Viser indlæg med etiketten shopping. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten shopping. Vis alle indlæg

torsdag den 29. maj 2014

Lidt om en masse

Så gik der lige en masse dage. Med sommervejr, arbejdsbunker, der bliver ved med at vokse (sjovt, som lysten til at skrive for fornøjelsens skyld ikke er så stor i en ledig stund, når man skriver og skriver og skriver i arbejdsøjemed hele dagen. Og ofte også aftenerne med), fridage i massevis (gotta love maj/juni og alle helligdagene), lægebesøg med Varanen, besøg af Øglens bedste ven N fra Øbro, is i lange baner og meget meget mere. Livet, I guess.

Men nu tjekker jeg lige ind for at sige hej. Og mens jeg er her, kan jeg da lige berette, at jeg, ud over ovenstående, er begyndt at løbe igen. Yay! Og about bloody time. Kan jo ikke have, at der er flere, der render rundt og tror, at jeg er gravid.

Sandaler
Jeg kan også fortælle, at Varanen har fået nye sandaler. Courtesy of ByKier. Elsker både dem og sandalerne - sandalerne, fordi de er så fine og solide, ByKier dem selv, fordi de sendte Varanen sandaler på et tidspunkt, hvor der er cirka en trilliard andre udgifter. Så de faldt på et tørt sted, må man sige ("Det må man sige mig", som Varanen ville formulere det). Selv om tørt naturligvis er relativt, hvis man sætter det i forhold til alle mulige andres økonomi. Men lad os lade være med det. Varanen er, efter sin indledningsvise skepsis, faldet pladask for sandalerne, som han har nemt ved både at tage af og på (til trods for, at han ikke er stor fan af at gøre ting selv). Han har imidlertid lidt svært ved at forstå, at rågummisålerne hurtigt bliver beskidte - som rågummisåler jo gør - og beder mig om at tørre det af. #notgonnahappen

Varanen i Den Grønne Karet - vældig spændt på, hvad der er inden i pakken


Det var de her babes - en Skagen-sandal i brun. I str. 26 til bigfoot! Til sammenligning var hans sandaler sidste år i str. 22 eller 23. Hvem sagde ukrudt?


Shopping
Vi kan også snakke om, at Øglen og jeg var på shopping forleden. Fordi hun vokser som ukrudt og pludselig ikke havde andet i garderoben end bukser, der stumper. Så på en fridag, hun fik tiltusket sig efter en virkelig skæv morgen, der involverede lægebesøg med Varanen (noget med en knop i hovedet og en plet på tåen - længere historie, som måske kan udgøre et indlæg i sig selv. Når han altså har været hos en læge mere) og en børnehavetur, vi var lige ved at komme for sent til, tog vi i H&M. Og havde en fest i prøverummet. Hun bliver en god teenager, hende Øglen. Der var intet koordineret over vores indkøb - farver, mønstre og beklædningsstykker passer ikke sammen overhovedet, men Øglen elsker det hele. Og så er jeg sådan set glad.

Apropos ingenting, men sådan her ser dasehjørnet i haven ud lige nu. Lige til at holde til ... 

Vuggestue
Eller hvad med en beretning om, at Varanens yndlingspædagog er gået på barsel. Og naturligt nok ikke kommer tilbage, før han stopper. Om 3 måneder. Gisp! Vi sagde farvel til hende i går, og jeg håber naivt, at Varanen når at glemme hende på de her fire weekenddage. As if. Men eventuelle problemer må vi tage i takt med, at de kommer. Formentlig allerede på mandag. Suk, altså. Jeg kommer sq også til at savne hende, for meningsforskelle til trods var hun virkelig god til at tage sig af Varanen. Og det er nok til at erobre mit hjerte.

Fisk
Det kunne måske også være interessant at skrive et afsnit eller tre om, at vi for en uges tid siden havde besøg af udsendte fra Glyngøres NemFisk. Der dukkede tre smukke damer op lige midt i ulvetimen med lækre råvarer og masser af godt humør, og så tog de to af damerne ellers Øglen med i køkkenet, mens Louise gav mig gode råd til, hvordan jeg får mere ud af mit noget forsømte spejlreflekskamera. Der blev grinet og kokkereret i køkkenet, og før vi vidste af det, var der fremtryllet seriøst lækre sager i køkkenregionerne. Der blev dækket op på terrassen i det gode vejr, og da Reptilfamilien var klar til at sætte sig til bordet, forduftede Glyngøres udsendte. De må gerne komme på besøg lidt oftere ...

Dyb koncentration. Der snittes grøntsager ...


... Og lægges fisk på plads ... (Det her billede har Louise taget)

 ... Og hældes sauce på ... 

Konceptet er, at det ikke behøver at være så svært at tilberede fisk. Faktisk er det med NemFisk så nemt, at selv børn kan være med til det - og det er jo temmelig praktisk, når nu de nye kostråd siger, at vi skal spise 350 g fisk om ugen; altså svarende til fisk til aftensmad to gange om ugen. Øglen og Varanen er glade for fisk, og det er HDD og jeg sådan set også; vi er bare ret fantasiforladte, når det kommer til variationer af retterne, så oftest ender vi 'bare' på fiskefrikadeller. Men med NemFisk kan man få flere forskellige - nemme - varianter. Øglen og 'damerne' (som Varanen kaldte dem) lavede både rødspættefileter i dildsauce og laks i citronsauce, og begge dele smagte rigtig godt. Og slet ikke 'kunstigt', som jeg hemmeligt havde regnet lidt med.

Den fremragende squash-, fennikel- og pæresalat med dild og honning-/citrondressing (Louise har taget billedet)

... Og den sommerlige og virkelige lækre tallerken proppet med alt godt fra havet. Og køkkenet

Øglen elsker at hjælpe med i køkkenet, og NemFisk-aftenen var ingen undtagelse. Tværtimod hakkede, hældte og rørte på livet løs, og hun spiste da også ivrigt af maden, mens hun endnu mere ivrigt fortalte om alt, hvad de havde lavet i køkkenet. Alle i familien blev udstyret med kokkehue og forklæde fra NemFisk, og gæt, hvem der havde kokkehuen på i børnehave dagen efter og stolt som en pave kunne fortælle pædagogerne om besøget.

Alt det andet
... Der er med garanti også sket andet blogværdigt i de sidste mange dage, men efter en lang dag med legepladsbesøg, kringlebagning, besøg af gammel mødregruppeveninde + familie og meget mere, kan jeg simpelthen ikke huske det. I'll let you know, hvis jeg kommer i tanker om noget, der er så vigtigt, at I bare MÅ vide det ... ;-)

Amos klassiske kringle. Med impro-fyld med massssser af marzipan. Just sayin'!


---
Sandalerne fra ByKier er modtaget til test, men meninger og holdninger og anmeldelser og linklove og whatnot står helt for egen regning. Det samme gør sig gældende for produkterne fra NemFisk.

fredag den 15. marts 2013

Foråret kommer

- blev der sagt! Nu må det være nok med al den sne. Næh tak, smelt med sig, så vi kan få sol i vores blege ansigter og lægge polarudstyret i garagen indtil næste vinter.

Jeg glæder mig som et lille barn, til man kan have havedøren åben, uden der med det samme dannes isblomster, igloer og pingviner i stuen, og så er jeg desuden ved at være så træt af min vinterjakke og dertilhørende støvler, at jeg har lyst til at kyle det hele ud.

Og reptilernes vintertøj! Ahrrrmen, don't get me started. Selv om det er smart med flyverdragter, så tøjet ikke bliver beskidt, så er jeg ved at være alvorligt træt af at wrestle med Varanen morgen efter morgen, fordi han nægter at blive proppet i dragten. Øglen er der ingen problemer med på den front - hun hopper glad og gerne i dragten selv - men med hendes 103 cm i højden, begynder hendes str. 92-Reima at stumpe lidt. Og jeg må nægte at indkøbe ny flyverdragt i marts.

Hendes vinterstøvler er desuden ved at være slidt op, og de er jo forøvrigt også for varme til foråret (håber jeg da), så jeg tjekkede lige hendes kummerlige skosamling forleden. Og kunne konstatere, at der er plads til forbedring. Hun har et par Nike-sneakers og et par Adidas-sneakers, men derudover er der ikke meget at komme efter på skofronten. Og lur mig i øvrigt ikke også, om de der sneaks er blevet for små. Så der skal investeres.

Jeg har derfor været på skojagt online. For hvad skal man have på fødderne, når man er 4 år gammel og en sej pige? Sidste år havde hun et par New Balance-sneakers, som hun gerne måtte få igen, men hun gad ikke at have dem på, fordi det angiveligt er "drengesko" (så meget for sej pige).



De her er ikke spor drengede, så måske de vil finde nåde for hendes blik? 


Jeg har endnu ikke lagt mig helt fast på et par sko, men jeg har fundet en masse flotte børnesko på nettet. Jeg ved godt, at jeg formentlig burde slæbe afkommet ned i Søstjernen på Østerbrogade (I ved - den butik, man ifølge en eller anden usynlig mor-manual SKAL købe sko i til børnene, hvis man bor/boede på Østerbro og ikke vil være en dårlig mor), men det bliver altså en online-løsning denne gang. (OGSÅ denne gang).



Hvor seje er de?! Birckenstocks i børnestørrelse. Cute! Upraktisk, men cute!


Og er det i øvrigt nok 'kun' at købe ét par sko og ét par sandaler? Hvad med lidt 'pænere' sko - det skal man vel også have? Åhhh, beslutninger, beslutninger, og de bliver bestemt ikke nemmere af, at der er en milliard forskellige sko at vælge imellem inde på Zalando.

Hvad Varanen angår, så skal han også have nogle forårssko, tænker jeg. Men dels skal han lige begynde at gå igen (har forstuvet sin ankel og har nægtet at støtte på foden i en uge nu), dels skal vi lige prøve nogle af alle de sko, som var med i kæmpetøjposen fra Louise. For er der nogle der, som passer, bruger vi Varanens skopenge på noget andet. Kage, fx. Eller nyt tøj. Til mig, selvfølgelig.



Arjmen, hvor er de søde. Ikke så sandalede, som jo nok i virkeligheden er det, han har brug for, det lille, halte kræ, men hva' - mode over komfort, ikke sandt?! #not


Hvilke sko skal dine unger have til forår/sommer?
---
Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Zalando.dk, hvor alle billederne også er lånt. Der er en mindre økonomisk gevinst i det for mig, men ingen sko (øv!), og alle ord og holdninger er helt mine egne.

mandag den 18. februar 2013

I'm i LÅVE!

Det er stadig fimbulvinter og permafrost i Forstaden, Øglen har feber og er hjemme fra børnehave. Solidt plantet i sofaen med blanke øjne og Hr. Skæg på iPad'en. Og verdens største nej-hat (også når det gælder søde sager. Fik hende allernådigst til at spise en SunLolly for lidt siden, men man ved lissom, at hun ikke pjækker, når hun siger nej til al anden slags guf).

Jeg arbejder (jo, jeg gør!), smører madder, der ikke bliver spist, laver varm kakao, varme bade (arj okay - kun ét) og overspringshandler. Og hvad ser jeg så, mens jeg sidder der og overspringshandler? At Kristina Krogh har åbnet en webshop! Hvor man kan købe hendes fantastiske plakater. Ja tak!

Hvis I ikke ved, hvem Kristina Krogh er (ud over at være søster til min søde veninde), så kan jeg berette, at hun laver nogle virkelig flotte plakater og papirklip. Og hvis ikke det var fordi alle mine penge bliver kanaliseret direkte i Det Sorte Hul Også Kendt Som Huset, så ville jeg købe mig fattig i alle lækkerierne på den i øvrigt også ret så lækre webshop.




Ja, og det er så bare nogle af dem. Papirklippene er ikke på shoppen, kan jeg se, men de er på Instagram, så tjek @kroghkristina ud, hvis I har lyst til at se mere. Under alle omstændigheder er det i hvert fald noget virkelig lækkert at kigge på frem for det triste vejr.

Og nej - det her er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg synes bare, at plakaterne er virkelig virkelig flotte!

onsdag den 30. januar 2013

Om outdoorsy-hed

Guderne må vide, at der findes mere outdoorsy mennesker end mig. For nu at sige det pænt. Alligevel er jeg blevet spurgt af Campz.dk (der om nogen er outdoorsy), om ikke jeg ville fortælle lidt om deres site. Og jojo, det vil jeg da.




I må selv gætte, hvor jeg har lånt billedet fra ...


For der var jo engang, hvor jeg troede, jeg var outdoorsy (skal vi se, HVOR mange gange jeg kan skrive 'outdoorsy' i ét indlæg?!). Det var en kort, men intens, flirt med Spejdersport, khakifarvede bukser, der kunne lynes af ved knæet, Teva-sandaler, smarte praktiske rygsække og en seriøs overvejelse omkring, om jeg mon burde anskaffe mig et primusapparat. Primusært fordi jeg outbackede den i Sydafrika på noget safari og i utrolig korte sekvenser havde held til at bilde mig selv ind, at jeg var totalt nede med at sove i telt, bade med biller så store som tekopper og gå på nattejagt efter noget, vi heldigvis ikke fandt, men som hed 'bavianedderkopper'. Og i øvrigt skrive under på et eller andet obskurt dokument om, at jeg på forhånd frifandt safariselskabet for eventuel medvirken i min (og safariens andre deltageres, altså) død, umiddelbart inden vi begav os ind i særligt dystert floddelta.

Men nå. Det var dengang. Flirten med Spejdersport (og den sydafrikanske ækvivalent) var kort. Men det er jo egentlig en skam, kan jeg se ovre i den der biks, for man kan jo få ret meget lækkert outdoorsy (der var den igen!) udstyr. Og man behøver jo ikke bruge det altsammen på cykel- telt- og/eller trekking-ferie. Formoder jeg. Har ikke lige nærlæst betingelserne, men jeg går ud fra, at man ikke sælger sin sjæl til OverSpejderen ved at handle derinde.

Fx ville jeg på ingen måde klage, hvis nogen (hint hint) gav mig sådan en svend her. Eller en sovepose. Som jeg måske bruger en gang om året, men som ikke desto mindre er meget rar at have. Eller et par varme ski-agtige handsker. Til næste sæson, that is, for vi er jo enige om, at foråret er her nu, 'ing?! Skulle det være, kunne jeg da også godt tænke mig en comfy hoodie. Men den er HDD vist ikke med på. Han er lidt bange for, at der kommer til at gå hjemmetøj i den, nu hvor jeg skal selvstændige den på fuld tid. Tsk tsk. ... Hoodie, anyone?

Såeh. Er der nogen af jer, der huser en indre campist, storvildtsjæger eller bare natur-entusiast, hav et kig på denne onlineshop. Lige nu har de 70 % på en del, og alene det kunne friste mig til at købe noget, jeg overhovedet ikke har brug for. Men I ved, hvad man siger - hellere jer end mig, så off you go!

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

fredag den 19. oktober 2012

Favoritter fra Lekmer

Nogen ovre fra nabolandet har spurgt, om jeg mon ville være sød at fremhæve de ting, jeg synes bedst om inde fra Lekmer. Normalt ville jeg svare nej til den slags forespørgsler, men mine principper må være ved at skride lidt i svinget, eller også er det bare fordi, jeg er i totalt indretningsmode, for jeg har svaret, at 'det kan jeg da godt'.

Så hvis der var nogen, der kom og forærede mig en stor pose penge (hinthint, Lekmer - eller andre), var det blandt meget andet følgende ting, der skulle hjem til mig os og bo:

Lyserød Lumilove Barbapapa til Øglen, nu hvor vi skal ud til Forstaden, hvor det bliver pænt mørkt om aftenen og natten

Et par Blafre-pyntepuder til Varanens værelse (men slap da lige af med prisen, Blafre. Det er PUDER, for crying out loud!)

Den fineste robotwallsticker til Varanens værelse. Ligeledes fra Blafre. Og ligeledes til en absurd pris, hvis man spørger mig. Men den er jo pææææn!

Og så lige det her til stuen, så der kommer styr på togkørslen: legesæt fra Brio. Som heller ikke ligefrem henvender sig til dagpengemodtagere. Men fint er det.

Jeg kunne blive ved. Men jeg stopper her, for jeg må ikke købe noget. Fordi jeg ingen penge har. Men primært fordi vi ingen plads har. Endnu. Så HDD har forbudt mig at købe mere, før vi flytter, og han har jo en pointe - alt det, vi køber nu, skal pakkes ned 31/10 og fragtes til Den Nye By Nordpå. Så jeg holder mig i skindet et par uger endnu. Men SÅ skal der også gives gas. Vores nye postbud kan ligeså godt lære mig og mine shoppevaner at kende først som sidst...

fredag den 22. juni 2012

Glemsomhed

Jeg har det med at glemme, at jeg ingen penge har. Som i overhovedet. Det sker typisk, når jeg sidder ved computeren om aftenen, ungerne er puttet, og jeg i virkeligheden ville have bedst af at gå i seng. Eller når det, som i dag, høvler ned, og jeg går forbi en butik, der dels har pæne ting i vinduet, dels ser varm og tør ud.

Det har været særlig slemt de sidste par uger, og derfor er jeg nu i den situation, at jeg inden for et forbavsende kort tidsrum er blevet den glade (men fattige) indehaver af ikke færre end fire kjoler, en halskæde og et par majet fine ballerinaer.

Har glemt at tage billede af den kjole, jeg købte i dag. Men den er stille og rolig. Ikke ligesom crazy-kjole 1 og 2 i venstre spalte af min lille fikse collage. (Synes i øvrigt, at det er herresejt, at jeg lige pludselig kan lave collager. Ikke, at det er svært, men jeg har bare aldrig kunnet før). Nu må vi se, om jeg nogensinde får dem på ud i virkeligheden. Kjolerne. Ikke collagerne. For i bund og grund har jeg det jo bedste i sort, grå og navy...

Så jeg springer hermed ud som modeblogger. Det burde jeg helt klart have gjort noget før, for med kvaliteten af billederne sammenholdt med den lille flig rod og/eller badeværelse, man kan skimte i baggrunden, er det virkelig hot stuff.

Hvis jeg var etableret modeblogger, ville jeg nok ryste lidt i bukserne nu. For når de her billeder ryger ud i Blogland, så er det kun et spørgsmål om timer - minutter, måske - før jeg bliver væltet i henvendelser fra de store modehuse. OM jeg ikke nok vil have en helt masse lækkert tøj. Og gerne vise det frem på min smækre krop, fordi den overhovedet ikke bærer præg af at have gennemgået to graviditeter. Og fordi min smag er så unik. Kæden er jo fx aldrig set før... Ahem... Jeg siger det bare. Så ved I, hvor alle henvendelserne forsvinder hen... (Eller også kan det være, at de forærer mig tøj, fordi de ikke kan holde ud at se nogen gå i så kummerligt tøj? Jeg kan i hvert fald berette, at den vandmelon-farvede kjole ikke så meget som bør tænke på at komme i nærheden af et stearinlys. Er sikker på, at den er selvantændelig. Men ok - der var nok en grund til, at den kun kostede 95,-. When will I ever learn...)


Det var de her smuksakker, Cecilia lokkede med. Næstefter mine New Balance-sneaks er de nu mine yndlings. Og se lige emballagen, altså. Kan man andet end at blive helt glad i låget, når noget er pakket så fint ind!?

Varanen har også nydt godt af min shopping spree - jeg har i et stykke tid brokket mig over, at han ikke har noget tøj, selv om jeg vi vasker hele tiden, men HDD mente nu nok, at det gik. Indtil i går, hvor han var i legestue med en Varan iklædt rød body med store røde prikker (det var i øvrigt HDD, der havde givet Varanen tøj på, vil jeg lige indskyde), og samtlige tilstedeværende mødre havde været sikre på, at Varanen var en pige. SÅ fik jeg lov til at købe noget tøj. Gik muuuligvis lidt overboard, men når nu der var en sød dame, der havde omtrent en milliard stykker tøj til salg til en ok pris, så siger man ikke nej. Gør man?

Jaja, megadårligt billede. Men jeg har jo heller aldrig sagt, at jeg var børnemodeblogger, vel?! Pointen er, at der er MEGET tøj. Har lige vasket det i dag - 2 fudstændig proppede maskiner kunne det blive til. Så nu er vi vist rimelig sikre på, at der altid er noget at give Varanen på. Så længe han bruger str. 80 altså...

Øglen har jeg ikke købt noget til. Endnu altså. Det skal nok komme. Kredser lidt om en cykel med "pendaner" til hende, som hun har talt meget om på det sidste. Men jeg er lidt ude i de samme overvejelser som Mette mht. størrelse. Er bange for, at en 12" bliver for lille, men omvendt tror jeg, at 16" bliver for stor. Hmmm... What to choose?! Nå, jeg har jo lidt tid at løbe på - lige indtil jeg igen glemmer, at jeg ingen penge har.

Og hvis jeg en dag synes, at jeg mangler et reptil eller flere, så er det godt at vide, at der er nogen billigt til salg lidt længere nede ad gaden...


- Postet fra mini-Padden

mandag den 30. januar 2012

En krone sparet

... er en krone tjent. Er det ikke sådan man siger? Min bror gik i hvert fald i klasse med en på gymnasiet, der i ramme alvor havde dén sentens skrevet på sit pennalhus (I ved - der hvor alle os andre havde navnet på sidste nye crush stående, eller et sarkastiskironiskdistancerendelizzomforMEGETalzå "Zød tøz"). I ramme alvor. Men det er en anden historie.

For hun havde jo ret, hende med pennalhuset. En krone sparet, ER en krone tjent, og derfor er jeg blevet farligt rig i dag.

Den opmærksomme læser vil vide, at jeg vader rundt i bydelen med barnevognen mere eller mindre hele tiden, og i går var ingen undtagelse. Turen bragte mig forbi OZ, og selv om der var lukket, kunne jeg jo godt vinduesshoppe lidt. (I virkeligheden tør jeg heller ikke rigtig gå derind. Dristede mig til det et par måneder efter, Øglen blev født, og fik - ud over et par ret fede jeans til en billig penge - en god portion spydige bemærkninger med på vejen. Og jaja; jeg var da sikkert heller ikke særlig fiks i mine blomstrede barselsbukser, men allywl...) Og der i vinduet var der nogle reeeet lækre støvler. Som i sin tid havde kostet to arme, men som nu var sat ned til en enkelt. Mentalt bogmærke ved dem, og så ellers videre, før Varanen begyndte at hyle op fra sit Voksiskjul.

Støvlerne rumsterede stadig, da jeg vågnede i morges (altså, da jeg havde været i bad, givet Øglen morgenmad, smurt madpakke, truttet Varanen på maven og vinket farvel til HDD + Øgle og havde en lille amme-pause), så efter det sexy bleindkøb i Aldi og fornødenhederne til aftenens madklub i Netto, trissede fødderne igen ned forbi OZ. De trissede mig endda ind i butikken (med barnevogn og snot i hovedet und alles, sowwy) og over til en ekspedient, der desværre heldigvis desværre kunne fortælle, at de ikke havde flere reeeet lækre støvler i str. 38. Alligevel skulle jeg lige prøve dem i en 37'er, men selv om det var ok bare at stå helt stille i dem, kunne jeg fornemme, at det nok kom til at gøre nas, hvis jeg skulle ud og gå mere end 2 meter i dem (og det var sådan set planen). Også selv om ekspeditricen forsikrede mig om, at de var store i størrelsen. Følte mig meget fornuftig, da jeg satte støvlerne fra mig og igen begav mig ud på Østerbrogade, men også en lille smule snydt. Nu havde jeg jo lige taget mentalt ejerskab over lækkerbidskenerne.

Men. Så var det jo, at jeg kom i tanker om det der "en krone sparet"-halløj. Og jeg havde jo sådan set lige sparet en arm på de der støvler. Så det betød jo, at der lige pludselig var penge at shoppe for. A-hraaa!

Såæh - da Varanen havde fået middagsgrød (shoot me!) og lige skulle have slukket tørsten hos mig, enhånds-onlineshoppede jeg tilbudsgodis hos Saint Tropez på Padden. For en halv arm. Og nu er der en pakke med tøj på vej med posten til mig. Hverken specielt dyrt, fancy eller ammevenligt, for den sags skyld, men når man har så meget snot i hovedet, som jeg (stadig) har, må man godt købe en guldpaillet-blazer, fx. Også selv om den er totalt over the top, og jeg i øvrigt aldrig kommer steder, hvor man kan slippe af sted med at bære sådan en (who am I kidding - jeg kommer aldrig ud mere. Punktum). Men om et par dage har jeg da lidt disco-paillet-tjuhej hængende i skabet. Og en fin kjole, som jeg næppe nogensinde får på. En mega-ammeuvenlig sweater med finefine striber. Plus det løse. Det må man godt (jo, man må så). Da især, når det er for penge, man har tjent alene ved ikke at købe et par støvler...

...  og så skal jeg bare lige have nallerne i en halskæde også. Hmmm... Den eller den?

torsdag den 19. januar 2012

Trøsteshopping

Jeg skal jo forestille at være på dagpenge. Og sidst jeg tjekkede, levnede den udbetalte sum altså ikke plads til champagne (men så er det jo meget heldigt, at man ammer. Tøhø). Når jeg er færdig med at være på barsel, er der udsigt til flere dagpenge (og aktivering, yipeeee!), og selv hvis det, jeg går og pønser på, skulle vise sig at give lidt klejner i kassen, bliver det under ingen omstændigheder noget, jeg kommer til at leve som greve(r) og baron(er) af.

Derfor burde det da heller ikke være så svært at forstå (heller ikke for en talmæssigt udfordret som jeg), at jeg måske skulle "holde hus" (tak til min farmor for dét udtryk!) med pengene i stedet for bare at klatte dem væk. Det ville i hvert fald være det fornuftige valg.

Nappet fra boozt.com - jeg fjerner det fluks, hvis I bliver sure

Nu skal jeg så ikke kunne sige, om jeg generelt er ufornuftig (selverkendelse er en svær ting, ved I nok), eller om det bare er fordi, jeg er træt, men ikke desto mindre sidder Dankortet rimelig løst på mig her i 2012 modsat mine bukser, der strammer de helt forkerte steder. Så på nuværende tidspunkt har jeg allerede købt mig en dejlig varm putte-cardigan, en kjole til barnedåben, en RET stram nederdel og en Dolmio-farvet strikcardi, der måske nok ikke gør så meget for min teint, men som til gengæld er utrolig fin på bøjlen inde i skabet. For ikke at tale om den aflad, jeg har købt mig ift. Varanen. Og det tøj han skal have på, efter han er blevet døbt i arvedåbskjolen (dog uden kyse - så ond er jeg ikke).

Billede lånt her

Derudover har jeg megameget lyst til at købe den halskæde, Miss Maybe lokker med (jo, du gør!), og en kjole på det Malene Birger-udsalg, Lisbeth linker til. Desuden mangler jeg et par ankelstøvler, der kan bruges både til hverdag og fest, men jeg er endnu ikke faldet over de rigtige. Og det er min konto egentlig temmelig glad for, tror jeg.

Me like a lot. Ikke SÅ sk*de ammevenlig godt nok, men den er jo på udsalg og alt det der... (billede lånt her)

I dag, da jeg var ude og trille, købte jeg mig også en kop kaffe (kop nr. 12.453 i januar alene) og så en jumbosnegl. For de er nemlig tilbage i syv-elleve, og shit, hvor de da smager godt. Det syntes Øglen også. Og ja, hun er stadig syg, så i dag har jeg haft fornøjelsen af psykotræt Varan (som stadig sover dårligt om natten, thanks for asking, så den der fase er rimelig lang, synes jeg nok) og næsten-rask-men-så-alligevel-ikke Øgle, der har brugt det meste af dagen på at være sur og sige ting som "Det bestemmer du ikke, det gør jeg!", "Gå med dig, jeg gider ikke se på dig!" (nøjjjjj, jeg var tæt på at tage hende på ordet et sted på Århusgade i formiddag, hvor selvstændigheden *indsæt selv sarkastisk smiley* nåede nye højder) og "Lad vær', mor!!!" (jeg gjorde ikke noget, jeg sværger). Så jeg synes faktisk, jeg fortjente den jumbosnegl, eller i hvert fald det af den som Øglen ikke spiste. Og så må jeg leve med, at der virkelig ikke er meget 2100 Økomor i at skrumle rundt med dobbeltklapper, med en kaffe i den ene hånd og en snegl i den anden, helt og aldeles uvillig til at slippe nogen af delene, selv om en dobbeltklapper bedst betvinges med to hænder.

Var sq nok egentlig heller ikke så smart at slæbe Øglen med udenfor, når nu hun er sløj, men Varanen og jeg skulle til dåbssamtale med præsten, og den lader sig altså vanskeligt udskyde, eftersom dåben er på lørdag. Så ud skulle vi. Øglen var faktisk også rigtig sød inde i kirken - det var først, da vi skulle gå - og så bagefter, at hun blev pænt øglet.

Og jaja, jeg ved godt, at jeg er en Ond Mor, når jeg i mit stille sind har lyst til at sætte feberramt afkom til salg på Gul & Gratis, DBA eller andre sjove sider. For jeg kender jo lissom årsagen til, at øglerierne i den grad er ude af proportioner i disse dage, og jeg kan sådan set også godt forstå, at det må være belastende at være sløj så længe. Hun keder sig jo, det lille krapyl pus. (Når konceptet Tv Ad Libitum mister sin appel, ved man, at den er gal). Og selv om hun siger, at hun ikke gider i børnehave, så tror jeg, at hun savner at brænde krudt af. Jeg ved i hvert fald, at JEG savner, at hun får brændt noget krudt af. Og et søvnunderskud på små fire måneder er for mit vedkommende desværre ikke befordrede for rummelighed og 'lad dog barnet'-sentimentalitet. Tværtimod. Så gæt lige, om jeg får bidt mig selv i tungen en del i disse dage for a) ikke at være den ondeste og mest urimelige mor, der nogensinde er set, b) ikke at slå døren op på vid gab for Sure Mor...

Men 1 dag tilbage... Så er det weekend og dåb, og dermed er der en milliard hænder, der kan nusse, pusse, kramme, putte og ae. Øglen og Varanen, altså, selv om jeg ved nærmere eftertanke egentlig godt kunne bruge en, der puttede mig. Gerne i en overdimensioneret Voksi-pose og derefter i gigantisk barnevogn. Mmmmm.

Gad vide, hvor meget jeg kan nå at shoppe i morgen, mon? Altså i fysiske butikker, for jeg skal da lige love for, at tiden til at komme på nettet med en sur syg Øgle og en temmelig gnaven Varan er sparsom. Nå, Det må tiden vise, og så må kontoen blive repareret senere. Når nu jeg ikke kan få sovet, så er en recept på retail therapy vel det mindste, man kan gøre for sig selv?!

søndag den 8. januar 2012

Kjole-krise - hjælp søges

Om ikke så længe skal Varanen døbes. Og så skal man jo se så'n lidt pæn ud. Så meget som det altså lader sig gøre, når ens hår er helt umuligt, maven er blød og randerne under øjnene kandiderer som weekendtasker. Desuden skal man jo aldrig lade en anledning til at shoppe glide sig af hænde (hostdagpengehost), så nu går den vilde kjolejagt.

Nu er det bare sådan, at jeg ikke har købt tøj til festlige lejligheder i umindelige tider. Og da slet ikke til festlige lejligheder, hvor man helt hundrede kommer til at amme omkring 48 gange. Så det skal altså være en nogenlunde ammevenlig kjole - uden dog at være en decideret ammekjole. Men lur mig, om jeg kan finde sådan en - som jeg synes er pæn, altså.

Jeg var lidt ude i en fin brunlig sag fra BZR, men den er nok omtrent lige så ammeUvenlig som en rullekravesweater, så den bliver jeg nok desværre nødt til at droppe (mm. jeg køber den alligevel til når jeg engang stopper med at amme. Om 66 år, hvis det står til Varanen). Og nu står jeg ude midt på herrens mark og aner ikke, hvad og hvor jeg skal vælge kjole henne.

Så hvis du står med tippet til den smukke, relativt ammevenlige og efterfølgende anvendelige kjole, så kom hid! Jeg står med kyssende hænder og tager imod samtlige tip - og hvis valget falder på en af de foreslåede kjoler, kan det være, at der kommer en belønning i form af et billede af mig i kjolen. Uhhhh - now we're talking, hva'?!

Bonusinfo: Kjolen behøver ikke koste det samme som BNP for lille land, men må omvendt gerne koste lidt mere end H&M, Bestseller og the likes (satser lige på, at HDD ikke læser med her. Hans udregninger vil muligvis mene noget andet, men det er jo heller ikke ham, der er på kjolejagt, vel?) Desuden skal den klæde rimelig storbarmet type med temmelig korte ben, så sådan nogle kjoler, der skærer midt på læggen og som har vildt empiresnit er nogo. Umuligt, siger I? Håber jeg ikke...

lørdag den 7. januar 2012

Copycat

Jeg ved ikke, om det bare er mig, eller om det er noget, der sker for flere andengangsmødre. Det der med at have dårlig samvittighed. Det må det næsten være, for sundhedsplejersken nævnte det den dag, hun sparkede mødregruppen i gang - at man skal lægge den dårlige samvittighed til side, for man kan ikke bruge den til noget.

Nejnej. I know. Men kunne nu også godt lige have brugt et enkelt råd eller to til, hvordan man så 'bare lige' lægger den til side.

Først havde jeg dårlig samvittighed over for Øglen. Fordi der var kommet en Varan, jeg skulle tage mig af og derfor ikke kunne være der 4000% for hende. Så fik jeg dårlig samvittighed over for Varanen, fordi Øglen er ret så ferm til at påkalde sig opmærksomhed ved enten at råbe, charmere, lave ballade eller noget helt fjerde. Og fordi jeg bare kendte/kender hende bedre end ham. Så fik jeg dårlig samvittighed over for Øglen igen, fordi hun skulle starte i børnehave og lige var blevet storesøster og i det hele taget oplevede en masse omvæltninger i sit lille liv. Og så fik jeg igen dårlig samvittighed over for Varanen, fordi jeg havde dårlig samvittighed over for Øglen. Og så videre. Det svinger hele tiden, men jeg kan være nogenlunde sikker på, at der altid er en lille snert af dårlig samvittighed over for enten det ene eller det andet reptil.

Tror aldrig, jeg bliver træt af at se på de der chokoladeknap-øjne...

Lige nu svinger samvittighedspendulet mod Varanen. Det er lidt forskelligt, hvorfor jeg har dårlig samvittighed, men på nuværende tidspunkt er det fordi, jeg føler, at de tre første måneder bare er fløjet af sted, uden jeg overhovedet har nået at lege med ham, ligge og kigge indgående på ham i dagevis, og fordi jeg ikke har sunget, snakket eller leget ligeså meget med ham, som jeg gjorde med Øglen (men der var jeg så altså også temmelig ekstrem - havde lige set det der "Er du mors lille dreng"-halløj og var jo panisk angst for at understimulere den lille dame). Fordi der jo det meste af tiden er en Øgle, der kræver opmærksomhed. Og fordi det også kan være meget rart at hvile ørerne (og stemmebåndet) af og til efter en konstant sniksnakken med og til og af Øglen.

HDD synes, jeg er vanvittig. Og det har han jo nok ret i. Jeg har bare lidt krise over, at tiden går så hurtigt på barsel 2, så i stedet for at huske alle de gange, hvor jeg rent faktisk har sunget, leget, gynget, vugget, slæbt, nynnet, hygget, nidstirret, krammet og kysset Varanen, hænger jeg mig i, at jeg kunne have gjort det mere. I stedet for fx at spille Wordfeud, mens jeg ammer (ikke, at det har stoppet mig - Varanen gider mig alligevel overhovedet ikke, når han spiser - det har han nok fra mig, der ikke umiddelbart ville føle mig selskabeligt anlagt, hvis jeg fik tilbudt en kæmpebuffet flere gange om dagen. Ro til at spise, tak!) Eller at tale hen over hovedet på ham til Øglen, HDD eller alle mulige andre. På den anden side, så risikerer jeg jo at blive sådan en, GravidGrahvad beretter om, hvis jeg begynder at indlemme Varanen i alle samtaler.

Når jeg en sjælden gang får et klarsyn (som regel efter en nat, hvor jeg har sovet nogenlunde, og dem er der færre og færre af, synes jeg - glæder mig til nogen begynder at spise grød om ikke så længe. Så kan det være, at andre ikke skal vækkes helt så tit om natten) aner jeg, at jeg nok er lige hård nok ved mig selv. Men jeg undskylder mig med hormoner (er der flere af dem tilbage efter 3,5 måneder?) og haster videre i tankerækken om alle de ting, jeg føler, jeg burde gøre, og ikke mindst - burde have gjort. (Virkelig konstruktivt, ikke?! Hvis nu jeg havde kendt Marty McFly, så kunne jeg have gjort noget ved det, men det er desværre ikke tilfældet). Men som det er nu, så må jeg jo bare se fremad. Og det begyndte jeg på på bedste materialistiske vis, da jeg i går havde taget Varanen under armen og var på visit hos Husmoder og hendes yngste havdyr (som bare er SÅ sød!)

Showdown mellem Skrubben og Varanen over et stykke legetøj.

Hjemme hos Husmoder var der - ud over kaffe og nybagte boller, altså - nemlig en sansegynge til de kære små. Som Varanen synes var ret så nice. Og der var også en Babykalender. Som Øglemor syntes var sej. Fordi den netop kan fortælle, hvad det er, man skal være opmærksom på ved de kære små kræ, når nu man er for forvirret/travl/træt til selv at lægge mærke til det.

Såeh. Nu har jeg også en Babykalender. Og der er bestilt ét stks sansegynge, som gerne skulle ankomme med fragtfyr i begyndelsen af næste uge. Bare kald mig copycat. Men så længe det afhjælper den dårlige samvittighed (og det gør det faktisk. Eller også har det noget at gøre med, at jeg ikke er blevet vækket hver f*cking eneste time i nat, og at jeg fik lov til at sove en time mere, efter hele Cirkus Arli var skredet ud af soveværelset med lovning på "juggurt med hånning og hårnflex" og fartid*), so be it...

*Juggurten med hånning var så blevet suppleret med en is, erfarede jeg, da jeg stod op kl. 8.20. Lige tidligt nok efter min smag, men HDD forsvarede sig med, at Øglen havde spottet noget is-papir (tomt, selvfølgelig) i stuen og var ved at dø af skuffelse over, at der ikke var noget i. Så HDD forbarmede sig, og vi har nu lært lektien: fjern alle spor efter slik/is/kage indtaget efter ungernes sengetid. Måske vi skulle anskaffe os en makulator. Eller en pejs...

mandag den 28. november 2011

Noget om måger

Når nu man er velsignet med en baby, der spiser Helt. Utrolig. Meget (og tit), så sidder man rimelig meget ned. Og eftersom man allerede har set så mange afsnit af "Bargain Hunt" og "Antiques Roadshow", at man er ude for allerede at have set dagens afsnit, og i øvrigt har været så kløgtig at nedgradere til Grundpakken lige inden barslen, så må man jo lave noget andet, mens man ammer.

Være på nettet, fx. Følge lidt med i Blogland, selv blogge lidt, læse nyheder og shoppe lidt (selv om det aldrig må blive ligeså slemt som i forrige barsel, hvor jeg seriøst købte alt, jeg så). Prøve at finde ud af, hvad reptilerne skal have i julegave (nogen forslag? HDD mener, at Varanen bare skal have mælk, men det er lige fesent nok, synes jeg), spekulere over, hvad Øglen skal have med på madpakken i børnehaven (hun begynder på torsdag, mand!) og stresse over, at de der strygemærkater med navn til Øglens tøj, jeg har investeret i, ikke stryger sig selv...

Ok, han spiser ikke hele tiden. Nogle gange sover han også. Og når nu mutti er sløj (og mangler noget af ansigtet), kan man da lige nappe en lur på sofaen sammen...

Og så kan man jo også tænke over de virkelig vigtige ting her i tilværelsen. Som hvor irriterende det er, at ens 'porcelæn' fra IKEA er ved at begå kollektivt selvmord og smider om sig med skår og revner. Og om, hvorvidt man i en alder af 33 burde være sådan en, der havde samlet sig et helt stel. Eller i det mindste bare én stel-agtig tallerken. Og så lige tænke lidt mere over de der tallerken-mandagsmodeller fra IKEA (livet er begivenhedsrigt på barsel, kan I nok høre). Og når man så har tænkt længe nok over de skårede tallerkener, så kan man begynde at overveje alternativer. Skal man køre i IKEA og skifte hele l*rtet ud? Skal man begynde at samle på et eller andet crazy dyrt stel og så håbe, at man har et komplet sæt tallerkener omkring år 2049? (Og hvad gør man så i mellemtiden?) Eller skal man beslutte sig for at gå på dba.dk og se, hvad de kan på tallerkenfronten?

Måwe-tallerkener

Blandet måwe-halløj i den ene kasse

Det blev sidstnævnte mulighed, der vandt. Og igen - når man har en baby, der spiser konstant, har man god tid til at afsøge tallerkenmarkedet. Og resultatet af den afsøgning kom i dag (hvor HDD og jeg i øvrigt begge har været nede pga. ondsindet omgangssyge. Der er ikke noget så værdigt som at være i gang med at skifte Varanen og så blive nødt til at holde pause for at kaste op i Øglens potte. Men så bliver den da i det mindste brugt til ét eller andet - Øglen gider den jo overhovedet ikke). Flinker fyr kom anstigende med intet mindre end to proppede flyttekasser med mågestel, så nu har vi porcelæn nok til at lege det muntre køkken. Egentlig ville jeg bare have tallerkenerne, men når der er et godt tilbud, må man jo slå til, og derfor har vi nu også både askebægre, terriner, fade og kander. Føler nærmest akut behov for at lave gammeldags oksesteg og brun sovs...

HDD mener, at der er lige lovlig meget sommerhus over det, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Men nu prøver vi at se, om vi monstro kunne være sådan nogen, der har et stel med måger på. Og hvis vi ikke er, jamen så sælger vi det bare igen. Så ved jeg også, hvad jeg skal lave under amning #54.679...

mandag den 21. november 2011

Dét skal fejres!

Har lige været ved lægen til det der 8-ugers tjek. Alt så fint ud, og det er selvfølgelig dejligt, men det er ikke det, der er det vigtige. Det er det, jeg havde (og stadig har) hos lægen, der er det vigtige, for det var (er) nemlig et par før-graviditetsbukser! Jeg siger det bare! Og i går havde jeg en før-graviditetsnederdel på. Bukserne er ikke skinny jeans, og nederdelen ikke af den allermest smygende slags (baggy er vist en mere korrekt betegnelse), men alligevel - det går da den rigtige vej!

Så det skal selvfølgelig fejres, og hvordan gør man det bedre end at sætte kursen direkte mod Lagkagehuset efter en træstamme? Og impulsshoppe en cardigan på vejen. Længe leve barsel. Og dagpenge...

Tøj og mad! (Og det er den lille pose, der er træstamme i. Den store pose gemmer på rugbrød)

Lægen kiggede i øvrigt Varanen i munden og mente ikke, at der var grund til at klippe tungebåndet (endnu?) Det er jo godt, at de sundhedsfaglige personer er enige. Eller nåwet...

mandag den 10. oktober 2011

Happy dance #2

Det her Blogland, iggå?! Det holder altså! For prøv lige at se, hvad der indirekte er kommet ud af mit Attilio og Birgit-indlæg:

Ta-daaaah! Alle 12 bøger i serien. Til en yderst rimelig pris. Score!

Krissy (uden blog?), der læser med herinde, var for et par uger siden så sød og serviceminded at skrive en mail til mig om, at hun havde set alle Attilio og Birgit-bøgerne på QXL, og at jeg kunne nå at byde, hvis jeg var interesseret. Det tror jeg nok, at jeg var, så jeg drønede ind på QXL, oprettede en profil (totalt QXL-newbie dér), bød 10 kr. over den sidst budte pris - og 'vandt' auktionen. Yay! Grundet lidt sløv postgang og posthusets åbningstider vs. min mulighed for at samle pakker op, har jeg først fået hentet bøgerne i dag. Desværre Heldigvis Desværre Heldigvis er de i relativt god stand, alderen til trods, så de bliver ikke lavet til pynt til børneværelsets vægge lige med det første.

Og speaking of søde mennesker i Blogland, så se lige, hvad hende her sendte til Varanen (jaja, jeg kender hende også irl, men hun er jo stadig blogger, ikke?!). Hjemmelavet und alles - jeg bøjer mig i støvet for hendes kreativitet. Øglen annekterede straks sæbeboblerne og har ovenikøbet selv lært at puste dem nu. At hun så tror, det er vores underbo, der har givet hende dem (?!) er en anden sag, men glad, det blev hun...

Hjemmelavet rygsæk og bold, sæbebobler og sødt kort

Så summasumarum: Blogland rawks, og jeg danser (mere) happy dance.

tirsdag den 13. september 2011

Attilio og Birgit

Til alle jer, der er nysgerrige: Det er Øglen, der hedder Birgit, og Varanen skal så hedde Attilio. There!

...

Nej, det er selvfølgelig bare gas. Ikke, at der er noget galt med navnene (ud over, at man måske kunne argumentere for, at de ikke helt lever op til vores krav om, at de gerne må passe bare en lille smule sammen), men Øglen hedder ikke Birgit, og Varanen skal ikke hedde Attilio. (At vi så er ved at lande på et navn til Varanen er en helt anden sag. About bloody time!) Attilio og Birgit er derimod hhv. illustratoren og forfatteren bag den skønne bog med det utrolig høje lix-tal Ællebælle Går En Tur.


Sidst Øglen og jeg var på besøg hos Mårmor og Mårfar, var jeg så heldig, at Øglen i et anfald af akut "jeg nægter at sove og vil hellere læse i ALLE de sjove børnebøger, som jeg tilfældigvis kan nå fra min weekendseng" fik fat i Ællebælle-bogen. Og kom til at splitte den en lille smule ad. Den var vist på ved ned ad forgængelighedens lange vej - med 1971 som udgivelsesår har den formentlig stiftet bekendtskab med flere hærgende øgler end über-Øglen - men Øglen gav den altså nådesstødet. Hvilket resulterede i en hel masse løse sider og et uskyldigt "håååuuv!" fra Øglen. Og et "HAPS!" fra mig.

Åh ja - det var tider, dengang man kunne rekvirere en børnebog for 4,85 kr.

For det, der er med Ællebælle-bogen (og de andre 11 bøger i Læse-selv-serien), er, at den har de fineste illustrationer. Såre simple, men ret dekorative, hvis man spørger mig. Så jeg plagede min moar og fik lov til at tage den nu destruerede Ællebælle-bog med hjem. Hvor den har ligget tålmodigt i et skab (uden for Øgle-rækkevidde) og ventet på, at jeg fandt nogle rammer i den rigtige størrelse. Det skulle vise sig at være sværere, end jeg lige havde regnet med, men i går faldt jeg over nogen i Søstrene Grene. Var dog en anelse i tvivl om størrelsen, og selv om de kun kostede et par og 30 kr. stykket, syntes jeg alligevel ikke, at jeg ville købe 5-7 af dem, uden at være helt sikker. Så jeg købte to. Og kom hjem og konstaterede, at de var som skræddersyede. Gæt, hvem der skal besøge Søstrene igen snart...



Øglens (og Varanens) værelse er nu blevet den glade indehaver af to Attilio-illustrationer, og der kommer flere op på væggen i det sekund, jeg har købt flere rammer. Øglen kan godt lide dem "Anden og såmmårfuglen er sødddde, mor!", så jeg må tro på, at hun ikke nedlægger veto mod endnu flere billeder på væggen. (Og hvis hun gør, siger jeg bare til hende, at hun ikke kan bestemme over Varanens side af værelset. Ha).

Det ville selvfølgelig være dejligt også at have illustrationer med andre motiver end Ællebælle, men det kræver jo destruktion af flere bøger, og det er faktisk synd, synes jeg. Så jeg lever med de løse sider, jeg har, og glæder mig over, at min mor kunne fortælle, at de ligger inde med bogen om Hunden, Koen, Musen og Kyllingen. Som efter sigende skulle være i ok stand, så de kan bruges til at læse i i stedet for 'bare' at hænge op.

Jeg ville vildt gerne have hele serien, men de er helt umulige at opdrive. Så nu tilspørger jeg jer, kære Blogland - er der nogen, der har bøgerne, og - hvad vigtigere er - er der nogen, der gerne vil sælge dem til reptil-familien på Østerbro? Så sig endelig til! Jeg lover, at vi nok skal passe godt på dem og bruge dem til deres rette formål - til at læse i...

fredag den 20. maj 2011

Shoppe-trang!

Nå, men siden jeg nu ikke må købe noget til Krummen (som jeg vist lige så godt kan omdøbe Kamæleonen til - HDD kalder ham det konsekvent, og jeg staver alligevel Kamæleon forkert hele tiden), så kan jeg vel gå på udkig efter noget til mig selv?! For jeg craver at bruge penge. Som jeg godt nok ikke har, men altså - det er en craving, og jeg er gravid, så jeg må godt. Basta.

Udfordringen er bare, at jeg tilsyneladende ikke kan begrænse mig. Jeg har netop brugt en h***** masse penge hos Hø&Møg - toppe, barselsbukser og andet mave-venligt tøj (og sikkert også noget mave-uvenligt tøj - glemmer stadig dunken engang imellem. Utroligt nok). Jeg har bare ikke modtaget noget af det endnu, så det er ret nemt at bilde mig selv ind, at jeg overhovedet ikke har shoppet. Så jeg har kigget lidt mere på nettet og har fundet nogle ting, som jeg jo helt sikkert ikke kan leve uden:

*Klassiske sølv-hoops fra Julie Sandlau, fx. Det er jo ikke muligt at blive ved med at eksistere, hvis jeg ikke får sådan et par. Vel? Især ikke fordi jeg kun har ét par sølv-øreringe, og det er jo sletter ikke nok. Vel? Så det eneste, der adskiller mig og øreringene udover en slunken konto er spørgsmålet om, hvorvidt det skal være de små eller de store hoops. (Jep, jeg har store problemer...)
 Billede lånt her

*Underskøn Diane von Fürstenberg-kjole, som jeg tilfældigvis faldt over på Trendsales. Jeg har et eller andet med hende DvF og har meget svært ved at lade en smuk kjole glide mig af hænde. Også selv om den i virkeligheden er for dyr og for elegant i forhold til, hvad jeg har brug for lige nu. Står nemlig desværre ikke liiiige og skal til en fest, hvor så elegant beklædningsgenstand er påkrævet (det er så her, en af jer lige smider en invitation til et eller andet min vej - om ikke andet, så bare proforma, så jeg kan overbevise mig selv (og HDD, selvfølgelig) om, at købet er helt berettiget). Så selv om man godt kan være gravid i kjolen (siger sælger), så nytter det jo ikke noget, hvis den ikke bliver brugt. Og det der med at sige, at det jo bare er den kjole, jeg skal bruge til Krummens barnedåb, det ved vi jo godt allesammen ikke holder en meter. For når den barnedåb engang kommer, er jeg enten for tyk, for ammende (selv om den faktisk ser ok ammevenlig ud på måske-falder-brysterne-alligevel-ud-af-sig-selv-måden) eller for jeg-craver-nyt-tøj-agtig til overhovedet at gide at kigge i skabet efter noget, jeg har i forvejen.


Billede lånt hos thisnext.com

*Ny pusletaske. Fordi jeg ikke rigtig orker at se mere på den Gaia & Ko jeg havde sidst. Desuden er den blevet temmelig træt i betrækket efter flittig brug, så farvel med den. Har længe cirklet om en Storksak Elizabeth - det gjorde jeg allerede, da jeg ventede Øglen, og min lyst til at eje tasken er ikke blevet mindre af, at jeg har set Ann-Christine flashe den på legepladsen fra tid til anden. Men nu er det bare sådan, at HDD skal have en hel del barsel i denne ombæring. Det havde han ikke med Øglen, så derfor havde jeg mere eller mindre frit slag til at vælge pusletaske (og så valgte jeg en sort Gaia & Ko?! Vorherre bevares!), men denne gang vil han gerne have noget, han magter at blive set med igen og igen og igen. Så jeg har lagt hovedet i blød. Og faldt egentlig først for en lækker sag fra Liebeskind, som Cecilie viste for et stykke tid siden. HDD var dog ikke overbevist (nok egentlig med rette), så nu har jeg bestemt mig for, at sidste nye fund skal overbevise ham helt og aldeles. Har nemlig lige fået øjnene op for Ally Cappelino, og mere unisex bliver det altså ikke. Vel, HDD?!

Billede lånt herfra 
Skal så bare lige overbevise mig selv om, at det er ok at give det samme for en taske i noget oilskin-lignende halløj med ca. 5 kvadratcentimeter læder på, som for en taske lavet nærmest udelukkende i kernelæder. Men man kan vel vænne sig til meget...

Og så er der alle småtingene. Alle de der nice to have-ting (fordi ovenstående, som tidligere beskrevet, jo er intet mindre end livsnødvendige). Måske man skulle spørge TDC, om ikke de er søde at kappe internetforbindelsen herhjemme. Så kan jeg nemlig ikke netshoppe, og det ville hjælpe en hel del, eftersom jeg nærmest aldrig shopper i fysiske butikker. Alternativt kunne jeg ringe til Nye Bankrådgiver og spørge, om hun ikke kan inddrage mit Dankort. Eller bare spærre det (kan nemlig kortnummer og udløbsdato og alt det jazz udenad). For noget bliver der nødt til at ske.

Og oveni alle de der livsnødvendigheder skal der så også være penge tilovers til Krummen. Som måske/måske ikke må tage på sin kappe, at vi skal have en søskendevogn. Hvad har I andre af erfaringer med sådan en svend? Er det nødvendigt, når der er 2,5 år mellem poderne? Nogle veninder siger nej. Andre kigger på mig, som om jeg er gal, når jeg end ikke havde overvejet det. Men når der er 3 km til vuggestuen, og det nok bliver mig (og baby), der skal hente Øglen hver dag, så er det måske meget rart. Eller hvad? Argh!

Nu er jeg forvirret. Men forvirret er godt. For jeg shopper sjældent, når jeg er forvirret. Og nu er jeg også blevet i tvivl om, hvorvidt DvF-kjolen i virkeligheden er for udringet (selv med en top under), når man som jeg render rundt og ligner hende her. Argh. Tror bare, jeg går i seng. Godnat. Blev der sagt.

onsdag den 18. maj 2011

Redebyggeri

HDD siger, at det er for tidligt at begynde at købe de (i virkeligheden relativt få) ting, vi skal bruge, når Kamæleonen kommer. Aner ikke, hvad han snakker om, for der er jo kun... fire måneder... Som indeholder alverdens fri- og feriedage. Og noget med noget barselshalløj nogle uger inden fødslen. Så der er jo SLET ikke tid til at købe ind.

...

Hrmpf. Hader, når han har ret.

Så jeg er naturligvis blevet nødt til at anskaffe mig et eller andet til mini-Øglen. Noget, som ikke rigtigt kunne gå under betegnelsen køb. Tænketænke. Noget, som er så længe undervejs, at HDD nærmest har glemt en tid, hvor det ikke eksisterede. Tænketænke videre.

Aha!

Hækling. Af en masse garnrester, jeg alligevel havde liggende (så er det vel nærmest genbrug?). Som HDD ovenikøbet længe har være mega-træt af. Totalt win-win. Jeg rydder op i garn-kurv (der godt nok havde brækket sig ud over meget af sofaen), HDD bliver mindre ond i sulet over selvsamme garn-kurv, og jeg får noget dims til mini.

Stribet zig-zag-tæppe. Med lige rigeligt med 'pige-farver' til HDD's smag. Men come on - Kamæleonen skal vokse op i 2100 Libertystof, så jeg tænker, at han overlever en lilla nuance eller to.

Øglen (nu uden overkrop?) indvier tæppet med en lille regndans

Desværre er det jo sådan, som jeg vist også har nævnt før, at jeg kun kan hækle ligeud. Så Kamæleonen ender med at blive Barnet Med Alle Tæpperne. Det er lidt synd for ham. Men alternativet er, at han bliver Barnet Uden Nogle Ting Overhovedet, og så tænker jeg, at tæpperne må være at foretrække. Eller hvad? Hvorom alting er, så har jeg nu ikke rigtig noget garn tilbage, så hæklerierne stopper her. Så ikke mere wannabe krea-blog herfra. Pwomise!

****


Og nej - der er ikke nyt fra Nye Bankrådgiver. Eller, dvs., at hun ringede og undskyldte mange gange. Og sagde, at hun ville sende et eller andet, vi skal underskrive (de Helt. Vildt. Spændende. Ting?) med posten. Kan jo slet ikke sove for bare spændingzzzzzZZZZZ...

fredag den 6. maj 2011

Praktisk vs. pæn, 1-1

Det er snart sommer - kan I mærke det?! Det er skønt med varme, og jeg nyder virkelig, at jeg i almindelighed og Øglen i særdeleshed ikke skal pakkes ind i 4.000 lag tøj, inden vi begiver os udenfor i permafrosten.

Men.

Nu er det jo sådan, at jeg er gravid. Og erfaringen viser, at jeg er sådan en, der godt kan lide (eller - lide og lide - det er måske lige at overdrive det en kende) at ophobe vand i kroppen, når jeg er sådan noget. Da jeg ventede Øglen, var det ret slemt de sidste par måneder. Og da var det endda vinter. Denne gang vil det være højsommer, og jeg må tilstå, at jeg nærmest forventer et opkald fra Lalandia, som kræver deres vand tilbage.

Så da Therese flashede sit nyindkøb til gravide fødder, kunne jeg ligefrem mærke mine snart vandfyldte plader crave sådan et par. Så efter lidt (ok, meget!) research fandt jeg den farve Birkenstocker, jeg gerne ville have (der er sygt mange forskellige farver - og modeller - at vælge imellem. Og så er der temmelig mange penge at spare ved at købe dem i Tyskland. Bare så I lige ved det, hvis I også planlægger hævede fødder her til sommer).

Indrømmet - de er sq lidt pædagog-agtige (som Therese også er inde på i titlen på sit indlæg), men der er god plads i dem, og jeg tror, vi bliver gode venner. Derudover tror jeg, at de falder glimrende ind i gadebilledet i 2100 Spelt, så hvis jeg også lige finder et par spraglede, løse barselsbukser, så er der jo ikke et øje tørt.

Men ret skal være ret - mit hjerte banker højere for smukke sko end for praktiske sko, så da jeg fik muligheden for at deltage i noget sko-release-halløj i går, hvor man kunne få et par skønne stilletter, sushi ad libitum og champagne (eller hyldeblomst-halløj for os stakler, der ikke må drikke alkohol), slog jeg til. Kommende vand i fødder eller ej.

Man kan sige, hvad man vil, men lækkerhedsfaktoren i indpakningen er liiiidt forskellig

Nye sko. Ved godt hvaffor nogen, jeg kommer til at gå mest i. Men det betyder jo ikke, at det er dem, der er pænest...

På vej hjem fra sko-halløj kunne jeg lige slå et smut forbi døgnposten, hvor Postmand Per havde været så venlig at smide mine pædagogfødder af (servicetip: bid mærke i hvilken døgnpost, din pakke er leveret til. Så slipper du for at udspy helt så mange eder og forbandelser, som jeg gjorde i går, da jeg opdagede - efter gentagne forgæves scanninger af stregkode - at jeg stod ved den forkerte). Og så kunne jeg komme hjem med maven fyldt med sushi og Kamæleon og TO par sko i posen. Luksus. Sådan nogle dage burde der være flere af.

Og så taler vi i øvrigt ikke et ord om den trodsalder, der har ramt os med en forhammer lige i krydderen derhjemme i kraft af to-årig Øgle, der STOR-flipper, når hun får noget, der bare minder om et nej. På en måde så alle urte-Erna-agtige forsøg på at dæmpe hende ned som "jeg kan gå forstå, at du bliver vred nu, for is smager også godt, men blablablahhhh" bliver slået til jorden med et skingrende skrig, der kan få blod til at fryse til is. Indtil videre klarer vi os med en tilgang, der hedder, at hun er velkommen til at blive ked af det, men hvis hun vil svælge i nej'et, må det blive uden os. Så må vi se, hvor længe hun accepterer dén. Indtil da vil jeg bare nyde mine nye sko og lade som om, at jeg aldrig har hørt om trodsalderen.

*Det er bare en fase det er bare en fase det er bare en fase*

lørdag den 19. marts 2011

A farewell to jeans

- i hvert fald de 'skinny' af slagsen. Må bare er kende, at hverken hofter eller mave længere bryder sig om at være spærret inde i uTROlig stramt denimstof. I hvert fald ikke, hvis jeg IKKE går efter at tage begrebet muffin top til et helt nyt niveau. Hvilket jeg egentlig ingen planer har om, nu hvor jeg tænker over det.

Ved ikke, hvad der sker, altså. Eller jo - jeg ved jo godt, at jeg er gravid. Men med mindre jeg er en eller anden form for medicinsk mirakel (hvilket hverken læge eller scanningsdame har udtrykt noget om, de gange jeg har mødt dem), er jeg jo altså ikke gravid på hofterne. Og er der ikke også noget med, at man får en fin, rund mave, når man er gravid?! Det mener jeg at kunne huske fra dengang, jeg ventede Øglen. Lige nu ligner jeg bare en, der er gået alvorligt amok i en kage-buffet og skyllet efter med friture-olie. (Det har jeg så også næsten, men alligevel...) Og nu har mine strammere jeans altså besluttet sig for, at de ikke gider lege med mere. Så jeg har kigget dem dybt i lommerne og er blevet enig med dem om, at vi ses igen - om en baby og en amnings tid. Indtil da må de nyde et midlertidigt otium på loftet - sammen med de bluser, jeg om et par kvadratcentimeter maveskind (læs; flæsk) mere ikke vil kunne trække ned over mavsen.

Indtil det ventetøj, jeg har investeret i (og de få stykker tøj, der overlevede fra sidste graviditet) for alvor får sin berettigelse (bliver jo nødt til at tro på, at jeg på et tidspunkt får en rund(ere) dunk), må jeg så ty til de almindelige jeans, der trods alt stadig kan knappes. Men som ikke er mere end en enkelt bøtte Ben & Jerry's fra også at opgive ævred (pis os' - har nemlig lige set, at der åbner en en & Jerry's isbar på trianglen lige om lidt). Ellers er der jo altid kjoler. Eller en presenning.

Har købt 4 tørklæder i dag. Ja, fire! Fordi jeg syntes, jeg manglede. Og så ikke lige kunne stoppe, da jeg kom i gang. Men tørklæder kan man altid passe. Og så indgår de jo som uundværligt accessory til amme-uniformen. Så man ikke blotter mere end de absolut nødvendige kvadratmeter bleg, udstrukket hud. Der var derfor tale om en langtidsinvestering i dag, kan I nok se, og så er det helt i orden!

Og nu vil jeg spise nogle af de chokoladekiks, som mit alien hand syndrome rev ned fra hylden i Superbrugsen i dag. Mens Øglen lå og grinede nede på gulvet. Efter hun havde flået en hel del poser chips ned fra deres respektive plads. Og råbt "NØJJJJJJ" henne ved påskeæggene og kigget på dem, som var de en værdig konkurrent til Handy Manny. Hun ved heldigvis ikke, hvad der er indeni den glitrende indpakning, for så er jeg overbevist om, at hun ville være ovre i Brugsen endnu. Er temmelig glad for, at vi sædvanligvis handler på nettet.

Jeg vil også fortsætte med det hæklede tæppe, der har ligget uberørt hen i et par måneder. Og der er jo ikke noget, der giver blod på tanden som at skulle trevle halvdelen op, fordi nogen (ikke mig, selvfølgelig. Ahem) har lavet en ikke helt ubetydelig fejl. Grrrr.

Egentlig burde jeg jo smide beviser på enten kage-mave eller tørklædeindkøb. Men jeg kan jo godt lide jer, så jeg vil ikke ødelægge jeres øjne med et billede af maven, og jeg gider ikke pakke tørklæderne ud for at fotografere dem lige nu. Så I får et par billeder af Øglen i stedet. De første er fra i går, hvor hun blev ringet syg hjem fra vuggeren (synes I ikke også bare, hun ser herresyg ud?!?). De sidste fra Zoo i dag, hvor det allerfedeste var at spise sne. Yum!





LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...