Viser indlæg med etiketten paris. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten paris. Vis alle indlæg

fredag den 24. april 2015

Paris i børnehøjde

Som den opmærksomme læser eller måske bare den læser, der også følger med på Instagram vil have opdaget, har Øglen og jeg været ude at rejse. Vi har været en smuttur i Paris; en tur, der blev lovet for ret præcist et år siden, da jeg netop var hjemkommet fra 'pigetur' med svigerinde og svigermor, og Øglen fortørnet bemærkede, at hun da sådan set også var en pige - så hvorfor skulle hun blive hjemme ved drengene?! "Barnet har en pointe", tænkte jeg, så jeg lovede hende en tur til Paris til "næste år - inden du skal i skole, lille skat". Det føltes ret gratis at love - et år er lang tid - men tiden har det jo med at gå. Og eftersom Øglens hukommelse kun er marginalt dårligere end en elefants, har hun jo ikke et sekund glemt, at vi skulle af sted. (Ikke, at jeg ville have hende til at glemme det. Bevares! En tur til Paris - oven i købet med indlagt alenetid med ældstebarnet - er bestemt ikke at kimse af).

Halløj, dit lange skur! 

Jeg bestilte billetter og hotel i januar og havde håbet på at finde nogle fede (læs: billige) deals, men det gik ikke helt efter planen. Heller ikke selv om vi fløj med EasyJet - deres billetter var stort set på niveau med dem fra SAS, sådan rent prismæssigt. Til gengæld var afrejsetidspunkterne bedre. Hotellet blev valgt udelukkende med tanke på beliggenhed. Komforten er naturligvis også vigtig, men eftersom jeg skulle være af sted med en 6-årig i et begrænset antal dage, vægtede jeg altså en central placering højere. Jeg overvejede Air B'n B et kort øjeblik, men gik væk fra det igen - primært fordi jeg er doven og ikke gad bruge tiden på selv at lave mad. Hvilket jeg ville føle mig mere 'forpligtet' til, hvis der var et køkken at lave det i.

Men altså. Hotel it was. Et 2-stjernet et af slagsen, som - opdagede jeg aftenen inden afrejse - havde fået horrible anmeldelser på nettet. Så jeg nåede lige at blive svedt, men dem, der har skrevet anmeldelserne, må enten have været i et ondt lune eller særdeles uheldige, for jeg (og Øglen) var yderst tilfredse. Det lå et stenkast (et rigtigt et. Selv med vatarm. Ikke sådan et ejendomsmæglerne bruger) fra Notre Dame, og det kunne ikke have været nemmere at komme dertil fra lufthavnen: Ombord på et TGV, af på St. Michel/Notre Dame, og ca. ét minuts gang. No kidding. Hvilket var alletiders, for selv om Jarl (som vores kuffert af uransagelige årsager blev døbt af Øglen tidligt på turen) er forholdsvis handy, vejede han alligevel godt til.

Ok. HELT så tæt på var hotellet heller ikke. Men det var lige ved ... 

Vi tog af sted tirsdag morgen og var hjemme igen fredag eftermiddag, og det var faktisk meget rart at komme hjem til en weekend, så vi alle fire kunne hænge en masse ud og fortælle om hver vores oplevelser, inden hverdagen begyndte igen. Hvor arbejdseffektivt det var at være væk i fire hverdage, kan vi så tale om i et andet indlæg. Når arbejdsbunkerne er skrevet i bund, og der er tid til fritidsskribleri igen. (Dette indlæg er en undtagelse, mkay?!)

Jeg havde med vilje ikke haft så store ambitioner i forhold til at se hele Paris, og to do-listen var derfor ikke så lang. Eiffeltårnet (but of course), Champs Elysée (primært pga. Disney-butikken), en gåtur i Marais og masser af is. Det var det, vi skulle nå. Jeg valgte at gemme Montmartre til en anden gang - der er grænser for, hvor meget man magter, når man er 6 år og 'kun' har 2,5 dage til rådighed.

Når nu man ikke har været på Bisbebjerg Kirkegård og fotografere de temmelig populære sakura-træer, der holder til der, så må den her fætter fra Tuilerierne træde i stedet for. Helt uden filter og beskæring og hashtags

Vi nåede alle punkterne på listen, og derudover fik vi også betragtet Louvre udefra (tak til dem, der har lagt en legeplads tæt på, hvor 6-årige kan drøne omkring og have en fest, mens mutti beundrer arkitektur, pomp og pragt. Og sveder), slappet or'nlig sygt af i Tuilerierne (idyllen var komplet med læsning (moi) og tegning (Øglen) under et blomstrende kirsebærtræ), talt hængelåse på Pont des Arts (Øglen stoppede med at tælle ved 147, da hun havde nået sådan cirka 2 kvadratcentimeter), hængt ud på Place des Vosges, slentret rundt i latinerkvarteret og selvfølgelig besøgt naboen, Notre Dame (hvor vi oplevede en lille bid af en messe. Meget meget fint). Vi nåede også at spise crêpes (med Nutella. Ahem) ved Seinen til aftensmad en dag, smugle chips med op på hotelværelset, selv om man ikke måtte spise deroppe, være lidt street-agtige til noget skater-halløj, se Anders And på Youtube, shoppe (primært til Øglen - hun syntes pudsigt nok, at det var kedeligt at se på noget, der ikke var til børn), være på indtil flere legepladser, og meget meget mere. Vi havde 25 grader alle dage, så vi fik hurtigt købt et par sandaler til den unge dame.

Yderst vellykket selfie. Eller noget. I øvrigt turens eneste Starbucks-kaffe, hvis man ser bort fra den, jeg spenderede mine absolut sidste euro på, da vi landede i Kastrup ...

På skrift kunne det måske godt lyde som om, vi har haft travlt. Men det var faktisk ikke tilfældet. Vi tog det hele i adstadigt tempo, omend vi var noget trætte særligt onsdag aften, hvor vi havde gået fra Eiffeltårnet til Champs Elysée, hele vejen ned til Tuilerierne, forbi Louvre, ned til Palais Royal (fordi jeg blev momentært højre-/venstreblind og guidede os den forkerte vej), over Pont des Arts og tilbage til hotellet - en tur på godt og vel 10 km, hvis jeg skal give et slag på tasken. Ikke uden pauser (eller is), naturligvis, men stadig en lang tur for små ben. Hvis ejer tog det i stiv arm det meste af vejen, selv om hun ikke var imponeret, da vi gik forkert. Men det var jeg sådan set heller ikke, så deeet ...

Smukke Place des Vosges

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været alene på storbyferie med ældste afkom. Det gik over al forventning, og yngste skud på stammen havde haft en fest med HDD og ikke savnet os så meget som et sekund. Når han ikke var i børnehave, boltrede han sig i Den Blå Planet, til dronningens fødselsdag og i det lokale legeland, så han havde også fået et skud ferie-feel. Det hjalp lidt på mit savn til ham at vide, at han havde det skønt (og at han levede i bedste velgående uden min hjælp :-))

Én af de ca. 1.800 karusseller, Øglen prøvede, mens vi vadede Paris tynd. Og denne her var særlig populær, eftersom karussel-chaufføren (eller hvad han nu hedder, ham, der styrer) gav en slikkepind ...

Jeg er imidlertid blevet klogere på nogle ting, så næste gang den står på storbyferie med en 6-årig (eller 7-årig. Som nok er det mest realistiske. Vi har pænt meget på tapetet for det næste halve år, og en storbyferie indgår hverken i tids- eller budgetplaner) vil jeg helt klart have et sammenklappeligt løbehjul med. Faktisk var vi ude at købe et af slagsen til hver af ungerne dagen efter, vi kom hjem - lidt på bagkant, men det kan jo heldigvis også bruges i en dansk forstad. Afstandene i Paris er så store for små ben, at det ville have været rart med et par hjul under dem i ny og næ.

Jeg vil også sørge for at planlægge måltiderne bare en anelse bedre. På vores tur glemte vi af og til, at vi var sultne, indtil vi var så sultne, at det ikke var sjovt. Så derfor stod den ofte på hurtige løsninger, hvilket kan være fint nok, men med lidt planlægning kunne det være afhjulpet.

Selv om jeg var glad for vores hotel, vil jeg måske overveje Air B'n'B en anden gang. Et lille køkken ville faktisk have været udmærket ud fra et økonomisk synspunkt, så vi kunne have forberedt en lidt mere nærende morgenmad, end et boulangerie kunne give. Eller en snack-pack til dagen. Man behøver jo ikke lave aftensmad, bare fordi der er et køkken.

Der er sikkert en masse, jeg har glemt, men pointen er, at vi havde en dejlig tur. Humøret var højt hele vejen igennem, og flyveturen (som var første gang for Øglen) blev taget i stiv arm. Og hvis man var blevet en kende mat i betrækket efter strabadserende fredag efter syv timer på farten, blev det lynhurtigt glemt, da verdens flinkeste dame i Kystbanen gav Øglen en gigantisk Dumle-karamel i pap - fyldt med rigtige Dumle-karameller. Damen foreslog, at Øglen kunne dele med børnehaven, men da de kører en slikfri politik, er der blevet delt ud til børnene på vejen i stedet. Og der er stadig masser af karameller tilbage.
Det ER svært at konkurrere med så stor en karamel. Især når den så godt som kommer ud af den blå luft. God karma på Kystbanen - tak for det! 

Nu, hvis man spørger Øglen, om hun havde en god tur til Paris, er det første, hun fortæller, at hun fik en kæmpe-karamel. Lidt ligesom begge reptiler i december fortalte børnehaven, at det sjoveste, de havde lavet på vores weekend i Berlin, var at se en rotte. Jowjow. Jeg vælger dog at tro på, at vores tur ikke har været forgæves - selv om Dumle bliver fremhævet frem for Eiffeltårnet ... :-)

Tips til andre, der overvejer en storby-sviptur med barn/børn:
  • Lad være med at planlægge for meget. Ungerne (eller. Min unge, om ikke andet) kan alligevel ikke rumme så meget info. Og havde det lige så hyggeligt med en skitsebog og en kuglepen under et blomstrende kirsebærtræ, som hun havde i Eiffeltårnet. Og var i øvrigt noget mere begejstret for udsigten til frokost på McD (shoot me!) en af dagene end den faktiske udsigt til Triumfbuen.
  • Husk noget, I kan lave sammen. Ventetiden i lufthavnen (og i flyveren, for den sags skyld) kan godt føles lang. Jeg havde pakket vendespil, Otto Er Et Næsehorn til højtlæsning, en masse Pixibøger og male-/aktivitetsbøger. Og indkøbte både malebog, farver og skak (ja. Skak. Efter Øglens udtrykte ønske. Elsker hun er blevet stor nok til at spille spil, jeg også synes er sjove) i Paris. iPaden var også med, og den blev brugt om aftenen, når vi begge var trætte. Men i løbet af dagen hyggede vi os med at lave ting sammen i stedet.
  • Bo centralt.
  • Lad være med at tro, at der er masser af tid (eller tålmodighed, nok nærmere) til at snuse i små, listige butikker. Heldigvis (eller skulle man sige desværre?) havde jeg ikke sat næsen op efter at komme hjem med Jarl fuld af shopping, og det var ret rart ikke at have en masse must go to-butikker at rende rundt efter.
  • Overvej at tage et løbehjul med (se ovenstående)

onsdag den 30. april 2014

Paris, mon amour

Jeg har været i Paris. Hvilket I godt ved, hvis I følger med på Instagwam, menaltså ... Uden børn. Og uden HDD. Men med svigermor og svigerinde, der havde været så søde at invitere på tøsetur.

Fra hotelværelset 

Uden for hotelværelset 

Det vad f a n t a s t i s k! Og lige præcis, hvad jeg havde brug for. Efter et hårdt forår, travlhed på job og generel metaltræthed, så var et par dages storbyferie lige det, jeg havde brug for. Og at det oven i købet var sammen med skønne mennesker, og at vi alle har været der indtil flere gange før, så vi ikke behøvede at ture rundt til alle turiststederne, men bare kunne koncentrere os om at shoppe, gjorde det kun bedre.

Og der blev shoppet. Gået. Snakket. Shoppet. Drukket masser af kaffe. Og shoppet. Min svigerinde har boet i Paris og havde et par listige steder i baghånden, så dem gik vi efter. Og ellers gik vi bare rundt på må og få i Marais- og latinerkvarteret. Vi så Eiffeltårnet på afstand, boede lige ved Triumfbuen, gik forbi Louvre og talte om at besøge Montmartre, men det var sådan cirka også så kulturelle, vi kunne svinge os op til at være. Til gengæld er der ikke ret mange butikker, vi ikke har været i. Og man kan jo ikke nå det hele på en getaway fra søndag til tirsdag. Blev vi enige om.

Hej Louvre, dit store skur. (Og ja, billedet burde have været beskåret. Gad bare ikke lige)

Uhh - ude efter mørkets frembrud. Med smuk udsigt fra Pont des Arts   

 
Hængelåsene på Pont des Arts i dagslys. Der var dæleme mange

Små grinebidere på husmuren

Vejret i Paris har ikke været så sommerligt som herhjemme, men det var perfekt til en storbytur, hvor der er blevet gået mindst 10 km hver dag, prøvet masser af tøj, og suget indtryk på indtryk.

Solen skinner altid i en Orangina. Eller noget.

 Og det her smagte også af sommer og sol - citronnade og broccolisuppe hos Merci Merci

Det er længe siden, jeg har været i Paris, og jeg havde faktisk helt glemt, hvor skøn en by, det er. Smukke mennesker, stemningsfulde kvarterer, pænt sprog, med mindre, det er mig, der taler det, og en perlerække af butikker. Lækre butikker. Selv om jeg ikke kan prale af at have holdt totalt shoppestop i det sidste halvandet-to år, så kan jeg uden at lyve sige, at det er længe siden, jeg har shoppet-shoppet. Men det fik jeg så afløb for i Paris. Jeg har endnu ikke turdet at logge på min netbank, men jeg er ganske overrasket over, at jeg ikke er blevet kontaktet af min bank for uregelmæssig brug af mit kort. For det kan godt være, at det tog et par timer at komme over min 'jeg har ikke råd til at shoppe og har jeg i det hele taget brug for det'-hed, men så kom jeg til gengæld også over det i en grad, så jeg nu har lange lange arme af at slæbe på poser. Endda med indhold primært til mig selv. Og HDD var den perfekte kæreste, der bare skrev opmuntrende sms'er med indhold à la - "shop du bare løs - det var jo det, der var meningen!" - når jeg sendte semi-angrende billeder af masser af poser.

Mandagens shopping. Søndagens høst er på hotelværelset (som vi, da billedet blev taget) var blevet låst ude af pga. dårligt nøglekort. Og tirsdagens shopping var endnu kun på tegnebrættet

Derfor er jeg nu udstyret med Visa-kort, der stadig har åndenød, og noget, der minder om 4 skjorter, et sommerligt jakkesæt (selv om jeg overhovedet ikke er jakkesætstypen), 3 skjorter (selv om jeg overhovedet ikke er skjortetypen), en dynejakke og ditto -vest (selv om jeg overhovedet ikke er dyneovertøjstypen), 5 sæt undertøj, en t-shirt og en kasket til HDD, skønne dukker og hoppebolde fra Disney Store (som var mere imponerende og larmende end egentlig rar at opholde sig i) til reptilerne og en enkelt pakke Valrhona-chokolade pour mois-même. Og det var så også dét, tror jeg nok. Hvis vi ser bort fra den pakke macarons og den skjorte, som svigermor insisterede på at give. Jeg må sige, at jeg synes, jeg har gjort det godt - omend fremstillingen på skrift ikke nødvendigvis giver mig mere mod på at tjekke min saldo. Det må blive i morgen. Eller i overmorgen. Eller noget ...

Disney Store. Hvor der også var et Eiffeltårn, så deeeet ...

Og på trods af, at størstedelen af mine køb består af noget, jeg ikke plejer at klæde mig i, så ser jeg frem til at krænge top- og cardigan-identiteten bare en anelse af og hilser den nye type velkommen. Er spændt på, hvor længe hun bliver, da det jo så lige pludselig kommer til at indebære et væld af strygning. Ah well - comme ci comme ca. Eller hvad man nu ville sige i Paris.

Jeg købte også en macaron. En stor macaron. Selv om jeg ikke tidligere har været så stor fan. Men denne her smagte dæleme godt. Også selv om vi opdagede en mus i restauranten, umiddelbart efter den var blevet serveret. En "house mouse", som tjeneren forsikrede os om 

Men uanset hvor dejligt, der var i Paris, og hvor skønt det var at have nogle mig-mig-mig-dage, hvor de største bekymringer var, om jeg nu nåede at shoppe nok, og om der mon var et toilet på den lille café, så var det også dejligt at komme hjem. Trods bulletiner om storhygge i hhv. haven, sofaen og på havnen, savnede jeg ungerne (og HDD, bevares) mere, end jeg egentlig havde regnet med. Heldigvis var de søde til at ringe og berette om deres dag og sige godnat, så jeg fik et reptil-fix mindst én gang om dagen.

På vej hjem 

Men alskens telefonopringninger slår nu ikke de begejstrede ansigtsudtryk (Øglen) og den lille, tillidsfulde hånd i min (Varanen), da de hentede mig ved toget. Med sushi, for man skulle vel komme hjem med stil?!

Nu er jeg hjemme, og arbejdet er i fuld gang. Jeg forsøger at glemme Øglens forgrædte ansigt, da jeg afleverede hende i børnehave i morges (og Varanens pædagogs let bebrejdende "man er nok lidt touchy i dag?!" til Varanen, da han efter en ellers meget glad entré blev ultraked af det over, at J lappede ham en med en legetøjsbil. Grrr.) og fokuserer i stedet for på, at det nu er blevet varmt nok til at bruge terrassen som hjemmekontor, at den ene rhododendron er sprunget ud, og at blomsterne i stenbedet (som vi - trods alt - ikke selv har anlagt) står i fuldt flor. Ude er godt, men hjemme er nu engang bedst ... (Og det kan vi så tales ved om, når det har været ulvetime, og nogen flipper ud over noget, andre ville mene burde kategoriseres under fanen 'Bagateller', men den tid, den glæde).

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...