Viser indlæg med etiketten opdragelse. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten opdragelse. Vis alle indlæg

tirsdag den 9. august 2011

Den, som bider

- en ny serie fra TV2. Eller nåwet.

Øglen blev bidt ovre i vuggeren i går. Det var en af pædagogerne, der lige nævnte det, da jeg hentede, "men hun fortæller sikkert selv, hvem der gjorde det, såeh..." Fik dog vristet ud af hende, hvem synderen var - ikke fordi jeg nu vil kaste fordømmende blikke på barnet og dets forældre, men fordi det er blevet sværere og sværere at skelne imellem, hvad der er røverhistorier (eller historier fra en anden dag), og hvad der rent faktisk passer. Øglens fantasi fejler nemlig ingenting...

Pædagogen vidste ikke rigtigt, hvad der var sket, men det var åbenbart en eller anden uoverensstemmelse på badeværelset, der havde fået bedsteveninden til at sætte tænderne i Øglen. Og hun havde da også stadig mærkerne af et ca. 2,5-årigt tandsæt i sin marcipanbløde overarm, da jeg hentede hende, så der var blevet lagt kræfter i, lod det til. Efter pædagogens udsagn havde Øglen dog ikke skreget helt så højt, som hun kunne have gjort under omstændighederne, så hun mente, at bedsteveninden nok havde fået 'heldigt' fat i noget hvalpefedt eller andet. (Eller også kunne man mistænke, at Øglen måske selv bar noget af skylden, men det fik jeg ikke lige sagt).

Jeg ved ikke lige, hvordan det funker, det der med at bide og blive bidt, eftersom vi har været lykkeligt forskånede for det indtil videre. Jeg ved ikke, om der skal råbes vagt i gevær, laves indsatsplaner og sættes elektrisk hegn rundt om de børn, der bider. Umiddelbart tænker jeg nej. Og kan ikke lade være med at tænke, at det vel et eller andet sted er det, der kan ske, når mange børn er sammen på begrænset plads flere timer om dagen. Yderligere ville jeg være mere bekymret, hvis det var Øglen, der var den, der som bed. Altså, hvis det var noget tilbagevendende. Ved jo ikke engang, om pædagogerne siger til 'biderens' forældre, at hun har bidt nogen. Men mon ikke?

Nå, men Øglen virker på ingen måde traumatiseret. Jeg spurgte til biddet et par gange i går, men nedenstående var det meste, jeg kunne få ud af hende:

Mig: Var det en god dag i vuggestuen, skat?
Øglen: JA!
Mig: Legede du med S? (ledende spørgsmål kan være anvendt)
Øglen: JA!
Mig: Er S sød? (jaja, jeg ved det - skal arbejde lidt på min interview-teknik)
Øglen: S er meget sød.
Mig: (pædagogens navn) siger, at S bed?
Øglen (med bekymret panderynke): Ja, S bider Øglen, mor!
Mig: Nåda, det var ikke så godt. Hvad gjorde du så?
Øglen: Øglen siger LA VÆR!
Mig: Ved du, hvorfor S bed?
Øglen: *Stirrer med tomt blik, sikkert pga. langt forhør*
Mig: Var S sur, siden hun bed?
Øglen: Ja.
Mig: Nå for søren (ahhh - det er dér, Øglen har sit "nå for søren" fra). Hvorfor var S sur?
Øglen (med lumsk blik): Fordi Øglen driller...

Det anede mig. Ikke, at det overhovedet er i orden at bide. Men Øglen er vist ikke et lille uskyldigt offerlam i den her sag. Og hun har da overhovedet heller ikke gidet at bruge tid på at tale mere om det, end jeg tvang ansporede hende til. Hun ville til gengæld gerne have plaster på bidemærket. Det hjalp, påstod hun.

Plasteret faldt af i nat, så der var lidt krise i morges. men så var det jo heldigt, at vi havde mere plaster. Som hun gerne ville have på benet i dag. Så hun kunne vise det til S i vuggeren i dag.

Tænk, hvis voksne uvenskaber ikke stak dybere - så ville verden da være et fredeligere sted...

Den forbidte Øgle lægger puslespil i dyyyb koncentration. Og vi kunne konstatere, at hun stadig har begge armes fulde brug til trods for tandmærker... :-)

onsdag den 15. september 2010

MIR

"Mir. Mir. Mir. Miiiiiiir!" Det er det gennemgående ord, der smadrer ind i vores trommehinder hjemme på matriklen for tiden. Og med mindre jeg har taget helt fejl og slet ikke har opdaget, at Øglen er en russisk astronaut i forklædning, så betyder det "MIN!" (Håber for hende, at hun på et tidspunkt urer forskellen på "r" og "n", for ellers forudser jeg forståelsesproblemer for hende senere hen...)

Vidste jo godt, at vi næppe slap uden om "min"-fælden, men oh my g*d, det kan være belastende. Hvis Øglen er i ondt lune, er det ALT, der er "MIR!" - lige fra opvaskebørsten (be my guest, men så du også vaske op, altså) til alle! spisebordsstolene.

Fair nok, at hendes putteklude (plenum - har anskaffet et par backup-klude efterhånden) og yndlingsdukke er Øgle-territorium. Man behøver trods alt ikke dele alting. Men frygter virkelig, at hun bliver sådan en lille bestemmerfrans, som ingen gider lege med. (Hun er i øvrigt også begyndt at løfte pegefingeren, når jeg gør noget, jeg ikke må - iflg. Øglen, altså. Guderne må vide, hvor hun har dét fra, for sådan gør hverken HDD eller jeg, så vidt jeg ved).

Så på bedste pædagogiske vis er vi gået i gang med at forklare hende, at hun altså skal dele hhv. legetøj / spisebordsstole / opvaskebørste / mm. Det virker ikke en sk*d. Men måske en dag...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...