Viser indlæg med etiketten operation påskeglad. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten operation påskeglad. Vis alle indlæg

lørdag den 3. april 2010

Påskeglad! (Og påskefraværende)

Så gik der da lige en uge. Eller lidt mere, endda.

Ville elske at skrive, at vi har lavet noget VILDT spændende, à la hængt ud med Erik og Annie (eller... vent lige lidt... ikke så spændende, dér) og/eller været ude at rejse, men det er ikke tilfældet. Derimod har vi dimset (lidt mere) i lejligheden (men mangler af uransagelige grunde stadig at male køkkenet), hygget igennem og været på familiebesøg. Og vi har passet (og gør det stadig) en Øgle, der har erhvervet sig en gedigen omgang 3-dages feber. Hun er helt varm og plettet, men humøret fejler ikke noget. Når hun er vågen, that is. For hun sover godt nok meget. I går sov hun middagslur i 4 timer. Det tror jeg faktisk aldrig, hun har gjort før. Men der er selvfølgelig en første gang til alting...

Nå. Men det er jo påske, og i den anledning har jeg været så heldig at modtage en superfin gave fra min Operation Påskeglad-påskehare. Vedkommende er anonym, og ud over, at det er en vældig prøvelse for mit nysgerrige jeg, så synes jeg jo også, at det er ærgerligt, at jeg ikke kan takke hende (jeg går ud fra, at det er en hende?!) ordentligt. Men det gør jeg så her på bloggen i stedet. TAK, påskehare!!!























Det er nogle fine filtede æg, nogle karton-æg, der er pyntede fint, og så en bordløber, tror jeg nok. Eller hvad, påskehare? (Snedig måde at lokke hende ud af busken på, ikke? Foregiv, at du ikke er helt sikker på gavens funktion :-)) Det ankom forleden, lige inden vi tog på familievisit i et par dage, så jeg har ikke fået taget det i brug endnu. Men når jeg det ikke i år, når jeg det helt sikkert næste år. Og faktisk er det mit første påskepynt nogensinde. Waouw!

Nå, men jeg ville heller ikke noget særligt. Bare sige, at jeg stadig lever. Håber, I allesammen har det dejligt derude i det ganske land og nyder påsken i fulde drag!

fredag den 19. februar 2010

Malermester iBaby - the sequel

Jeg maler stadig. Stuen mangler nu ét lag for at blive rigtig pæn (den gamle, jordfarvede maling skinner på nuværende tidspunkt igennem den nye, råhvide, og det er ikke så fikst). Og når dét er gjort, er det "kun" køkkenet, der mangler. Det bliver bare ikke lige nu, for pt. er det i køkkenet, at alt vores skrammel er stuvet hen, så det ville være noget af et klatre-arbejde at få malet derude. Desuden har jeg skumle planer om, at det bliver HDD, som får køkken-tjansen.

Da stuen havde fået første gang i går, løb jeg "desværre" tør for maling, så nu bliver jeg nødt til at vente på, at butikkerne åbner, så jeg kan begive mig ned i Flügger og lægge en billion for en spand maling. (Hvad sker der for prisen på maling?! Kunne jo hyre en hel stabel polakker for det, det koster at købe 20 L "superduperhyper-dækkende maling").

Men så var det jo, jeg tænkte, at jeg ville bruge tiden på noget fornuftigt. Nemlig at gøre opmærksom på OPERATION PÅSKEGLAD.


Reglerne kan læses her, så skynd dig at klikke derover, hvis du vil lege med. (Det er da næsten for god en idé til ikke at gide lege med, er det ikke?! Det synes jeg i hvert fald....)

Og så må jeg vist hellere komme i gang med dagens dont. Tænker, at der er nogle flyttekasser, som gerne vil tømmes. En vask, der gerne vil sættes over. Noget tøj, der gerne vil lægges sammen. Et gulv, der gerne vil skrubbes. Eller en hel del pap, som gerne vil slæbes ned i gården. Mulighederne er uendelige...

Rigtig god dag allesammen.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...