Jeg selv har ikke været så meget som i nærheden af Fælledparken (bor jo sammen med en, der under valgkampen lærte Øglen at sige "faaarlig dame" om Helle T., så er ikke sikker på, at det ville hue hans liberale hjerte, hvis barnevogn og Varan blev overplastret med røde balloner og slagord), men jeg har holdt min egen lille kampdag hjemme på matriklen. I anledning af 1. maj holdt børneren nemlig lukket, og derfor foreslog N's mor i sidste uge, at Øglen og N måske kunne playdate? N er lige blevet storebror, og N's mor måtte indrømme, at hun ikke lige orkede en hel dag hjemme med både N og baby, hvis hun altså kunne undgå det. Jeg anede ikke, at børneren holdt lukket, før hun var så venlig at gøre mig opmærksom på det (så meget følger jeg åbenbart med), men det passede da absolut også mig så glimrende at få lidt selskab
Øglen og jeg nåede at få bagt boller og kage i morges (tjotaaal spelt-idyl, dér), og mens Varanen sad og råbe-larmede på sit tæppe, fik jeg e n d e l i g lagt sommerdynen i Voksi'en. Bare så Varanen ikke smelter væk, nu hvor temperaturerne bestemt ikke er til ulddyner længere. Alt åndede altså fred og idyl - lige indtil playdaten ankom.
Don't get me wrong: det var kamp(tøhø)hyggeligt! Øglen og N spassede helt ud af glæde, da de så hinanden. Og de gøglede da også rundt og råbte og hujede i hele fem minutter, før den første konflikt opstod. Og så kom de ellers som perler på en snor, konflikterne. Først måtte N ikke bruge sansegyngen, fordi Øglen ville bruge den (selv om hun var travlt optaget af at bygge med klodser). Så måtte Øglen ikke røre ved den togbane, N lige var ved at bygge. Derefter var det helt helt forkert, at Øglen ikke måtte smadre begge sine nævner ned i den nybagte banankage. N blev sur over, at Øglen ikke gad lege med de ting, han gerne ville, og de ekscellerede begge to i at provokere hinanden så vildt, at der røg både tog, bamser og klodser gennem luften.
Tror da pokker, at pædagogerne af og til sukker opgivende over dem i børneren. Heldigvis med et glimt i øjet, for selv om de er noget af en håndfuld, så er de simpelthen så glade for hinanden og søde, sjove og pudsige. Det er vist ikke for ingenting, at de bliver kaldt for Dupond & Dupont af pædagogerne... Drillerierne stilnede også lidt af, da vi tog dem med på legepladsen, så de kunne brænde lidt krudt af, men pyyyh altså - afslappende var det nu ikke på noget tidspunkt. Hyggeligt. Ja. Afslappende. Nixbix. Vi gør det nu gerne igen, mig og Øglen, for uanset råberiet og alle de knubs, de får givet hinanden, så har de et eller andet helt særligt sammen. Øglen er da også allerede begyndt at spørge, om N ikke snart kommer igen...
Resten af dagen er blevet brugt på hygge i det gode vejr, indkøb (zzzz) og hjembringelse af en kvart kvart kalv. (Hvad bliver det? En sekstendedel?) Kæft, vi har meget kød i fryseren nu. Nogen, der kommer til osso buco? Og så burde jeg egentlig have løbet en tur, men det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg at drikke en kop kaffe og æde en Magnum. Og så kan jeg vist også liiiige nå et par afsnit af Frasier, inden det bliver sengetid.
Alt i alt slet ikke nogen tosset 1. maj. Hvad har I lavet?
Beklager i øvrigt fraværet af billeder. Men der har simpelthen ikke været så meget som et øjeblik til at tage nogen i dag. Hvilket fortæller lidt om, hvor meget på stikkerne, jeg har været...
