Viser indlæg med etiketten ord. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ord. Vis alle indlæg

lørdag den 29. marts 2014

Ak, den kærlighed!

Varanen er en meget kærlig dreng (når han altså ikke slår). Han elsker at sidde og nusse og holde i hånd i sofaen, og konceptet med at ae i stedet for at slå, er så småt ved at trænge ind fange an og vokse ind i andre situationer også. Hvor han "Bare lige vil ae dig, mor!". Men de store kærlighedserklæringer er han lidt karrig med. Han er ikke typen, der lader sig presse til et "Jeg elsker også dig", hvilket naturligvis er glædeligt på den lange bane, men også ville være vældig dejligt her på den korte bane, så når mutti her spontant udbryder "Mor ELSKER Varanen!" og sleeeeet ikke håber at få en kærlighedserklæring retur, plejer variationer af følgende samtale at udspille sig:

Mig: Nåååååårh, Varan. Mor ELSKER dig!
Varanen: Varanen ELSKER kage/flødeskum/slik/is/*indsæt selv flere*!
Mig: Kage smager også dejligt. Mor elsker også kage.
Varanen: Varanen ELSKER flødeskum/kage/slik/is/*indsæt selv flere*!

Men i går. Helt ud af det blå. Midt i Disney Sjov, oceaner af dyner og børn og gufskåle midt på gulvet. Hvor Varanen efter en fridag med tandlægebesøg, indkøbstur og leg i haven var dødtræt og derfor udsplattet oven på mig. Udspillede der sig en ny variant:

Mig: Sidder du godt, Varan?
Varanen *vender sig om, aer mig på kinden og siger*: Altså, mor. Varanen ELSKER mor. Og Varanen ELSKER også far!
Mig: *smelte smelte smelte*

Kærlighedserklæringer på sådan en helt almindelig fredag aften er ikke sådan at kimse af. Og fik mig næsten til at glemme, hvor dårlig en idé, det egentlig var, at tage begge unger med ned og handle i går ved 15-tiden. Hvor vi alle var ret trætte efter en fridag (ja, det er ret utroligt, at det kan være hårdt at have fri, ikke?), og Varanen i øvrigt insisterede på at køre på scooter hele vejen. De 800 meter tog jo så også kun 20 minutter. Hver vej. Inkl. hysterisk anfald over, at det ikke var ok bare at slå et sving ud midt på stor, trafikeret vej.

tirsdag den 27. august 2013

Noget om øjenbryn

På ferie i Sverige:

Øglen (kommer drønende ud fra køkkenet, grædende)

Mig: Jamen, hvad sker der dog?

Øglen: S (ja, vi er på fornavne igen) blev vred på mig!

Mig: Hvorfor det?

Øglen: Fordi jeg skubbede Varanen

Mig: Det må du heller ikke. Men jeg synes nu ikke, at jeg hørte S sige noget overhovedet. Skældte han ud?

Øglen: Nej. Men han havde vrede øjenbryn!

---

Nu til morgen, da Øglen var ved at hente ting til morgenmaden:

Øglen (stopper brat op foran køleskabet)

Mig: Hvad nu, skat?

Øglen (peger på et par koncertbilletter): Hvem er det?

Mig: Hun hedder Marie Key. Hun synger, og mor og far skal ind og høre hende til efteråret

Øglen: Hun ser ked ud af det. Hun har så triste øjenbryn

Bedøm selv. Triste øjenbryn eller ej?
Billede lånt her. Sig til, hvis jeg skal fjerne det

Og det kan der jo egentlig være noget om. Det der med, at øjenbrynene viser, hvordan man føler lige nu og her. Det kan man vist ikke plukke sig ud af ...

lørdag den 11. august 2012

Danmarks Zebra

Mig (over morgenmaden): Hvad lavede I egentlig ovre i børneren i går, Øgle? (ja, den dårlige mor fik så ikke lige en fuld debrief i går efter børneren. Shoot me)

Øglen: Ikke noget.

Mig: Ahhhrrr... Det tror jeg ikke på. Jeg så da på tavlen, at I havde fredagsrock. Dansede I?

Øglen (begejstret): JA! Vi dansede helt vildt.

Mig: Fedt! Hvaffor noget musik dansede I til?

Øglen: ???

Mig: Var det Mariehønen Evigglad og Åh Abe og den slags, eller hørte i kærlighedsmusik (så ved Øglen, at jeg mener den der sætte-sig-på-hjernen-MGP-vindende-sang)

Øglen (opgivende): Kærlighedsmusik. Og så prøvede N (over-pædagogen, red.) at finde Danmarks Zebra, men det kunne han ikke.

Mig: Danmarks Zebra?

Øglen (surt): Dan-marks ZEEEE-bra!

Mig: Det ved jeg simpelthen ikke, hvad er, Øgle. Hvad er Danmarks Zebra?

Øglen (surt): Musik! N prøvede at finde Danmarks Zebra inde i radioen. Men det kunne han ikke.

Mig (mystificeret): Danmarks Zebra. Inde i radioen. Men... Eller... Altså... Rasmus Seebach?

Øglen (glædesstrålende): JA! Danmarks Zebra. Det var jo det jeg sagde!

'Nuff said...

tirsdag den 19. juni 2012

Ordene, der (næsten) forsvandt

Mine ord er blevet væk. De bliver brugt på alt muligt andet i øjeblikket, og derfor er der ikke så mange til overs til bloggen. Desværre.

Men hvis nu jeg havde haft posen fuld af ord, ville jeg have skrevet indlæg på indlæg om vores weekend, der blev spenderet i Huset på Bakken hos Mårmor og Mårfar. Om, hvor meget reptilerne hyggede sig. Om, hvorfor kuperet landskab kan dræbe al løbeglæde. Og om, hvor meget det i grunden holder at have weekend.

En udsigt, man simpelthen ikke KAN blive træt af 

Øglen leger med de nye stole i legehuset hos Mårmor og Mårfar 

Min smukke blomster-Øgle


Jeg ville også skrive et indlæg om, hvor sjov Varanen er i øjeblikket (også i øjeblikket). Hvor tit han knækker sammen af grin, og hvor tit jeg derfor også gør det. Og at han har fået et "stor-dreng-bilsæde" og nu sidder vendt samme vej i bilen som alle os andre. Jeg kunne sikkert også få et helt indlæg til at gå med det faktum, at han er ved at få en tand (mere). Et enkelt indlæg om Øglen og hendes gigantiske morsyghed (som indtil videre er ok - endda helt hyggelig fra tid til anden) kunne det nok også blive til.

Varanen i sit nye bilsæde. Som man vist lige skal vænne sig til, men som det nu er bevist, at man godt kan sove i, hvis man virkelig lokker, nusser og aer. Nu kan mutti i det mindste nå fra forsædet (hvilket er meget heldigt, for med to stks. kæmpe autostole kan mine fødedygtige hofter næppe klemme sig ned på bagsædet mere)...

En anden god ting ved det nye stor-dreng-sæde er, at Øglen og Varanen kan nå hinanden. Og holde i hånd. Awwww! (Og så tænker vi ikke på, at der nok kommer et tidspunkt engang, hvor de ikke længere gider holde i hånd, men i stedet gerne vil slå og drille)  

Og et indlæg om mine nye sko, som Cecilia lokkede mig til at købe, ville I heller ikke slippe for. Som rosinen i pølseenden tænkte jeg også på at skrive et indlæg om, hvor fantastisk det er at mødes med tre meget meget sjove damer på det vilde og uregerlige Nørrebronx en helt almindelig mandag aften og spise absurde mængder mad på Oysters & Grill, efterfulgt af en aftentur på Assistensen.

Gode skaldyr. Gode bøffer. Godt selskab. Naaaajs. (Fantastisk at være ude i voksent selskab, uden at skulle putte, rydde op og være husmor-agtig. Det fik HDD lov til. Efter han havde brugt næsten tre timer på at berolige morsyg Øgle og hystello Varan. Gnæg.) 

Men ingen af indlæggene bliver til noget, for jeg fattes som sagt ord. (Og jaja - der er da selvfølgelig brugt en hel del ord i det her indlæg, men det er jo bare en brøkdel af, hvad jeg kunne have brugt! Eggå!)

I stedet må I nøjes med at se billeder. Men med de motiver er det vel heller ikke så ringe. Jeg har jo verdens lækreste børn, skal I huske på...

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 21. april 2012

Anybåddi?

Ok, jeg har brug for en ordbog her. I lang tid har jeg troet, at den bare skulle være Øglsk/dansk, men i går gik det op for mig, at den i virkeligheden nok skal være Børnehavesk/dansk.

Der er i sagens natur en del ord og begreber, man (jeg) ikke heeelt fatter, når den 3-årige plaprer løs om sin dag i børneren. Og det er jo, hvad det er, men når der er et begreb, der går igen (og igen og igen), og det i øvrigt bliver mødt med særdeles bebrejdende blikke, når man (jeg) ikke forstår, hvad det er, vi taler om her, så må man jo ty til eksperthjælp: Jer, der også har/har haft børn i børnehave.

Der er nemlig riiiigtig meget for tiden, der er "båddi"-et-eller-andet. Båddi-leg, båddi-noget, båddi-trøje, båddi-mad, osv. (Eller "body", "buddy", "båddy", "bhårdi", *find selv på flere stavemåder*. Øglen har nemlig ikke været så venlig at gå specielt meget ind i stavningen af fænomenet). Og jeg ANER ikke, hvad det er*. Det kan komme op i alle mulige og umulige situationer, og så vidt jeg kan se, er der ikke noget system i det (men hvad ved jeg?) Jeg har naturligvis spurgt Øglen, hvad det handler om, men hun kommer ikke rigtig med nogen forklaring (og tøver alligevel ikke med at blive fornærmet, hvis jeg ikke forstår det. Ohhh, man skulle være barn igen).

Øglen i fuld gang ved skrivebordet. Med noget, der nogle dage godt kunne falde under betegnelsen båddi-leg, men som ikke var det i dag. Ligesom trøjen heller ikke var en båddi-trøje i dag, selv om den var det forleden... (Noget at sige til, at man godt kan blive lidt forvirret?)

Indtil i går havde jeg bare afskrevet det som endnu et af Øglens luner - hun siger så meget underligt sjovt, men så var det, at jeg overhørte en samtale mellem en mor og hendes søn (som i parantes bemærket ikke går i Øglens børnehave, men en tæt på. At dømme efter, hvor de kom ud fra, i hvert fald), og drengen var tilsyneladende ligeså sur som Øglen kan blive, over at moderen heller ikke fattede, hvad båddi-leg er for noget.

Så nu tilspørger jeg jer, Blogland: er det en særlig form for børnehave-lingo, som jeg ikke helt har forstået, fordi jeg er så meget bagom dansen, som man kan blive, efter 7 måneder på barsel? Er det ganske almindeligt børnesludderpludren, eller betyder det rent faktisk et eller andet? Det sidste nye ungdomsslang, fx? Det har jeg nemlig helt opgivet at finde rundt i, så det er meget sandsynligt, at det er det, vi er ude i...

*Og jaja, jeg overlever nok, hvis jeg ikke finder ud af, hvad det betyder. Om noget. Men jeg er nysgerrig, mkay?!

- Postet fra mini-Padden

søndag den 29. januar 2012

En slags samtale

Mig: "Læg lige sutten ind i sengen, Øgle - du sover jo ikke lige nu"

Øglen: "Jeg GIDER ikke have det!"

Mig: "Hvad gider du ikke have?"

Øglen: "Jeg GIDER ikke høre på det. Du siger det helt vildt mange gange"

Mig: "Hvad siger jeg helt vildt mange gange?"

Øglen: "At jeg SNORKER!"

Mig: "?"

Øglen: "Jeg kan da ikke gøre for, at jeg snorker. Så jeg GIDER ikke høre på det!"

Mig: "Du må gerne snorke! Jeg snorker også. Og far snorker"

Øglen: "Snorker Varanen også?"

Mig: "Jeps - Varanen snorker også"

Øglen: "Prøv og duft til Varanen mor"

Mig: *snus snus*

Øglen: "Han dufter ikke særlig godt. Addddr! Hundelort!"

Det er virkelig sjovt, at man kan samtale mere og mere med Øglen. Men det er ikke ligefrem altid, at samtalen følger de gængse regler for dialog. I hvert fald er det tit temmelig spredt fægtning, men måske det bare er mig, der er blevet for kedelig og forudsigelig i min måde at samtale på? Kan være, at jeg fremover skal til at tale om noget helt helt andet, end det, der egentlig var indledningen på samtalen...

 
Han ligner da ikke en, der lugter af hundelort, gør han vel?

Fessor-Øglen med piberenser-brille. I fuld gang med limstift...

(I øvrigt duftede Varanen glimrende på tidspunktet for samtalen. Han sad lige så stille og velduftende i sin skråstol og var ved at indtage aftenens kartoffelmos. Men "hundelort" er blevet et meget brugt ord herhjemme, når der er et eller andet, Øglen synes er ulækkert. Det være sig alt fra skraldespanden til brugte bleer og nu - åbenbart - også Varanen...)

søndag den 30. oktober 2011

Pølsesnak indeed!

Øglen: Jeg vil have noget at drikke!
HDD: Jamen, din kop står jo lige der foran dig.
Øglen: Den er tom!
HDD: Arj, kig lige i den. Den er helt fuld. Hvad er det, der er i, tror du?
Øglen: ... Pølsesnak! *fniser*

---

Mig: Nå, Øgle - har du haft en god dag?
Øglen: Jaaaah! Har set farfar. Og faster. Og onkel. Og M (fætter). Men M (anden fætter) var der IKKE! Han var ude og fiske og slå sin arm og av av, og Morten kommer og siger pas på, og M fisker og fisker og PØLSESNAK! Av av pølsesnak.
Mig: Huh?!


... Børn er f**** underlige nogle gange ...

Vil godt sætte rimelig mange penge på, at hverken HDD eller jeg nogensinde har anvendt ordet 'pølsesnak' i Øglens påhør (eller i øvrigt, for den sags skyld). Nok ser jeg Barnaby og hækler slumretæpper, men pølsesnak!? Så gammel er jeg alligevel ikke...
Published with Blogger-droid v1.7.4

fredag den 9. september 2011

Bør man være bekymret

- når undermåleren under hvad jeg i hvert fald troede var hyggelig leg på værelset med både mor og far, kigger udfordrende på os hver især og udbryder "Hvor er min kniv?"

Og i øvrigt lader til at have udvidet sit for min smag lige lovligt velekviperede bandeords-forråd med et "for hælvød"?

Det bliver da den rene svir, når der er hele to krapyler, der skal holdes styr på... (!)

fredag den 27. maj 2011

Virkelighedsfjern?

Mon man handler for meget på nettet og for lidt i rigtige supermarkeder, når Øglen med spænding i stemmen udbrød "Det er AFTENSmad, moar!", da det ringede på døren for lidt siden?!

Det var nu ikke aftensmad, men svigerinden. Som kom på besøg med en gigantisk buket blomster, der nu står på vores sofabord. Dikteret af Øglen. "IKKE stå i vinduet, mor. Stå dér. Nu! Tak, mor".

Det er ret hyggeligt, at hun ævler løs. Men det var nu lidt nemmere, før hun fik en mening om alting (eller i det mindste bare ikke kunne udtrykke den)...

Rigtig god weekend til jer alle!
"Dén er lilla, og dén er lilla, og dén er oss' lilla, mor"

lørdag den 29. januar 2011

ÆLSgår!

Ligesom så mange andre har vi et rimelig fast putteritual (af Øglen, iggå?) derhjemme. Når hun er ved at være klar til at komme i seng, siger hun "hej hejjjj" til hhv. stue, køkken, legetøjet og den forælder, der ikke har puttetjansen, og så går hun ind på sit værelse. Hvor hun først slukker det 'store' lys (troldegrenen i loftet) og derefter den lille lampe, mens hun siger "hej hejjjj, lys!" Så bliver hun løftet op i sin seng (nopes, vi har ikke pillet tremmerne af endnu, og hvis jeg fik lov at bestemme, ville vi først gøre det, når hun fylder 15), får sine putteklude, yndlingsbamser of the moment og forlanger at få sin dyne på.

Hun bliver kysset godnat, og derefter stiller putte-forælderen sig over i døren og synger 'Se min kjole', indtil Øglediktatoren befaler, at det nu er tid til at synge 'Trolde'. Og når hun ikke gider høre mere (alt mellem 1 og 18 gentagelser), får man et rimelig bestemt "godNAT" inde fra tremmesengen. Og vips - så er Øglen puttet.

Det er ret hyggeligt, synes jeg. Måske fordi det går så hurtigt. Og fordi jeg stadig har de dage frisk i erindringen, hvor det tog timer at putte. TIMER, I tell you. Men det er (heldigvis) en helt anden historie.

Lige så længe, vi har haft Øglen, har jeg, når jeg har haft puttetjansen, kysset hende på panden og sagt "mor elsker Øglen" (eller - jeg har brugt hendes rigtige navn, ing'?!). Uden nogen som helst form for respons fra Øglens side andet end stilhed, øgleri eller andet. Og sunget en bestemt sang for hende (som hun overHOVEDET ikke gider høre nu, hvor "Se min kjole" er blevet the shizzle, men lad nu det ligge).

Men så den anden dag. Da jeg havde sunget 'Se min kjole', til jeg var ved at blive blå (som havet) i hovedet, havde sunget 'Trolde', modtaget diktatorens sædvanlige "godNAT", og jeg begav mig gennem den mørke gang ud i køkkenet, hørte jeg pludselig Øglens spæde (raspende) røst: "ÆLSgår". "Moar ÆLSgår". "Øglen". "Moar ÆLSGÅR Øglen".

Smelte smelte smelte.

Og storke tilbage gennem gangen og forsikre Øglebarnet om, at moar ganske rigtigt elsker hende meget meget højt. Cue: Tilfreds brummen fra tremmesengen, et bestemt "godNAT" igen, og så kunne jeg ellers værsgo' at skrubbe ud tilbage mod køkkenet.

Så mangler vi bare, at hun vender den om. Til et "Øglen ÆLSgår moar". Hvis hun altså gør det (det har hun bare at gøre, det lille krapyl). Men synes helt klart, at "Moar ÆLSgår Øglen" er et skridt i den rigtige retning...

lørdag den 1. januar 2011

Vudde og Båss

Det er gået giga-hurtigt med Øglens sprog de sidste par måneder. Det er som om, hun har milliondoblet (ahhhhr, ok så) hendes ordforråd, siden vi var på Bornholm, og jeg undres dagligt over, hvem det er, der har nappet min lille baby og efterladt en lille pige i stedet.
Ord som "kaffe", "juhuuuu" (ytret på puslebordet i morges, da jeg fortalte hende, at HDD var ude i køkkenet?!), "male", "trøje" m.fl. er blot få af de ord, der er kommet til bare i dag, og der dukker flere op for hver dag. I dag har vi fået introduceret et par ord fra Disney Pixar (på tide, at vi fik noget kommercielt merchandise på ord-listen), så hvad kan man ønske sig mere?! Et par sammenstykkede sætninger, måske?! Lige nu kører hun hårdt på med enkeltstående ord, telegrafist-style, men det kan jo være, at telegrafist-tjansen står overfor et comeback. Man kan aldrig vide...

En af Øglens julegaver var et Duplotog med et par Toy Story-figurer. (Ikke, at jeg erindrer, at der er et tog i en ørken med kaktusser i nogle af Toy Story-filmene, men lad nu det ligge). Det er hun riiiiimelig vild med. Kører af sted med togvognene, mens hun siger "fut fut fut" og slæber de der Woody, Buzz Lightyear og Jessie (!?), der fulgte med, rundt i hele lejligheden, når hun ikke lige putter dem under de elskede putteklude.

Den formastelige Vuddi, lige ved siden af sin æske (og sin kaktus). Båss er blevet væk igen i skrivende stund. 
Ved ikke, hvordan hun bærer sig ad med at smide så meget væk så tit, hende Øglen.

I dag var Woody og Buzz blevet væk (oh gru), og jeg var hele lejligheden igennem for at finde dem. Vi skulle nemlig på besøg hos Øglens (tr)Oldemor, og toget inkl. indhold garanterer Øglefred i en kop kaffes tid eller to. Spurgte Øglen (optimistisk), om hun mon vidste, hvor de var blevet af, hvortil hun gik hen til Duplo-kassen, pegede på Woody og Buzz og sagde "Havarti". (Det betyder så "der var de" herhjemme, bare lige så'n for the record). Det kunne hun selvfølgelig have ret i, men jeg manglede jo fi-gu-rer-ne, eggå, så jeg ledte videre, og før jeg så mig om, drønede Øglen rundt i hele hytten og råbte "Vuddeeee?" og "Båssss?" ind i skabe, skuffer og værelser. Det synes jeg egentlig var ret sødt, men det hjalp desværre ikke, så vi blev nødt til at tage af sted uden figurerne. Besøget gik heldigvis glimrende alligevel - måske fordi jeg havde et par figenstænger med til at bestikke damen med, og fordi Oldemor placerede en lille skål pebernødder på niveau med Øglens næse. Hapshapshaps, og så var der ro en stund. Hvis man altså betragter gumle- og knaselyde som ro.

I øvrigt er jeg stadig forkølet, men hovedet føles ikke længere, som om det er på størrelse med sækkestol (bare, hvis nu du sidder derude og er bekymret...). Så med brandhyggelig familie-nytårsaften i går, kransekage til morgenmad og fantastisk vejr hele dagen, så tegner 2011 egentlig meget godt. Tænker dog, at ejerne af de to - 2! - biler nede på gaden, der har fået smadret hhv. forrude og tag pga. faldende istapper, ikke er heeeelt så begejstrede for solskinnet og tø-vejret, som jeg er... 

Håber, I alle kom godt og sikkert ind i det nye år, og at tømmermændende ikke er alt for slemme. Her er de ikke-eksisterende *pudser lige glorien*, men derfor har grillkylling med fritter og remoulade jo aldrig gjort nogen noget, vel?!

onsdag den 10. november 2010

Bafana Bafana

Øglen udvider sit ordforråd dagligt. Det er sjovt. Og lidt foruroligende. Sidste nye ord er "Bafana". Godt nok har jeg boet i Sydafrika, men det er jo lææænge siden. Og burde, uanset hvad, ikke afstedkomme, at hun enten påberåber sig det sydafrikanske fodboldlandshold eller Nelson Mandela. (Men på den anden side har hun jo været henne ved "Long walk to freedom" i reolen, peget på billedet af Nelson Mandela og sagt "Fffarr?!? Hm). Måske hun er blevet forbyttet?

Har tyvstjålet billedet fra amazon.co.uk og fjerner det selvfølgelig igen, hvis nogen bliver sure...

I virkeligheden giver Øglens 'sprog' lidt mere mening, hvis nu hun er sydafrikansk? For så taler hun vel i virkeligheden Xhosa og ikke Klingon?

fredag den 22. oktober 2010

Halløjtaler

Så er vi nogen, der er hjemme igen. På en eller anden facon lykkedes det for fire dage på Bornholm at føles som omtrent fem minutter. Gad da overhovedet ikke lige hjem, dér. (Havde så også noget at gøre med, at det blæste pænt meget (og husk, jeg er jyde, så når jeg siger 'pænt meget', mener jeg i virkeligheden psykopatoverdrevetfuldstændigkoloenormt meget, iggå!), da vi skulle hjem, men gode gamle Villum Clausen klarede det og fragtede os nogenlunde helskindede over. Nu ved jeg ikke, hvad de der Bornholmstrafikken bruger som succeskriterium for en vellykket sejltur, men hvis det er antallet af brugte brækposer, de går op i, så tør jeg godt sige, at de havde en endog overordentlig succesfuld ride i eftermiddags. HDD, Øglen og jeg bidrog ikke til succesen, vil jeg lige indskyde. Øglen græd dog trøstesløst alle 2,5 timer (for turen var lige udvidet med tre kvarter i dagens anledning), men så fik jeg lov til at kramme hende og synge hende ned i hovedet (måske derfor hun græd?!?!) hele vejen. Så intet er åbentbart så skidt, at det ikke er godt for noget...

Efterårsstemning i skoven 

Se mor. Blad! 

Bornholm er fantastisk. Vidste jeg egentlig godt i forvejen, men det er jo altid rart at blive bekræftet i, at man har ret. Vi har råhygget med familien, og Øglen er både blevet bedre til at se tv og har udvidet sit ordforråd betragteligt. "Åh nej" var hun rimelig god til at sige i forvejen, men hvis man kunne vinde Talent 2010 for at sige det med mest mulig indlevelse, så er hun nu selvskreven som vinder. "Lambar" (betyder vist nok 'lampe' - det er i hvert fald mere sandsynligt, end at det er de første to stavelser af lambada) er nyt i repertoiret, og det er "ikke spise", "ble", "jeg er bange" (det sagde hun så kun én gang på turen hjem, men da mente hun det vist også i dén grad) og "Sigrid" (yngste-kusinen) også. Så vi kan vist roligt konkludere, at Øglen er et sprogligt geni uden sidestykke.

Ahem.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har lært nogle nye ord som sådan på turen, men jeg har da fundet ud af, at jeg har en lille bitte bornholmer i maven, som har nydt at udtale by- og produktnavne på hjemmestrikket bornholmsk. Til stor morskab for mig selv. Og vist ikke så mange andre. Men man har jo kun den sjov, man selv laver, og alt det der... Desuden har jeg fundet ud af, at jeg kan rumme omkring 4000 liter kaffe, og at min bagekapacitet er presset, men dog ikke til det yderste, når jeg har bagt omkring 1276 boller. Og - vigtigt - har jeg lært, at man ikke skal ignorere, når man kommer til at røre lidt pizzadej ind i sommerhusets gamle sag af en elpisker. For sådan noget dej, iggå - det hæver. Også selv om det er inde i en elpisker. Så gæt, hvem der skylder DanSommer en ny elpisker. Skulle bare have slæbt min Ballerup Mastermixer med, skulle jeg...

Det var HYGli, altså. Og jeg gider ikke, at det snart er hverdag igen. Familieferie holder, så jeg stemmer for mere af dét. Gerne på Bornholm. Snart, tak!

Dramatisk himmel over Gudhjem 

Kusinerne leger 

Der grovædes pandekager foran flimmeren 

På vej til dragefestival 

Dragefestival over Hammershus

onsdag den 6. oktober 2010

Norge?

Øglen snakker helt vildt. Det har hun gjort længe. Desværre forstår vi bare ingenting af det, hun siger - heller ikke selv om hun er meget insisterende ud, når hun ytrer sig og også gerne gentager sig selv. Flere gange. Og øger lydstyrken i takt med antallet af gentagelser. (Lidt ligesom nogle ældre mennesker gør, når de taler dansk til en udlænding, der ikke forstår et kvæk dansk. De begynder bare at tale højere. Meget mærkeligt fænomen).

Problemet er, at Øglen taler klingon. Eller kantonesisk. Ikke dansk, i hvert fald. Kun nogle få ord. Tak, fx. Og MIR! Sove, op, hej, hva' deeet, nej (stor fan af ordet nej!) og andre småord er også på tapetet. Og nu er hun så begyndt at sige Norge. Ret tit, faktisk.

Mig: Hvad laver du, Øgle?
Øglen: Norge
Mig: Nåda, dét lyder spændende. Hvad er det for noget?
Øglen: Norge
Mig: Er det RIGtigt?
Øglen: Norge-norge. *vader ud af rummet, mens hun nynner norgenorgenorgenorge*

eller

Mig: Vil du have mælk på havregrynene?
Øglen: Nejjjj (mener tydeligvis ja) - Norge.
Mig: Okay? Så flyt lige ansigtet fra skålen.
Øglen: Norge

Get the drift? Aner ikke, hvad det betyder. Ud over at Norge er et land, altså. Men det kan selvfølgelig være, at hun synes, at jeg skal skride til Norge lidt. Eller stikke af med Thomas Dybdahl.

...

Tror da faktisk, at det er det, hun mener. Det vil jeg spørge hende om, når jeg kommer hjem. Forestiller mig, at samtalen kommer til at forløbe nogenlunde sådan her:

Mig: Hvad siger du til det, Øgle - synes du, at mor skal tage på ferie?
Øglen: Norge
Mig: Hvor synes du så, mor skal tage hen?
Øglen: Norge
Mig: Det var da en god idé. Thomas Dybdahl er jo i øvrigt fra Bergen. Ved du, hvor Bergen ligger, Øgle?
Øglen: Norge
Mig: Korrekt! Synes du, jeg skal tage af sted, så?
Øglen: Norge

Sådan skal den ged barberes. Norge it is. Nu skal jeg bare lære hende at sige Sydfrankrig. Eller et andet lunt sted.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...