Viser indlæg med etiketten overspringshandlinger. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten overspringshandlinger. Vis alle indlæg

mandag den 18. februar 2013

I'm i LÅVE!

Det er stadig fimbulvinter og permafrost i Forstaden, Øglen har feber og er hjemme fra børnehave. Solidt plantet i sofaen med blanke øjne og Hr. Skæg på iPad'en. Og verdens største nej-hat (også når det gælder søde sager. Fik hende allernådigst til at spise en SunLolly for lidt siden, men man ved lissom, at hun ikke pjækker, når hun siger nej til al anden slags guf).

Jeg arbejder (jo, jeg gør!), smører madder, der ikke bliver spist, laver varm kakao, varme bade (arj okay - kun ét) og overspringshandler. Og hvad ser jeg så, mens jeg sidder der og overspringshandler? At Kristina Krogh har åbnet en webshop! Hvor man kan købe hendes fantastiske plakater. Ja tak!

Hvis I ikke ved, hvem Kristina Krogh er (ud over at være søster til min søde veninde), så kan jeg berette, at hun laver nogle virkelig flotte plakater og papirklip. Og hvis ikke det var fordi alle mine penge bliver kanaliseret direkte i Det Sorte Hul Også Kendt Som Huset, så ville jeg købe mig fattig i alle lækkerierne på den i øvrigt også ret så lækre webshop.




Ja, og det er så bare nogle af dem. Papirklippene er ikke på shoppen, kan jeg se, men de er på Instagram, så tjek @kroghkristina ud, hvis I har lyst til at se mere. Under alle omstændigheder er det i hvert fald noget virkelig lækkert at kigge på frem for det triste vejr.

Og nej - det her er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg synes bare, at plakaterne er virkelig virkelig flotte!

tirsdag den 6. december 2011

Bønder, tømrere, jy-yske-e knejte

- nu skal vi sejre i grevens fejde. Eller. Måske bare i ordenes fejde.

Jeg er faldet i Wordfeud-gryden, og jeg kan ikke komme op. Så hvis her er lidt ordknapt, er det bare fordi, jeg
  • har en sovende/spisende/skrålende Varan ovenpå mig
  • jerner rundt efter Øglen
  • er blevet overmandet af de nu efterhånden mandshøje nullermænd og vasketøjsbunker i lejligheden
  • overspringshandler Wordfeud i tide og utide
Såeh... hvis der er nogen, der trænger til en omgang verbale tæv, så kom an! Mit brugernavn er - meget opfindsomt - Øglemor. Og jeg har ikke tabt et spil endnu kun tabt ét spil (mod HDD, mens han sad ude i gyngestolen, grrrr). Og så gider vi ikke snakke om, hvor tæt Gravidgrahvad var på at vinde, sidst vi spillede. Just saying. Gnæg gnæg. (Og nu VED vi bare, at Nemesis læser med, så jeg bliver jordet totalt lige om lidt...)

mandag den 20. december 2010

Spøjelser?

Nåm', den der forretningsfrokost gik fint. Jeg nævnte ikke slimhånden med ét ord (havde heller ikke taget den med), og jeg sagde kun "min datter" én eneste gang. På et tidspunkt, hvor det rent faktisk passede ind i samtalen. Drak espresso, der var sort som natten og toppede op med et par stykker slik - ikke 30 håndfulde, som jeg muligvis ville have gjort, hvis det var veninder, jeg lånsjede med og ikke forretningsforbindelser. Afslog høfligt et tilbud om en taxa og gik i stedet hjem (kunne have løbet på hænderne med hovedet drejet 160 grader Exorcisten-style efter den hardcore espresso, men det ville nok have været for meget for de gode østerbro-borgere). Så alt i alt en succes. Håber jeg.

Resten af arbejdsdagen har budt på hjemmearbejde, hvor der har været tid til at forberede mig lidt på, at der kommer sjove mennesker til middag. Syntes, at jeg ville bage et eller andet, nu hvor jeg jo er flyttet i surdejs-lokaler, så jeg har netop haft Balleruppen til at røre en dej til arabiske fladbrød, mens jeg har siddet og overspringshandlet lidt.






Røremaskinen, som vel bedst kan beskrives som 60'ernes bud på en Kitchen Aid er en regulær arbejdshest. Det er dog ikke derfor, at den lille grønne dåse er placeret på den - det er en tilfældighed. Men det kunne nu godt ligne en tanke, eftersom dåsen er sådan en af de der irriterende anordninger, der siger en dyrelyd, når man trykker på den. Dengang jeg var lille, havde jeg en dåse (som godt nok var lidt større, men same-same), der sagde MUH, når man vendte den på hovedet. Denne her vrinsker. Når man trykker på den. Dåsehest, arbejdshest. Get it?! (Nå, ikke...)

Øglen har fået dåsehesten i sin pakkekalender-sok, og hun er megabange for den. Forstår jeg egentlig godt, for den vrinsker virkelig højt! Til at begynde med syntes hun, den var meget sjov, men nu bliver hun bange, bare hun ser den. Så den er blevet gemt nødtørftigt af vejen - tilsyneladende bag Mastermixerens store stålarm.

Opdagede ingenting, da jeg tændte for maskinen, og til at begynde med tog jeg da heller ikke notits af larmen. For en Ballerup Mastermixer larmer rimelig meget. Men i dag lød det grangiveligt som om den vrinskede. Det plejer den trods alt ikke. Og sandelig om ikke Dåsehesten stod ved siden af den skrumlende maskine og brægede løs? Den stoppede, så snart jeg kom derhen (nice try - du ER opdaget, hest!), men hver gang jeg fjernede mig, gik den i gang igen. Meget mærkeligt. Især fordi man skal trykke på den, for at få den til at vrinske. Prøvede at ryste den voldsomt (må have set åndssvagt ud), for at se, om jeg kunne få lyd ud af den på den måde, men nej.

Så nu konkluderer jeg (måske lidt hastigt?), at vi har spøgelser ("spøjelser", som min kære farmor ville have sagt). Som vrinsker. Det kunne være værre, men hvis de holder sig til at vrinske, når Mastermixeren er tændt, går det nok. Især hvis Øglen ikke er hjemme. Eftersom hun også er bange for Mastermixeren (hun er egentlig lidt pivet?), ville det nok være en ret dårlig kombi...

Just another day at the office

Kæft, jeg burde snart gå på juleferie, altså. Min hjerne er fyldt med pebernødder (bagte dem her forleden, godt nok med frisk ingefær og sort peber, men det blev de ikke dårligere af), hjemmelavede julegaver og indpakningspapir og desværre ikke med de kampagner, forretningsfrokoster og lange to do-lister, som den burde flyde over med.

Heldigvis er jeg vist ikke den eneste af kollegerne, der har det sådan. I hvert fald er vi nogle stykker, der netop har fået 10 minutter til at gå med at fange post-its, brochurer og alt muligt andet, der ikke vejer så meget, med den magiske slimhånd, jeg var så heldig (?!) at vinde til sidste uges meget seriøse afdelingsdags-pakkeleg. Et hurtigt mobil-snapshot af (et udsnit af) mit skrivebord ser nu sådan her ud:

Slimhånd, ½års Øgle og 1-års Øgle

Og nu er der så dømt lånsj ude i byen. Hvor jeg skal fremstå skarp og vittig. På forretningsmåden, tænker jeg. Ikke på slimhånds-måden. Eller Øgle-måden. Bliver spændende at se, hvordan jeg klarer dén...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...