Viser indlæg med etiketten nytårsforsætter. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten nytårsforsætter. Vis alle indlæg

tirsdag den 21. januar 2014

Nåmn, hvordan går det så?

... Med de der nytårsforsæt-agtige tiltag, jeg havde store planer om at implementere her i 2014? Jeg ved godt, at der er 100 år, til 2014 er slut, og at der er god tid til at komme på ret køl og alt det der, men nu, hvor året er en lille måned gammel, kunne det da være sjovt at se for mig, hvordan det går. (Ikke sjovt for jer, indvender I?! Bare ærgerligt ...)

Mindre husagtigt
Indtil videre har vi ikke rigtig lavet noget i huset i 2014. Med mindre omrokering af Varanens værelse tæller? Så det lover godt ... (Og så ikke et ord om, at jeg har skumle planer for bryggerset. Skal bare lige finde nogle penge først)

Et godt år for firmaet
Lidt tidligt at gisne om, men jeg er kommet godt fra start og krydser alt, hvad krydses kan, for at de gode takter fortsætter.

Nærværende
Det går faktisk overraskende godt med at holde pause med min telefon. Indrømmet; hvis Nærværs-politiet kom på uanmeldt besøg, kan jeg ikke love, at jeg ikke vil blive fundet i en situation, hvor jeg tjekker telefonen - også i tidsrummet 15.30-19; efter ungerne er hentet, og før de kommer i seng. Men jeg sidder ikke med den, når jeg hænger ud med reptilerne, og jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at bruge den i weekenden. At det så resulterer i, at jeg ikke får taget nogen billeder, er en downside, jeg må tage med. (Eller også må jeg begynde at huske at tage lommekameraet med i stedet).

Kødfrit (januar)
Jamen, det går strålende. Tak, fordi I spurgte. (Nå, det gjorde I ikke?) Jeg har snydt, ganske uforvarende, en enkelt gang, hvor det skulle gå hurtigt, og vi varmede en frossen blok tomatsuppe fra Mou. Som smagte glimrende, men som ved nærmere eftersyn viste sig at være kogt på en høne. (Og jeg har også spist ting, der har rørt ved kød, når jeg har spist ude hos folk, der fx har lavet pastasalat med kylling. Mere hysterisk skal det trods alt heller ikke være). Men bortset fra det, har jeg holdt mig til fisk, ost og grøntsager - og pasta i en snæver vending.

Sundere end 2013
Det går udmærket, men det er ikke uden hovedbrud. Sukkeret går det fint med at undvære, men det skyldes nok, at jeg erstatter det med dadelkugler (#nomnom), som jeg nok spiser lige i overkanten af, og mørk chokolade. Og sort te sødet med Stevia. Jeg klager ikke - og savner jeg lakrids og vingummi, spiser jeg bare noget af det. Dog slet ikke i samme mængder som hidtil.

Det har imidlertid vist sig at være mere 'krævende' at undvære både kød og stivelse, end jeg lige havde forudset. Men jeg gør mit bedste og glæder mig over, at jeg dels får det bedre af at undvære melet og sukkeret, dels bliver mere kreativ i køkkenet, når jeg skal lave aftensmad uden kød. HDD er frisk på udfordringen (han spiser som regel kød til frokost på arbejdet, så han lider ingen nød på kødfronten), og det betyder temmelig meget, da det er tidskrævende nok at skulle lave grøn mad - og hvis jeg pludselig stod og skulle lave to forskellige ting, ville det gå endnu langsommere. Reptilerne efterspørger i øvrigt ikke kød overhovedet. Engang imellem får de en spegepølsemad eller leverpostejsmad til frokost, men til aftensmaden har de ikke nævnt kødmanglen med et ord. Vi har dog den udfordring, at især Øglen ikke er så vild med sammenkogte retter - hvis hun ikke kan se, hvad det er, vil hun ikke spise det. Og bønner og squash (grundstenene i mit grønne køkken) kan hun ikke lide. Til gengæld er hun frisk på at spise grøntsagsstænger i langt de fleste varianter, så hendes pasta bliver akkompagneret af bare nogle få næringsstoffer ...

Mht. motionen går det knap så fantastisk. Det er koldt og det blæser og det er svært at tage mig sammen. Men jeg skal nok! Jeg er i øvrigt begyndt til yoga nu, og dét er fedt! Det måtte gerne være onsdag hele tiden!

Fleksibelt
Indtil videre går det rigtig fint med at balancere arbejde og fritid. Jeg har været så privilegeret, at arbejdsopstarten efter julen har været glidende, således at der har været plads til nogle korte(re) dage til reptilerne. Tiltrængt efter en lang juleferie, hvor det at komme tilbage i hverdagen har været ret hårdt for særligt Varanen. (Så han holder faktisk fri i dag og er lige nu dybt optaget af et afsnit af Dora the Explorer).

Fantastisk
Hvorvidt hele 2014 bliver fantastisk, er svært at spå om, her inden vi rammer februar. Men so far so good - starten har været god, og fortsætter det sådan, er jeg ret sikker på at nå mit beskedne mål om et awesome år ...

torsdag den 2. januar 2014

Mit navn er status. Nytårsstatus.

Nåmn, som lovet, så kommer her en bette nytårsstatus. Fordi jeg kan. (Og fordi det er min blog, må jeg også gerne plapre løs. Så det bliver langt, det her ...)

2013 var

*Våd. Det er det første ord, jeg tænker på, når nogen siger 2013. Og det er ikke våd på nogen god måde, skulle jeg lige hilse og sige. 2013 er nemlig blevet synonym med vandskade - meget langvarig vandskade, I might add - hos mig. Så skulle der, mod forventning, blive råd til ferie i år, går den til et tørt sted. Er træt af vand ...

*Hus-agtig. Jeg ved nu for alvor, hvorfor husejere elsker at fortælle, hvor mange penge man kan bruge, når man har et hus. Der er jo altid et eller andet, man kan/skal lave. Og at HDD og jeg så er sådan nogle igangsættertyper (desværre er vi også begge dårlige afsluttere), har ikke gjort projektantallet mindre. Vi har lavet mere i huset i 2013, end vi nogensinde havde forestillet os - endda også hvis man udelader vandskaden af regnestykket. Det har så selvfølgelig resulteret i, at huset nu er så godt som totalrenoveret - og det klager vi naturligvis ikke over. Da slet ikke fordi vi nu er på den anden side af al byggerodet ...

*En økonomisk øjenåbner. Selv om vi ikke just boede billigt i Kbh, boede vi billigere. Et hus er dyrt, og når man så samtidig starter virksomhed op sådan for alvor, så kommer der et tidspunkt, hvor det kan mærkes på økonomien. Det har vi ignoreret en stund og har levet, som vi hele tiden har gjort med tøjindkøb, frisørbesøg, kaffe to go og andre hverdagsforkælelser, når vi havde lyst. Men nu er det på tide at sadle om og begynde at spare lidt sammen. Og indse, at nyopstartet firma med indbygget superfleksibilitet ift. reptilerne ikke rimer på højt forbrug. Så spendérbukserne ryger ud sammen med det øvrige tøj fra min garderobe, som 00'erne har forlangt tilbage ...

*Frit! Som ovenfor nævnt har 2013 været året, hvor mit firma startede op sådan rigtigt, og jeg for første gang i mit voksenliv står uden økonomisk hjælp fra staten eller en arbejdsgiver. Det har været decideret angstprovokerende - og er det stadig fra tid til anden - men samtidig er det enormt frit. Det giver mig frihed til at aflevere reptilerne sent og hente tidligt på de dage, hvor opgaverne er små, og jeg har mulighed for (for det meste) at navigere på en måde, så eventuelle sygedage ikke kommer ubelejligt. Altså mere ubelejligt end sygdom nu altid er. Men jeg behøver ikke have dårlig samvittighed over for en chef, og jeg behøver kun sjældent lege den kedelige Hvis Møde Er Vigtigst-leg med HDD.

Til gengæld kommer friheden også med en pris. Eller to, faktisk - den ene er, at min løn på ingen måde svarer til den løn, jeg fik som fuldtidsansat. Det kan vi klare ved at skære ned hist og pist, selv om det så betyder, at vi - som ovenfor nævnt - må skære ned for hverdagsforkælelserne. Den anden pris er, at jeg er 100% afhængig af, at jeg har og får opgaver. For regnestykket er simpelt, selv for en talspade som jeg: Ingen opgaver er lig med ingen penge. Overhovedet. Urgh, det skal jeg ikke tænke for meget over, kan jeg mærke. I stedet må jeg bare ud og kapre opgaver ...

*Givende. Reptilerne er vokset og blevet store. Sådan lige pludselig. Fra at have været et lille myr med stort temperament og verdens mindste sovehjerte, er Varanen blevet en stor dreng, der både taler, synger og går (og løber. Og - inden for de sidste par måneder - hopper. Hele tiden. Hvorsomhelst). Og sover, ikke at forglemme! Og Øglen er blevet en stor, velargumenterende pige med fniseveninder, hemmeligheder og en pludseligt opstået holdning til, at Barbapapa, Postmand Per og Peter Pedal "er for babyer".
 
Den skønne Varan

Den skønne - og her lidt generte - Øgle

2014 bliver (i det omfang jeg altså selv har noget at skulle have sagt)

*Mindre hus-agtigt. Forstået på den måde, at vi nu er så færdige med huset, som vi behøver at være. Resten (bortset fra få, små hængepartier) er udelukkende nice to have. Så nu skal vi prøve rent faktisk at BO i huset uden også at reparere på det hele tiden. Kan vi mon finde ud af det?!

*Et godt år for firmaet. Håber jeg. Det skulle gerne give et lidt bedre afkast, for selv om fleksibilitet er fantastisk, kan det også blive lige stramt nok hele tiden at holde øje med, hvad man bruger penge på.

*Nærværende. Min iPhone og jeg har brug for en pause. Ikke noget drastisk - bare et par timer om dagen. Og det kan passende være i de timer, der går, fra jeg henter dem i institution, til de skal i seng og sove. Jeg har allerede praktiseret det nogle måneder, og - behold! - verden går ikke under, hvis jeg ikke har telefonen lige ved hånden. Derudover har jeg forlængst befriet den for tidsfordriv som Candycrush - men Instagram bliver nu ved med at være min guilty pleasure ...

*Kødfrit. I hvert fald i januar (i februar har vi nemlig en reservation på M.A.S.H. Ahem.). Og i hvert fald for mig. Det bliver lidt af en udfordring, tror jeg; Ikke mindst fordi jeg her, 2. januar, allerede har abstinenser efter frikadeller og flæskesteg. Jeg er blevet inspireret af Rikke til at skære alt andet kød end fisk væk fra min daglige kost. For det første fordi vi ikke har råd til udelukkende at købe økologisk kød, som jeg har det bedst med at købe, spise og give til mine unger, og for det andet fordi jeg virkelig trænger til at udfordre mig selv, når det gælder madlavning. På nuværende tidspunkt er reptilernes livret pasta med pølser, og det er mit (og HDD's, selvfølgelig, men det er nu engang mig, der laver mad ca. 360 dage om året) ansvar at om ikke ændre det, så udfordre det. Bevares, de må gerne have pasta med pølser som livret, men så skal det være fordi, de er virkelig vilde med det. Ikke bare fordi, det er det, vi tit liiige får bikset sammen, når tiden er knap. Nøgleordet må være planlægning, og jeg lægger optimistisk fra start med retter som grøntsagslasagne, pita med falafler, ris med bønnegryde, fish 'n chips, pizza margarita m.fl. på menuen ...

*Sundere end 2013. Jeg håber at kunne holde igen med både mel og sukker i 2014. Ikke fordi jeg vil blive helt LCHF-agtig, men fordi jeg de seneste måneder er blevet opmærksom på, hvor stor en indvirkning netop de to fødevarer har på mit velbefindende. Har jeg mæsket mig i hvidt brød og/eller sukker en aften, vågner jeg op med deciderede tømmermænd, og om aftenen er jeg oppustet og generelt utilpas. Ved at spise groft knækbrød med ost og en appelsin som snackmad om aftenen i stedet, oplever jeg slet ikke det samme. Så mindre snacken af de usunde ting.

Og så er der jo lige det der halvmaraton, jeg skal løbe. Om tre måneder. Det løber jo nok desværre ikke sig selv, så jeg har så småt fundet løbeskoene frem. Og er faktisk kun et enkelt klik væk fra at melde mig til noget pilates sammen med alle sølvhjelmene via noget FOF-halløj. Som supplement. (Mest fordi min nye læge har fortalt mig, at jeg er totalt skæv i ryggen. Formentlig af at slæbe på reptiler i en årrække. Så hun anbefalede mig faktisk det der pilates, som jeg i øvrigt slet ikke aner, hvad er).

*Fleksibelt. Det her punkt hænger uløseligt sammen med punktet om, at det helst skal blive et godt år for firmaet. For fleksibiliteten hænger 100 % sammen med, at jeg arbejder hjemme (arbejder hjemme, pædagogtyper. Ikke går hjemme. Og jo, der er en forskel!) og selv mere eller mindre kan bestemme, hvornår jeg løser mine arbejdsopgaver. Går firmaet ikke godt, bliver jeg nødt til at droppe det selvstændige og få mig et 'almindeligt' arbejde. Og selv om det ville løse den økonomiske knude, vil det gå hårdt ud over den ro, vi har fået etableret i børnenes hverdag.

*Fantastisk. Intet mindre. Med et så godt som færdigt hus er rammerne fuldt ud til stede til, at 2014 bliver awesome. Ligesom 2013 også var det. (Og nej, vandskade - jeg taler ikke til dig!). Jeg håber, at vi alle kan gå igennem året sunde og raske, at reptilerne vokser og trives, og at Den Nordlige Provinsby kommer til at føles endnu mere som hjem, end den allerede gør.

Rigtig godt nytår, Blogland!

mandag den 2. januar 2012

2012 - the list

Nåmn, når man sådan bevæger sig rundt i blogland her en mørk mandag aften, så kan man se, at I ikke har ligget på den lade side, hvad angår nytårsstatusser og lister og whatnots. Så jeg er blevet lidt misundelig og har derfor besluttet at lave min egen to-do liste for 2012. Tadaaaah:

2012 er året, hvor:
  • Varanen skal døbes
  • Min barsel slutter (alt alt for snart - det er jo maj lige om lidt)
  • Jeg skal sige hej til dagpengeland, aktiveringskurser og andet sjov
  • ... med mindre det, jeg går og pønser på, så'n rent arbejdsmæssigt, flasker sig
  • (det er desværre for tidligt at fortælle om pønsningen endnu, men jeg kan da sige så meget, at jeg har sendt en mail her til aften, som godt kunne have ret stor betydning for pønsningens videre forløb)
  • - og nu sidder jeg så her og har lidt ondt i maven men det kan måske også skyldes, at jeg skrev mailen under indtagelse af kæmpekop te og en halv pakke Petit Ecoliers
  • Der skal ske noget radikalt med mit hår. Det er håbløst!
  • Jeg har været så åndssvag at melde mig til noget med noget halvmarathon og fortalt det til gud og hvermand, bare så jeg kan være helt sikker på at blive totalt ydmyget, hvis jeg ikke lige synes, formen er til det alligevel, ikke gennemfører eller hvis jeg falder død om på ruten
  • Mit sukker- og fedtindtag skal nedsættes bare lidt. Jeg synes, at Milles ambition om én guffri dag om ugen lyder om ikke rar, så tilnærmelsesvis overkommelig. Det starter dog først, når hhv. M&M's, cookies, Petit Ecoliers, chips og bocher ude fra skuffen er sat til livs
  • Min garderobe skal opryddes og opgraderes
  • Jeg skal hækle noget andet end tæpper
  • Jeg enten skal se mindre tv eller også mere oplysende tv (for selv om Antiques Roadshow er god underholdning, så bliver jeg ikke specielt klog på andet end underligt britisk skrammel)
  • Gå tidligere i seng
  • Få gang i HDD's og mine månedlige børnefri dates i det sekund, Varanen kan spise andet end mælk
  • Jeg bør læse flere bøger med substans. Og lade være med at bilde mig selv ind gang på gang, at triviallitteratur får substans, bare fordi jeg læser det på engelsk
  • Jeg bliver nødt til at få brugt min symaskine. Fordi det er pinligt, at jeg har haft den et år allerede og kun brugt den én gang. Til gengæld blev det, jeg syede herregrimt, så deeeet...

  • Der er sikkert vældig mange ting, jeg ikke har fået med, men lige nu synes jeg, der er rigeligt med ting at forholde sig til. Og huske, ikke mindst. Jeg har allerede glemt halvdelen af dem, men det er det gode ved nytårsforsætter - det forventes nærmest, at man glemmer dem...

tirsdag den 4. januar 2011

Gode intentioner

Det der med nytårsforsætter, ing'? Det er som om, man burde have nogen. Fordi de hører sig til. Frisk start og alt det der. Men de fungerer bare ikke rigtigt for mig. Mens klokken slår 12, champagnepropperne springer, og kransekagen køres ned i takt med Kong Kristian, virker det som regel som en fantastisk idé at a) smide et par fem kilo (for det er jo så nemt som at klø sig i nakken?), b) blive et bedre menneske, c) aldrig mere vrisse ad nogen, d) osv.

Den sikre vej til IKKE at tabe 5 kg. Varm kakao med skumfiduser. Og appelsin. 
Det må man jeg godt, når man jeg vader rundt og rundt med en Øgle, der ikke gad sove nytårsdag.

Men det er som om, at forsætterne forsvinder i takt med, at januars grågrumsede lys trænger ind ad vinduerne nytårsdag, og ens krop bare craver en halv ørn i rede. Så jeg er, ligesom Therese, færdig med forsætterne. I stedet har jeg nytårsintentioner. Det er ganske vist kun simpel retorik, der adskiller forsætterne og intentionerne, men lad nu det ligge. I mit hoved ligger forskellen nemlig også i, at jeg vil gøre mine intentioner lige til at gå til. For det gør dem alt andet lige nemmere at indkorporere i hverdagen. Mine forsætter har altid være vældig resultatorienterede, om man vil - fokus på de fem tabte kilo og ikke så meget fokus på, hvordan jeg ville opnå vægttabet. Så - needless to say - jeg har ikke haft så meget succes med forsætterne.

Det håber jeg, at jeg får med mine intentioner. For de er mere fokuserede på midlet end på målet. Faktisk har jeg ikke opstillet et mål. Fordi midlet - for nu, i hvert fald - er fint. Det kan lyde banalt, men nytårsintentionerne er som følger: spise flere grøntsager, spise mere spændende mad (synes sq altid, at vi ender med de samme - kedelige - retter) og komme ordentligt i gang med løberiet igen (det var som om, det døde lidt, da al sneen kom valsende). Og sidst, men ikke mindst, skal jeg øve mig i at være mere nærværende. Mindfulness, hedder det vist, hvis man er smart og hip, men jeg er ingen af delene, så jeg kalder det bare nærvær. Kunne også kalde det at være "tilstede i nuet", som Birgitte gør. Jeg begyndte allerede at øve mig i tyveti, og jeg er klart blevet bedre, men jeg skal blive ved med at øve mig. Det skulle efter sigende gøre mester.

Status på intentionerne, her, hvor det nye år kun er fire dage nyt, er, at jeg netop har pjækket fra dagens løbetræning. Fordi jeg stadig er #/#&"/!§ forkølet (blev nødt til at blive hjemme fra arbejde i går), og fordi jeg simpelthen ikke gad. Den første arbejdsdag efter lang ferie har virkelig trukket veksler, og jeg er træt som et alderdomshjem. Så løbetur i slud tabte mod hygge med stearinlys i køkkenet (som stadig ikke er færdigt, tak fordi I spurgte).

Grøntsagerne går det fint med (og det er faktisk helt rart, at marcipanen er blevet udskiftet med noget mindre sødt), og den spændende mad (som i virkeligheden ikke er vildt spændende, bare mindre kedelig) går også slag i slag. Altså efter den halve ørn i rede lørdag. Og andet junk søndag. Men penne arrabiata og pariserbøf rørt med sennep, rødløg og æg er det da blevet til. Ikke samtidig, men på to forskellige dage, altså. Og de gode takter fortsætter - nemlig.com-manden har nemlig lige været her med en masse varer; bl.a. til burgere til madklubben i morgen og pollo sorpresa torsdag. (Og ja, jeg har fået en Spise med Price-bog i julegave...)

Der er varer i poserne. Ikke skrald.
 
Mht. nærværet, så øver jeg mig, som sagt. Både i at være nærværende hjemme - over for HDD og Øglen - og i at være nærværende, når jeg taler med mine veninder. Og endda også når jeg er på kontoret (dén kan jeg så nok arbejde lidt på, for der er blevet overspringshandlet en del i dag, må jeg indrømme). Der er dog ét sted, hvor nærværet bliver lidt tricky. Jeg har nemlig en skøn veninde, som desværre har det lidt hårdt for tiden. Hun er stresset og trist, og hun reagerer fysisk på at se og tale med folk (altså, hun bliver dårlig af det; det er ikke sådan, at hun slår eller noget...). Det betyder, at jeg ikke har set hende længe efterhånden og kun talt med hende en håndfuld gange. Af og til kan hun overkomme en mail eller en sms, men i det store hele holder hun sig for sig selv. Det er svært at stå på sidelinjen, og det er svært at acceptere, at hun har så stor brug for at være alene, når det, man jeg har allermest lyst til, er at give hende et kæmpekram.

Så hvad gør en klog, der har besluttet sig for at forpeste sine omgivelser med nærvær? Sender hende et kram, naturligvis. I form af en lille få det bedre-pakke indeholdende Kushmi-te, Skipperpiber og et hjemmenørklet tæppe.

Det er skævt - både billedet og tæppet - men det er lavet med kærlighed. Og blod, sved og tårer. Bogstaveligt talt.

Hun fik pakken i dag. Og sendte mig en lang sms, hvor hun skrev, at hun var blevet så glad, at hun græd. Så selv om det selvfølgelig aldrig er godt at få nogen til at græde, så ser det ud til, at mit nærvær på afstand blev taget godt imod. (At HDD så mener, at min lille gave til veninden ikke så meget er et udtryk for nærvær, som det er et udtryk for, at jeg er totalt med på beatet, fordi uventede gaver angiveligt er det nye sort, er så en anden sag. Men det er jo aldrig af vejen at være med på beatet, jo).

Summasumarum - de gode intentioner er der. Og bliver også ført ud i livet. Lad os se, hvor længe dét holder... :-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...