Viser indlæg med etiketten playdate. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten playdate. Vis alle indlæg

tirsdag den 1. maj 2012

1. maj

Nuijjj, der er mange, der har været i Fælledparken i dag. Tror jeg. Ellers ved jeg i hvert fald ikke, hvor alle de smukke unge mennesker med ølkasser og ghettoblastere (really? Jeg skulle jo ellers mene, at en iPod er lidt mere up to date OG nemmere at bære rundt på, men hipster-statement'et mangler selvfølgelig) under armen, der defilerede forbi på vores gade, skulle hen.

Jeg selv har ikke været så meget som i nærheden af Fælledparken (bor jo sammen med en, der under valgkampen lærte Øglen at sige "faaarlig dame" om Helle T., så er ikke sikker på, at det ville hue hans liberale hjerte, hvis barnevogn og Varan blev overplastret med røde balloner og slagord), men jeg har holdt min egen lille kampdag hjemme på matriklen. I anledning af 1. maj holdt børneren nemlig lukket, og derfor foreslog N's mor i sidste uge, at Øglen og N måske kunne playdate? N er lige blevet storebror, og N's mor måtte indrømme, at hun ikke lige orkede en hel dag hjemme med både N og baby, hvis hun altså kunne undgå det. Jeg anede ikke, at børneren holdt lukket, før hun var så venlig at gøre mig opmærksom på det (så meget følger jeg åbenbart med), men det passede da absolut også mig så glimrende at få lidt selskab og adspredelse på en dag, der ellers godt kunne true med at blive lidt lang.

Øglen og jeg nåede at få bagt boller og kage i morges (tjotaaal spelt-idyl, dér), og mens Varanen sad og råbe-larmede på sit tæppe, fik jeg e n d e l i g lagt sommerdynen i Voksi'en. Bare så Varanen ikke smelter væk, nu hvor temperaturerne bestemt ikke er til ulddyner længere. Alt åndede altså fred og idyl - lige indtil playdaten ankom.

Don't get me wrong: det var kamp(tøhø)hyggeligt! Øglen og N spassede helt ud af glæde, da de så hinanden. Og de gøglede da også rundt og råbte og hujede i hele fem minutter, før den første konflikt opstod. Og så kom de ellers som perler på en snor, konflikterne. Først måtte N ikke bruge sansegyngen, fordi Øglen ville bruge den (selv om hun var travlt optaget af at bygge med klodser). Så måtte Øglen ikke røre ved den togbane, N lige var ved at bygge. Derefter var det helt helt forkert, at Øglen ikke måtte smadre begge sine nævner ned i den nybagte banankage. N blev sur over, at Øglen ikke gad lege med de ting, han gerne ville, og de ekscellerede begge to i at provokere hinanden så vildt, at der røg både tog, bamser og klodser gennem luften.

Tror da pokker, at pædagogerne af og til sukker opgivende over dem i børneren. Heldigvis med et glimt i øjet, for selv om de er noget af en håndfuld, så er de simpelthen så glade for hinanden og søde, sjove og pudsige. Det er vist ikke for ingenting, at de bliver kaldt for Dupond & Dupont af pædagogerne... Drillerierne stilnede også lidt af, da vi tog dem med på legepladsen, så de kunne brænde lidt krudt af, men pyyyh altså - afslappende var det nu ikke på noget tidspunkt. Hyggeligt. Ja. Afslappende. Nixbix. Vi gør det nu gerne igen, mig og Øglen, for uanset råberiet og alle de knubs, de får givet hinanden, så har de et eller andet helt særligt sammen. Øglen er da også allerede begyndt at spørge, om N ikke snart kommer igen...

Resten af dagen er blevet brugt på hygge i det gode vejr, indkøb (zzzz) og hjembringelse af en kvart kvart kalv. (Hvad bliver det? En sekstendedel?) Kæft, vi har meget kød i fryseren nu. Nogen, der kommer til osso buco? Og så burde jeg egentlig have løbet en tur, men det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg at drikke en kop kaffe og æde en Magnum. Og så kan jeg vist også liiiige nå et par afsnit af Frasier, inden det bliver sengetid.

Alt i alt slet ikke nogen tosset 1. maj. Hvad har I lavet?


Beklager i øvrigt fraværet af billeder. Men der har simpelthen ikke været så meget som et øjeblik til at tage nogen i dag. Hvilket fortæller lidt om, hvor meget på stikkerne, jeg har været...

fredag den 13. august 2010

Ikke spor underligt

Nu er jeg jo efterhånden ved at være lidt af en connaiseur, når det kommer til legepladser i mit hood. Forstået på den måde, at Øglen har prøve-gravet en hel del sandkasser (pt. den absolut eneste legeplads-aktivitet, der har vundet indpas hos frøkenen) på og omkring Østerbro. Særligt én legeplads har fundet nåde for hendes kritiske sans, og det er - meget belejligt, og måske også grundet en del favoriseren fra mødrene side - den, der ligger tættest på der, hvor vi bor.

Så den har vi frekventeret en del. Derfor faldt det mig heller ikke særlig svært at genkende den, da Ann-Christine postede billeder af sine skønne tvillinger for nylig. På bedste cyber-stalker-manér fik jeg smidt en lummer "kommer I her tit"-kommentar, men det blev hun ikke skræmt af, så pludselig havde Øglen og tvillingerne en halv playdate på den lokale. Den blev ført ud i livet i går, og det (hvis jeg må bestemme egenrådigt, altså) bliver ikke den sidste. For det var da bare rætti hyggeligt. Og slet ikke underligt (syntes jeg). Og alligevel underligt, at det ikke er underligt, nu når man ikke kender hinanden. Men det gør man jo lidt alligevel. Synes altså, at konceptet Blogland holder.

...

Øh ja. Og Øglen hyggede sig forresten også. Tror jeg. Var generelt noget betuttet. Åd en del sand og sendte tvillingerne skeptiske blikke. Gav Ann-Christine en af tvillingernes sand-lege-ting. (Meget gavmildt barn, jeg har (!)) Skubbede lidt rundt med en plastic-bil og forsøgte at bryde ud af legepladsen. (Længe leve indhegninger). Mens hendes moar bare sad og sludrede. Hen mod slutningen tøede hun dog så meget op, at hun råbte "hejhejjjåh" (ved ikke lige, hvorfor hun er begyndt at putte et "jåh" bagpå "hejhejj"). Så jeg vurderer, at hun hyggede sig. Det gjorde jeg i hvert fald ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...