Viser indlæg med etiketten post danmark. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten post danmark. Vis alle indlæg

tirsdag den 19. marts 2013

Yndlingspost!

For nogle dage siden fandt jeg en af de gode kuverter blandt alle reklamerne (er du SUNshine, hvor får vi mange reklamer heroppe i Reservatet) og rudekuverterne. Sådan en tyk, foret en, hvor navn og adresse var skrevet i hånden. Den var fra de gode folk hos Essencius, som af uransagelige årsager mente, at jeg skulle have nogle godter fra Anthon Berg. Jeg klager bestemt ikke, og det gjorde Øglen heller ikke. Til en anden gang må jeg huske at åbne post alene, så jeg slipper for at dele. Det er vel overflødigt at skrive, at alt spiseligt fra posen er totalt udraderet allerede, ikke!?

PR-godter. Namnam. Og kreadims også. SÅ hyggeligt!

Og i dag var der så en hyggelig kuvert igen! (Og igen var jeg ikke alene, da jeg åbnede postkassen. Hvad er det med mig, altså? Jeg fik dog afledt reptilerne og spist dem af med nogle bananchips i stedet.) Denne gang var den fra den skønne Kone. Uden forklaring - bare fordi. Jeg mindes i hvert fald ikke at have gjort noget, der udløser chokolade. Hvor sødt er det? (Og hvorfor er der i øvrigt ikke flere af jer, der sender mig chokolade? Jeg elsker det jo! Og jeg bliver så glad, når der er noget i postkassen, der kan spises).

Hvid chokolade med lakridspulver. På den seje, rustikke, ikke-Marabou'ede måde. Er vild med det. Og det passer mig glimrende, at HDD ikke bryder sig om lakrids-/chokoladekombinationen

Så mange tak, Kone! Du har reddet aftenhyggen herhjemme i dag og i morgen med. Og så heller ikke længere, for der må jo være grænser for, hvor længe man kan være om at spise en plade chokolade, ikke?!

torsdag den 8. april 2010

God service

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, at Post Danmarks service lader noget tilbage at ønske. Ikke nok med, at de er dyre (hvad sker der for, at det koster 60,50 for at sende 2 x påskeæg = 800g?!), de er også langsomme og mega-ufleksible. Og nu jeg er i gang, vil jeg da også lige give deres hjemmeside et skud for boven. Generelt synes jeg, det er rigtig nemt at være sur på Post Danmark. Og derfor ved jeg da heller ikke helt, hvad jeg skal stille op med den telefonsamtale, jeg havde i morges…


Mig: Hej, det er A_____

Fremmed mand: Ja, hej!

Mig *spørgende*: Jaeh?

Fremmed mand *utrolig frisk*: Ja, hej, det er pakkeposten! Jeg står her uden for din opgang og vil bare høre, om du er nogenlunde i nærheden, så du kan få din pakke i dag?

Mig *befippet*: Æhm… Øh… Nej, desværre.

Fremmed mand, nu identificeret som pakkepost: Nå, det var ærgerligt. Kommer du hjem sådan inden for en overskuelig fremtid, for så kan jeg bare svinge forbi senere?

Mig *befippet OG forvirret*: Øhbøh, hm… Nej, der er først nogen hjemme efter kl. 15-16 stykker.

Pakkeposten: Ja, det er lige sent nok. Hvornår tager du af sted om morgenen, for det kan være, at jeg kan nå at fange dig i morgen tidlig?

Mig *seriøst forvirret*: Øhhhhhhm. Smutter ved 7.30-8-tiden. Men kan du ikke bare putte pakken i døgnposten?

Pakkeposten: Der er der vist ikke plads til den, og den kræver også en underskrift. Hm. Kl. 8 er lidt for tidligt i morgen. Men hvis du kan strække den til 8.30, så kan jeg komme med den dér?

Mig *overrasket*: Gider du dét? For jeg kan godt strække den til kl. 8.30, men heller ikke senere - har møde kl. 9 i den totalt anden ende af byen (totalt unyttig information for pakkepost, men jeg plaprer, når jeg er forvirret).

Pakkeposten: Dét siger vi. Det er godt nok ikke min rute normalt, men jeg kommer forbi med den. Og så får du også din pakke i morgen tidlig i stedet for, at du først kan hente den på posthuset i morgen eftermiddag eller måske endda først lørdag.

Mig *benovet*: Arj, det er da totalt sødt af dig. TAK skal du have. Vi ses i morgen.

Pakkeposten: Jep, vi ses. Harjharj.


Hvad handler dét nu om?! Jeg er vant til sure postbude og elendig service, og så oplever man det her? Det er da konge service! (og så vil jeg ikke tænke for meget over, hvor han mon har mit telefonnummer fra). Måske han kan fornemme, at jeg VIRKElig har heppet på Post Danmark de sidste par dage, fordi jeg majet gerne vil modtage den pakke, han nu futter rundt med. Jeg har nemlig været slem og brugt de absolut sidste af mine restskatte-penge (og lidt til):



 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Og eftersom jeg allerede har solgt min nuværende mobil, har jeg seriøst brug for at modtage pakken. Helst i går. Skal ned og sende den gamle mobil til køberen senere i dag, og efter morgenens oplevelse lover jeg at lade være med at stå i den laaaange kø og i smug at tænke, at Post Danmark enten smadrer pakken eller stjæler den, inden den når frem. For hvis købers postbud er bare halvt så serviceminded som 'mit', så skal den nok ankomme i fin stil.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...