber, I havde en fest. Vi havde en fest af den kaliber, det nu bliver, når den involverer fem børn, hvoraf den ældste var Øglen på knap fire år, og den yngste var to måneder.

Vi var hos gode venner, hvis børn (2,5 og 0,5 år) blev puttet 19.30-ish, og så sov de ellers resten af aftenen. Babyen vågnede lidt fra tid til anden og skulle ammes og dikkedikkes, og så var der reptilerne...

Varanen blev forsøgt lagt kl. 19.30, men han kunne nok godt mærke, at vi vidste, den kamp var tabt på forhånd: et fremmed sted i en fremmed seng i et værelse, der stødte lige ud til køkkenet og til gaden, der var under kraftig fyrværkeribeskydning hele aftenen. Så efter en halv times hoppen op og ned og forsøg på at splitte alt inden for nå-afstand ad, kom han med op igen. Og festede videre til kl. 23. Hvor han i øvrigt ikke dejsede om eller noget, men skulle have endog en hel del hjælp til at falde i søvn. Hans søvntærskel er bare ikke som folks er flest, men han hyggede sig, og så er sengetiden den ene gang om året jo temmelig underordnet.

Som nogen måske har set ovre på Instagram (@astridsf - kom over og sig hej!), så havde Øglen fået som hverv at finde nytårshatte til sig selv og Varanen. Så nytårsaften havde vi pludselig fået husdyr i form af en hund ...

... og en lille sød mus. Nååårh (synes moderen)

Nammenam! (Og nej - dette er ikke Varanens nytårsoutfit - billederne er taget, inden vi drog af sted til festivitas. Har bare ingen billeder fra om aftenen; der var andre, der stod for fotograferingen)

Vi vidste helt fra begyndelsen, at Øglen ikke ville være til at slå ud, så vi gad ikke engang forsøge at putte hende. Og hun holdt da også ud til den bitre ende (som sørgeligt nok er blevet til 01.30), hvor vi tog hjem. Hun stenede lidt til noget Bamse på dvd på et tidspunkt, men ellers hyggede hun sig med det hav af legetøj, der findes der, hvor vi var (de har et dedikeret legeværelse, hvor der står bjerge af legetøj på hylder - lige til at tage ned og lege med!), og så tjekkede hun lige ind hos os fra tid til anden. I grunden ret afslappende, selv om det faktum, at begge reptiler var vågne det meste af aftenen, ikke just gjorde noget for varigheden af de intervaller, hvor HDD og jeg kunne sidde ved bordet.

Alt i alt var aftenen en succes. Meget afslappende og så kaotisk som en aften, hvor børnene uundgåeligt er omdrejningspunkt på den ene eller den anden måde, kun kan være. Men eftersom alle tre par både var og er i mere eller mindre samme båd, gik det strålende. Og vi blev enige om at begynde en nytårstradition, fordi der så er en sandsynlighed for, at vi på et eller andet tidspunkt - måske om 13-14 år - kan sidde omkring bordet på samme tid og føre en civiliseret samtale, som ikke er akkompagneret af introen til Bamses Billedbog, indignerede babyhyl eller generel brok fra børnene.

Og nu er hverdagen så i gang igen. Sådan da. For HDD har fri indtil på mandag, og resten af denne uge er dedikeret til indkøring af reptilerne i Den Nye Institution. De første to dage er gået upåklageligt. Glade børn og søde voksne - og en stokdøv Øgle (væske i ørerne, suk!) samt en Varan, der i går lignede noget, der var løgn, pga. pus i øjnene (men jeg har fået ham tjekket, og det er 'bare' forkølelse, der har sat sig i øjnene, så han smitter ikke - og han har det i øvrigt glimrende. Han ser bare lidt frastødende ud fra tid til anden).

Drage-Øglen

Snot-Giraf-Varanen

Begge unger har taget imod insti med åbent sind, og efter kun et par timer, har de virket både glade og trygge. Eneste bet er, at vi i dag fandt ud af, at den søskenderabat, vi har kalkuleret temmelig meget med, er blevet reduceret kraftigt her fra nytår. Det var der så ingen, der havde oplyst om - og hvis der var, så tror jeg sq nok, vi var blevet nødt til at vælge den kommunale institution af økonomiske årsager. Det kan godt hænge sammen, men med hiv og sving, så den skulle vi jeg lige sluge, og pga. cocktail bestående af ovennævnte info, en begyndende Hovedpine fra Helvede og en ny institution, der jo sjovt nok ikke er den gode gamle (som vi er nogen, der har temmelig svært ved at slippe - og 'nogen' er i øvrigt de voksne og overhovedet ikke Øglen, der ikke har nævnt den som mere end en bibemærkning i løbet af julen), er der blevet grædt et par spandfulde tårer herhjemme i de sidste par dage. For har vi nu truffet det rigtige valg, er Den Nye Institution den bedste for reptilerne, eller ville den anden have været bedre, burde vi vælge om, hvornår mon man kan få tilbudt en plads i den kommunale institution igen, osv. osv. Heldigvis har en gåtur i solen (yay! endelig sol!) i dag med HDD, fodring af ænder i Den Nye Institutions baghave (mere eller mindre), sludren med glad Øgle, der havde været i børneren alene i to timer i dag og en reparationslatte på byens eneste café vendt bøtten, og nu kører vi på. Og er glade og tilfredse med det valg, vi har truffet, for med mindre reptilerne decideret vantrives derovre, bliver det ikke anderledes. Indtil videre tyder Den Nye Institution i øvrigt på at være de ekstra penge værd, så det krydser vi fingre for fortsætter.

Blabla. Langt indlæg herfra, som stopper nu. For nu skal der drikkes et par seriøse kopper kaffe efter hurtig tur til lægevagten i Gentofte med virkelig hostende, grædende og pibende Varan, der heldigvis ikke viste sig at fejle andet end Akut Snot. Gætter på, at det bliver en lang nat ... (Og lad os lige se, om den der indkøring af i hvert fald Varanen ikke lige får lov til at holde en pause i morgen)

... vi havde nr. 55, så ventetiden var dejlig kort. Til stor ærgrelse for Varanen, der morede sig med at flå og rive i alle møbler i venteværelset

- Postet fra mini-Padden

mandag den 31. december 2012

2012 i punktform


  • Så det gjorde vi - og den blev solgt på MEGET kort tid
  • ... og dagen før vi skulle til Berlin (og løbe marathon - det praler jeg gerne stadig af, selv om jeg nærmest ikke har løbet siden), skrev vi under på en slutseddel på Det Nye Hus
  • 1. november flyttede vi ind i Det Nye Hus, og nu er vi sådan nogen, der bor i Forstaden. Med fortov, der skal skovles frit for sne, egen kælkebakke i haven, garage og grønt almuekøkken, der så småt er ved at lade livet til fordel for noget mere hvidt og moderne
  • 20. december havde reptilerne sidste dag i hhv. Verdens Bedste Vuggestue og Verdens Bedste Børnehave, og mutti her havde et mindre sammenbrud over at pille sit afkom ud af institutioner, vi har været så glade for

Nu banker 2013 så på, og når året er blot to dage gammelt, skal reptilerne fragtes ned til Den Nye (Og I Øvrigt Integrerede) Institution, der forhåbentlig også viser sig at være Verdens Bedste.

2012 har været et dejligt år. Lige travlt nok til tider, men nu er der lidt ro på. Der er i hvert fald ingen planer om at flytte nogen steder hen lige foreløbig. For tre forskellige boliger på ét år ER bare overvurderet - særligt, når der er to små børn at tage hensyn til.

Reptilerne har klaret al travlheden i stiv arm, og til trods for lidt sovebøvl, har der ikke været de store udsving. De er faldet rigtig godt til i Det Nye Hus, og nu glæder vi os bare til at kunne give dem en 'rigtig' hverdag i Forstaden, så de slipper for at blive fragtet i bil i timevis hver dag.

Så 2013 - vi er klar. Bring it on! Hav et dejligt nytår alle mand! Vi skrives ved på den anden side!

- Postet fra mini-Padden

mandag den 2. januar 2012

2012 - the list

Nåmn, når man sådan bevæger sig rundt i blogland her en mørk mandag aften, så kan man se, at I ikke har ligget på den lade side, hvad angår nytårsstatusser og lister og whatnots. Så jeg er blevet lidt misundelig og har derfor besluttet at lave min egen to-do liste for 2012. Tadaaaah:

2012 er året, hvor:
  • Varanen skal døbes
  • Min barsel slutter (alt alt for snart - det er jo maj lige om lidt)
  • Jeg skal sige hej til dagpengeland, aktiveringskurser og andet sjov
  • ... med mindre det, jeg går og pønser på, så'n rent arbejdsmæssigt, flasker sig
  • (det er desværre for tidligt at fortælle om pønsningen endnu, men jeg kan da sige så meget, at jeg har sendt en mail her til aften, som godt kunne have ret stor betydning for pønsningens videre forløb)
  • - og nu sidder jeg så her og har lidt ondt i maven men det kan måske også skyldes, at jeg skrev mailen under indtagelse af kæmpekop te og en halv pakke Petit Ecoliers
  • Der skal ske noget radikalt med mit hår. Det er håbløst!
  • Jeg har været så åndssvag at melde mig til noget med noget halvmarathon og fortalt det til gud og hvermand, bare så jeg kan være helt sikker på at blive totalt ydmyget, hvis jeg ikke lige synes, formen er til det alligevel, ikke gennemfører eller hvis jeg falder død om på ruten
  • Mit sukker- og fedtindtag skal nedsættes bare lidt. Jeg synes, at Milles ambition om én guffri dag om ugen lyder om ikke rar, så tilnærmelsesvis overkommelig. Det starter dog først, når hhv. M&M's, cookies, Petit Ecoliers, chips og bocher ude fra skuffen er sat til livs
  • Min garderobe skal opryddes og opgraderes
  • Jeg skal hækle noget andet end tæpper
  • Jeg enten skal se mindre tv eller også mere oplysende tv (for selv om Antiques Roadshow er god underholdning, så bliver jeg ikke specielt klog på andet end underligt britisk skrammel)
  • Gå tidligere i seng
  • Få gang i HDD's og mine månedlige børnefri dates i det sekund, Varanen kan spise andet end mælk
  • Jeg bør læse flere bøger med substans. Og lade være med at bilde mig selv ind gang på gang, at triviallitteratur får substans, bare fordi jeg læser det på engelsk
  • Jeg bliver nødt til at få brugt min symaskine. Fordi det er pinligt, at jeg har haft den et år allerede og kun brugt den én gang. Til gengæld blev det, jeg syede herregrimt, så deeeet...

  • Der er sikkert vældig mange ting, jeg ikke har fået med, men lige nu synes jeg, der er rigeligt med ting at forholde sig til. Og huske, ikke mindst. Jeg har allerede glemt halvdelen af dem, men det er det gode ved nytårsforsætter - det forventes nærmest, at man glemmer dem...

søndag den 1. januar 2012

Hej 2012!

Stauts og nytår rimer egentlig meget godt, ing'? Og jeg havde da også store planer om at skrive et indlæg, hvor jeg gjorde nytårsstatus. Men så var der nogen, der løb med al juleferien, og der var sør'me også en (to!), der stak af med mit overskud til at skrive, og derfor er der ingen status til jer. Eller til mig, for den sags skyld.

Det betyder alligevel ikke det store, for uanset hvad, der ellers skete i 2011, så overskygger 22. september kl. 06.51 det hele. Den bliver svær at stikke, 2012. Jeg siger det bare. (Og jaja, jeg ved godt, at det er teknisk muligt både at lave, bage og føde endnu et reptil i 2012, men det kommer ikke til at ske. At I ved det. Har hænderne rigeligt fulde med to).

Vi kom ind i det nye år i fin stil sammen med gode venner, der ligesom os har en næsten-treårig og en nulkommanoget-årig. De store piger legede størstedelen af aftenen i fred og fordragelighed, Varanen skred i seng ved 20.30-tiden, og vi voksne fik relativ ro til at nyde den udsøgte nytårsmad (bestilt udefra, natürlich). Nåede ovenikøbet op på tagterassen med pigerne, så de kunne se "stjerner og glimmer". Stort stort hit - det slog endda Thomas Tog, der kørte på repeat nede i stuen...

Omkring kl. 23 lod vennernes afkom det skinne igennem, at de havde været så selskabelige, som de orkede for dén dag, så vi sagde farvel og godt nytår en times tid for tidligt. Og så hang Øglen og jeg ellers ud i stuen med Øglens nye dyne (HDD vaskede op, den gode mand!) og ventede på, at det blev 'rigtigt' nytår. Var spændt på, om Øglen holdt helt til midnat, men dér var ingen slinger i valsen - og hun så med stor interesse på "uret, der dinger" og var også noget fascineret af al fyrværkeriet på Rådhuspladsen. Men SÅ var energien også brugt for 2011, og inden klokken var 01, sov vi alle sødt.

2012 begyndte med, at Varanen sov til kl. 8.25 (godt nok afbrudt af en times amme-wrestling omkring kl. 05, men det tæller vi ikke med), så jeg satser på god sovekarma i det nye år. Håber også på god løbekarma, for jeg fejrede det nye års begyndelse med at løbe en tur. For første gang siden 16. december 2010, sagde sladre-Endomondo. Det var hårdt, kan jeg godt betro jer. Også selv om det kun var 4 km. Men jeg håber, det bliver bedre, for ellers får jeg et seriøst problem i april. På den korte bane tænker jeg dog, at jeg får et seriøst problem med at gå i morgen. Meeeen - det tager vi, som det kommer.

Nu er der canneloni på tallerkenen, kransekagerester i køkkenet og muligvis et eller andet i fjerneren, der ikke er skihop. Jeg har gang i en virkelig dårlig bog, og ellers er der jo altid lidt Wordfeud, der skal holdes ved lige. Jo... 2012 tegner meget godt, faktisk...

Rigtig godt nytår til jer alle - håber, I hver især kom godt ind i det nye år, og at I har haft en god første dag. Tak fordi I læser med - vi blogges forhåbentlig en masse ved i 2012!

tirsdag den 4. januar 2011

Gode intentioner

Det der med nytårsforsætter, ing'? Det er som om, man burde have nogen. Fordi de hører sig til. Frisk start og alt det der. Men de fungerer bare ikke rigtigt for mig. Mens klokken slår 12, champagnepropperne springer, og kransekagen køres ned i takt med Kong Kristian, virker det som regel som en fantastisk idé at a) smide et par fem kilo (for det er jo så nemt som at klø sig i nakken?), b) blive et bedre menneske, c) aldrig mere vrisse ad nogen, d) osv.

Den sikre vej til IKKE at tabe 5 kg. Varm kakao med skumfiduser. Og appelsin. 
Det må man jeg godt, når man jeg vader rundt og rundt med en Øgle, der ikke gad sove nytårsdag.

Men det er som om, at forsætterne forsvinder i takt med, at januars grågrumsede lys trænger ind ad vinduerne nytårsdag, og ens krop bare craver en halv ørn i rede. Så jeg er, ligesom Therese, færdig med forsætterne. I stedet har jeg nytårsintentioner. Det er ganske vist kun simpel retorik, der adskiller forsætterne og intentionerne, men lad nu det ligge. I mit hoved ligger forskellen nemlig også i, at jeg vil gøre mine intentioner lige til at gå til. For det gør dem alt andet lige nemmere at indkorporere i hverdagen. Mine forsætter har altid være vældig resultatorienterede, om man vil - fokus på de fem tabte kilo og ikke så meget fokus på, hvordan jeg ville opnå vægttabet. Så - needless to say - jeg har ikke haft så meget succes med forsætterne.

Det håber jeg, at jeg får med mine intentioner. For de er mere fokuserede på midlet end på målet. Faktisk har jeg ikke opstillet et mål. Fordi midlet - for nu, i hvert fald - er fint. Det kan lyde banalt, men nytårsintentionerne er som følger: spise flere grøntsager, spise mere spændende mad (synes sq altid, at vi ender med de samme - kedelige - retter) og komme ordentligt i gang med løberiet igen (det var som om, det døde lidt, da al sneen kom valsende). Og sidst, men ikke mindst, skal jeg øve mig i at være mere nærværende. Mindfulness, hedder det vist, hvis man er smart og hip, men jeg er ingen af delene, så jeg kalder det bare nærvær. Kunne også kalde det at være "tilstede i nuet", som Birgitte gør. Jeg begyndte allerede at øve mig i tyveti, og jeg er klart blevet bedre, men jeg skal blive ved med at øve mig. Det skulle efter sigende gøre mester.

Status på intentionerne, her, hvor det nye år kun er fire dage nyt, er, at jeg netop har pjækket fra dagens løbetræning. Fordi jeg stadig er #/#&"/!§ forkølet (blev nødt til at blive hjemme fra arbejde i går), og fordi jeg simpelthen ikke gad. Den første arbejdsdag efter lang ferie har virkelig trukket veksler, og jeg er træt som et alderdomshjem. Så løbetur i slud tabte mod hygge med stearinlys i køkkenet (som stadig ikke er færdigt, tak fordi I spurgte).

Grøntsagerne går det fint med (og det er faktisk helt rart, at marcipanen er blevet udskiftet med noget mindre sødt), og den spændende mad (som i virkeligheden ikke er vildt spændende, bare mindre kedelig) går også slag i slag. Altså efter den halve ørn i rede lørdag. Og andet junk søndag. Men penne arrabiata og pariserbøf rørt med sennep, rødløg og æg er det da blevet til. Ikke samtidig, men på to forskellige dage, altså. Og de gode takter fortsætter - nemlig.com-manden har nemlig lige været her med en masse varer; bl.a. til burgere til madklubben i morgen og pollo sorpresa torsdag. (Og ja, jeg har fået en Spise med Price-bog i julegave...)

Der er varer i poserne. Ikke skrald.
 
Mht. nærværet, så øver jeg mig, som sagt. Både i at være nærværende hjemme - over for HDD og Øglen - og i at være nærværende, når jeg taler med mine veninder. Og endda også når jeg er på kontoret (dén kan jeg så nok arbejde lidt på, for der er blevet overspringshandlet en del i dag, må jeg indrømme). Der er dog ét sted, hvor nærværet bliver lidt tricky. Jeg har nemlig en skøn veninde, som desværre har det lidt hårdt for tiden. Hun er stresset og trist, og hun reagerer fysisk på at se og tale med folk (altså, hun bliver dårlig af det; det er ikke sådan, at hun slår eller noget...). Det betyder, at jeg ikke har set hende længe efterhånden og kun talt med hende en håndfuld gange. Af og til kan hun overkomme en mail eller en sms, men i det store hele holder hun sig for sig selv. Det er svært at stå på sidelinjen, og det er svært at acceptere, at hun har så stor brug for at være alene, når det, man jeg har allermest lyst til, er at give hende et kæmpekram.

Så hvad gør en klog, der har besluttet sig for at forpeste sine omgivelser med nærvær? Sender hende et kram, naturligvis. I form af en lille få det bedre-pakke indeholdende Kushmi-te, Skipperpiber og et hjemmenørklet tæppe.

Det er skævt - både billedet og tæppet - men det er lavet med kærlighed. Og blod, sved og tårer. Bogstaveligt talt.

Hun fik pakken i dag. Og sendte mig en lang sms, hvor hun skrev, at hun var blevet så glad, at hun græd. Så selv om det selvfølgelig aldrig er godt at få nogen til at græde, så ser det ud til, at mit nærvær på afstand blev taget godt imod. (At HDD så mener, at min lille gave til veninden ikke så meget er et udtryk for nærvær, som det er et udtryk for, at jeg er totalt med på beatet, fordi uventede gaver angiveligt er det nye sort, er så en anden sag. Men det er jo aldrig af vejen at være med på beatet, jo).

Summasumarum - de gode intentioner er der. Og bliver også ført ud i livet. Lad os se, hvor længe dét holder... :-)

fredag den 31. december 2010

Gåt nyddår

Egentlig havde vi ikke rigtig nogen planer for det her nytår. Indtil for en uges tid siden. Hvor vi aftalte med en fra mødregruppen og et af deres vennepar, at vi skulle holde børnevenligt nytår i noget nybyg i Hvidovre. Så det havde vi glædet os til.

Men. Så er det, at vejret og kulden kommer ind i billedet. For jeg er jo blevet forkølet. Og det er ikke aftaget i løbet af de sidste par dage. Tværtimod. Hoster og sprutter og har en fornemmelse af, at mit hovede er ligeså stort som den røde dronnings i Alice i Eventyrland. Trods forsikringer fra Hvidovre om, at jeg bare skal komme, uanset søllehedsniveau (de er sq så søde), så orker jeg bare næsten ikke at sidde og hænge og forsøge at være bare lidt festlig. Derfor har vi meldt afbud og bliver hjemme. Ikke så festligt, men lige, hvad jeg kan overskue.

HDD er på nuværende tidspunkt trillet til 2650 med noget af desserten (som vi står for) og skulle efter sigende få en portion hovedret med tilbage (nævnte jeg, hvor søde,de er?!). Totalt meals on wheels.

Men selvom der nok ikke bliver så meget fest og glimmer og skøre hatte over nytåret for mig i år, så skal det nok blive en dejlig aften. Jeg er jo sammen med HDD. Og Øglen. Et ubegrænset forråd af pebermynte-te og Panodil. Og en stor portion af Paul Cunninghams lakrids-is med tørrede oliven og mørke bær, som jeg kreerede i al møjsommelighed igår, da jeg stadig troede, vi skulle til Hvidovre. HDD kan ikke lide lakrids-is, så han kreerede mere klassisk is; marcipan, chokolade og nødder (og det er så den, han er ude og aflevere nu, staklen). Så det skal nok blive en god aften :)

Rigtig godt nytår til jer alle derude i Blogland. Tak fordi I læser med og kommenterer fra tid til anden. Det er en fornøjelse at have besøg af jer, så kom endelig forbi så ofte I orker. Vi 'ses' i 2011.
Published with Blogger-droid v1.6.5

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...