Viser indlæg med etiketten produktomtaler. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten produktomtaler. Vis alle indlæg

torsdag den 29. maj 2014

Lidt om en masse

Så gik der lige en masse dage. Med sommervejr, arbejdsbunker, der bliver ved med at vokse (sjovt, som lysten til at skrive for fornøjelsens skyld ikke er så stor i en ledig stund, når man skriver og skriver og skriver i arbejdsøjemed hele dagen. Og ofte også aftenerne med), fridage i massevis (gotta love maj/juni og alle helligdagene), lægebesøg med Varanen, besøg af Øglens bedste ven N fra Øbro, is i lange baner og meget meget mere. Livet, I guess.

Men nu tjekker jeg lige ind for at sige hej. Og mens jeg er her, kan jeg da lige berette, at jeg, ud over ovenstående, er begyndt at løbe igen. Yay! Og about bloody time. Kan jo ikke have, at der er flere, der render rundt og tror, at jeg er gravid.

Sandaler
Jeg kan også fortælle, at Varanen har fået nye sandaler. Courtesy of ByKier. Elsker både dem og sandalerne - sandalerne, fordi de er så fine og solide, ByKier dem selv, fordi de sendte Varanen sandaler på et tidspunkt, hvor der er cirka en trilliard andre udgifter. Så de faldt på et tørt sted, må man sige ("Det må man sige mig", som Varanen ville formulere det). Selv om tørt naturligvis er relativt, hvis man sætter det i forhold til alle mulige andres økonomi. Men lad os lade være med det. Varanen er, efter sin indledningsvise skepsis, faldet pladask for sandalerne, som han har nemt ved både at tage af og på (til trods for, at han ikke er stor fan af at gøre ting selv). Han har imidlertid lidt svært ved at forstå, at rågummisålerne hurtigt bliver beskidte - som rågummisåler jo gør - og beder mig om at tørre det af. #notgonnahappen

Varanen i Den Grønne Karet - vældig spændt på, hvad der er inden i pakken


Det var de her babes - en Skagen-sandal i brun. I str. 26 til bigfoot! Til sammenligning var hans sandaler sidste år i str. 22 eller 23. Hvem sagde ukrudt?


Shopping
Vi kan også snakke om, at Øglen og jeg var på shopping forleden. Fordi hun vokser som ukrudt og pludselig ikke havde andet i garderoben end bukser, der stumper. Så på en fridag, hun fik tiltusket sig efter en virkelig skæv morgen, der involverede lægebesøg med Varanen (noget med en knop i hovedet og en plet på tåen - længere historie, som måske kan udgøre et indlæg i sig selv. Når han altså har været hos en læge mere) og en børnehavetur, vi var lige ved at komme for sent til, tog vi i H&M. Og havde en fest i prøverummet. Hun bliver en god teenager, hende Øglen. Der var intet koordineret over vores indkøb - farver, mønstre og beklædningsstykker passer ikke sammen overhovedet, men Øglen elsker det hele. Og så er jeg sådan set glad.

Apropos ingenting, men sådan her ser dasehjørnet i haven ud lige nu. Lige til at holde til ... 

Vuggestue
Eller hvad med en beretning om, at Varanens yndlingspædagog er gået på barsel. Og naturligt nok ikke kommer tilbage, før han stopper. Om 3 måneder. Gisp! Vi sagde farvel til hende i går, og jeg håber naivt, at Varanen når at glemme hende på de her fire weekenddage. As if. Men eventuelle problemer må vi tage i takt med, at de kommer. Formentlig allerede på mandag. Suk, altså. Jeg kommer sq også til at savne hende, for meningsforskelle til trods var hun virkelig god til at tage sig af Varanen. Og det er nok til at erobre mit hjerte.

Fisk
Det kunne måske også være interessant at skrive et afsnit eller tre om, at vi for en uges tid siden havde besøg af udsendte fra Glyngøres NemFisk. Der dukkede tre smukke damer op lige midt i ulvetimen med lækre råvarer og masser af godt humør, og så tog de to af damerne ellers Øglen med i køkkenet, mens Louise gav mig gode råd til, hvordan jeg får mere ud af mit noget forsømte spejlreflekskamera. Der blev grinet og kokkereret i køkkenet, og før vi vidste af det, var der fremtryllet seriøst lækre sager i køkkenregionerne. Der blev dækket op på terrassen i det gode vejr, og da Reptilfamilien var klar til at sætte sig til bordet, forduftede Glyngøres udsendte. De må gerne komme på besøg lidt oftere ...

Dyb koncentration. Der snittes grøntsager ...


... Og lægges fisk på plads ... (Det her billede har Louise taget)

 ... Og hældes sauce på ... 

Konceptet er, at det ikke behøver at være så svært at tilberede fisk. Faktisk er det med NemFisk så nemt, at selv børn kan være med til det - og det er jo temmelig praktisk, når nu de nye kostråd siger, at vi skal spise 350 g fisk om ugen; altså svarende til fisk til aftensmad to gange om ugen. Øglen og Varanen er glade for fisk, og det er HDD og jeg sådan set også; vi er bare ret fantasiforladte, når det kommer til variationer af retterne, så oftest ender vi 'bare' på fiskefrikadeller. Men med NemFisk kan man få flere forskellige - nemme - varianter. Øglen og 'damerne' (som Varanen kaldte dem) lavede både rødspættefileter i dildsauce og laks i citronsauce, og begge dele smagte rigtig godt. Og slet ikke 'kunstigt', som jeg hemmeligt havde regnet lidt med.

Den fremragende squash-, fennikel- og pæresalat med dild og honning-/citrondressing (Louise har taget billedet)

... Og den sommerlige og virkelige lækre tallerken proppet med alt godt fra havet. Og køkkenet

Øglen elsker at hjælpe med i køkkenet, og NemFisk-aftenen var ingen undtagelse. Tværtimod hakkede, hældte og rørte på livet løs, og hun spiste da også ivrigt af maden, mens hun endnu mere ivrigt fortalte om alt, hvad de havde lavet i køkkenet. Alle i familien blev udstyret med kokkehue og forklæde fra NemFisk, og gæt, hvem der havde kokkehuen på i børnehave dagen efter og stolt som en pave kunne fortælle pædagogerne om besøget.

Alt det andet
... Der er med garanti også sket andet blogværdigt i de sidste mange dage, men efter en lang dag med legepladsbesøg, kringlebagning, besøg af gammel mødregruppeveninde + familie og meget mere, kan jeg simpelthen ikke huske det. I'll let you know, hvis jeg kommer i tanker om noget, der er så vigtigt, at I bare MÅ vide det ... ;-)

Amos klassiske kringle. Med impro-fyld med massssser af marzipan. Just sayin'!


---
Sandalerne fra ByKier er modtaget til test, men meninger og holdninger og anmeldelser og linklove og whatnot står helt for egen regning. Det samme gør sig gældende for produkterne fra NemFisk.

torsdag den 23. maj 2013

Skovens hemmelige rige - give away

Jeg elsker at gå i biografen! Synke ned i de bløde, røde veloursæder, have et bjerg af popcorn på skødet og en cola og en kæreste inden for rækkevidde. Og så ellers bare lade sig opsluge af en god film, mørket og den lille tidslomme, der er i sådan en biograf.

Men ak! Jeg kommer ikke meget i biografen. Faktisk er jeg bange for, at sidst jeg var af sted, var til en matiné-forestilling af den sidste Harry Potter-film i rækken - og den kørte altså engang i 2011. Jeg var nemlig højgravid, og HDD og jeg havde med en lillebittesmule dårlig samvittighed smidt Øglen i vuggestue og tog os så selv en fridag, der blandt andet involverede Harry Potter og popcorn.

Øglen elsker også at gå i biografen. Nok primært på grund af popcornene, men efterhånden er hun så stor, at hun også får noget ud af filmene. Siger dem, der har haft hende med i biffen. For jeg har aldrig været af sted med hende - det er HDD's gebet, eller også er det Farmor, der forkæler. Og det er fint - jeg får lov at opleve så mange andre ting med hende. (Selv om de godt lige måtte tage nogle popcorn med hjem til mig, nå!)

Hvordan har I andre det - går I meget i biografen? Hvis I gør - eller I godt kunne tænke jer at gøre det - er der nu en heldig vinder, der kan komme i biffen sammen med en kæreste, et barn, en veninde, en bedstemor eller noget helt femte, for jeg udlodder nemlig to billetter til den nye animationsfilm Skovens hemmelige rige. Animationsfilmen handler om teenagepigen Mary, der på magisk vis bliver transporteret ind i en hemmelig verden, hvor Bladfolket bor. De er skovens beskyttere og kæmper til daglig for naturen, der trues af menneskeheden såvel som onde kræfter i skoven. *nynner dystert "nanana-naaahhhh"* - se mere i traileren nedenfor. Personligt synes jeg, den ser ret hyggelig ud, men jeg tror, at Øglen er lige lille nok til den endnu.

Det eneste, I skal gøre for at være med i konkurrencen om de to biografbilletter, er at lægge en kommentar til dette indlæg. Skriv også gerne, hvem du vil tage med, hvis du vinder. Og husk at skrive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder. Trækker en vinder den ... hmm ... den 27. maj. På mandag. Såeh - sæt i gang!

tirsdag den 21. maj 2013

Bønnemøde

... Eller noget (nogle gange synes HDD, at det er ret utroligt, at nogen vil hyre mig som tekstforfatter. Nogle dage er jeg tilbøjelig til at give ham ret. I dag er en af dem).

Jeg har fået en vældig lækker kasse bønner og linser fra Urtekram, og nu har jeg så småt fået taget hul på alle de gode sager. Desværre er aftensmadssituationen rimelig ... lad os kalde den hektisk ... hjemme hos os for tiden. Varanen har sat sig i hovedet, at han enten vil underholdes konstance, fra han kommer hjem, til vi skal spise, eller også vil han sidde på armen (og eftersom han ikke just er et lille skravl, er det jævnt hårdt at stå med ham på den ene arm/hofte, mens jeg skal jonglere med gryder). Det lykkes heldigvis som regel at få bikset noget relativt lækkert mad sammen alligevel, men jeg får simpelthen ikke taget billeder af det. Sowwy.

(Og her skulle så have været et billede fra min Instagramprofil, men jeg er tilsyneladende for debil til at fatte, hvordan man copy/paster sådan et. Men her er et link!)

Nå, men jeg har jo fået denne her kostplan, og selv om den generelt er nærig med portionsstørrelserne, er den heldigvis ret gavmild med proteinindtaget. Og sådan nogle er bønner og linser jo sprængfyldte med.

Indtil videre har jeg guffet en dåse blandede bønner i mig i forbindelse med hhv. pitabrød og en eftermiddagssnack bestående af lidt tun og bønner. Og jeg har hhv. humus af kikærterne og puré/smørepålæg af de hvide bønner - formentlig krydret med basilikum og lakridspulver - i støbeskeen. #nomnom

Linser har jeg ikke megen erfaring med, men en suppe og en salat skal jeg helt sikkert have lavet. Og så skal jeg vist snuse rundt inde på Urtekrams egen hjemmeside for at finde lidt mere inspiration.

torsdag den 18. april 2013

Nu på piller

Det kan ikke anbefales, det der med at sove i kvarters-intervaller. Ikke, at jeg har gjort det siden sidst - Varanen har faktisk artet sig sådan nogenlunde, det skarn - men det har været svært at indhente den forsømte søvn. Med det resultat, at jeg render rundt som en zombie, der både skal forestille at arbejde og passe feberhed Rasmus Radiomus Øgle. Hun har været hjemme fra børnehave både i går og i dag, og selv om HDD har sygetjansen i dag, er det svært helt at lægge morkasketten, selv om jeg. skal. arbejde. (Ikke blogge. Arbejde. Blev der sagt).

Det allerbedste ville jo nok være, hvis jeg hev en uges tid ud af kalenderen og brugte den på at sove. Måske lige spise en kage i ny og næ, men ellers bare sove. Det kræver dog, at der er nogen, der gider hhv. at passe reptilerne og lave alle mine arbejdsopgaver. Og spraymale den hylde, jeg lige har købt. Mere om den i et andet indlæg. Så chancerne for, at jeg får mig sådan en sove-uge any time soon er nok cirka lige så store, som at jeg nogensinde ytrer ordene "Nej tak - jeg bryder mig faktisk ikke rigtig om slik" (og mener dem). Derfor har jeg nu taget drastiske midler i brug - druuugs! Jeg var i hvert fald ikke sen til at slå til, da jeg fik tilbudt at teste Gerimax instant energy. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke gad have mere energi - øjeblikkeligt, that is. Så mine forventninger til pakkens indhold (som både er kort- og langsigtet på energifronten) er ganske store.

... Bemærk Varan-hånden, der målrettet rækker ud efter glasset med vitaminpiller. Fantastisk rasleæg, hvis du spørger ham ...

I dag er faktisk første dag, jeg er sprunget på pillerne - de øvrige dage har jeg været så træt, at jeg helt havde glemt, at der lå et helt lager af energi oppe i skabet. Så om det virker, kan jeg desværre ikke svare på endnu. Men mon ikke? Det ser da i hvert fald vældig prof ud. Og reptilerne fik i øvrigt endnu engang vældig meget ud af emballagen. Så det var ren win for alle.

Og nu. Arbejde! Fraaaa NU af!

søndag den 24. juni 2012

Produktomtaler

For snart pinligt længe siden modtog jeg fire stk krydderiblandinger fra Urtekram. Jeg havde store planer om at kreere retter med hver af dem den samme uge, som de ankom, men hverdagen kom i vejen, dernæst en fejlagtig madlevering (tak til nemlig.com, hvis kundeservice dog var enormt professionelle og hurtige ved tasterne) og til sidst min egen mangel på hittepåsomhed.

Nu, omtrent 100 år efter jeg modtog krydderierne, har jeg fået prøvet tre af dem. Den islandske tangsalat har jeg stadig til gode, men den dufter dejligt og har en flot farve, så mon ikke jeg finder anvendelse for den snart?!

Lækkerier fra Urtekram. Tak for dem!

Rodfrugtkrydderiet brugte jeg - opfindsomt nok - til et stort fad med rodfrugter. Rødbeder, kartofler, gulerødder, bolchebeder og løg, lidt olie og så krydderiet på med rund hånd. Det smagte dejligt, og selv Øglen (som ellers er inde i en temmelig langvarig periode med et hedt kærlighedsforhold til pasta med ketchup) var begejstret.

Kartoffelkrydderiet blev brugt til tadaaah: kartofler! og smagte udmærket. Dog mindede det mig en anelse om et eller andet ærketysk pommes frites-krydderi jeg havde noget kørende med i gymnasiet, men det var självklart ikke økologisk. Var der egentlig overhovedet noget, der var det i midt-90'erne?'

Cajunkrydderiet blev brugt her til aften. Til en omgang mexikanske tortillapandekager. For et par måneder siden blev vi de glade indehavere af en sekstendedel kalv, så lidt af den blev tøet op her til aften og endte sine dage sammen med cajunmix og et blandet udvalg af grøntsager på en majspandekage. Ikke dårligt. Overhovedet. Tværtimod passede smagen af krydderiet perfekt til tortillaen og salsaen; fint balanceret af en øko-fraiche med lidt procenter i. Nammenam.

Så for at opsummere: de smager godt, de der krydderier. Og selv om jeg i bund og grund ikke er så vild med konceptet krydderiblandinger og hellere vil lave dem selv, så må jeg nok erkende, at jeg i øjeblikket lever et liv, hvor aftensmaden skal stå på bordet allerallersenest kl. 17.30, og hvor det derfor ville være virkelig dårligt prioriteret at bruge tid på sådan noget. Især når nu folkene i Urtekram har gjort det for mig - og at de ovenikøbet er ret gode til det.

Og mens jeg nu er ved produktomtalerne, så vil jeg da lige slå et slag for de knive, Flo omtalte for nylig. Jeg havde luret på dem et stykke tid, men fik først taget mig sammen til at købe dem, efter jeg læste Fies omtale af dem. Og jeg kan jo kun sige, at de er et virkelig stort hit hos Øglen!


Hun synes selvfølgelig, at det et alletiders, at knivene ligner hunde - og ikke mindst, at de har haler på. Det er sejt at have sine egne knive, synes hun - selv om hun er en anelse skeptisk over for den med takker. Det var jeg sådan set også, indtil jeg fik snitterne i den, men som Fie også skriver, så er knivene skarpe nok til at skære ting i stykker, men efterlader fingrene i god behold. Så skal forsigtigfrans-Øglen bare lige forstå, at netop dén savtakkede kniv er det ok at håndtere, hvis man er hende. Indtil da nøjes hun med den anden kniv, og det går også glimrende.


... Snittelittelit, snit a little ...


Og hvilken stolthed, når hun har sønderskåret en agurk eller - som i dag - nogle sagesløse champignoner. Det glædesudbrud hun kom med, da hun fandt ud af, at kniven også kunne skære en gulerod over, var heller ikke til at tage fejl af.


Mission accomplished 

Øglen har altid nydt at komme med i køkkenet og hjælpe, hvor det nu har været muligt, men med de nye knive føler hun sig lidt ekstra stor. Og så skal man jo slet ikke kimse af, at det rent faktisk også er en rigtig god hjælp med al den snitten. Så tak til Kuhn Rikon (det skulle i givet fald være mit eneste klagepunkt: navnet. Hvorfor hedder de det? Og hvordan udtaler man det?) og ikke mindst Kitchen4Kids. Jeg er bestemt ikke færdig med at shoppe derinde. Skal bare liiiige have nogle penge først...

- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...