Viser indlæg med etiketten søvn. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten søvn. Vis alle indlæg

tirsdag den 24. maj 2016

Noget om søvn

Den dedikerede læser vil vide, at det ikke altid har været lige nemt med søvnen herhjemme. Varanen sov mildest talt dårligt det første år, og jeg husker stadig, hvordan min læge lo, da jeg til en af de mange børneundersøgelser træt konstaterede, at Varanen ikke var "sådan en, der syntes, det der søvn var fedt". (Needless to say, men ikke desto mindre; Jeg lo ikke).

Nå. Men det er heldigvis længe siden. Og vi har sovet fortrinligt i fler år efterhånden. (Må man godt skrive det? Eller kommer karma og/eller småbørnsforældre, der sover ad r*ven til så og slår en hårdt i hovedet?) Men jeg skal da være den første til at indrømme, at der har været plads til forbedring. Som måske (måske ikke. Jinx!) er ved at ske nu.

Varanen fik tremmerne af sin seng, da han var to år og en sjat. Fordi han lavede en Houdini på den, hver eneste gang, han lå i den, og det dels blev ret trættende, dels temmelig farligt. Så af kom tremmerne, og ind i dobbeltsengen kom Varanen. Søvndrukken. Hver eneste nat. Vi prøvede naturligvis at følge ham tilbage de første mange nætter, men det afstedkom altid en ked af det Varan og/eller en virkelig radbrækket forælder efter en halv nat tilbragt delvist i juniorseng, delvist på gulvet. Og eftersom Varanen sov sødeligt, hvis vi bare lod ham blive i dobbeltsengen, så var det ikke voldsomt svært bare at blive liggende, når han kom tøffende. Og faktisk var det også lidt hyggeligt.

Når man sover ordentligt om natten, bliver det pludselig overskueligt at løbe en tur, før resten af familien står op

Nu varer det ikke sådan helt vildt lang tid, før Varanen fylder fem (hvilket moderen ikke helt forstår. Han er jo bare stadig en lille fis), og han kommer stadig tøffende ind i dobbeltsengen hver nat. Faktisk tror jeg ikke, at jeg overdriver, hvis jeg siger, at han fra dengang tremmerne kom af og til nu - altså en periode på omkring 2,5 år - kun har sovet hele natten i sin egen seng maks. 10 gange. Det er ligesom bare blevet en vane. Nogle gange opdager vi slet ikke, at han kommer snigende. Andre gange er det væsentligt mere tydeligt. Fx når han roterer mere end det vildeste centrifugeringsprogram på vaskemaskinen. Eller stjæler hele dynen. Noget, han er begyndt med i stadigt stigende grad, hvilket naturligvis ikke kan undgå at påvirke nattesøvnen - både hans og vores.

Men! Så var det, at vi indførte et perlebelønningssystem for et par måneder siden. Det går i al sin enkelthed ud på, at når ungerne er særligt søde/hjælpsomme, så får de en perle. Og når de har sparet 85 perler sammen, kan de veksle dem til en lille ting i Fætter BR. Det er incitament, reptilerne kan forstå, så jagten på perler er i dén grad gået ind. Vi besluttede os for at ride på succesbølgen, så vi tilbød fem perler til dem begge to, hvis Varanen sover i sin seng hele natten. (Og selv om han kommer ind en halv time, før vækkeuret ringer, tæller det stadig som hele natten).

Til at begynde med virkede det overhovedet ikke. Vi havde et par gange, hvor han blev virkelig sur over, at han ikke fik fem perler alligevel, men vi holdt fast, og pludselig - i sidste uge - var det som om, det begyndte at virke. Således har Varanen nu på ni-ti dage sovet i sin egen seng fire hele nætter. (Og jo altså scoret både ham og storesøster 20 perler hver). Natten til i dag var en af dem. Jeg vågnede klokken 05 og kunne ikke forstå, hvorfor jeg var så udhvilet. Før jeg kom til at se, at Varanen ikke var i sengen; Han lå og sov sødeligt i sin egen seng. (At han så var ked af, at jeg ikke havde vækket ham og båret ham ind i vores seng i nat, er en anden sag). Han havde sovet dejligt, og selv om jeg elsker at vågne op med hans små, buttede arme om halsen (eller i øjnene), elsker jeg endnu mere at mærke på ham, at han er udhvilet.

Jeg ved ikke, om det er perlerne, der virker. Eller det bare er alderen, der arbejder med os (vi må gå ud fra, at han ikke fortsat kommer tøffende midt om natten, når han bliver 16. Perler eller ej). Men uanset, så er det ret fantastisk. Og gør det på en eller anden måde endnu mere hyggeligt at vågne op ved siden af ham de dage, hvor han så rent faktisk er kommet tøffende.

onsdag den 24. juni 2015

Den vigtige søvn

For et par måneder siden blev jeg tilbudt at teste Futura Baldrian fra ... ja, Futura. Det er et naturligt kosttilskud, der skulle gøre det lettere at falde i søvn og sove roligt natten igennem. For et par måneder siden virkede det meget besnærende at få lidt hjælp til at falde i søvn, og jeg havde hemmeligt forhåbninger til, at der hoppede en au pair eller en Mary Poppins-agtig type op af et af pilleglassene, så vedkommende kunne være den, der stod for at lulle søvndrukne - men dog vågne - børn tilbage i søvn midt om natten. Det gjorde der sjovt nok ikke, men til gengæld er glassene fyldt med ren naturlighed - baldrian omtales af og til som 'naturens eget godnatkys' (hvilket egentlig lyder lidt ildevarslende, men jeg tænker, det er godt nok ment), fordi urten har så højt et indhold af valerensyre, der virker søvndyssende. Altså ingen hokuspokus, og det kan vi jo godt lide!

Nå, men det var dengang. Siden da - og faktisk i lang tid - er det gået rigtig godt med det der søvn. Jovist, Varanen vågner hver nat og kommer ind i dobbeltsengen, men han falder forholdsvist nemt i søvn om aftenen, og når han vågner om natten, er der ingen problemer med at få ham til at sove videre. Og dermed har jeg heller ingen problemer med at sove.



Altså har jeg faktisk aldrig fået testet tabletterne. Pinligt nok. Men jeg har hørt fra flere, at de virker, og de enkelte aftener jeg har svært ved at sove, vil jeg til at tage et par tabletter. Som det er lige nu, tager jeg imidlertid så mange kosttilskud (herunder magnesium, der også virker afslappende), at jeg ikke vil fylde på med flere.

Men hvem ved - det kunne jo være, at tabletterne hjalp på lysten til at gå i seng. Det har jeg nemlig store problemer med. Muligvis fordi jeg ser så mange serier. Læser bøger. Og en masse andet, der åbenbart tager så meget af min tid, at klokken altid bliver omkring midnat, før jeg tørner ind. Det er da et forsøg værd. Og så må jeg prøve at lokke HDD til at tage tabletterne på mere jævnlig basis. Han ligger nemlig ofte og vender og drejer sig, før han falder i søvn, så han kunne i dén grad have brug for det.

Hvis du har lyst til at få en gratis prøve på Futura Baldrian, kan du få det lige her. Selv tak - og sov godt!

Produktet er modtaget til test, men ord og holdninger er mine helt egne. Som altid.

torsdag den 16. januar 2014

Farvel tremmer

Så kom dagen. Hvor Varanen fik tremmerne af sin seng. Det er lidt overraskende for mig, at vi er nået hertil, for jeg har alle dage troet, at han skulle beholde dem på, til han begyndte at få piger med hjem. Men nu prøver vi.

Ikke, at han endnu er lykkedes med at forcere tremmerne, så i og for sig kunne vi jo godt beholde dem på, men altså ... Han er 2 år og 4 måneder. 3 måneder ældre end Øglen, da hun fik tremmerne af, og 5 måneder yngre end da hun fik tremmerne på igen, ahem. Og nej - alderen betyder egentlig ikke noget i denne sammenhæng, men så alligevel. Efter jeg rykkede rundt på hans værelse for et par uger siden (jeg skal nok tage billeder - skal bare liiiige have noget op på væggene først) har han (og Øglen) tilbragt rigtig meget tid derinde. Det er blevet sjovere at lege i, tilsyneladende, og så synes jeg jo, at det er oplagt, at han også får en lille sofa/hyggekrog - som så passende kan være sengen. Derfor: Af med tremmerne.

Første aften uden tremmer. Før puttetid, trods alt. Mosle mosle

Mosle mosle mosle

Det var tirsdag aften, tremmerne røg. En times tid før sengetid. Varanen var mystificeret, men glad for "sin nye seng", og han syntes kun, det var en lille smule underligt, da han skulle puttes. Og det hjalp tilsyneladende en del på det, at han kunne se mig, som jeg sad dér ved siden af ham på madrassen, der substituerer for den vækblevne sengehest.

Det lykkedes mig oven i købet at snige ud af værelset, før Varanen faldt i søvn, men jeg blev kaldt hen til døren oftere end sædvanligt, fordi - tror jeg - det hele var lidt nyt. Og det lykkedes Varanen at falde i søvn. Helt selv. Og selv om aftenen blev noget urolig med en masse opvågninger, betegner jeg den som en stor succes - han skal jo lige lære det.

Putningen i går gik (også) over al forventning. Og i morges kom der så en lille søvndrukken dreng ind i soveværelset. Klokken 05.51 godt nok, men pointen er, at han selv kom ind, og at vi jeg ikke behøvede at hente ham. Jeg ser store muligheder i det her nye arrangement - og krydser fingre for, at han aldrig kommer til at fatte, at man jo bare kan stå ud af sengen igen, når man er blevet puttet, hvis man ikke lige synes, man gider sove.

lørdag den 12. januar 2013

Når værktøjskassen er tom

Nå, kære Blogland. Nu er det jeres tur. Til at øse af jeres visdom udi babyhed.

For det kan godt være, at jeg skrev forleden, at Varanen ikke reagerede synderligt på at være begyndt i den nye vuggestue. Og det tror jeg egentlig heller ikke, han gør. Men et eller andet er der i gære, og hvorvidt det er en reaktion på vuggestue-skiftet, tænder på vej, det underlige udslæt på hans højre fod eller det, at han lige er begyndt at gå (i går - og det er simpelthen så megasødt og klumpedumpet, at jeg bliver helt blød om hjertet og næsten glemmer, hvor terroristagtig, han er for tiden) eller en glad kombination af det hele, så aner jeg ikke mine levende råd.

Det er meget muligt, at der er en helt naturlig forklaring på hans opførsel. Og det er meget muligt, at tiden arbejder for os, og at han er from som et lam, når vi når til februar/marts/december/2015, men det ændrer ikke på, at det er lige nu, det virker til at være ret svært at være Varanen. Og i flere tilfælde også at være hans forældre, for den sags skyld.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er gået lige så videnskabeligt til værks med det at få Varanen, som jeg gjorde med Øglen i sin tid. Med barn nr. 2 har jeg haft en del erfaring at trække på, og jeg hviler meget bedre i mig selv og mine beslutninger i forhold til mine børn (se her venligst bort fra institutions-hjerneblødning for nylig). Øglen og Varanen er to meget forskellige børn, og det er en løbende proces gang på gang at konstatere, at noget, der virkede på Øglen, overhovedet ikke fungerer med Varanen. Og vice versa. Men jeg gør det så godt, som jeg kan, og bortset fra den dårlige samvittighed, som jeg vist aldrig helt kan slippe, synes jeg egentlig, det går helt godt.

Varanen i morges. Hvor han trods alt var så venlig først at vågne ved 8-tiden. Manglede også bare, faktisk

Bortset altså lige fra nu. Hvor jeg har tømt værktøjskassen for samtlige remedier, den måtte indeholde, der på nogen måde kunne være relateret til at berolige en 15-16 mdr. gammel baby eller endog få pågældende baby til at falde i søvn.

Forhistorien er den, at HDD er den, der har og har haft lettest ved at putte begge reptiler som helt små. Ingen af dem er vilde med at falde i søvn selv, og ingen af dem er specielt hurtige til at falde i søvn. Og jeg må nok bare erkende, at jeg er for utålmodigt anlagt til at bruge timevis af min aften på noget, der trækker så meget i langdrag. Hvilket selv 1-årige sagtens kan mærke, og derfor har det trukket endnu mere i langdrag. Som konsekvens er det derfor HDD, der putter Varanen, og mig, der putter Øglen (hvilket i øvrigt går glimrende, selv om det også kan være en langsommelig affære), og sådan har det været næsten siden, vi flyttede ind i Det Nye Hus. Lige indtil forleden, altså. Hvor vi besluttede, at det jo (trods alt) ikke var holdbart, at vi ikke begge kan putte begge børn (Øglen vil nemlig ikke have HDD til at putte sig). Så jeg skulle putte Varanen og udstyrede mig selv med den største tålmodighedshat, man nogen sinde har set.

Alligevel gik det temmelig sløjt, for nu at sige det pænt. Efter hans godnatflaske stak han i et hyl, der bare eskalerede, og uanset hvad jeg gjorde, blev det ikke bedre. Hvis jeg nussede og tyssede, blev jeg skubbet væk. Hvis jeg satte mig ved siden af sengen, blev der (også) rusket tremmer og skreget i vilden sky. Hvis jeg tog ham op for at berolige, blev jeg skubbet og dasket til og gået i bro på. Hvis jeg gik uden for døren for lige at se, om det kunne køle gemytterne ned, blev der skreget så skingert, at jeg seriøst var bange for, at han skulle sprænge et blodkar (eller et stemmebånd). Gået the picture?

Efter en time kom HDD ind for at gyde olie på de oprørte vande, og inden for et kvarter sov Varanen.
Dagen efter gentog showet sig - med den forskel, at HDD overtog 'allerede' efter en halv time, og at det tog ham en halv-en hel time at dysse skrigefrans ned. Han (altså Varanen) var helt balstyrisk og endte med at skrige sig i søvn, det lille skind.

Det er ikke brok det hele - her er vi i ZOO, og Varanen, der uvist af visse årsager hader at have vanter på, har lånt mine kæmpeluffer for at varme de stivfrosne fingre op

I går prøvede jeg igen at putte Varanen (#masochist), og da endte det rent faktisk med, at Varanen faldt i søvn uden de store sværdslag. Hvilket burde have gjort mig mistænksom, men jeg ænsede desværre ikke andet end min egen succes - altså lige indtil kl. 22.30, hvor der blev små-øffet fra værelset, og kl. 23, hvor skrigebegivenhederne tog fart. Kl. 02.50 (sic!) var der ro i lejren igen, men inden da havde HDD og jeg nået et vagtskifte, holdt Varanen i hånden under hans små slumreanfald (som han brat vågnede fra, i det sekund man overvejede at flytte lidt på sig - hver gang!), haft ham på armen, gynget, nusset og pusset i gyngestolen, nynnet, gået, ssscch'et, givet kiks, lavet en ny flaske, selv om natflaske forlængst er udfaset, og videre i dén dur. Omkring 4 timer skulle det åbenbart tage, før han dejsede om. I vores seng, oven i købet, hvor han ikke har sovet (fordi han nægter), siden han var et halvt års tid gammel. Så en god og hyggelig afslutning, men jeg ville dog nok have sat større pris på den, hvis optakten havde været væsentligt kortere.

Er det bare mig, eller ser den lille natteravn en kende træt ud? 

Men hvad sker der?! Hvorfor er det, at jeg ikke kan trøste mit eget barn og få ham til at om ikke sove (det har vi sq altid haft problemet med) så til at falde lidt ned? Særligt taget i betragtning, at jeg om dagen fint kan berolige ham og i øvrigt dårligt nok må gå ud i køkkenet (separationsangst big time - formentlig yderligere ansporet af vuggestueskift)? Hvorfor må jeg/vi ikke røre ved ham? Hvorfor bliver han så vred om natten? Og hvad er der overhovedet i vejen i første omgang, siden han bliver så gal? Jeg forstår det simpelthen ikke, og manglen på værktøjer til at tackle det, gør mig både frustreret og magtesløs. Jeg vil så gerne være rummelig og forstående og anerkendende og det hele, men skrigeriet og den berøvede nattesøvn gør det desværre lidt for nemt for Utålmodige Mor at holde sit indtog. Hende gider jeg ikke have på besøg, for det nytter jo ikke noget - når man er 16 måneder, er man ikke uartig eller bevidst irriterende, men forsøger at give udtryk for noget. Men hvad? Og hvad gør jeg for at hjælpe?

Så er der nogle af jer, der sidder inde med de vises babysten, må I meget gerne dele. Helst inden jeg bliver sindssyg. Eller før balladen stopper igen og bliver afløst af endnu en crazy fase.

I aften er vi gået tilbage til, at det er HDD, der putter. OG vi har stoppet en stor portion havregryn i krapylet før sengetid. Sover han fra nu og til i morgen tidlig, betyder det så bare, at HDD aldrig kan være væk omkring puttetid igen. Det ville ikke gøre mig noget, men måske det i længden vild blive jævnt træks for ham ...

Det blev langt. Beklager. Nu vil jeg gå i seng. Og håbe på masser af søvn til alle mand. Ikke mindst Varanen.

- Postet fra mini-Padden

søndag den 28. oktober 2012

Normaltid min bare...

Så blev det vintertid, hva'?! Eller normaltid som det nu åbenbart hedder. Og jeg skal da lige love for, at Nemesis stod parat ved de tilbagestillede ure til at give en armlammer af de store, hvad angår folk, der ikke tidligere har haft det store bøvl med reptiler, der reagerer på det dersens ur-gøgl. 'Folk' havde så bare lige glemt at tænke på, at de, sidst der var nogle ure, der skulle stilles tilbage, havde en Varan, der kun var en måned gammel. Og som derfor sov igennem stort set alting. Og hvis han vågnede, så var det kun for lige at sige hej, spise, blive lullet og slå en ordentlig bøvs. Og så sov han ellers igen.

Denne gang er han så blevet lidt større, og når han først vågner, så er det sket. Alverdens samlede vuggeviser kan ikke få ham til at sove igen, så jeg må da indrømme, at jeg blev lidt træt i betrækket, da jeg vågnede ved et særdeles friskt "DADADAHHH" efterfulgt af højlydte klask på kommoden inde i børneværelset, og så, at der stod 05.15 på vækkeuret. Og jeg blev markant trættere af at opdage, at vækkeuret ikke lige havde nået at stille sig selv, så klokken var rent faktisk 04.15 i stedet. NulFIREfemten, I tell you! Hvad sker der lige for dét?!

Ja, der står 04.41 her og ikke 04.15. Men det her screenshot er også først taget efter de fejlagtige flaske-, nusse-, pusse-, og lulle-scenarier

I går vågnede Varanen klokken 05.06, og det var rigelig tidligt, hvis man spørger mig. Så lige knap en time FØR det - dét er nederen, som de unge ville have sagt.

Jeg prøvede naturligvis mere eller mindre alt i nat morges for at få ham Varanen til at sove videre. Ikke tænde lys, ikke tage ham op, nusse, tysse, ae, stryge, berolige. Jeg gav ham oven i købet en flaske, selv om man for længst er holdt op med at spise om natten, men intet virkede, og repertoiret af lyd gik stille og roligt fra begejstring til arrigskab. Så eftersom vi bor i en Tændstikæske uden døre, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte forsøge at lade Øglen sove. På bekostning af HDD, godt nok, men så havde jeg da i det mindste en lidelsesfælle.

Klokken 05.30 kapitulerede vi jeg og stod op og lavede havregrød. Til en Varan, der efterhånden var blevet nærmest rødglødende af hidsighed. Humøret blev dog væsentligt bedre, efter han havde ædt en portion, der ville have været en murerarbejdsmand værdig. Med smør, mælk og en smule kanelsukker. Luksus for en lille sur Varan.

Reptilerne på 'den store gynge' på en af de lokale legere

Øglen vågnede omkring 06.30 (hvilket er tidligt for hende), og siden er dagen gået slag i slag. Med en formiddag spenderet hos Farmor med en 2,5 timers lur til Varanen (ja tak!) og en eftermiddag tilbragt med gode venner i Forstaden. Jeg gik med Varanen i vognen over til vennerne, da han var klar til lur nr. to, og tænkte på, at der er meget meget kort tid, til vi er sådan nogen, der selv bor i Forstaden. (Godt nok ikke den helt samme forstad, men you know). Og fik faktisk ikke fnidder af det. Greb mig selv i at tænke, at det da egentlig så meget hyggeligt ud, sådan som de yngre par stod og hhv. hjalp hinanden med at bygge garage, feje visne blade sammen, kitte vinduer og andet virkelig virkelig villa-agtigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg også synes, at træningsdragter fra Dansk Supermarked er helt ok at have på til købmanden, og at havearbejde bliver min nye hobby. #gisp

Æbler fra Farmors have

Rønnebær og blå himmel i Forstaden

 Baby, barnevogn og blade

Så jeg tror, jeg er ved at være klar til at flytte. Hvilket er meget heldigt, eftersom vi kun skal sove to gange mere (Øgle-terminologi), før vi skal flytte fra Tændstikæsken. Og fordi vi jo lissom har købt et hus (påtorsdagpåtorsdagpåtorsdag), så det der med at fortryde, er ikke noget, vi arbejder med. Det bliver rocker-underligt at flytte fra 2100 Spelt. Og jeg skal ikke afvise, at jeg kommer til at fælde en tåre eller ti. Eller kommer til at skrive et indlæg om det. Så stay tuned...

Til gengæld ("til genkend", som Øglen siger), så har vi haft en dejlig Sidste Weekend Som Byboere. Selv om hele dagen i dag er blevet spenderet i Forstaden, så stod i går på besøg på legeplads, tilfældigt møde med tilhørende kaffe med mødregruppeveninde og familie i går, gåtur i solen, vinterstøvleindkøb til Øglen, shopping til det nye hus, og tøsesludren i Torvehallerne med sød veninde, jeg desværre ser alt for sjældent. Og slik og Matador til aften. Not bad. Not bad at all, Østerbro! Håber, I også har haft en dejlig weekend.

onsdag den 24. oktober 2012

Så' der give away, så' der give away!

(Hvor mange af jer har Teletubbies på hjernen efter dén overskrift?)

Jeg overvejede at skrive et indlæg om min dag i dag. Om 'hjemmearbejde' på Kaffeplantagen på Nørrebro (hipster-heaven) og kaffe med dejlig veninde. Og en opringning fra vuggeren. Noget om en Varan med seriøs dårlig mave (igen nu!), som gerne måtte blive hentet. Jeg kunne også skrive noget om besøg hos lægen, der grundet noget henvisning fra Sundhedsstyrelsen gerne vil kigge nærmere på mavesyge småbørn (VTEC, you bugger you!) og som sendte os hjem med tre kuverter og opsamlingsdimser til 'fæces', som der står på dem.

Men det gider jeg ikke. Jeg vil hellere skrive om noget sjovt. Nemlig et forsøg, Philips har gang i for øjeblikket. Og så selvfølgelig en give away. Yay.

Nåmn, sagen er den, at Philips har så'n en kombineret lampe slash vækkeur. Wake Up Light, hedder den. Jeg har faktisk overvejet at købe den på et tidspunkt, men 1.300 bobs er også en slags penge, så de blev brugt på noget andet. Kager, sikkert. Eller børnetøj. Men idéen er, at Wake Up Light simulerer en solopgang og i løbet af 30 minutter skifter lys fra bløde røde nuancer over varm orange til klart gult lys. Det skulle være en vældig behagelig måde at vågne på, og man skulle få mere energi og alt muligt, man godt gider. Om ikke andet, så tænker jeg, at det altid vil være rarere at vågne til en simuleret solopgang end til lyden af et reptil, der kaster op i sin seng, selv om sidstnævnte nok vil, brugerundersøgelser og kliniske tests af Wake Up Light til trods, få mig hurtigere ud af sengen...

Sådan ser den, ud, dimsen fra Philips. Billede hapset herfra

Nu har Philips så besluttet sig for at lave noget sjåv i gaden. Så de har lavet en slags jobopslag, hvor de leder efter en syvsover, der over et forløb på 30 dage bliver vækket med 30 "ekstreme vækningsmetoder". Og som i øvrigt ikke har noget imod at blive filmet imens. De kalder det Wake Up Experiment, og du kan læse mere om det herovre. Ansøgningsfrist er på fredag 26/10, hvis nogle af jer skulle være interesseret? Den udvalgte scorer 13.000 gode danske kroner og en (et?) Wake Up Light. Anyone? Jeg blev også spurgt, om jeg mon havde lyst til at ansøge, men det blev et nej. Synes, reptilerne gør sit til at vække mig på ekstreme måder (og vi har rundet de 30 forskellige metoder forlængst).

Dump af eksperimentets website. Ret fint. Men som ord-afficionado må jeg nu græmmes lidt over den sørgelige oversættelse af selve testmodulet. Det kan godt være, at "korrektur" lyder kedeligt, men det er temmelig vigtigt. Just saying

Men nu kan det jo godt være, at nogen kunne tænke sig en (et?) Wake Up Light uden nødvendigvis at lægge krop til et vækningseksperiment, og det er så her, min give away kommer ind i billedet. For Philips har sagt ja til at sponsorere en (argh! Et?) Wake Up Light til en heldig læser. Og på deres hjemmeside lover de (næsten), at lampen giver en blid vækning, mere energi og et bedre humør. Det tænker jeg, vi er nogle småbørnsmødre (og andre), der godt kunne være interesserede i, ja?

Og hvordan deltager I så, tænker I nu, mens I står forvirrede og kigger efter en tromle, I kan kyle millioner og atter millioner af virtuelle tombolalodder ned i? Jo, nu skal I høre. Godt efter, for det er kompliceret stof, det her.
  • Først rykker I tættere på hhv. computer eller smartphone
  • Så klikker I på Skriv en kommentar nederst i indlægget
  • Derpå skriver I en variant af beskeden "Jeg vil gerne deltage". Eventuelt også hvorfor det netop er dig, der fortjener at vinde (men det scorer ingen ekstra points at gøre det - det er udelukkende til underholdning for mig og andre) Husk også at skrive din mailadresse
  • Klik på Udgiv
Og vupti! Sådan optjente du lige 1341 lodder i give away'en om ent Wake Up Light. Ogøh... hvis der er nogen, der skulle finde på at sende mig en kage eller chokolade med posten, så skader det ikke ligefrem jeres vinderchancer. Det forbedrer dem heller ikke, men karma kigger med og alt det der, ved I nok...

Jeg trækker lod blandt de indsendte kommentarer om... hm... en måned? 24. november, altså. Så er der lidt tid at løbe på, og det dersens Wake Up Experiment er i gang. Og så kan det da lige få et ord med på vejen, når den heldige vinder kåres.

En. To. Tre. Til tasterne - der er lys forude! (Tøhø)

tirsdag den 9. oktober 2012

Søvn!

9 timers - det er så længe, jeg har sovet i nat. 9 timer, mand! Kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Dels fordi nogen ikke er den største sover, verden nogensinde har set, dels fordi jeg er en skovl til at gå i seng i ordentlig tid.

Men i går, iggå - hvor jeg var træt med træt på efter alt for mange dages voldgæstning fra Maveinfluenzaen - da gik jeg i seng kl. 21.15. Bum. Godnat, blev der sagt. Og så sov jeg. Lige afbrudt omkring 23.30 af en sut, der faldt på gulvet, og en Varan, hvis motoriske udvikling tilsyneladende havde tvunget ham op at stå i søvne. Men småopgaver som at samle en sut op og at lægge Varanen med en bamse og en dyne kan jo klares med en hjerne på vågeblus. Der er det straks lidt anderledes med stripning af sengetøj, der er blevet kastet op på, afvaskning af Varan, der har rullet rundt i samme opkast (jeg knuselsker hans lange britpop-hår. På alle andre tidspunkter, end når han har kastet op og tværet manken ned i det) og sotto voce forsøge at berolige ked Varan og forvirret Øgle, der synes, at det er virkelig nederen, at der pludselig bliver tændt lys. Hold nu kæver, hvor jeg glæder mig til de får hvert deres værelse. Når de er så forskellige af sove-gemyt, som de er, så kan det kun gå for langsomt.

Billede taget i går - et nanosekund før en kastevind fåede kalechen op og dermed vækkede Varanen. #&%€/#!

Lille slatne med sin grydeske fra Søstrene Grene. For 4,98 kr morskab...

Nå, men efter at have gen-puttet Varanen, gik jeg i seng igen, og så vågnede jeg først, da vækkeuret bimlede. 06.25. Og snoozede lige et kvarter mere. Og SÅ vågnede Varanen, men da havde han også sovet mere eller mindre nonstop fra kl. 19, så jeg klager på ingen måde. Øglen sov videre til kl. 07, og så gik dagen ellers i gang.

Maveinfluenzaen er væk, alle er raske, jeg er udhvilet, og jeg har varm te i koppen. Om lidt skal jeg ud i efterårsblæsten og købe et hokkaidogræskar til aftensmaden og på posthuset. Og nåh ja - så skal jeg arbejde. Og surfe formålsløst rundt på nettet. Fordi jeg kan. Og fordi der ikke er nogen, der 'lige er kommet til at klippe i deres bukser', nogen, der er sløje og har brug for ro (temmelig vanskeligt i en toværelses uden døre) eller nogen, der er overtrætte og skal trilles rundt (jeg gik tur i s e k s timer med Varanen i går, sådan rundt regnet. Og han sov måske en tredjedel af den tid, og burde i hvert fald have sovet halvdelen. Men så tog han revanche i nat).

Pæne pæne efterår!

Vissent, men pænt!

Efteråret tegner med andre ord virkelig godt. Og hey - om tre uger og to dage flytter vi. Ud til ild i pejsen, lyskæder i sukkertoppen udenfor og mejsebolde foran køkkenvinduet. Håber bare, at reptilerne kommer til at sove lige så godt på deres nye værelser, som de gør i vores virkelig mørke tændstikæske...

---

Iøvrigt så har den der maveinfluenza haft den mystiske bivirkning, at Varanen nu er blevet den vildeste kælepotte. Han kommer kravlende, rejser sig op ad mine ben, krammer, aer og "mmmm'er". Og drister man sig til at lægge sig på gulvet, kommer han drønende og kaster sig over en med de bløde kinder helt ned i næsen og mulmske babydeller over det hele. Fantastisk - og helt klart nogle nætters opkast værd, når nu det skal være...

fredag den 31. august 2012

Fra slatten til u-slatten. Sådan da

Den slatne Varan er nu u-slatten og i vuggestue. Således har jeg både i går og i dag kunnet få noget fra hånden, og det er egentlig meget rart. Selv om det da også havde sin charme at spankulere rundt og rundt og rundt i postnummeret med sovende og v.i.r.k.e.l.i.g slatten Varan.

Varanen var ret så begejstret for at komme i vuggestue igen, lod det til. Det var en 'ny' (for mig) pædagog, der tog imod ham både i går og i dag, og hun virkede sgu' også så sød (og pæn), at jeg næsten ikke kan bebrejde Varanen, at han sendte hende sit allerstørste smigre-smil (hvilket indebærer at vise hele rækken af tænder, rynke på næsen, slå smut med chokoladeknapperne og sige ngggghhhh!) og fuldstændig glemte? ignorerede min tilstedeværelse. Hvis han havde kunnet tale, er jeg ret sikker på, at han ville have sagt noget i retning af "Jeg har fundet en ny mor nu. Såeh - scoot!" Men så er det jo bare mit held, at han ikke kan tale, og derfor er jeg stadig moderen. Basta.

  
Man er aldrig for slatten til at være superhelt


Det manglede sådan set også bare, efter jeg brugte det meste af min aften i går på at trøste en ulykkelig Varan. Der måske nok er u-slatten i dagtimerne, men som til gengæld hostede så meget i går aftes, at jeg flere gange havde lyst til at tjekke, om der lå et par små lunger et sted på værelset. Hoste hoste hoste. Græde græde mosle græde. Flippe ud over at blive vendt / aet / sunget for / taget op / lullet / tysset på / givet flaske med hhv. mælk og sukkervand / fodret med Panodil. Græde græde videre (*uuuaahhhhhr uhhrrr ururur uuuAAAHHHHHRRRR* x uendelig) Heldigvis fandt jeg ud af (godt nok først efter en time, men alligevel), at han bare ville ligge i ske. På en madras. Hvor han fyldte det meste, og jeg lå med hoved og skuldre på madrassen, en arm over ham og så ellers resten af mit korpus på gulvet. Oveni legetøjsgryder, gåvogne og tøjdyr. Så kunne jeg ligge der. Og tænke på den seng, HDD og jeg købte, da vi flyttede ind i lejligheden. Med elevationstjuhej, state-of-the-art topmadras og meget bedre plads end den halvandenmandsseng vi kom fra. Som stod inde ved siden af. Med snorksovende Øgle og HDD i. Suk.

Planlægger at tage revanche i nat. Og sove virkelig meget i vores dejlige seng. Eventuelt med ørepropper, så det er HDD, der hører Varanen (haha, as if - mandesøvn er ikke sådan at spøge med). Arj, det der sker, er selvfølgelig, at hosteriet er stoppet totalt inden i aften. Der var fx ingenting i morges. Så det er væk, siger vi bare. For vi er nogen, der trænger til søvn. Eftersom vi er nogen, der flytter i morgen.

Shit, det er snart.

Men først: Arbejde. Så hygge med AC og hendes krudtugler. Så Disney Sjov (som jeg kom til at introducere Øglen for sidste fredag. Det koncept kunne hun godt lide, så fra nu af er der Disney Sjov på vores program hver fredag, lader det til). Og SÅ må vi sove. Så vi er friske til al slæberiet i morgen...

tirsdag den 29. maj 2012

Har jeg i øvrigt nævnt

- at Varanen er holdt op med at spise om natten? Næh, det har jeg garanteret ikke skrevet en lyd om. Det er nemlig 100 gange nemmere (og sjovere) at skrive brokkeindlæg, end det er at rektificere tidligere brokkeindlæg. Som jeg ikke lige kan finde, og som jeg er for doven til at lede længe efter. Det stoppede han med for vel omkring 2 uger siden (skidetypisk, at det er nærmest lige oveni, at HDD går på barsel), og siden da har han sovet, fra han blev puttet, til 5.30-06. Hva'ba'?! Det er altså store sager her på matriklen, at natten bliver brugt til at sove i, frem for at karte rundt og varme flasker, vugge og tysse.

I morges vågnede han kl. 05.30 og var tydeligvis ikke færdig med at sove, så jeg tænkte, at jeg da lige kunne prøve at give ham en flaske og se, om den kunne hjælpe noget. Det kunne den, så han nappede lige halvanden time mere. Og Øglen snorkboblede også. Godt nok i vores seng, men søvn er vel søvn. Eller noget. Så det betyder simpelthen, at Varanen sover fra omkring kl. 20 (for det tager desværre en time-halvanden at lægge ham. Men man kan jo ikke få det hele) til den lyse morgen. Og lidt længere med en flaske, viste det sig jo så i morges. Er der noget at sige til, at jeg har svært ved at få armene ned?

Snork. Nogen er faldet spontant i søvn og sov faktisk så meget, at nogen andre lige kunne lægge ham fra sig på spisebordet for en kort bemærkning

Og er det så ikke også pudsigt, som de sidste 8 måneder (arj ok - ret skal være ret; det var først omkring de 3 måneder, at Varanens søvn for alvor blev hat og brillet. Inden da var det 'bare' Øglen, der var en dør til det der med at sove) uden meget søvn lige pludselig forsvinder fra hjernen. Som i stedet for at holde krampagtigt fast i minderne om kvalmefremkaldende træthed bliver sådan lidt "var det nu egentlig også så slemt"-agtig. Det er da sygt. Heldigvis har jeg denne her blog til at minde mig om, at JA, det VAR slemt ikke at få sovet. Ikke, at man skal hænge sig i fortiden, men man skal også bare liiiige huske, at to ugers sammenhængende nattesøvn ikke udligner 8 5 måneders manglende ditto.

Men udligning eller ej, så er der ingen (ud over Nemesis, selvfølgelig), der kan tage fra mig, at begge reptilerne nu sover om natten. Fra de bliver lagt, til de vågner. Lige bortset fra, når Øglen kommer dappende midt om natten og vil putte, men det er trods alt noget hyggeligere at blive små-vækket på dén måde end ved at blive revet ud af sin søvn af et sultvræl, der i virkeligheden ville klæde en måge i havsnød bedre lige så godt.

Så nu siger vi, at det er sådan, det bliver fra nu af. Eventuelt også med endnu hurtigere putning. Eller er det at stramme den, synes I? (Fordelen ved, at putningen tager lang tid, er selvfølgelig, at der er mindre tid at spise slik i. Så i længden bliver jeg muligvis tynd af det. Men alligevel...)

mandag den 16. april 2012

Hej søvn!

Tak for alle jeres kommentarer og delte erfaringer ang. deleværelse. Reptilerne har nu sovet på samme værelse 1,5 uge, og ud over besøget fra Nemesis for nylig, går det faktisk over al forventning (tør man mon skrive det?!). I nat sov han fx fra 19-22.45 og igen fra 23-05.51 (bare for at være præcis!) Det er sqda meget godt! Og eftersom jeg er begyndt at praktisere den for mig hidtil ukendte disciplin Gå Relativt Tidligt I Seng, nåede jeg også at sove lidt, inden aftenflasken skulle på banen.

Ogehm... nu strammer jeg den måske nok i forhold til Nemesis, men i nat er altså ikke første nat på Deleværelset, at Varanen har sovet rimelig længe. Så jeg er overbevist om, at det der med søvnen - det kører nu*! (Selvfølgelig - der er noget dejligt ironisk i, at det begynder at gå bedre med både natte- og dagssøvn umiddelbart inden, min barsel slutter, og HDD tager over. Pffft!). Nu mangler vi bare at lære los Varanos, at det Ikke. Er. Morgen kl. 05-nogetsomhelst...

Et rimelig mørkt og temmelig dårligt billede af deleværelset. Men det er lige så godt som det bliver i øjeblikket, mkay?! Beklager, at det ser ud som om, der er en legetøjsbutik, der har kastet op på værelset - orkede bare ikke lige at rydde op. Og et værelse i opryddet tilstand ville alligevel ikke skildre sandheden, såeh...

Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at Varanen bare har knaldet mere end almindeligt meget brikker efter temmelig begivenhedsrig weekend (i hvert fald i Varan-målestok) med besøg i Haven og frokost på Vestamager Naturcenter (ellllsker dét sted. Af sted med jer, hvis I ikke har været der!) lørdag, og besøg hos Farmor det meste af eftermiddagen i går. Hvor den ikke fik for lidt med dikkedik, ride ranke, og frugtsalat i lange baner.

Eller det kan være rent held, så den kommende nat bliver helt latterlig, men det kan jo også være, at det der med at sove i sit næsten eget rum, var lige det, der skulle til, for at få Varanen til at sove. Det kunne man jo håbe på..

Øglen i haven. Der stadig er temmelig bar. Men igen: det skal nok komme!

Et ægte naturbarn. I tylskørt og gummistøvler - hun ved, hvordan man klæder sig til lejligheden

*For ja - dagssøvnen er også blevet bedre. Stadig ikke fantastisk, men der er begyndt at komme lidt mere rytme på. Og efter der er blevet introduceret nogle flasker om dagen i stedet for de slatne bryster, er der nogen, der går ud som et lys. Endda i sin egen seng i ny og næ...!

fredag den 16. marts 2012

Mr. Lambada

Altså, er der noget, at sige til, at jeg har lidt kvaler med, at min barsel næsten er slut, når det betyder farvel til lange, dovne dage sammen med Mesteren i Liggende Lambada her?

Det er ikke tis, den der våde plet på hans dragt. Det er bare hans utjekkede mor, der kom til at lægge et stykke vådt vat på ham, da han blev puslet. Og først opdagede det bagefter...

Han triller ikke, mm. man tilskynder ham kraftigt til det (læs: prikker/skubber til ham), måske fordi de der lår er lidt i vejen, men til gengæld er han en megahaj til at sprælle. Og grine. Og spise. Så hvem gider bekymre sig om at rotere om sin egen akse?!

Var til åbent hus hos sunderne i går for at høre, om de havde nogle gode råd til nattesøvnen, som stadig ikke er fantastisk, men dog heller ikke er lige så sløj, som den har været. (Selv om HDD nok vil være lidt uenig i dét udsagn, eftersom han tilbragte det meste af natten til i går i vågen tilstand på sofaen sammen med Varanen, mens jeg fik et par timers søvn. Det er dog længe siden, det sidst har været så slemt).

Jeg ved ikke, hvad jeg havde håbet på, at sunderen kunne sige, men jeg gik i hvert fald derfra uden at være blevet et hak klogere. Eller - det er ikke helt rigtigt. For jeg ved nu, at Varanen er 73 cm lang og vejer 9,4 kg. Til sammnligning vejede Øglen 8,9 kg, da hun var et år... Og at han er vild med at være nøgen foran fremmede damer. I hvert fald blev der sprællet og grinet til den store guldmedalje. Så hvis han bare skruer ned for sprælleriet, men fortsætter med at slå smut med sine store brune øjne, så skal det der nøgenheds-noget nok give pote, når han bliver lidt ældre. Med mindre det selvfølgelig tager overhånd, så han ryger i brummen for blotteri...

Men nøgenhed er én ting - bryster åbenbart en anden. Og dem (mine, i hvert fald) gider han tilsyneladende ikke mere. Så det der amning, det bruger vi ikke så meget tid på længere. Tidlig morgen, eftermiddag (hvis vi er hjemme, og der ikke sker et klap andet, så han kan døse lidt imens), og nogle gange ved puttetid. (Indtil for en uges tid siden kunne lige præcis dén amning tage 1-1,5 timer, og nu er jeg heldig, hvis han gider spise i 5 minutter). Det ved jeg da egentlig ikke lige, hvad jeg skal sige til.

På sin vis er det naturligvis meget rart, hvis han kunne blive vænnet fra amningen uden de store sværdslag, men omvendt har det jo fungeret rigtig godt indtil nu, der er rigeligt med mælk, og så er det jo bare praktisk. Og mega mega hyggeligt. Hm. Det er jo ikke min beslutning, kan man sige, og opretholder han sit amme-veto et stykke tid endnu, giver det jo sig selv. Men allywl. Og så skal jeg lige pludselig til at sætte mig ind i, hvor meget mælk han får/skal have i løbet af en dag og skolde flasker og alt muligt. Åh dog. Nå. Fandt jo ud af det med Øglen i sin tid, så det lykkes nok igen, men næh, hvor har jeg da glemt meget i løbet af de par år...

mandag den 13. februar 2012

Mandag

Klokken er snart 10.30, og jeg har allerede nået følgende:
  • Været i bad
  • Fået tøj på 
  • Taget tørt vasketøj ned fra stativet
  • Lagt det meste af tørt vasketøj på plads
  • Sat en kogevask over (slap AF, Varanen bruger mange stofbleer!
  • Spist morgenmad sammen med Øglen
  • Spist morgenmad alene (væk med havregryn og ind med pålægschokoladen!)
  • Ryddet en lillebitte smule op i køkkenet
  • Talt i telefon med bekymret HDD, der havde haft afleveringen fra helvede ovre i børneren 
  • Googlet "vil ikke i børnehave", "har ondt i maven" og "de andre børn driller + børnehavestart"
  • Læst udmærkede artikler om googlede emner
  • Ringet til børnehaven og talt med yndlingspædagog om Øglens ytringer
  • Fået ro i sjælen (så meget man nu kan få, når ens lille pige siger sådan noget)
  • Ringet til HDD for at referere yndlingspædagogs syn på sagen
  • Læst blogs
  • Tullet lidt rundt i lejligheden og kigget ud på det smukke vejr
"Jamen, VARANEN?!", tænker I nu! (Jo, I gør!) Og bare rolig. Han er her stadig. Han er bare blevet ammet totalt ned, puttet i Voksien og listet op på tagterrassen i vores noget trashy (og nu også pivflade) altanbarnevogn. Hvor han har snorket lystigt en times tid nu.

Fik I den? Varanen sover! I en barnevogn. Som holder stille. Oppe på taget. Det er kun 2 etager væk, så hviiis nu han skulle tabe sutten, jamen så smutter jeg da bare lige derop og giver ham den. Easypeasy (ish).

Udsigten fra Varanens nye formiddags-soveplads. Lige til at holde til på solbeskinnet dag som i dag.

Man kunne med rette spørge sig selv, hvorfor i hede hule h*"&"(!"#€ vi ikke har introduceret altanbarnevognen og tagterrassen noget før, men det har jeg ikke noget helt fantastisk svar på. Andet end noget med noget frygtelig blæsevejr før jul og noget moderlig pyllerhed, der lige skulle overvindes, før jeg ville sætte min søn op på en tagterrasse, hvor jeg ikke kan se ham, men bliver nødt til at stole 120% på babyalarmerne.

Under alle omstændigheder ser det ud til at fungere ok - havde debut i går - i hvert fald så længe vejret er fint. Og hvis det betyder lidt frigivet tid til mig til at få blogget lavet noget i lejligheden, så skal jeg ikke være den, der brokker mig.

Så min daglige gåtur bliver rykket til tidlig eftermiddag i stedet for formiddag i det forfængelige håb om, at Varanen så gad at sove en lille lur der. Bare så han kan hænge en anelse sammen til afhentnings-/ulvetime-heatet. Så jeg må godt stadig spise pålægschokolade. Og alt muligt andet chokolade. Også selv om Øglen forleden kom drønende og grabsede min fødepølle med begge hænder og lo ondskabsfuldt hjerteligt.

Reptilerne. I utrolig dårlig billedkvalitet. Men det bliver forhåbentlig et af de sidste billeder I får fra min HTC-telefon, hvor kameraet i dén grad lader noget tilbage at ønske. Har nemlig fået ny fon. Der skal bare lige ordnes noget på den, og SÅ skal der tages mobilbilleder, skal der... 

Mht. nætterne, så vil jeg spare jer for et par afsnit i føljetonen. Kan bare kort sige, at det har været riiiiigtig sløjt (noget med en Varan, der i 3 kvarter forsøgte at overbevise mig - og resten af gaden - om, at han ville være alletiders substitut, hvis de der luftalarmer skulle gå i stykker), er nu noget bedre, men at der til gengæld er kommet noget med noget "hvis du lægger mig ned, så vågner jeg og går bersærk" ind over. (Og det der med at lade ham falde i søvn selv, uden at blive lullet - been there, done that. Det skal han nok lære engang, men det bliver ikke lige nu. Vi synes nemlig, det kunne være hyggeligt, at Øglen kan sove, og at vi ikke får en høreskade). Alligevel har jeg haft et underligt overskud af energi de sidste par dage. Måske fordi det har været weekend, og der har været tid til at danse fjollet med Øglen, drikke kaffe med veninden, holden i hånd med HDD og stenen foran tv'et. Weekender ftw...!

tirsdag den 7. februar 2012

Det skal nok gå...

Træerne vokser måske nok ikke ind i himlen, men flasken i går (200 ml, som næsten blev spist op) gav nattero fra 01.15 til 05.45. Og 05.45 er jo nærmest sent på disse kanter i øjeblikket. Det tog så gånnåk lige halvanden time fra flaskestart til sov, men øvelse gør mester, ikke? Og til næste gang (i nat!) ved jeg nu, at der er fare for, at der bliver gylpet pæææænt meget op igen. Så meget, at Varanen og jeg selv måske faktisk skal skiftes fra inderst til yderst. Desuden er jeg nu med på, at Varanen ikke som ved et trylleslag lader sig lægge i tremmesengen, uden at han er faldet i søvn først.


 
Jeg har købt en old skool-dymo. Som næsten helt af sig selv skrev "Sov så, blev der sagt". Beklager dårlig billedkvali (og gamleagtige fingre) - Padden lader noget tilbage at ønske, hvad angår billedredigering


Men det jeg til gengæld også ved er, at Varanen har en glimrende appetit, er god til at spise fra flasken og bliver så dejlig mild, at han ligefrem lader sig lulle og putte med (hvis man vel og mærke sidder op med ham). Så flasken er vist kommet for at blive. Og så håber vi bare, at søvnstrækkene på sigt bliver længere end 4,5 timer (og at Nemesis ikke gider beskæftige sig med lille mig, selv om han læser med her).

Indtil da glæder jeg mig bare usigeligt over at have fået lidt sammenhængende søvn i nat. Og over, at Varanen tog en tretimers formiddagslur (udenfor, selvfølgelig, men med plads til en kop kaffe indendørs) og generelt har været i godt humør hele dagen. Og så selvfølgelig over, at Mårmor er her.

Vi håber på endnu en god nat i nat, men uanset hvad, så kommer vi da i hvert fald ikke til at gå ned på kaffe. Og så skal det nok gå, det hele...


 
Kaffekaffekaffe! Dagens levering fra Nespresso. Den opvakte læser vil bemærke, at der er fjernet et rør fra kassen. Mmmmm!


I øvrigt, mange tak! for alle jeres kommentarer på gårsdagens indlæg. Jeg skal nok svare. Pwomise! Skal bare liiige drikke min te, mens den er varm. Og sludre med Mårmor. Og hækle lidt. Og nyde, at begge reptiler sover. (Skrid, Nemesis!)

- Postet fra Padden

fredag den 16. december 2011

Zzzzzz

Dengang jeg var lille, skete det ofte fra tid til anden, at min mor døsede hen midt i, at hun var ved at læse en historie for mig. Husker bl.a. tydeligt engang, hvor hun læste Ægget der voksede (zzzzzzz) for os børn på bagsædet på en længere køretur. Pludselig blev ordene snøvlende og usammenhængende, og hun begyndte at lyde som en båndoptager, der mangler batteri.

Nå. Men dengang forstod jeg det ikke. Det oversteg i dén grad min godt nok beskedne, men alligevel... fatteevne, at man kunne falde i søvn, når man var i gang med noget så vigtigt som at hygge med sine børn. Ovenikøbet med spændende (der var vist lidt kludder i min definition af "spændende" dengang) lekture. Så fortørnelsen var naturligvis stor, når det skete, og det udløste ret hurtigt enten et håndkantsslag bestemt prik eller et bebrejdende "Mo-aaaar! Du skal ikke sove!".

Well. Jeg er blevet klogere siden dengang og har fået bedre smag i bøger. Og nu forstår jeg meget bedre, hvordan man kan falde i søvn, mens man tilbringer tid med ens børn. Mine øjne bliver fx ganske tunge, når jeg ser Nissebanden umiddelbart efter helvedesafhentning i børneren. Eller læser Barbapapa-bogen for 700. gang. Gerne samtidig med, at jeg ammer.

I går var jeg også virkelig virkelig træt. Varanen havde sovet snotdårligt om natten, og afhentningen i børnehaven trak tænder ud (tænk skrigende Varan, Øgle der ville vaske sine ben (wtf?) med strømpebukser på, Øgle der kylede sine jeans gennem garderoben indtil flere gange, Varan der skreg endnu vildere, Øgle der kastede sig teatralsk på gulvet, osv.). Så da muggen Øgle endelig var placeret hjemme i sofaen med sut (ja, den har sneget sig tilbage om dagen, eftersom Øglens i øjeblikket ultrakorte lunte bliver en anelse længere, når hun må sidde lidt med sutten efter lang dag i børneren), gigantisk Barbapapa og et tæppe, og Varanen var fodret af og lå glad, mæt og pludrende på legetæppet, så var det som om, der kom lidt grus i mine øjne. Og da Øglen ovenikøbet gav mig lov til at ligge ved siden af hende og ae hende på ryggen, kom jeg muligvis til at falde en lillebitte smule i søvn. I omkring et nanosekund, indtil det gik op for Øglen, hvad der foregik (måske fordi jeg ikke straks kunne svare på hendes Nissebande-relaterede spørgsmål). Og så blev jeg ellers prikket på i én uendelighed og fik et temmelig forarget "MOAARRRRH! Du skal ikke sove!" lige i krydderen.

Det er som om, jeg har oplevet det før. Nu er det bare mig, der bliver prikket på og råbt af. Måske det ligger i generne? Eller også har børn bare en universel aversion mod sovende forældre...

Anywhooo - undskyld for alle prikkene og vækningsråbene, mor. Er nu helt og aldeles med på, hvorfor du kunne få lyst til at falde bare lidt i søvn engang imellem. (Og i øvrigt... "Ægget der voksede"?!! But why?)

...


I øvrigt går det der med nattesøvnen sådan nogenlunde. Så det er ikke (kun) derfor, jeg ikke kunne holde mig vågen til Nissebanden. Og Øglen falder pt. i søvn på max 10 minutter. HDD når derfor nærmest ikke at sætte sig i gyngestolen, før der snorkes lystigt inde fra tremmesengen. (Og ja, der er stadig tremmer på - ingen grund til at ødelægge noget, der virker...)

mandag den 13. juni 2011

WTF?!

Vi er hjemme igen fra pinseweekend hos mormor og morfar (denne gang uden kø på motorvejen - hurra!) Havde fantastisk dag i går også; dog blev Øglen lidt dvask i det. Måske en anelse feber, måske lidt for meget leg med kusinerne? Anywho, så var hun træt og glad for at komme hjem i sin egen seng i går aftes.

Så glad faktisk, at hun stadig sover. Og klokken nærmer sig 10?! WTF?! Jeg har selvfølgelig været inde og tjekke, om hun trækker vejret og kan godt sætte flueben dér. Eftersom det virkede som den vigtigste ting at få klarlagt, har jeg besluttet mig for at lade være med at tjekke hende yderligere lige nu og er i stedet listet ind i stuen, hvor jeg sidder og forsøger at danne mig et overblik over alt det vasketøj sådan en bette weekend har genereret. Og undrer mig i mit stille sind over, at Øglen ikke er vågnet for ca. 3 timer siden. Som hun plejer. Ja, og så blogger jeg sæføli.

Men jeg klager bestemt ikke! Øglen skal da helt klart have lov at sove længe, når det nu er fridag. Faktisk måtte hun gerne gøre det til en vane, for stille morgener formiddage holder. Det havde jeg bare lige glemt, eftersom hun ikke har sovet så længe siden hun var under et år. Eller måske under et halvt år?! Det glider i hvert fald ud i glemslernes tåger, så længe siden er det. Så nu nyder jeg det bare.

PS: HDD sover også stadig. Men det er der ikke noget specielt nyt i, så hans vejrtrækning har jeg ikke lige været inde og tjekke, siden jeg selv stod op. For tre kvarter siden. Ahem...

tirsdag den 8. februar 2011

Med fare for at jinxe det

... så sov Øglen hele natten fra i går til i dag. Jeg mener; hun vågnede slet ikke?! (Det gjorde jeg så, men det var fordi, jeg skulle tisse og uanset, hvordan jeg vender og drejer den, kan jeg ikke få det til at være Øglens skyld). Og hun tog kun sin ble af én gang (inden jeg gik i seng - tak, Øgle), og jeg nåede at få den på hende igen, før hun tissede nogen steder. Endte med at vågne før vækkeuret i morges, fordi jeg var så udhvilet. Ny, spændende fornemmelse. Som jeg sagtens kunne vænne mig til.

Så er spørgsmålet bare, om søvnen skyldtes den overdrevet store portion yoghurt med havregryn, Øglen nedsvælgede 10 minutter i sovetid, at hun havde været i vugger for første gang i 10 dage og derfor i dén grad var blevet stimuleret, eller om det slet og ret skyldtes godt gammeldags held. Krydser i hvert fald fingre for, at de gode takter fortsætter.

I øvrigt er jeg ikke alenemor i disse dage alligevel. HDD er nemlig blevet syg*, så han blev nødt til at aflyse sit kursus. Surt for ham (og liiiiiidt rart for mig, for så står jeg ikke helt selv med alt Øgle-relateret, men det må man ikke sige. For det er jo synd for ham, at han er blevet syg, iggå!!!). Nu hepper vi bare på sol og varme, så alle bacillerne kan forsvinde. Snart, tak.

*Synes da også helt klart, at vi mangler mere sygdom. For det har vi jo næsten ikke været ramt af i den sidste uge. Eller nåwet.

mandag den 7. februar 2011

Søvn. Eller mangel på samme

Nu er jeg lige så godt i gang med at brokke mig over sygdom, så jeg fortsætter da den sure stil lidt endnu. Denne gang skal det dog ikke handle om sygdom, men om søvn. Eller mangel på samme.

Jeg er helt med på, at man sover væsentlig dårligere end normalt, når man er syg. Man vender og drejer sig, man vågner og er tørstig, man skal tisse, man bliver viklet ind i dynen. Og så videre. Derfor har jeg da også taget det med relativt ophøjet ro, når Øglen igen og igen og igen (og så lige IGEN) er vågnet og har krævet vand, har viklet sig ind i dynen, har viklet sig ud af dynen, har tabt sin sut, har lagt sig på sin putteklud og andre mystiske ting, der er helt forfærdelige i en knap to-årigs søvndrukne univers.

Men NU stopper festen, altså. Feberen er væk og Øglen er i fuld vigør, så nu synes jeg altså, at hun må værs'go at bruge natten til at sove i. Og vigtigst; lade sine hårdtprøvede forældre sove. Hun vågner hele tiden, altså. En gang i timen i snit, vil jeg skyde på. Nogle gange skal hun bare have en sut eller en sang. Andre gange vil hun bare lige gøre opmærksom på, at hun har taget sin ble af, kylet den ud mellem tremmerne og i øvrigt tisset i sengen, så lagen og sengetøj (og Øgle) er blevet helt vådt. Andre gange igen vil hun ikke rigtig noget - hun ligger bare og klynker (hun lyder faktisk lidt ligesom de der maskiner, man stemplede bøger med på biblioteket i gamle dage (= dengang jeg var barn)) og sørger lige for at gøre det højt nok til at vække mig (og nogle gange HDD. Som jo sover den velkendte mandesøvn), hvilket betyder, at det er temmelig højt.

What to do? Én ting er, at hun bliver ved med at smide bleen. Det er r*virriterende, men forhåbentlig bare en fase. (Og hvis det bliver ved, tyer vi til gaffertape, som Husmoder foreslog). En anden ting er, at hun vækker os hele tiden. Den er straks værre. Kan prøve at fifle lidt på sengetiden. Det må være første skridt. Hun bliver trods alt puttet allerede 18.30, men hun er bare så træt på det tidspunkt. Hvis det ikke virker, må vi sørge for at fodre og vande hende (endnu mere), inden hun bliver puttet. Tredje skridt må være at tvinge hende til at bruge nattøj (som hun hader), så hun ikke vågner af at fryse, når hun taber dynen. Fjerde skridt må være… æggebakker på væggene og lydtætte døre? Eller en salgsannonce på DBA? Sig, at det bare er en fase. Jeg savner min nattesøvn…

(Og ja - jeg er tilbage på arbejde. En sand lise at komme tilbage til voksensnak, bugnende mailboks og mulighed for at gå på toilettet alene. Og væk fra SF Børns samlede dvd-værker, plagen om "kiiiiiiks" og brokken sig over, at man skal have ble på, ikke mindst. Men alligevel lidt trist ikke at have en lille levende varmedunk slænget et vilkårligt sted på kroppen, store blå øjne, der kigger på en, som var man det bedste i hele verden og små, klistrede hænder, der (forhåbentlig i bedste mening) lige synes, at man skal smage en smattet rosin dyppet i juice (arj, ok - det savner jeg faktisk ikke). Godt, at det snart er fyraften. Og så ikke et ord om, at jeg skal være alene med Øglen de næste tre dage og nok kommer til at ønske både mig selv og Øglen hen, hvor peberet gror. På forskellige tidspunkter, naturligvis).

tirsdag den 16. november 2010

Rod, rod, rod

Det skrider fremad med køkkenetAlt Det meste skrammel er blevet smidt ud (har desværre ikke fundet mere brugbart i storskraldsrummet), og der er blevet sorteret kraftigt i køkkentøjet. (Altså ikke det tøj, man har på i køkkenet, vel?) Synes dog stadig, at der er ret meget tilbage, men jeg må jo prøve at få plads til det. Ellers må det komme ud i vores fantastiske rum på bagtrappen, der er lidt ligesom Pelles næb - der kan være det, som man lige har brug for, derude.

Vi har fået afsat vitrinen, som bliver hentet på fredag. HDD skilte den ad i går (vidste godt, at den er stor, men da den lige lå ned på køkkengulvet for en kort bemærkning, var den jo ENORM!), og nu har vi så vitrinedele spredt over det meste af lejligheden. Og en stor, bar plet, der hvor vitrinen plejede at stå. Meget mærkeligt, men ganske rart (så længe, det varer).

Vitrinens fald har desværre betydet, at mit musselmalede stel er blevet hjemløst, så nu overvejer jeg kraftigt at sætte det på loftet for en stund. For vi bruger det jo ikke alligevel. Jeg er nemlig sådan en, der drikker te af store krus - ikke af små bitte skrøbelige tekopper. Og HDD kan ikke få sine store grabber til at passe til tekoppernes små hanke. Men det er næsten helligbrøde at smide noget så smukt på loftet.

Som følger af køkkenprojektet, har vi også haft de andre rum under lup og er nået frem til, at der er et par små-møbler, vi ikke bruger. Derfor sælger vi dem, så igen - er nogen interesserede, så sig til. Det drejer sig om en Joe Colombo Boby Trolley (som er virkelig fed!) og et IKEA PS-skab. Som vi elsker, men som vi har 4 af i forvejen, så det må være nok…



Billede tyvstjålet fra IKEAs hjemmeside. Det er kun den nederste del - den med benene - vi har til salg.

Det er ikke fordi, det her skal udvikle sig til en salgsblog, men jeg tænkte, at det jo kunne være, at nogen lige stod og manglede et skab eller et retrochikt opbevaringsmøbel… Eller kendte nogen, der gjorde…

Nåmn, tilbage til køkkenprojektet. Som jo også lige pludselig er blevet til et "tapetser og mal"-projekt. Suuuuuk! GIDER ikke male, men det er jo så bare ris til egen r*v over, at vi ikke malede køkkenet (som det eneste rum), da vi flyttede ind. Det er mig, der har fået lov til at vælge tapet (skal bare på en enkelt væg), og det er lige kommet i dag, så nu håber jeg, at der ligger en lille gut inde i tapetpakken, som gider sætte det op.


Det blev det her tapet, der fandt nåde for mit blik, og jeg må da tilstå, at jeg er noget spændt på, hvordan det kommer til at se ud live.
Men hvo intet vover, og alt det der…

Øglen er ikke meget for al den virak, vi har gang i for tiden. Hun er ikke så god til opbrud, og jeg er ikke så god til at huske, at hun ikke er så god til opbrud. Måske fordi jeg ikke betragter en mindre køkkenrenovering som opbrud, men tager jeg børnebrillen på, kan jeg godt se, at det må virke voldsomt med ting, der forsvinder, nye ting, der kommer til, ting, der pakkes i kasser, ting, man ikke må pille ved, osv. osv. Hun tager det nu med ophøjet ro, mens hun drøner rundt mellem nedrevne fliser og gamle køkkenelementer, men ved puttetid er hun helt umulig. Hun skriger og skriger og er generelt helt ulykkelig - ret meget ligesom da vi flyttede ind. (Med den lille forskel, at hun heldigvis godt tør bevæge sig rundt i lejligheden nu. Så slipper jeg i det mindste for en diskusprolaps).

Det tærer unægtelig på både kræfter og humør at skulle bruge flere timer hver aften på at få hende til at hidse sig ned, men et eller andet sted er vi jo selv ude om det. Håber, at vi snart er færdige med køkkenet, så sovevanerne kan komme tilbage til normalt. (Selv om det selvfølgelig er lidt vanskeligt at lave køkken om aftenen, når nu Hun. Aldrig. Sover). Jeg hepper på weekenden (og som mellemstation på i morgen, hvor jeg har fri og skal lege med DEJLIGE damer på Fyn. Bl.a. hende her. Og derfor ikke er hjemme, når putteseancen finder sted... Hurra.)

Vi blogges ved. Og indtil da kan I lige få Nobody puts baby in a corner, part 2:

søndag den 28. februar 2010

Middagslur og fødselsdag

Vi sover ikke så godt herhjemme for tiden. Og med 'vi' mener jeg Øglen. Som jo så er så venlig at vække HDD og jeg. MANGE gange. I nat var vi vist oppe og runde de 8 gange. Og så besluttede hun sig for at holde fest fra omkring kl. 06. Jeg ved godt, at det i manges øjne ikke er specielt tidligt. Men vi har jo været velsignede med en Øgle, der i den sidste lange tid har sovet mere eller mindre igennem fra kl. 18.30-06.30/07. Så vi er vågnet op (i bogstaveligste forstand) til en helt ny virkelighed.

Men det Øglen ikke sover om natten, indhenter hun så om dagen. I skrivende stund har hun sovet middagslur i 3 timer. Det er meget usædvanligt, for nu at sige det pænt. Hun står nede i gården i sin klapper og snårksover (og ja - jeg HAR tjekket, at jeg har husket at tænde babyalarmen!), og hverken legende børn eller klaprende skraldespandslåg lyder til at genere hende. Men hun må jo trænge til det, det lille pus.

Kan jo også være, at hun rent faktisk hørte efter, da jeg forklarede hende, at heat to af Operation Øgle-fødselsdag (heat et blev afviklet i går) løber af stabelen her til eftermiddag, så måske hun vil være høflig og sørge for at være veludhvilet, når diverse legeonkler og -tanter indtager lejligheden. Det ville ikke være så tosset.

I går havde vi også hytten fyldt med gæster, og vi kopierer så konceptet i dag. Eller. Lagkagerne kopierer vi i hvert fald. Fandt ud af i går, at det ikke var helt så nemt og ligetil at bikse en kæmpegryde chili sammen, mens lejligheden myldrede med mennesker, så i dag udnytter vi det fastfood-mekka, der befinder sig lige uden for vores gadedør. Der bliver heller ingen kagedame i dag. Desværre. Der er kun et par meget små bidder tilbage af gårsdagens (og dem vil jeg selv have), som Øglens mormor medbragte. Og den smagte simpelthen så godt, at jeg ikke vil være bekendt at prøve at gøre hende kunsten efter. Så gæsterne i dag må nøjes med lagkage, boller og pizza. Basta! Det skal bare lige laves, men jeg mente, at jeg trængte til en pause ved Macbooken. (Har jeg i øvrigt fortalt, at jeg har fået sådan en?! For det er da klart værd at nævne, synes jeg nok...)

Har i sagens natur aldrig prøvet at holde børnefødselsdag før, men det er da helt vildt sjovt. Og hyggeligt. Og travlt. Fantastisk at se, hvor meget en et-årig trods alt fatter, og hvor glad Øglen blev for alle sine gaver. Hun har gøglet rundt med pegebøger, snurretoppe, dukker og så videre hele morgenen, og generelt været i højt humør. Gad godt, at jeg kunne være helt lige så frisk og entusiastisk efter at være blevet vækket non-stop hele natten, men det hjælper faktisk en hel del på trætheden at se, at hun er så glad. Ikke mindst fordi hun jo har været ret så pylret og bange, efter vi er flyttet.

Nå, nu er der lyd i babyalarmen. Finally. Så begynder det store ædegilde. Mon ikke, der falder lidt lagkage af igen i dag?!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...