Viser indlæg med etiketten overskud. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten overskud. Vis alle indlæg

torsdag den 5. juli 2012

Overskud

Det er efterhånden syv måneder siden, Øglen begyndte i børnehave. Jeg forstår simpelthen ikke, at det er over et halvt år siden, at jeg var med Øglen i børnehave i to dage med en sovende Varan i stillestående barnevogn (det var tider), og jeg kunne konstatere, at stuerne i en børnehave har så mange flere børn end stuerne i vuggestuen. Til gengæld er der færre voksne (!) På den anden side forstår jeg ikke helt, at det kun er syv måneder siden, Øglen og jeg mødte Øglens pædagoger for første gang. Så nok engang må jeg synge en vise om, at tiden er noget relativt noget, og næh, hvor den flyver, og blablablzZZZzzz...

Det har været syv måneder med afleveringer (og afhentninger, for den sags skyld) fra helvede, frustrerede miner hos Øgle såvel som forældre, og temperamenter og tålmodigheder på kogepunktet.

Men det har også i høj grad været syv måneder med gåpåmod, halsbrækkende stejle læringskurver, dannelsen af fantastiske børnevenskaber, forventninger og ikke mindst oplevelser.

Da vi i sin tid skulle skrive Øglen op til børnehave (før, vi vidste, at det er aldeles hip som hap, om man skriver sit afkom op til børnehave eller ej - man får nemlig med 99,9 % sikkerhed tilbudt noget andet), var jeg vi meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle skrive hende op til udflytterbørnehave eller ej.

Min indre jyde, der er vokset op med græs mellem tæerne, en skov (eller ok - 1,5 rækker træer i baghaven, men vi kaldte det (intelligent nok) for Skoven) i baghaven og fri adgang til sandkasse, gynger og fuglefløjt, så gerne, at Øglen fik noget daglig natur skovlet indenbords. Jyde-mor var også noget skeptisk omkring, om sådan nogle by-børnehaver kunne give oplevelser nok, eller om det bare ville være endeløse dage på den samme kedelige legeplads med sodstrimede ansigter og en enkelt, knirkende gynge til deling.

Min indre hønemor, derimod, var (er) ikke så meget for at stoppe Øglen ind i en bus og lade hende fragte til et sted, jeg som sådan ikke har nogen føling med. Slet ikke fordi, at mange af udflytterne her i området flytter pænt langt ud. Og at de udflyttere, der har destination inden for en rimelig distance, har ventelister på længde med Dødehavsrullerne. Dertil kommer, at min indre praktiker (sådan en har jeg også - hun er bare ikke så stor) forudså temmelig mange logistik-problemer i at skulle aflevere og hente til en helt præcis tid. Ikke mindst fordi jeg jo var på barsel, da Øglens børnehavekarriere tog fart, kunne jeg godt lide tanken om at have lange morgener i ny og næ, og idéen om at kunne hente tidligt - på gåben - tiltalte mig også en hel del.

Så den indre praktiker og hønemor vandt kampen mod Jyde-mor, og Øglen begyndte i en børnehave tæt på. Jeg er ikke i tvivl om, at det også nok skulle være blevet godt, hvis vi havde valgt (og fået) en udflytterbørnehave. Men som det kører i Øglens børnehave, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vi traf det helt rigtige valg dengang.

Og hvad angår græsset mellem tæerne og mængden af oplevelser, så mangler Øglen bestemt ikke noget. Tværtimod, vil jeg næsten sige. Som udgangspunkt er der turdag én gang om ugen på Øglens stue, men i den sidste tid har de været af sted minimum to gange om ugen. Nogle gange tre. Og Øglen synes, det er en fest! (Så meget faktisk, at hun er begyndt at synes, det er underligt, hvis de ikke skal på tur). I denne uge har de været i Ryparken på en eller anden legeplads, der ser ret sjov ud (de fotodokumenterer nemlig også deres ture til stor glæde for nysgerrige forældre som jeg), og i dag er de i Lyngby for at besøge B's mors arbejde. I morgen skal de hjem til F for at fejre hans fireårs fødselsdag (og i øvrigt også fejre en af pædagogernes fødselsdag, så "lad madpakkerne blive hjemme fredag - dén klarer vi!"), og så gik dén uge.

Sommer-Øglen i sidste weekend. Hvor hun "prøver uden ble" - et tiltag, der i øvrigt er initieret af børnehaven (ja, og Øglen selv, jo). For det har de tilsyneladende også overskud til at tage sig af...

Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at pædagogerne har lyst til at tage ungerne så meget med rundt, og jeg er nået frem til, at det i bund og grund må handle om overskud. Af engagement snarere end penge. For selv i alle disse sammenlægnings- og nedskæringstider, har de lyst til at lave noget med børnene. Og det gælder ikke kun, når de er på tur - når jeg henter Øglen i børnehaven, er der altid en eller anden voksen i gang med at spille bold, grave i sand eller lege på anden vis. Jeg får et indtryk af, at de er glade for både deres arbejde og 'deres' børn, og selv om det vel egentlig burde være en selvfølge, så ved jeg godt, at det ikke er tilfældet i alle institutioner.

Så det jeg egentlig bare ville sige er, at jeg er glad for, at Øglen endte, hvor hun gjorde. Og at det er langt fra alle pædagoger, der bør føle sig ramt, når debatten om børnepasning raser. Så tak til 'vores' pædagoger for at have så stort et overskud. Og ikke mindst tak til B's mor, der har haft en hel sæk lopper på besøg på sit arbejde i dag. Det er sq da også overskud, så det basker...

lørdag den 17. marts 2012

Lækker lørdag

  • Nybagte boller
  • Legeplads med hende her og hendes dejlige drenge
  • Café-tur med Øglen involverende en kop kakao på størrelse med hendes hoved og et stykke Oreo-kage (som vist har dækket mit behov for sukker og chokolade i en rum tid dag eller to)
  • Lege "fodboldens kane" (som jeg stadig ikke aner, hvad er, selv om vi angiveligt har leget det pænt mange gange efterhånden) i gården med Øglen, mens HDD og Varan var på besøg hos Farmor. Nogle fordele er der da ved ikke at amme så meget mere...
  • Påbegynde malerprojekter i lejligheden (mig)
  • Nyopsatte skabe - at long last! - i badeværelse (HDD)
  • Lego, Nightmare Before Christmas (Øglens nyeste yndlingsfilm?) og masser af nærvær
  • Varan, der lod sig putte omkring 17.40 - det er åbenbart hårdt at være på tur med far. (Lader lige et kort øjeblik som om, jeg ikke er bekymret for, hvornår han så beslutter sig for at synes, det er morgen i nat morgen tidlig)
  • Overskud til at kysse HDD farvel og ønske ham god herreaften - og rent faktisk mene det, fordi ingen reptiler var ved at skrige vrangen ud på sig selv (reptil nr. 1 var optaget af kulinarisk bedrift bestående af pasta med ketchup, reptil nr. 2 snorkboblede i tremmesengen)
  • Tid til sofahygge med Øglen (der gerne ville se "det med maden" (Masterchef reruns)) og en skål guf. "Rigtigt" guf denne gang - "smumfiduser" er åbenbart det nye sort inden for guf, hvis man spørger Øglen
  • En Øgle, der næsten frivilligt lod sig putte i seng. Og forinden lige belærte mig om, hvordan tandlægen havde sagt, man skulle børste tænder, før hun kyssede og krammede mig godnat og sagde tak for en dejlig dag
  • En lørdag aften uden andre planer end lidt sen aftensmad og en kop kaffe forude
Ahhhh, altså. Så bliver det simpelthen ikke meget bedre. Og i dag er i dén grad katalogiseret i hjernen som en af dem, man tager frem, når de dage, hvor alting ikke spiller helt så godt, banker på. Det burde være lørdag noget oftere...

Øglen i fuld gang med at konsumere kakao. Og den kage, der ikke er Oreo-kagen ligger stort set urørt hen...

Cyklecyklecykle. Noget, Øglen tilsyneladende har lært henne i børneren for nylig. Hun plejer ikke at være så hård til det med pedaler, men nu kører (tøhø) det bare  

Lidt af Lego-samlingen. Som ikke er så stor, men til gengæld kan spredes ret meget ud

 
Smumfiduser. Ignorer Maniske Mors sniksnak

onsdag den 19. oktober 2011

Det der barsel, iggå?!

... Det holder max! Også selv om Varanen efterhånden vejer et ton, og mine muskler (eller hvad det nu er) i ryg, skuldre og nakke nu er ude i en seriøs omgang kluddermutter. Især de dage, hvor Varanen sover godt, og hvor han ikke spiser hele tiden og så igen, For så er der både tid til at kræse lidt for Øglen, stene med lidt nørkleri (gerne til hjernedødt tv. Så mit første - og helt sikkert sidste - afsnit af det der Kongerne fra Marielyst i går. Jeg. Er. Chokeret. Og lover hermed at spærre Øglen såvel som Varanen inde på livstid, hvis de på noget tidspunkt ytrer ønske om at deltage i sådan noget hø) og hygge lidt om os selv.

Jaja, det er jo ikke Van Gogh eller noget, men da jeg ikke just er den store madkunstner, er det noget af en bedrift. At I ved det. Øglen var i hvert fald begejstret (måske fordi hun er vant til en flad riskiks eller noget andet - frisk fra pakken), og det er jo det, der tæller... 

Hele Blogland laver pandebånd for tiden, og eftersom jeg er sådan lidt medløberagtig, vil jeg da også have et. Meget timet, eftersom det er pænt koldt udenfor i dag...

Markerede HDD's sidste dag på barsel (snøft) i dag med frokost på Laundromat. Med lysvågen Varan, som åbenbart syntes godt om Gaffa stedets puslefaciliteter. I hvert fald skulle vi derud to gange på meget kort tid...

Menøh... det er selvfølgelig vældig nemt at være totalt her går det godt-agtig, når nu man er så privilegeret at have haft barnefaderen ved sin side i hele fire uger i stedet for de sædvanlige to. Vi kan jo lige skrives ved, når jeg har været alene på skansen i et stykke tid med hvad dertil hører af afhentning af Øglen* og søskend-skærmydsler. Og med en Varan, der for alvor har fundet sine stemmebånd. Han begynder at komme godt efter det, i hvert fald, og selv om han ikke er nogen skrige-baby ("endnu!", som mindre optimistiske sjæle ville tilføje), skriger han temmelig højt, når det sker.

Så altså: Her går det godt. I hvert fald en dags tid endnu. Gad vide, hvor meget jeg kan nå at nørkle, gå på café og kræse om Øglen inden da?!

*Har nu prøvet at hente alene i både Christianiacykel og med dobbeltklapper og tog. Overlevede begge dele, men lad os nu se, når det bliver en dagligt tilbagevendende begivenhed...

tirsdag den 28. juni 2011

Pastaland - fortsættelsen

Ciao ragazzi! En hurtig hilsen fra Padden, som kan finde netværk i hotellets reception. Hotellet er ellers vistnok lavet af bly, for der er ikke skyggen af wifi-signal på værelset, men det er i virkeligheden nok meget godt.

Jeg har skumle planer om at blive her i Pastaland til evig tid. Skal bare lige bruge nogle flere penge og en enormt stor dybfryser, som kan rumme både HDD, Øglen og jeg (og der er ikke blevet mindre af mig hernede, skulle jeg lige hilse og sige; billederne - som I selvfølgelig ikke får at se - taler sit eget ganske tydelige sprog). Skulle der være hjul på fryseren, så vi også kan komme rundt og se noget uden at nedsmelte, ville det bare være fjong. Så... Anyone?!

HDD er ved at putte Øglen efter pizza-mad på stranden og rutscheture på hotellets legeplads. Hun er vild med Pastaland, og sidst jeg spurgte, ville hun ikke med hjem overhovedet. Hun vil til gengæld gerne køre i et rødt tog (?), ud og sejle (!?!) og op til Hobbitterne, så hun skal nok falde til i 2100 Spelt, når vi lander derhjemme om en lille uge. Men inden da vil jeg gerne belemre jer med en status over vores foreløbigt ti dage i "Talien" (som Øglen er gået over til at kalde det):

Antal potte indkøbt: 1
Antal gange tisset på potte: 0
Antal gange tisset på gulv: 479
Antal gange siddet på potte: 3 (heraf HDD 1 gang og undertegnede 1 gang - det har været et ømt syn. Også selvom vi altså beholdt bukserne på)
Antal is spist: 12.326 (Øglen har stået for de 12.319 af dem)
Antal chokoladecroissanter spist: Ahem...
Antal umanerligt runde fødder: 2 (av!)
Antal regnvejrsdage so far: 0
Antal seværdigheder besøgt: 3
Antal besøg på lokal legeplads: 9.144
Antal gange Øglen har vækket os om morgenen: 0
Antal gange vi er vågnet af os selv og har måttet vække Øglen: 10 - and counting

Osv.

Kort sagt, så hygger vi max og nyder livet i fulde drag. Varanen har det vist også glimrende - han holder i hvert fald ofte de vildeste fester inde i maven og har flere gange præsteret at vække mig om natten. Måske et forvarsel om, hvad jeg kan forvente, når han engang er færdigbagt og kommer ud i verden?!

Håber, alt er vel i Blogland. Jeg får overhovedet ikke fulgt med, men skal nok gøre mit til at få læst op, når jeg er retur. Nu vil jeg tøffe tilbage til værelset og en forhåbentlig sovende Øgle og læse sidste kapitel i feriens indtil videre sjette bog. Hvem ved, hvornår jeg nogensinde får tid til at læse så meget på så kort tid igen?!

- Postet via BlogPress fra Padden

Location:Pastaland

tirsdag den 17. maj 2011

Plus på kontoen

HDD og jeg gik begge to tidligt fra arbejde i dag. Fordi jeg for et par uger siden var blevet ringet op af uTROlig glad bank-type, der præsenterede sig som vores nye bankrådgiver (huh?), og som var SÅ glad for "sådan nogen som os" (Poul Krebs-fan?). Så derfor havde hun en million milliard spændende ting, hun gerne ville tale med os om. Jaså? Jeg havde tålmodig-hatten på den pågældende dag, så jeg opfordrede hende til at fortælle løs. Og det gjorde hun så. Men jeg glemte lidt at høre efter og kan desværre kun huske, at en af de Helt. Vildt. Spændende. Ting var, at vi nu kan hæve i 'fremmede pengeautomater' (lyder så racistisk) uden gebyrer.

SCORE!

Nå, men jeg spurgte så Nye Bankrådgiver, om ikke hun kunne være så sød at sende os noget skriftligt på alle de der Spændende Ting. (Så kunne jeg nemlig genfortælle det til HDD (som interesserer sig noget mere for det der bank-noget, end jeg gør) uden at behøve at sige, at jeg lissom havde glemt at høre efter). Men nej, det kunne hun ikke. For hun ville SÅ gerne mødes med os. Og sige hej og byde os ordentligt velkommen og sådan noget.

Ehm. Okaaaaay...? Altså, jeg vil da medgive hende, at vi nok ikke er de værste kunder at have indenfor dørene, men med mindre det går rigtig dårligt for banken, så kan vi umuligt være de bedste heller. Men ok, da - vi kunne godt mødes med hende, når nu det tilsyneladende betød så meget. Tjekkede kalender. Aftalte et tidspunkt for et møde (i dag). Var ude i en mini "you hang up. No - YOU hang up"-situation i vores gensidige forsøg på at være søde og høflige. Og bagefter modtog jeg så pr. email en tak for vores behagelige samtale og en bekræftelse på, at vi skulle mødes i dag. Kl. 15.30. I filial på Østerbro. Med Nye Bankrådgiver.

 Hvem ved - måske Nye Bankrådgiver også er en alf? Billede herfra

Så HDD og jeg gik tidligt fra arbejde. For at nå ud på Østerbro til møde om de der Helt. Vildt. Spændende. Ting. Farmor var rykket ud for at hente Øglen og passe hende, til vi var hjemme igen, og i det hele taget var der styr på det hele.

Eneste problem var så bare, da vi ankom til Nye Bankrådgivers filial. Hvor Anden (meget ung) bankrådgiver-type tog imod os med et stort smil. Som i dén grad falmede, da hun hørte, hvem vi skulle tale med. For hun var lige gået. Til noget med noget kursus. Og om vi var helt sikre på, at det var i dag. Det var vi helt sikre på, men vi sagde til Unge Bankrådgiver (der så lidt ud som om, hun var bange for, at vi ville begynde at slå), at det ikke gjorde så meget. At der nok bare var gået et eller andet galt i det dersens edb-system. Og at hun ikke skulle tage det så tungt - hvis de bare kunne skrue renterne på vores boliglån ned på 0%, så skulle de ikke høre mere fra os. Og så lo vi. Og chit-chattede om vandhaner som installationskunst (man skulle nok have været der) og lo lidt mere. Og var i det hele taget sært overskuds-agtige. Måske fordi solen skinnede lidt lige dér. Og fordi vi havde taget tidligt fri fra arbejde. Og der var nogen, der tog sig af Øglen. Og fordi ingen af os i virkeligheden gad til det der møde.

 - få en ny bankrådgiver. Billede lånt her

Unge Bankrådgiver syntes vi tog det forbavsende godt. Og begyndte efterhånden at ligne en, der ikke længere var bange for at få tæv. Grinede endda lidt. Og tjekkede mit sygesikringskort - "bare for lige at se, hvad det var, samtalen drejede sig om". Da hun kom tilbage, tror jeg, hun havde haft Nye Bankrådgiver i røret. Hun lovede i hvert fald højt og helligt, at hun nok skulle ringe til mig i morgen for at aftale tid til et nyt møde. Ama'r Halshug. Og vi forlod banken med ordene "det er noget RIGTIG spændende og godt, hun vil tale med jer om. Så I kan GODT glæde jer!" klingende i ørerne.

Jowjow. En bank-cliffhanger. That's a first.

Men så var det jo, at vi lige pludselig havde en times tid til overs, HDD og jeg. Bevares - vi kunne da godt tage hjem til Øglen og farmor, men dels ælllsker farmor at have lidt alene-Øgle-tid, dels havde vi lige fyret i omegnen af 30 kr. i parkometeret (man er vel jyde?!). Så vi stjal os til en times kærestetid. På Kafferiet. Som jeg elsker, men hvor jeg kommer alt for sjældent. Hvor vi fik en kæmpe-kop kaffe og en cookie. Hver. Læste i blade, snakkede og grinede. Slappede af, holdt i hånden og skrællede de sidste ugers alt for massive travlhed af.

 Ser det ikke bare ud som sådan ca. verdens hyggeligste sted? Billede herfra

Det var bare en time, men det føltes som meget længere. På den rigtig gode måde. Og da vi kom hjem, var vi begge ladet helt op. Og kunne faktisk godt overskue, at Øglen humør-vendte på en tallerken og gik fra skraldgrinende (mens farmor var på besøg) til stortrampende, surmulende og snotsprøjtende, fordi hun ikke fik lov til at spille "Raz Krum" (Rasmus Klump-vendespil for dem, der ikke taler Øglsk) på iPad'en a) med ketchuphænder, b) i badekarret. Det blev bare mødt med en konspiratorisk "hvad har hun sving i"-skuldertrækning HDD og jeg imellem, og på magisk vis lykkedes det at dysse hende ned, proppe hende i bad og få hende til at glemme ham der Raz Krum. Nærmest samtidig med, at vi nåede at vaske op, lege med Øglen og få handlet (på det der internet, I ved). Som la grande finale gik Øglen i seng uden de store sværdslag, og hun sov 15 minutter efter, hun var blevet puttet.

Og alt det pga. vores Nye Bankrådgiver og hendes ikke så opdaterede kalender. Det er da egentlig meget godt. Glæder mig allerede til næste gang, hun glemmer en aftale med os. Det giver nemlig plus på overskudskontoen, lader det til...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...