Viser indlæg med etiketten omtale. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten omtale. Vis alle indlæg

torsdag den 6. februar 2014

Badeværelset revisited

Nåmn hej. Der sker ikke lige så meget herinde på bloggen lige nu. Men det skal nok komme. Håber jeg. Er blevet sådan lidt metaltræt i det og når sq ikke så meget andet end at arbejde, spille Ludo, læse måååhrenmadsbøwer, eftermiddagsbøwer og gonnatbøwer. Og vaske tøj. Mount Washmore er højere end nogensinde, men nå. Vi når det nok, det hele.

Jeg ville bare lige kigge ind og sige hej. Og lige smide et enkelt billede af et par søde reptiler i hvert deres badekar. i julen besluttede vi os nemlig for, at ét Flexibath måske var lige lidt nok til to relativt store børn, så nu har de hvert deres. Så skulle man jo tro, at badeseancen foregik stille og roligt, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Der er ikke grænser for, hvor provokerende det åbenbart kan være, når den ene stjæler den andens skum, eller den anden stjæler den enes vaskeklud.

Det blå badekar er Øglens, og det grønne er Varanens. Meget vigtigt!

Vi er langt om længe kommet helt på plads med badeværelse. Eller ... det har vi faktisk været et stykke tid, men jeg har glemt at skrive om det. Sidst jeg skrev om det, manglede vi både spejl og lys og knager og whatnot, men det har vi nu. Og her ville det så være på sin plads at vise billeder af det, men kameraet strejker, og jeg skal snart hente børn, så det må I lige have til gode. Men det er pænt. Og så har vi jo altså de to reptiler i badekarrene. Som dog ikke er en permanent installation på badeværelset (børnene, altså) - selv om de begge elsker at komme i bad. Lidt af en forskel fra dengang, nogen skyede badevandet som pesten, men det er heldigvis gemt og glemt nu, ser det ud til.

Jeg har næsten (men kun næsten) glemt, hvordan det var ikke at have et badeværelse. Men ikke desto mindre er jeg simpelthen så glad for det nye. Selv om det på ingen måde var sjovt at skulle udenfor og tisse i tre måneder (se, jeg kunne godt huske, hvordan det var!), så kan jeg jo godt se nu, at det var held i uheld. For vi har fået et virkelig lækkert badeværelse (hvis jeg da selv skal sige det), og jeg savner på ingen måde de (i øvrigt vældig pæne) mørkeblå klinker. Eller den blå sanitet.

Forleden kom HDD og jeg til at tale om hele processen i det der med at få et nyt badeværelse. Hvor uoverskueligt det kan være at skulle beslutte sig for dette og hint. Vi havde nogle udfordringer med at finde ud af, hvad der ville fungere sådan rent visuelt, og da vi endelig fandt ud af sådan nogenlunde, hvordan vi gerne ville have det til at se ud, så var der jo sådan cirks 13 billiarder forskellige typer fliser, vi kunne - og skulle - vælge imellem. Den smukke, dueblå flise, der skulle køres ind fra Italien (seriøst, flise-typer. Enough with the storytelling!) måtte lade livet, da den viste sig at være 4 gange så dyr som sin hvide fætter, der blot skulle fragtes fra Tyskland, og sådan måtte vi hele tiden tage stilling til underlige ting.

Heldigvis skulle vi da ikke også tage stilling til, hvem der skulle komme og smække fliserne på og fikse saniteten. Det havde vi jo et forsikringsselskab - og senere en entreprenør - der tog sig af. Men hvis nu vi ikke havde haft det, så tror jeg godt, at jeg kunne have fundet på at bruge dem her, som jeg blev gjort opmærksom på for nylig. I stedet for selv at skulle rende spidsrod mellem først den ene og så den anden murer, så kan man få fagfolk til at tage kontakt. Dét er da smart. Jeg brugte i øvrigt selv sådan en tjeneste (som jeg har glemt, hvad hedder - men jeg glemmer seriøst også ALT for tiden. For nylig glemte jeg at tage reptilernes flyverdragt med over i institutionen (!)), da vi skulle have lavet vores forhave i efteråret. Det var så godt nok anlægsgartnere og ikke murere, men konceptet var det samme. Og der kom nogle gode bud. (Og et enkelt virkelig VIRKELIG dårligt. Som var omtrent 50.000 dyrere end det næstbilligste bud. Men man må da beundre hans optimisme).

Så er der nogen derude, der går i badeværelsestanker, så kunne det være en idé at tage et k(l)ik (#tøhø) hos Antonklinke.dk. Just sayin'.

(Til skarpsindige læsere, så ja - indlægget er lavet i samarbejde med ovennævnte firma. Jeg har ikke selv benyttet mig af deres tjeneste, eftersom vi var bundet på hænder og fødder til murere, som forsikringsselskabet sendte ud, men havde det ikke været tilfældet, ville jeg have været på herrens mark og fundet en tilbudsside det oplagte sted at begynde) ...

torsdag den 23. maj 2013

Skovens hemmelige rige - give away

Jeg elsker at gå i biografen! Synke ned i de bløde, røde veloursæder, have et bjerg af popcorn på skødet og en cola og en kæreste inden for rækkevidde. Og så ellers bare lade sig opsluge af en god film, mørket og den lille tidslomme, der er i sådan en biograf.

Men ak! Jeg kommer ikke meget i biografen. Faktisk er jeg bange for, at sidst jeg var af sted, var til en matiné-forestilling af den sidste Harry Potter-film i rækken - og den kørte altså engang i 2011. Jeg var nemlig højgravid, og HDD og jeg havde med en lillebittesmule dårlig samvittighed smidt Øglen i vuggestue og tog os så selv en fridag, der blandt andet involverede Harry Potter og popcorn.

Øglen elsker også at gå i biografen. Nok primært på grund af popcornene, men efterhånden er hun så stor, at hun også får noget ud af filmene. Siger dem, der har haft hende med i biffen. For jeg har aldrig været af sted med hende - det er HDD's gebet, eller også er det Farmor, der forkæler. Og det er fint - jeg får lov at opleve så mange andre ting med hende. (Selv om de godt lige måtte tage nogle popcorn med hjem til mig, nå!)

Hvordan har I andre det - går I meget i biografen? Hvis I gør - eller I godt kunne tænke jer at gøre det - er der nu en heldig vinder, der kan komme i biffen sammen med en kæreste, et barn, en veninde, en bedstemor eller noget helt femte, for jeg udlodder nemlig to billetter til den nye animationsfilm Skovens hemmelige rige. Animationsfilmen handler om teenagepigen Mary, der på magisk vis bliver transporteret ind i en hemmelig verden, hvor Bladfolket bor. De er skovens beskyttere og kæmper til daglig for naturen, der trues af menneskeheden såvel som onde kræfter i skoven. *nynner dystert "nanana-naaahhhh"* - se mere i traileren nedenfor. Personligt synes jeg, den ser ret hyggelig ud, men jeg tror, at Øglen er lige lille nok til den endnu.

Det eneste, I skal gøre for at være med i konkurrencen om de to biografbilletter, er at lægge en kommentar til dette indlæg. Skriv også gerne, hvem du vil tage med, hvis du vinder. Og husk at skrive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder. Trækker en vinder den ... hmm ... den 27. maj. På mandag. Såeh - sæt i gang!

torsdag den 18. april 2013

Nu på piller

Det kan ikke anbefales, det der med at sove i kvarters-intervaller. Ikke, at jeg har gjort det siden sidst - Varanen har faktisk artet sig sådan nogenlunde, det skarn - men det har været svært at indhente den forsømte søvn. Med det resultat, at jeg render rundt som en zombie, der både skal forestille at arbejde og passe feberhed Rasmus Radiomus Øgle. Hun har været hjemme fra børnehave både i går og i dag, og selv om HDD har sygetjansen i dag, er det svært helt at lægge morkasketten, selv om jeg. skal. arbejde. (Ikke blogge. Arbejde. Blev der sagt).

Det allerbedste ville jo nok være, hvis jeg hev en uges tid ud af kalenderen og brugte den på at sove. Måske lige spise en kage i ny og næ, men ellers bare sove. Det kræver dog, at der er nogen, der gider hhv. at passe reptilerne og lave alle mine arbejdsopgaver. Og spraymale den hylde, jeg lige har købt. Mere om den i et andet indlæg. Så chancerne for, at jeg får mig sådan en sove-uge any time soon er nok cirka lige så store, som at jeg nogensinde ytrer ordene "Nej tak - jeg bryder mig faktisk ikke rigtig om slik" (og mener dem). Derfor har jeg nu taget drastiske midler i brug - druuugs! Jeg var i hvert fald ikke sen til at slå til, da jeg fik tilbudt at teste Gerimax instant energy. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke gad have mere energi - øjeblikkeligt, that is. Så mine forventninger til pakkens indhold (som både er kort- og langsigtet på energifronten) er ganske store.

... Bemærk Varan-hånden, der målrettet rækker ud efter glasset med vitaminpiller. Fantastisk rasleæg, hvis du spørger ham ...

I dag er faktisk første dag, jeg er sprunget på pillerne - de øvrige dage har jeg været så træt, at jeg helt havde glemt, at der lå et helt lager af energi oppe i skabet. Så om det virker, kan jeg desværre ikke svare på endnu. Men mon ikke? Det ser da i hvert fald vældig prof ud. Og reptilerne fik i øvrigt endnu engang vældig meget ud af emballagen. Så det var ren win for alle.

Og nu. Arbejde! Fraaaa NU af!

fredag den 15. marts 2013

Foråret kommer

- blev der sagt! Nu må det være nok med al den sne. Næh tak, smelt med sig, så vi kan få sol i vores blege ansigter og lægge polarudstyret i garagen indtil næste vinter.

Jeg glæder mig som et lille barn, til man kan have havedøren åben, uden der med det samme dannes isblomster, igloer og pingviner i stuen, og så er jeg desuden ved at være så træt af min vinterjakke og dertilhørende støvler, at jeg har lyst til at kyle det hele ud.

Og reptilernes vintertøj! Ahrrrmen, don't get me started. Selv om det er smart med flyverdragter, så tøjet ikke bliver beskidt, så er jeg ved at være alvorligt træt af at wrestle med Varanen morgen efter morgen, fordi han nægter at blive proppet i dragten. Øglen er der ingen problemer med på den front - hun hopper glad og gerne i dragten selv - men med hendes 103 cm i højden, begynder hendes str. 92-Reima at stumpe lidt. Og jeg må nægte at indkøbe ny flyverdragt i marts.

Hendes vinterstøvler er desuden ved at være slidt op, og de er jo forøvrigt også for varme til foråret (håber jeg da), så jeg tjekkede lige hendes kummerlige skosamling forleden. Og kunne konstatere, at der er plads til forbedring. Hun har et par Nike-sneakers og et par Adidas-sneakers, men derudover er der ikke meget at komme efter på skofronten. Og lur mig i øvrigt ikke også, om de der sneaks er blevet for små. Så der skal investeres.

Jeg har derfor været på skojagt online. For hvad skal man have på fødderne, når man er 4 år gammel og en sej pige? Sidste år havde hun et par New Balance-sneakers, som hun gerne måtte få igen, men hun gad ikke at have dem på, fordi det angiveligt er "drengesko" (så meget for sej pige).



De her er ikke spor drengede, så måske de vil finde nåde for hendes blik? 


Jeg har endnu ikke lagt mig helt fast på et par sko, men jeg har fundet en masse flotte børnesko på nettet. Jeg ved godt, at jeg formentlig burde slæbe afkommet ned i Søstjernen på Østerbrogade (I ved - den butik, man ifølge en eller anden usynlig mor-manual SKAL købe sko i til børnene, hvis man bor/boede på Østerbro og ikke vil være en dårlig mor), men det bliver altså en online-løsning denne gang. (OGSÅ denne gang).



Hvor seje er de?! Birckenstocks i børnestørrelse. Cute! Upraktisk, men cute!


Og er det i øvrigt nok 'kun' at købe ét par sko og ét par sandaler? Hvad med lidt 'pænere' sko - det skal man vel også have? Åhhh, beslutninger, beslutninger, og de bliver bestemt ikke nemmere af, at der er en milliard forskellige sko at vælge imellem inde på Zalando.

Hvad Varanen angår, så skal han også have nogle forårssko, tænker jeg. Men dels skal han lige begynde at gå igen (har forstuvet sin ankel og har nægtet at støtte på foden i en uge nu), dels skal vi lige prøve nogle af alle de sko, som var med i kæmpetøjposen fra Louise. For er der nogle der, som passer, bruger vi Varanens skopenge på noget andet. Kage, fx. Eller nyt tøj. Til mig, selvfølgelig.



Arjmen, hvor er de søde. Ikke så sandalede, som jo nok i virkeligheden er det, han har brug for, det lille, halte kræ, men hva' - mode over komfort, ikke sandt?! #not


Hvilke sko skal dine unger have til forår/sommer?
---
Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Zalando.dk, hvor alle billederne også er lånt. Der er en mindre økonomisk gevinst i det for mig, men ingen sko (øv!), og alle ord og holdninger er helt mine egne.

onsdag den 13. marts 2013

Der kom en pakke ...

Pakkeposten er kommet på arbejde, efter Reptilfamilien er flyttet til Forstaden. Jeg siger det bare. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan det står til med postudbringningen i den her forstadskommune så'n generelt, så det er bare en formodning, eggå, men eftersom gennemsnitsalderen er omkring de 400 år, gætter jeg på, at det ikke er online-shopping - og dermed pakkeudbringning - postbudene gør sig mest i.

Men jeg gør mit bedste for, at de kommer til at øve deres færdigheder udi pakkeudbringning! I sidste uge (eller var det forrige?) modtog jeg nemlig en stor pakke fra Asos, fordi jeg var kommet til at bestille nogle kjoler. Selv om jeg arbejder hjemme og nærmest ikke ser andre voksne end HDD og nogle forældre fra Den Nye Institution, prøver jeg at gøre bare lidt ud af min påklædning. Med mindre altså det var i går, og Varanen havde holdt fest fra kl. 23-03.30. Da var det faktisk et under, at jeg huskede at tage tøj på overhovedet, så træt var jeg.

Dagen efter kom postbuddet så med en pakke igen. Godt nok til HDD, men allywl. Og - waaait for it! - et par dage senere kom hun så igen. Med en GIGApakke. Til mig! Den var fra Urtekram (og Lahme Kommunikation), og jeg vidste jo godt, at den ville komme, men jeg vidste ikke, hvor stor den var. Og det vidste postdamen tilsyneladende heller ikke, for hendes smil var noget stift, da hun rakte mig kassen og bad mig skrive under. Og hendes "det gør ikke noget", da jeg sagde, at jeg nok skulle holde en pause med at få sendt ting nu, lød også ret hult. Men hvad - de tager sig jo godt betalt, de der Post DK, så mon ikke de klarer den?!

Morgenmad en masse

Men. Kassen! Hvad var der i? Jo, der var morgenmad i lange baner! Og til sådan en som mig, der er virkelig dårlig til at få spist morgenmad, fordi der altid lige er et barn, der nyser snotkaskader ud over sine havregryn, hælder mælk ned ad blusen, kommer op og slås om perlepladerne eller andet forstyrrende, så kommer lidt morgen-variation jo som kaldet. Om ikke andet så til når ungerne er afleveret, og jeg kan gå hjem og spise i fred og ro.

Kaffe og Blåbærgrød efter en nat med roterende Varan i dobbeltsengen og kun 3 timers søvn inden for vesten. Suk 

Reptilerne var også virkelig begejstrede for især kassen. Varanen fattede vist ikke, at der var noget i den ud over den trilliard stykker fyld, som han til gengæld så også syntes var VIRKELIG sjove at sprede ud over hele hytten. Øglen syntes dog, at det var hittet, at der også var mad i kassen, selv om hun ikke helt kunne forstå, at det kom med posten og ikke med "madmændene" (fra nemlig.com). Men hun bestiller dagligt noget nyt fra den nu meget velassorterede morgenmadsbuffet, og indtil videre er hendes favorit de Glutenfri flakes samt Quinoa flakes. Varanen er svært begejstret for Blåbærgrøden. Muligvis fordi den bliver serveret med Ahornsirup, men det kan jo også bare være fordi, den smager ret godt. Jeg er selv en fan! De dersens flakes er fine uden mælk som snacks, synes jeg, men jeg er generelt ikke så meget til corn-, quinoa- eller nogetsomhelstandet-flakes, når der er mælk på, så dem er jeg nok ikke den rette til at bedømme.

Reptilerne undersøger kassens indhold

"Det var ikke mig!" 

Hele familien er i øvrigt enige om, at Hindbærmarmeladen er intet mindre end fremragende. Normalt har vi marmelade stående i køleskabet i månedsvis, fordi vi aldrig kommer til bunds i krukken, men på blot en uge har vi præsteret at spise hele hindbærmarmeladen. Abrikosmarmeladen er også god, synes jeg, men både HDD og Øglen er skeptiske over for marmelade, der ikke er rød, så Varanen og jeg er kommet på arbejde. Vi skal dog nok komme igennem den.

Der var også Smoothiefrø i kassen, og selv om min indre jyde synes, det er lige smart nok med en pose blandede frø som man reelt lige så godt selv kan blande, så er de nu meget lækre. Også selv om jeg har opgivet at bruge dem i smoothies, da min stavblender bare pisker dem rundt og rundt og rundt frem for at smadre dem i atomer. De smagte nu fint i en smoothie alligevel, men jeg syntes, at det blev lidt underligt med hele kerner. Så nu bruger jeg frøene til at bage med i stedet, og det egner de sig fortrinligt til!

Har faktisk bagt temmelig meget på det seneste, og hver gang jeg klasker en dej sammen, glemmer jeg, at der også var en brødblanding i kassen. Den vil jeg prøve snart - den er med rødbede og gulerod og skulle efter sigende gøre brødet lyserødt. Det vil reptilerne elske; De har nemlig begge lyserød som yndlingsfarve.

Bolle med ris og smoothiefrø. God!

Jeg har stadig til gode at smage Godmorgen myslien og Fairtrade spelt- og dadelmysli, men de ser lækre ud. Og er garanteret også gode at bare med. Så kan man jo passende spise et stykke myslibrød med lidt af den Vildblomsthonning, der udgjorde rosinen i morgenmadskasse-pølseenden.

Jeg kunne helt sikkert godt finde på at købe mange af de her produkter, når vi har spist promokassen. Hindbærmarmeladen især. Dog kommer jeg næppe til at købe Smoothiefrøene, med mindre jeg en dag køber en ikke-stavblender, hvor de følger med. Det er meget rart at få pimpet sin morgenmad lidt i stedet for de sædvanlige havregryn, og Blåbærgrøden er et værdigt alternativ. Både til børn og deres trætte mor. (HDD har ikke smagt den - han er stadig på straight up havregryn-vognen. Jeg arbejder på sagen ...)

torsdag den 7. marts 2013

Og gå så, og gå så, og gå så din vej

- og kom så, og kom så, og dans lidt med mig. TralaLAlalaleeej, tralaLAlalaLEEEEJ, traLALALALALAlaLALALALEEEEEJ! (og værsgo' til jer alle - må I overtage sangen fra min hjernebark og beholde den rigtig rigtig længe).

Det her indlæg skal handle om at gå. For Hjerteforeningen og Becel har nemlig i fællesskab lanceret en app, der hedder Gå for hjertet. Eller, det vil sige, at de har lanceret den for en uge siden, hvor jeg fik en mail om det meget sympatiske tiltag, men på grund af arbejdsmængder fra helvede har jeg så glemt alt om den. Flot. Lige indtil jeg læste med ovre hos Louise lidt tidligere i dag (tak for implicit reminder).


Nå, men appen er ret nem at gå til. Den fungerer via GPS, og så kan du registrere de kilometer, du går eller løber. (En anden sympatisk ting ved appen er i øvrigt, at den lige minder om, at du skal huske at slå den fra, når du er færdig med at bruge den. For GPS'er æder strøm, som jeg æder chokolade. Det kunne andre GPS-baserede apps godt lære noget af, for jeg glemmer konSTANT at slå Endomondo fra. Og selv om det selvfølgelig ikke er deres skyld, at jeg er dement, er det irriterende alligevel). Du kan logge ind via Facebook eller udenom; så skal du bare oprette en konto. Det har jeg lige gjort, og det tog ikke mange sekunder.

Og hvorfor skal du registrere dine kilometer, tænker du nu? Jo, det skal du, fordi Becel for hver km, du går (og registrerer), donerer 1 kr til Hjerteforeningens kampagne Elsk Hjertet, der samler ind til forskning i kvinders hjerter.

Og det er ret vigtigt, faktisk. Ikke mindst med alle de livsstilssygdomme, vi render rundt og får os. Ca. 7.000 kvinder dør i øvrigt af hjerteproblemer årligt. Det er temmelig mange, men alligevel drejer 70 % af al forskning på området sig omkring mænds hjerter. Med flere forskningskroner til brug på kvindehjertet ville færre kvinder dø. Og det er da en sag, man kun kan støtte op om.

Hvis du er lidt nørdet (eller bare nysgerrig), kan du på Becels FB-side se, hvor mange kilometer, der er gået indtil videre. Jeg selv skal helt sikkert til at bidrage om ikke kraftigt, så i hvert fald noget. Heldigt, at jeg så småt er kommet i gang med at løbe lidt igen. Ture på 6k næppe giver penge nok til meget mere end et stykke blankt A4-papir, men mange bække små, ikke sandt ...

Så fat jeres iPhone eller Android-mobilos, og hent appen. Det koster ganske gratis, så der er ingen undskyldning! Og en gåtur kan man jo altid bruge. Også selv om det blæser koldt derude i dag. Foråret er lige om hjørnet, så ad sti af sted!

onsdag den 6. februar 2013

Noget om (lad)cykler

Det sner her i Forstaden. Eller - lige nu gør det ikke, men det gjorde det i nat. Og meget af dagen i dag. Så meget, at der var rigeligt til at lave en snemand (eller 10). Hvilket var meget heldigt, for så kunne jeg og Øglen hygge os med det, eftersom hun har været hjemme pga. øjenbetændelse. Som i parantes bemærket ikke generer hende - siger hun - og som hun er i behandling for, men der var vist nogen, der trængte til en hjemmedag...

Men der var så meget sne i morges, at den ellers relativt terrængående ladcykel måtte opgive ævred flere steder (eller også var det mine lårmuskler), da jeg skulle fragte Varanen i vuggestue, så jeg måtte stå af og gå. Og så var det, at jeg kom i tanker om, at jeg - ud over en ny kaleche til dyret - godt kunne bruge et eller andet sne-udstyr til ladcyklen. Pigdæk, elmotor, opvarmet lad eller bare nogle snekæder.

Så meget sne var der i Forstaden i morges. Så vi skulle skovle. Igen. Øglen hjalp, det kære væsen

Snemanden. Som fik lov at stå i rundt regnet et kvarter, før Øglen hakkede ham i stumper og stykker med en orange børnerive. Nu er der kun snesmulder tilbage ...


Da jeg er i den situation, at nogle flinke cykel-typer gerne ville have mig til at skrive et par ord om dem og deres webshop, tænkte jeg, at DE måske havde den hellige gral ang. udstyr til ladcyklen. Men nej. De har faktisk slet ikke ladcykler, så jeg. Dammit.

Men så har de til gengæld alt muligt andet. Som pudsigt nok har noget med cykler at gøre. Og jeg skal da ikke sige mig fri fra lige pludselig at blive fristet til at kassere Batavussen ude i indkørslen med noget nyere og temmelig meget mere fancy. Men eftersom jeg ikke er fancy, så kan det jo alligevel ikke betale sig. (Hell, jeg er sådan en, der er begyndt at tage en mulepose med, når jeg en sjælden gang er så heldig at få lov til at cykle i Netto alene. En MULEPOSE! Fra en velgørende organisation, oven i købet). Og det er alligevel temmelig begrænset, hvor tit jeg bruger min almindelige cykel, nu vi er flyttet til Forstaden (se forrige parantes). Så fancy mor-cykel er ude.

Til gengæld har de en ret så fin løbecykel. Som er på tilbud lige nu. Og så pyt med, at de kalder den et Løbehjul. Jeg er bare temmelig pernitten med ord. De har også nogle fine cykelanhængere, jeg godt gad gramse lidt på. Selv om jeg har været ned ad Anhænger-vejen og svoret, at dén skulle vi aldrig tilbage til. Alligevel synes jeg naivt?, at det der med, at man kan bruge den som klapvogn og måske endda løbevogn er vældig smart. Også selv om jeg ikke har været ude at løbe i over en måned, og Forstaden er så kuperet som ... som ... som noget meget kuperet. Og nu har vi endda en våd garage, den kan stå og hygge sig i, i modsætning til tidligere, hvor en perfid bestyrelse i dén grad skulle stryges med hårene, hvis man overskred den allernådigst fastsatte barnetransport-kvota på ÉT STK. i barnevognsrummet. Som i øvrigt ellers kun blev brugt til grimme cykler, der lige så godt kunne stå i det der-til ind-ret-te-de cy-kel-sta-tiv ude på gaden. Hvis man altså spurgte mig. Men det gjorde man ikke. Bitter? Moi?

Nå. Cykelanhænger. Også ude. Men så et nyt barnesæde til Batavussen, da? Dét ville faktisk ikke være tosset. Jeg ved godt, at BoBike skulle lave såeh gode barnesæder (og det er da også derfor, vi har et), men jeg synes faktisk, at de er lidt crappy. Så jeg vil have et nyt. Har jeg bestemt. Må lige se, om HDD er med på den. Han vil nok mene, at jeg bruger min cykel forsvindende lidt (se ovenfor), og at behovet for et barnesæde således er virkelig småt. Og det kan han på sin vis have ret i. Især fordi vi har ladcyklen, jo. Men den er kold og skimlet og dårlig til sne. Og det bliver tilsyneladende a l d r i g forår. Såeh...

Aaaanyhow. Tag et kig på bikester, hvis I (også) står og mangler (eller tror, I gør) noget cykelrelateret. Der er mange fine sager.

Og nu. Arbejde. Man kommer pænt meget bagud af at have en øjenbetændt lille Øgle rendende rundt hele dagen ...

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

onsdag den 30. januar 2013

Om outdoorsy-hed

Guderne må vide, at der findes mere outdoorsy mennesker end mig. For nu at sige det pænt. Alligevel er jeg blevet spurgt af Campz.dk (der om nogen er outdoorsy), om ikke jeg ville fortælle lidt om deres site. Og jojo, det vil jeg da.




I må selv gætte, hvor jeg har lånt billedet fra ...


For der var jo engang, hvor jeg troede, jeg var outdoorsy (skal vi se, HVOR mange gange jeg kan skrive 'outdoorsy' i ét indlæg?!). Det var en kort, men intens, flirt med Spejdersport, khakifarvede bukser, der kunne lynes af ved knæet, Teva-sandaler, smarte praktiske rygsække og en seriøs overvejelse omkring, om jeg mon burde anskaffe mig et primusapparat. Primusært fordi jeg outbackede den i Sydafrika på noget safari og i utrolig korte sekvenser havde held til at bilde mig selv ind, at jeg var totalt nede med at sove i telt, bade med biller så store som tekopper og gå på nattejagt efter noget, vi heldigvis ikke fandt, men som hed 'bavianedderkopper'. Og i øvrigt skrive under på et eller andet obskurt dokument om, at jeg på forhånd frifandt safariselskabet for eventuel medvirken i min (og safariens andre deltageres, altså) død, umiddelbart inden vi begav os ind i særligt dystert floddelta.

Men nå. Det var dengang. Flirten med Spejdersport (og den sydafrikanske ækvivalent) var kort. Men det er jo egentlig en skam, kan jeg se ovre i den der biks, for man kan jo få ret meget lækkert outdoorsy (der var den igen!) udstyr. Og man behøver jo ikke bruge det altsammen på cykel- telt- og/eller trekking-ferie. Formoder jeg. Har ikke lige nærlæst betingelserne, men jeg går ud fra, at man ikke sælger sin sjæl til OverSpejderen ved at handle derinde.

Fx ville jeg på ingen måde klage, hvis nogen (hint hint) gav mig sådan en svend her. Eller en sovepose. Som jeg måske bruger en gang om året, men som ikke desto mindre er meget rar at have. Eller et par varme ski-agtige handsker. Til næste sæson, that is, for vi er jo enige om, at foråret er her nu, 'ing?! Skulle det være, kunne jeg da også godt tænke mig en comfy hoodie. Men den er HDD vist ikke med på. Han er lidt bange for, at der kommer til at gå hjemmetøj i den, nu hvor jeg skal selvstændige den på fuld tid. Tsk tsk. ... Hoodie, anyone?

Såeh. Er der nogen af jer, der huser en indre campist, storvildtsjæger eller bare natur-entusiast, hav et kig på denne onlineshop. Lige nu har de 70 % på en del, og alene det kunne friste mig til at købe noget, jeg overhovedet ikke har brug for. Men I ved, hvad man siger - hellere jer end mig, så off you go!

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...