Viser indlæg med etiketten overreaktion. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten overreaktion. Vis alle indlæg

onsdag den 8. juni 2011

Av mit morhjerte...

Øglens bedste venner nede i vuggeren, N og S, er blevet flyttet op på 'næste trin'. Hos de større børn. Og Øglen er nu den ældste nede på sin stue. Blandt en masse småkravl, der godt nok er topnuttede, men som ikke kan udfordre hende specielt meget hverken sprogligt eller motorisk. Siger jeg. Som ser hende i interaktion med pågældende smållinger i måske 4 minutter (max) dagligt. Så jeg ved et og andet. Eller noget...

Nå. Men i takt med, at de her venner er blevet flyttet, er Øglen også stoppet med at fortælle, hvor meget hun har leget med N og S i løbet af dagen. Hvad de har lavet, og at N er sød og i øvrigt har kastet med S(?! Lyder som nogle halv-voldsomme lege, de har gang i dér). I stedet for er hun begyndt at fortælle, at hun har leget med sine pædagoger (altså - hun kalder dem ved navn, ing'?! Hun har stadig til gode at udtale ordet "pædagog"). Og hun nævner stort set ikke de andre børn. Hvis vi spørger ind til de forskellige unger, siger hun bare - helt nøgternt - at "N og S oppe hos 'bitterne" (Hobbitterne er de større børn). Og fortsætter med at fortælle om, at hun har leget med sine pædagoger.

Øglen er glad for sin vuggestue. Hun elsker pædagogerne, drøner ind på stuen om morgenen og fortæller glad og gerne om sin dag derovre. Og det burde jeg jo bare være lykkelig for og så ignorere det der med, at hun stort set aldrig ævler om de andre børn mere. Men. Så rationelt er morhjertet desværre ikke. Og for hver gang, Øglen fortæller, at N og S er oppe hos Hobbitterne, gør det en lille smule mere ondt på mig. På Øglens vegne. Fordi jeg synes, at hun skal have små, jævnaldrende venner at lege med, der er på samme udviklingstrin, som hun er.

Så styret af morhjertet har jeg naturligvis talt med Øglens overpædagog (som i øvrigt er hende, Øglen taler mest om). Hun siger, at det er Øglens tur til at rykke op næste gang - der er bare ingen, der ved, hvornår "næste gang" bliver. For som med de fleste andre institutioner i det københavnske, er Øglens vugger underlagt Pladsanvisningens luner. Og før der er plads i en børnehave til en af Hobbitterne, bliver der ikke plads til Øglen hos de store børn.

Nu skal vi snart på ferie i et par uger. Så et par uger hjemme. Så et par lukkeuger i vuggeren (tak for dét, regering slash kommuner slash nedskæringer slash planeternes placering i forhold til hinanden!) Derfor er behovet for en flytning reelt set ikke gigantisk lige nu. Siger den lillebitte rest af hjertet, der på mirakuløs vis har knebet sig uden om moderskabets indtog. Men resten - de der 99,9% - skriger, at det er lige meget. At Øglen skal flyttes NU. Fordi hun keder sig og trænger til barnligt selskab.

Arjmen, er hun ikke sød? Har hun ikke fortjent nogle smållinger at lege med? Eller skal hun udstødes, fordi hun er sådan en, der synes, orange tøjklemmer i ørerne er the shizzle?!

Mit indre øje ser et forhutlet (ved jeg ikke lige, hvordan hun blev) barn, sidde helt ensom i sandkassen, totalt lukket ude fra det gode selskab (i denne sammenhæng "børn, der er over 2,5 år gamle"), fordi hun er hhv. for stor og for lille (*indsæt selv nynnen af Bølle Bob-melodien "vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn, vi er både og og hverken enten eller...*). Og at pædagogerne i hemmelighed synes, at hun er for skrøbelig til at komme op til de store børn, så de vil beholde hende nede ved babyerne a l t i d. Selv om jeg ved, at de mellemste børn og de store børn jævnligt mødes på vuggerens legeplads og kan tosse rundt med hinanden på kryds og tværs lige så tosset de vil. Og at jeg også godt er klar over, at det næppe er i pædagogernes interesse at skjule en evt. teori om skøbelighed for HDD og jeg. (Desuden er de temmelig åbne omkring, at de synes, Øglen både er "sensitiv", "temperamentsfuld" og "tryghedssøgende", så jeg tænker, at "skrøbelig" nok skulle komme på listen, hvis det var det, de tænkte. Ved nærnere eftertanke kan det naturligvis også skyldes de øvrige adjektiver, at hun ikke er rykket op endnu. men burde de så ikke bare sige det?!).

Jeg ved godt, at jeg er lidt af et nut job. Som burde få mig noget andet at gå op i end at spekulere på langt ude "hvad nu hvis"-scenarier i vuggestuen. Men det er temmelig svært at lade være med at spekulere på det, nu jeg først er gået i gang. Og i glad blanding med hormoner og næsten kuglerunde fødder (damn you, fugtige varme, der får mine gravide fødder til at hæve op til triple størrelse), er tanken om en ensom lille Øgle nærmest ikke til at bære.

Derfor - fortæl mig venligst, at jeg er langt ude. At jeg tillægger Øglen liiiige lovlig mange komplekse tanker og følelser. Og at hun nok skal overleve med psyken i behold, selv om Pladsanvisningen ikke lige sørger for at gøre en plads ledig til hende hos Hobbitterne lige med det første. At voksent selskab ikke er det værste, man har (i givet fald er hun temmelig ilde stedt, når hun skal 14 dage til de varme lande med HDD og jeg), og at hun nok skal sørge for at få de barnlige input hun orker... Please?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...