Viser indlæg med etiketten projekt væk med sutten. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten projekt væk med sutten. Vis alle indlæg

søndag den 13. maj 2012

Byg En Bjørn og Smid En Sut

Så blev det Mors Dag. Ikke noget vi fejrer herhjemme. Med mindre altså det tæller at få en tur i Build-A-Bear? Iklædt guldpailletblazer, godt nok - det var Øglen, der insisterede - så jeg følte mig måske en kende overdressed for en søndag formiddag. Men så var det jo godt, at det var koldt, så jeg kunne beholde min forårsjakke på...

Men altså. Vi havde jo talt om, at Øglen skulle smide sutten. Og det ville vi nok have talt om endnu, hvis det altså ikke lige havde været fordi, vi var til brånsj hos nogle venner i går, hvis datter netop havde fået taget sutten fra sig. Og hun var rasende. Græd stort set hele tiden, mens vi var der, og forpassede ikke en chance for at gå helt i baglås. Så vi tænkte, at det da også kunne være sjovt at prøve. Eller, nej - vi håber naturligvis, at Øglen tager det pænt, men jeg tror bare, det gik op for os i går, at uanset hvor længe vi venter, vil der være sværdslag, og at tårer - selv om de ikke er sjove - ikke er farlige.

Så eftermiddagen i går blev brugt på at forberede Øglen på, at hun og jeg skulle i Build-A-Bear her til morgen. Hun kunne så udmærket huske butikken, hvor man kun kan betale med sutter, og det første hun spurgte til i morges var, hvornår vi skulle af sted.

Vi hoppede på toget til Hovedbanen (attraktion i sig selv), og da klokken slog 10, valsede vi ind i bamsehelvede. Hvor Øglen selvfølgelig lagde ud med at vælge den eneste bamse, der var udsolgt - en lilla Hello Kitty. Hun lod sig dog ikke kue af udsolgtheden og valgte prompte en (meget) rød i stedet. Og blev umiddelbart derefter ramt af akut generthed og var ikke til at slå et ord af over for den ungersvend, der skulle stoppe fyld i Kitty og storytelle derudad. Så gæt, hvem der i stedet skulle varme det lille stofhjerte, der skulle indeni. Og puste liv i det. Og 'vaske' bamsen. Korrekt - moi.

Da ungersvendens rolle var udspillet, begyndte Øglen så småt at tø op. Og se uanede muligheder i det ocean af forskellige accessories, man kunne tilkøbe. Helt vild blev hun, da hun fandt en meget lyserød dukkeklapvogn, hun kunne trille O'Kitty (som kræet er blevet døbt) rundt i butikken med. Og jeg fornemmede jo godt, hvor det bar hen - klapvognen skulle med hjem. Udtømte arsenalet af argumenter for, hvorfor Grim Klapvogn ikke skulle med hjem, men Øglen var ubøjelig - og jeg havde heldigvis taget ja-hatten, evnen til at sluge en kamel (eller 10), og det store Dankort med. Så principper idéer om økodøko speltagtigt Steiner-legetøj har været forment adgang i dag, og i stedet har vi slået dørene op på vid gab for ikke bare en højrød japansk kat, men også hendes blomstrede lyserøde kjole, hendes glimmersko og en virkelig legetøjsagtig klapvogn. Hvad man dog ikke gør (og betaler) for eventyret om bortskaffelsen af Den Elskede Sut.

O'Kitty i egen højrøde person. I sin klapvogn. Aldrig er en kat blevet elsket så meget - lad os se, om kærligheden er stærk nok til at vare i morgen med. Og forhåbentlig mange mange flere dage...

Øglen var ret fascineret af hele det der med at betale med sutten, selv om hun ikke selv ville give den til 'damen' (som måske var 20 år gammel. Max). Så det fik jeg også lov til, men der var ingen problemer med at gå derfra og vinke til den. Heldigvis. Og heldigvis takkede hun også nej til at få puttet sutten ind i bamsen sammen med fyldet - jeg kunne levende se et scenarie for mig, der lynhurtigt ville give Øglen indianernavnet Sidder Med Saks, når savnet til sutten blev for stort...

Derefter gik turen - med O'Kitty i klapperen - til Hovedbanen, hvor det blev fejret med en is (Øglen) og en kaffe (mig), at Øglen nu er en stor pige, der ikke længere bruger sut. Ingen melankoli at spore hos pigebarnet overhovedet, for som hun sagde: "Hvis jeg græder for sutten, så krammer jeg bare O'Kitty rigtig meget. Så bliver jeg slet ikke ked af det mere!" Klogt barn.

Og ikke et kny har der været hele dagen. Heller ikke ved sovetid - det eneste var lidt 'fidgeting', der gik over, da jeg tilbød hende at holde i hånden. Nu ligger hun så og sover sødt med sin nye rødeste  bedste ven inde i sengen. Og ser pludselig lidt ældre ud, synes jeg...

Er I søde at krydse fingre for, at hun ikke vågner med et vræl i nat og vil have sin sut nu nu NU og pludselig synes, at O'Kitty er dum og stor og grim og rød? Og at hun ikke lægger sig alt for mange gange på O'Kittys hånd i nat, eftersom den har fået indopereret en temmelig gennemtrængende grinelyd? Kan nemlig ikke lige umiddelbart se det attraktive i at stå med to vågne, gnavne børn klokken Midt I Nat...

- Postet fra mini-Padden

fredag den 4. maj 2012

Næh, nu har jeg aldrig...

Enten er det fordi, Øglen er lidt feber-agtig (tak for lort, Nemesis - bare fordi man dristede sig til at tænke forleden, at det da i grunden var helt fantastisk, at hun ikke har været syg siden midten af januar, skal du straks komme og ødelægge det), eller også er det fordi, hun VIRKELIG gerne vil have den Build-a-bear, vi har lovet hende, når hun stopper med at bruge sut. Men hvorom alting er, er hun faldet i søvn her til aften - hurtigt og u-brokkende - uden at spørge efter sin sut en eneste gang.

Det er ikke sket siden... hm... siden... nogensinde, tror jeg faktisk, så deraf min forbavselse, der er så stor, at jeg lige blev nødt til at skrive et blogindlæg om det.

AC nævnte forleden noget om, at man jo kunne give en Build-A-Bear i forbindelse med suttestop, men eftersom Øglen har en trilliard bamser og i øvrigt aldrig har udtrykt andet end høflig begejstring, når hun har set bamsebiksen (ok, det er så også længe siden sidst), havde jeg ikke lige tænkt i de baner.

Øglen har klemt sig selv og hendes nyerhvervede mariehøne ned i den Tivoli-vogn, vi havde lejet til Varanen. (Varanen hænger på min mave i bæreselen, så han ligger ikke nedenunder. Bare rolig)

Men da vi så var i Tivoli i dag, og Øglen styrede direkte hen mod butikken og befalede at få en bamse, greb jeg chancen og var - hvis jeg da selv skal sige det - en lille smule snu. Jeg forklarede nemlig Øglen, at vi godt kunne gå derind og kigge, men at vi ikke kunne købe noget, fordi man kun kunne betale med sutter derinde. Og eftersom vi ikke havde nogen sutter med, såeh... Det forstod hun godt, lod det til, og der var da heller ingen ballade over, at vi kun kunne kigge. Men nøjjj, hvor ville hun gerne havde snitterne i alle de der Build-A-Bear-ting. Bamserne var hun egentlig ikke specielt interesseret i, men tilbehøret! Lyserøde solbriller, småblomstrede sko, flyverdragter, hatte, hårspænder og seje t-shirts. Man kunne nærmest SE, hvordan der opstod et kæmpebehov hos hende for at få nogle af sagerne med hjem.

Men kan behovet mon være så stort, at hun fra den ene dag til den anden bare er parat til at forsage sutterne? Jeg mener ja. HDD mener, at det er sløjheden, der bærer skylden. Nu ser vi. Er historien den samme i morgen aften og måske også søndag, så er det bare om at komme af sted ind efter en gyselig bamse. Så pyt med, at vi skal tage et ekstra lån i lejligheden for at betale, hvad den ender med at koste... (!)

onsdag den 14. marts 2012

Så skal vi til den... Nogen råd?

Øglen har været til tandlægen her til morgen (sammen med HDD - på en eller anden fiffig måde lykkedes det mig at tørre tjansen af på ham). Det var simpelthen gået så fint (typisk - man ved bare, at hvis det var mig, der havde været med, så ville hun have skreget som en stukken gris), og Øglen havde plapret løs om sit plaster på fingeren og de nye løbesko og havde lydigt åbnet gabet og ladet tandlægen rumstere derinde. Verden er af lave! Så alt var gået helt fantastisk, sagde HDD, da han ringede for lidt siden og aflagde rapport.

Men. Udover, at vi skal børste øgletænderne lidt anderledes, end vi gør nu, så sagde tandlægen også, at vi (Øglen) skal stoppe med at bruge sut. Som i NU! Hvis vi altså vil gøre os nogen forhåbninger om, at hendes suttebid skal rette sig. Og det vil vi jo egentlig gerne.

Suk, altså. Vi vidste det jo godt. Men håbede måske lidt, at tandlægen ville sige "Arhhhh, pyt skidt - lad hende bare beholde sin sut til hun er 16-17 år; det tager tænderne ikke skade af". Det gjorde hun så ikke. Forståeligt nok, for selv jeg (som ved grød ikke er tandlæge) kan se, at der ikke bare er tendens til suttebid - der er suttebid. Måske er jeg også en anelse farvet af, at jeg selv har haft det vildeste friluftsgebis som barn. Som skulle rettes ind med togskinner, nakketræk, ganebøjle og the works. Og hvis Øglen kan undgå hele den procedure, så vil jeg da egentlig gerne skåne hende for den. Det kan selvfølgelig også være, at staklen Øglen 'bare' er genetisk disponeret for mærkelige tænder, meeeen...

Det er så der, vi er nu. Øglen skal smide sutten. Helst i går. Og det er her, I kommer ind i billedet - hvordan gør vi det bedst? Nogle råd, fifs, tilbud om pasning, mens det står på? Eller anbefalinger af ørepropper? Jeg forudser nemlig skrig, skrål og pylren, for vi taler om en dame, der er m e g e t vild med sin sut... Det er faktisk særligt belastende, at det kommer lige nu, for det går endelig sk*degodt med putningen. Og humøret. Men det skal vi nok få spoleret.

Bonus-info: Sutten bliver kun brugt, når Øglen sover, eller hvis vi skal på en lang tur med klapvognen, hvor der er risiko (chance?) for en lille middagslur. Og hvis hun er psykotræt efter børnehaven og ligger i sofaen. Men den er ikke til at rende rundt med...

Hun har i øvrigt kun 2 sutter tilbage, fordi hun er meget specifik omkring mærke og udseende. Så det er ikke fordi, de ligger og flyder rundt om i huset. Varanens sutter er hun fx ikke det fjerneste interesseret i.

tirsdag den 26. juli 2011

Slut med sut

- i hvert fald om dagen. Igen, kunne man fristes til at sige, for vi har jo været i gang med den der sutteafvænning før. Med moderat succes og gigantisk tilbagefald forårsaget af lige dele balstyrisk Øgle og vatnissede forældre.

Men NU er det alvor. Vi gider ikke rigtigt at se på den der sut længere - hun er jo stor nok til at klare sig uden i vuggestuen hele dagen, og så kan hun også herhjemme. (Dog er vi ikke hårdere, end at hun stadig gerne må have den, når hun sover middagslur og så om natten, selvfølgelig. Og hvis vi skal køre længe i bil). Og ved I hvad?! Det går over al forventning. Hun er begyndt selv at komme med sutten, når hun står op. giver den til mig eller lægger den ind i sengen. Nogle gange sutter hun lidt på den, men spytter den så ud og trækker op i min trøje, så Lillebror kan få sutten. Og ikke et øje er tørt.

Selvfølgelig er der små uoverensstemmelser. Tidspunkter, hvor jeg bestemt ikke synes, Øglen sover, og hvor hun helt klart er af en anden opfattelse. Tidspunkter, hvor hun synes, det er mere ok at skulle aflevere sin sut inde i sin seng end andre. Og tidspunkter, hvor jeg ikke er helt hurtig nok til at få gemt sutten, så hun stryger ind i sengen og snyde-sutter en lille smule. Men det er i det store hele småting. Og vi har stadig Det Helt Store Flip tilgode (ja, Nemesis - jeg ved godt, at du læser med, men det kunne være fint, hvis du for en gangs skyld gad springe os over). Som regel kan vi afværge tilløb til ked-af-det-hed ved at handle (eller "halge", som det hedder på øglsk) lidt. "Hvis du lægger sutten ind i sengen, må du beholde kluden og aben", fx. Og det virker rent faktisk. Endnu.

Jeg er spændt på, om de gode takter varer ved. Om der bliver seriøst tilbagefald, når Varanen ankommer. Eller om vi bare er velsignede med en let og smertefri sutte-afvænning. (Jeg sagde skrid, Nemesis!). Indtil videre har Øglen været sutte-løs, siden vi kom hjem fra ferie. Så tre uger nu, and counting. Sq da egentlig meget godt gået af Øglen, synes jeg. Ovenikøbet har hendes sprog virkelig taget fart på det seneste, og selv om det ikke behøver at hænge sammen med sutten (eller mangel på samme), tænker jeg, at det da i hvert fald ikke kan skade sprog-udviklingen at komme af med den. Kryds lige fingre for, at det fortsætter, ikke?! Og at Nemesis har andet at lave end at læse med her...

I øvrigt er jeg stadig mega-snottet, thanks for asking. Men har været på arbejde alligevel. 3 dage endnu. Tæller SÅ meget ned... Jeg er også sur. Det har ingenting med hormoner at gøre, er jeg sikker på. Fordi, HDD ikke vil betale så meget, som den søskendevogn, jeg savler over, koster. Og nu er den væk fra dba. Fordi der sikkert er nogle andre, der synes, at det er en ganske rimelig pris. Begynder så småt at stresse over alle de ting, vi ikke har endnu til den der Varan. Og når der ligefrem bliver nedlagt veto, får jeg da aldrig styr på det. Grrr. Nu har jeg lige ædt en kæmpepose slik (jeg må være i bedring) - lad blodsukkeret stige til uanede højder og snyde mig til at tro, at jeg ikke er sur! (Men det er jeg. Grrr igen).

tirsdag den 10. maj 2011

Slap af!

Mens jeg var ved at lægge sidste hånd på 'værket' (mit ansigt / ground zero / kald det, hvad I vil) i morges for at se bare nogenlunde menneskelig ud, før jeg skulle på arbejde, overhørte jeg følgende samtale mellem Øglen og HDD:

HDD (overtalende): Øgggg-le. Du skal ud og have ny ble på
Øglen (bestemt): Nej!
HDD (overtalende, men ikke overbevisende): Jo, det skal du altså. Du kan jo ikke komme i vugger uden tøj på.
Øglen (bestemt): Nej!
HDD (insisterende): Kom nu, Bølle (ja, det kalder vi hende (også). Vi er nu officielt 'sådan nogle forældre', der kalder deres børn svært irriterende ting). Når du har fået ble og tøj på, tager vi over i vuggestuen, hvor du skal lege med alle de andre.
Øglen (meget overbevisende): Jeg sidder lige her og slapper af, far.

'Nuff said.

Øglens til dato længste sætning - og så var den endda ganske velvalgt, hvis man spørger mig. Man kan tids nok få travlt. Vi når det nok, det hele ...

Gammelt billede, fordi jeg ikke var så snarrådig at tage et i morges, da Øglen sad og slappede af. Nu er man en stor pige, der kører på femtedagen uden sut, mm. man sover *prale prale*  (og lidt ærgerlig over, at vi ikke bare tog springet for længe siden, nu hvor det går så fint)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...