Viser indlæg med etiketten shopping. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten shopping. Vis alle indlæg

torsdag den 17. marts 2011

Om børnetøj

Jeg bruger relativt mange penge på tøj. Ikke sindssygt mange penge og ikke sindssygt få penge. Jeg køber, når der er ting, jeg ikke kan modstå, og jeg må med skam indrømme, at jeg ikke køber særlig struktureret. Således kan jeg sagtens købe 3 sorte kjoler, selv om jeg egentlig mangler bukser. Og videre i dén dur. Jeg køber det, jeg synes, er pænt, og det jeg ikke kan leve uden. Uden at skele helt vildt til, om det lige er 'in season' eller om det har den helt rette pudderfarvede nuance. Jeg har gjort en del kup på Trendsales (hvis jeg da selv skal sige det), og selv om jeg til tider ikke synes, at jeg har noget som helst tøj i skabet, ser det trods alt ikke helt sort (tøhø) ud.

Når det kommer til tøj til Øglen, er det en lidt anden historie. Jeg vil godt vove den påstand, at jeg bruger væsentlig flere penge på tøj til mig selv end på tøj til Øglen. (At jeg så bruger væsentlig flere penge på Øglen generelt, er en anden sag). Da Øglen var bittelille, lånte vi os til det meste fra familiemedlemmer, der også har små børn. Det er taknemmeligt at låne sådan nogle nuttede str. 50-bodyer; de ser jo sprit-neues ud, fordi de der babyer ikke har lavet andet end bare at ligge i dem.


Brugt tøj, men helt nye Ray-Bans. Friske fra amazon.co.uk

Hele vejen op til str. 80 har vi faktisk lånt os til det meste. Har selvfølgelig også købt noget og fået noget, men hovedparten af tøjet var lånt. Da vi nåede str. 80 begyndte det så at tynde ud i lånestrømmen - velsagtens fordi tøj i den størrelse alt andet lige bliver mere slidt (i hvert fald hvis ungerne kravler rundt i det), og fordi tøjstørrelserne ikke skifter nær så hurtigt længere. Så jeg gik på wørld wajd wæb og fandt en rar dame på Fyn, der tilfældigvis lige havde en røvfuld pigetøj i str. 80 (og i god stand) til salg. Haps, sagde jeg. Især fordi hele baduljen - inkl. porto - kun beløb sig til 400 kr. Og der var flyverdragt og regntøj og alt muligt med, så jeg syntes bestemt, at det var en god handel.

Øglen røg så op i str. 86, og i mangel af sindssygt gode tilbud på store mængder brugt str. 86-tøj, lavede jeg en raid på hm.com. Og fik en pæn portion nyt tøj. Var lidt spændt på, om jeg ville have det anderledes med en garderobe af helt nyt tøj end med en garderobe af genbrugstøj, men lord behold; det gjorde ikke den store forskel. Udover, at Øglens udtryk (hvis børn i str. 86 ellers overhovedet har et sådant) måske blev en anelse 'ensrettet'.

Og nu er hun så videre i størrelserne, hende Øglen (det går fiseme stærkt, når de først sådan går i gang med at vokse). Jeg har været på Trendsales, og bedst som jeg var ved at dø over uoverskueligheden i det hele, faldt jeg over dejlig dame, der havde ufattelige mængder tøj i str. 92 til salg. På bedste krejler-manér (man er vel jyde?) udspurgte jeg hende om stand og slags og alt det der, og inden længe var vi blevet enige om en samlet pris på 800,- (der er desværre langt mellem damerne fra Fyn, der sælger alt for en slik).

HDD var mand for at hente det, og han kom hjem med tre hårdtproppede bæreposer fyldt med tøj. I rigtig pæn stand og i mange forskellige mærker og kvaliteter. Og nu er Øglen så den heldige indehaver af ikke færre end 10 par jeans (TI?! Får hun aldrig brugt. Men så kan jeg vel sælge videre...) og en hævleds masse andet tøj.

Jeg ved godt, at Øglen næppe bliver spottet af modeforskere og udspurgt om sin utroligt opdaterede stil, men hun er velklædt og ren og pæn. Og det synes jeg egentlig er vigtigst. Hvad synes I andre om brugt børnetøj? Giver jeg Øglen traumer for livet, er det helt okay, eller noget helt tredje?

I øvrigt skal det siges, at når Kamæleonen i maven gør sin ankomst, så bliver det nøjagtigt samme historie. Dele af tøjet kan så selvfølgelig lånes af Øglen (hvis farve, størrelse og årstid lige passer), men i bund og grund er der dømt brugt tøj. Stakkels børn. Eller hvad?

onsdag den 23. februar 2011

Hurtig som en ninja

I mange henseender er jeg ikke verdens hurtigste. Et yndet mantra er "hvorfor gøre i dag, hvad man kan gøre i morgen. Eller i overmorgen?" (Måske jeg skulle læse den der pjece, Gravidgrahvad fortæller om). Men nogle ting er ikke værd at udsætte. Som at give Øglen en ny ble på, når hun har smidt den gamle og er et nanosekund fra at tisse i sengen, fx. Eller at købe en ladcykel, når nu vi (jeg) så gerne vil have en.

Så det er hermed gjort! Familien Øgle er nu de glade indehavere af en Christianiacykel model Light med kaleche og bænk og hele pivtøjet. Skulle lige gennem 12 mails frem og tilbage med sælger, der ikke er fra DK og derfor ikke var helt med på konceptet "stelnummer", en opringning til døgnåbne Station Bellahøj for at tjekke stelnummeret (da det endelig var lokaliseret), et par forvirrede telefonopkald på engelsk (som engang var flydende og som nu er lidt slidt i kanten for at sige det pænt), en tur til en pengeautomat, der gad spytte penge nok ud til Projekt Ladcykel og et smut ud i den anden ende af byen for at se på den nu efterhånden famøse cykel.

Efter lidt sludren frem og tilbage, sparken på ladcykel-dæk (arj, bare rolig. Jeg sparkede ikke på dem. Havde bare lyst til det. Fordi det ser sådan lidt hyggeligt ud) og nik fra HDD (der i øvrigt havde travlt med at holde styr på temmelig muggen Øgle inde i Familieslæden) fik sælger et tykt bundt kontanter, og jeg fik nøglerne. Og ét stk. Christianiacykel, der så liiiige skulle cykles hjem. Af mig. Fordi der jo var et eller andet med, at det var mig, der var mest vild med ladcykel-idéen.

Det var en spændende tur hjem, lad mig sige det sådan. Og den beviste, at jeg måske lige burde støve mine evner til at køre en trehjulet cykel noget af. Jernede op på fortovet TO gange og var så småt begyndt at overveje, om jeg bare skulle gå hjem, men jeg tror nok, at jeg vandt over cyklen tilsidst. I hvert fald på de lige strækninger. (Der skal nok lige gå et par gange, før Øglen skal med ud og køre). Jeg slog ingen fartrekorder på vej hjem, men jeg fik til gengæld en gratis chokolademousse fra utrolig glad Cofoco-medarbejder, der stod ved et lyskryds. Med tanke på vægtepisoden fra forleden nøjedes jeg dog med at spise halvdelen..

Hov, i øvrigt - hvis der er nogen, der står og mangler en Croozer til to børn (så'n en cykelanhænger), så sælger vi nu vores (uanset hvordan jeg vender og drejer den, kan jeg ikke helt forsvare at have både ladcykel og anhænger). Så giv lige lyd, hvis du er interesseret, ikke? Den er grøn og pæn. I glimrende stand. Og næsehjulet til, hvis man vil løbe med den, er helt og aldeles ubrugt. Ahem.

lørdag den 12. februar 2011

Om shopping og sjovt hår

Jeg var hos frisøren i går. Sådan en spur of the moment-/der skal ske noget med det hår NU-ting. Øko-frisør og det hele. Ingen smalle steder. En times selvforkælelse og en ret stor regning bagefter. Regningen kan jeg ignorere (lidt endnu, i hvert fald). Det er derimod lidt sværere at ignorere, at mit nye hår får mig til at ligne en krydsning mellem Tommy Seebach og Lecia fra Laban.

Ved ikke helt, hvor det gik galt. Og egentlig er jeg ikke utilfreds. Jeg ser bare lidt sjov(ere) ud. Men det kan jeg forhåbentlig vænne mig til. Det er altid spændende at lade frisøren bestemme (næsten selv), hvad der skal ske. Men havde ikke lige regnet med at komme ud med puddelkrøller. Burde dog have været opmærksom på risikoen, for der sker altså et eller andet med frisører, når de opdager, hvor meget mit hår egentlig kan krølle af sig selv. Så de krammer og fønner og touperer og klipper ind i det. Og hende i går var ingen undtagelse. Så nu kan I altså bare kalde mig Tommy. Eller Lecia.

Billede lånt her

Billede lånt her

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. For jeg har været i Malmø hele dagen med dejlig veninde, og hvor bedre at opholde sig, når man er kommet til at ligne et firser-ikon med svenskerhår?! (Et givet sted i Tyskland er også et bud, selvfølgelig). Og derovre virkede mit hår rent faktisk helt normalt i forhold til nogle af de frisurer, jeg så in action derovre.

Malmø-turen gik i korte træk ud på at shoppe og hygge. (Noget med en fødselsdagsgave fra for halvandet år siden, der nu endelig er blevet indfriet). Så jeg har haft en hel dag uden Øgle, men til gengæld med Veninde og kreditkort. Like! Og at dagen begyndte med, at Veninde og jeg delte en rulle Smil i Øresundstoget (ja, altså - chokoladen. Ikke en dårlig metafor for gladhed) gjorde det bare bedre. Når man spiser chokolade til morgenmad, ved man, at det bliver en god dag.

Der er blevet shoppet og spist og hygget og grinet og shoppet lidt mere i kolde, men strålende smukke Malmø. Sådan noget vintersol holder altså hele vejen. Og jeg nåede hjem før puttetid (Øglens, that is) og fik lige en time til at lægge puslespil, indånde dejlig barneduft (arj, ok - hun lugtede faktisk mest af ketchup) og læse bog.

Og nu er jeg træt. Så jeg vil sætte tænderne i hjemmebagte kanelsnegl nr. 3 (jeps, nr. 3! Men de er heller ikke så store) og smække benene op foran fjerneren. Som viser Barnaby. Et afsnit jeg har set. Men det gør ikke noget. For danskerne er tilsyneladende vilde med Barnaby. Håber, I alle har haft en dejlig lørdag i vintersolen!!!

lørdag den 18. december 2010

Julegaver, sne og flyverdragter

Har efterhånden nævnt det nogle gange, men jeg gør det da gerne igen - vi skal holde hjemmelavet jul i år. Så jeg slipper for at mase mig rundt i butikkerne med verdens længste huskeseddel. Til gengæld får jeg lov til at sidde hjemme og bande og svovle over at have 10 tommelfingre, når nu man så gerne ville være lidt hittepåsom. Nogle ville sikkert langt foretrække det første, mens jeg (trods banden og svovlen) rent faktisk hygger mig enormt med det hjemmenørklede. Det bliver ikke kønt, men det bliver lavet med hjertet. Sgu.

Alligevel - selv om jeg ikke skal købe (så mange) gaver, var jeg i Frederiksberg Centeret i dag. Blandt sure og stressede julegaveindkøbere, som skubbede og gik i vejen. Og blandt verdens mest uhyggelige orkester bestående af mekaniske pingviner. Øglen syntes, de var sjove, men det var til gengæld også det eneste i centeret, hun syntes var sjovt. Lige bortset fra, da hun stak af og tonsede ind gennem en skobutik (Dope, måske? Undskyld, i hvert fald) og videre ind i Vero Moda, hvor hun hærgede et tøjstativ (endnu mere undskyld). Butikker uden lukkede døre holder SIMpelthen ikke, når man har 85cm Øgle, der efterhånden kan løbe hurtigere end Kipketer, med sig.

Med let lidende ansigtsudtryk. 
Måske fordi hun ser Pingu? Måske fordi hun godt ved, at hun skal til at i seng?


Visitten kom sig af, at HDD manglede at købe gaver til hele sin familie, og så havde jeg lovet at tage med. Så kunne det være, at vi også kunne købe den flyverdragt, vuggeren til samtalen nævnte, at det nok var en god idé, vi købte*. Normalt frekventerer vi Lyngby Storcenter, når vi skal være center-rotter (HDD er ikke fra Nordsjælland for ingenting), men det blev Fbr i dag, fordi vi gerne ville købe en gave til Ønsketræet. Det viste sig så bare, at der slet ikke var flere kort at vælge imellem, så det var jo lidt ærgerligt. Eller, nej - det er jo i virkeligheden rigtig glædeligt, at der er stor opbakning til sådan et initiativ. Men så blev vores penge bare kanaliseret i julegaveregn i stedet. Det skal ikke komme an på det.

Hvad mener du med, at jeg ikke skal kravle op på/ned fra/hen over sofabordet?

Vi kom af sted fra Fbr Centeret med en træt Øgle (som nu er vild med rulletrapper) og en hel del gaver og remedier til hjemmelavet jul (måske jeg snart skulle gå i gang med at lave noget, i stedet for bare at købe ind til det?). Men uden flyverdragt. Så den var vi i den lokale Sportmaster og købe, mens Øglen sov, og vi havde forceret bjerge og atter bjerge af sne. (Er det ikke VILDT, så meget det sner? Det er virkelig hyggeligt, synes jeg). Det endte med en Reima flyverdragt. Som så... flyverdragt-agtig ud (ved intet om flyverdragter. Ud over, at det åbenbart ikke er helt ligegyldigt, hvilken en man køber. Om Reima er god, ved jeg ikke. Men den er ok pæn. Og hvis prisen har noget at skulle have sagt, så er den RET god). Den er kæmpestor! Men det er selvfølgelig også en størrelse 92. Fordi de ikke havde en størrelse 86. Som i virkeligheden nok ville have været bedre. Men det må jo komme an på en prøve. Indtil videre har Øglen nægtet at nærme sig den. Råber bare "nejnej - VÆK!", når vi (jeg) med forskellige rollespils-agtige tiltag forsøger at overbevise hende om, at flyverdragten er hendes ven. Men nå - vi (jeg) må prøve igen i morgen.

I øvrigt - er der nogen, der ved, hvor man kan få nallerne i en kælk/slæde/plastic-tingest, man kan trække gennem sneen? Helst på Østerbro. Der er jo udsolgt alle vegne, mand. Hvad sker der for det? Man skulle jo tro, vi skrev 1998, at der var storkonflikt, og at det var gær, og ikke en kælk, jeg skulle bruge...

*Det er ikke fordi, Øglen ikke har haft vintertøj indtil nu, vil jeg gerne lige indskyde. Hendes vintertøj er bare todelt. Så'n skibukser og jakke, mkay? Men det er åbenbart lidt bøvlet for hende at tage på selv, hvor en flyverdragt alt andet lige kan være lidt nemmere. Så flyverdragt it is.

onsdag den 24. marts 2010

Og så vil jeg gerne takke Skattevæsenet...

... Der har været noget rod med min årsopgørelse (eller selvangivelse eller forskudsopgørelse eller hvad det nu var, man kunne gå ind og rette i for nylig og som ved et trylleslag få at vide, om man fik lidt ekstra at snolle for, eller om man skulle trælle i marken fra nu og i evig tid for at betale sin gæld), men nu er det i orden, og det har resulteret i en håndfuld guldmønter til undertegnede. Ikke nok til at tage på ferie for, men for meget til at klatte væk, så jeg har investeret. I et nyt medlem til husstanden, som ikke kan bidrage med noget som helst andet end at være pæn. Men, uden anden sammenligning overhovedet, så har hun fat i noget, hende der vampen fra Love Actually, da hun siger "I don't want something i need - I want something I want".

Nå, men hils i hvert fald på Sophie - en af Botkiers mange taske-døtre:

Billede fra purseblog.com

Vi har ikke kendt hinanden så længe, men jeg har en idé om, at vi nok skal komme fint ud af det med hinanden. Hun udmærker sig fx allerede nu ved at være meget omgængelig, og så er det jo heller ikke så dårligt, at hun er næsten ligeså blød som Øglen...

tirsdag den 2. marts 2010

Or'n'lig syg ferie

Så er hverdagen begyndt igen. For Øglen, that is. Mutti her har nemlig stadig ferie. Og den bruger jeg så på at være sløj og slatten. Yay (!)

Det begyndte i går morges med ondt i halsen og hovedet. Og kulminerede i går aftes med ondt i samtlige led. Hell, det gjorde endda ondt at holde om det glas vand, jeg skulle bruge for at få slugt mine trofaste Pinex. Følte mig virkelig sølle - og temmelig taknemmelig over, at Øglen var i vuggestue. Cykelturen ind til vuggeren og tilbage igen tog da også voldsomt hårdt på mig - så hårdt, at jeg gik omkuld og sov i to timer, da jeg kom hjem. En sjælden, men tiltrængt, luksus.

Heldigvis er jeg ved at blive lidt friskere, og jeg har endda præsteret at være en smule aktiv i lejligheden (som stadig mangler en hel del for at være helt oppe og køre). Således har jeg samlet 6 stks. 'Omar' (det er så IKEA, der spøger, igen engang) og er så småt begyndt at indrette viktualierummet. (For sådan et hører der nemlig med til lejligheden. Ude på bagtrappen. Ca. 2 kvadratmeter, hvor jeg har store planer om at lave forrådskammer, rengørings-halløj og andet praktisk) Og så har jeg haft besøg af højgravid veninde. Der var ude at tisse 4 gange på de 2 timer, hun var på besøg. Oh, hvor jeg husker fornemmelsen af at have en intern baby hoppende på blæren...

Vi har spist kaffeboller og kanelsnegle, og vi har snakket og hygget og drukket café latte til den helt store guldmedalje. Må altså nok sige, at jeg er glad for, at HDD og jeg bare lukkede øjnene og sagde 'på beløbet' i Elgiganten i sidste uge, og købte sådan en svend her. For den laver altså supergod kaffe. Og veninden lod sig ikke mærke med, at jeg ligner noget, der er løgn (det der med smart hår og lækkert tøj kniber det lidt med, når jeg holder mig kørende på Pinex og Cola), og sandelig om hun ikke også lige mente, at jeg havde tabt mig 'helt vildt'. Det har jeg overhovedet ikke - tværtimod - men det var da sødt at hende alligevel...


Nu burde jeg gå i gang med at male et par hylder, inden jeg skal hente Øglen i vuggeren, men jeg gider ikke. Jeg gider heller ikke flytte yderligere ind i viktualierummet. Og jeg gider SLET ikke dække køkkenet af, så det kan blive malet. Heller ikke selv om det er det eneste rum, vi mangler. Så i stedet for, tror jeg, at jeg vil tage hue og handsker (og jakke) på og begive mig ud i 'forårs'vejret. Og under påskud af at skulle købe modermælkserstatning* til Øglen, vil jeg vandre ned ad Nordre Frihavnsgade og måske komme til at shoppe lidt til mig selv. Mmmm. Shopping...

*Det er i øvrigt et indlæg helt for sig selv, det der med erstatning. For nu er Øglen jo blevet et år, og så burde man jo stoppe med flasken. Eller hvad?

onsdag den 10. februar 2010

Genbrugs-guld

Der kan siges meget om Forstaden og dens mangler (men mest om gennemsnitsalderen, der sniger sig faretruende op imod de 400 - det er jo ikke for sjov, vi kalder det Gammelby, vel?!), men ret skal være ret, så når der er noget, der fungerer, så skal det også roses.

Så jeg roser hermed genbrugsbutikken! Det er en rigtig genner - sådan en, der lugter lidt hengemt og har s i n d s s y g t mange ting proppet ind på ingen plads, og så koster tingene ingenting. Ikke ligesom de københavnske genbrugsbutikker, der er overbeviste om, at deres tøj er vægten værd i diamanter og derfor helt uden at blinke forlanger 400 kroner for et par seriøst udtrådte sko. Hrmpf.

Nå, men genneren. I Gammelby. SÅ god og billig. Jeg har været derinde en håndfuld gange på de 4 måneder, vi har boet i byen, og selv om der ofte er langt mellem snapsene i gennere, har jeg været heldig med noget tøj. 50 kroner for et par jeans og en bouclé-jakke. Godt nok 'kun' fra H&M, men alligevel.

I går var jeg så i genneren igen. For lige at se, om de kunne noget på stof-fronten. Ikke, at jeg kan sy, men jeg drømmer om at lære det, og første skridt, har jeg besluttet mig for, er noget stof. (Symaskinen må så komme senere...)

















Det her stof fik jeg for sølle 30 kroner. Det er 3 dynebetræk, et mindre stykke lilla stof og et kæmpestykke turkist stof. Nærmest en dug, tænker jeg - i sådan noget uldent stof (nærmere kan sy-imbecilla her desværre ikke komme det).

Da jeg dimsede rundt og hev stof ned fra hylderne, kom jeg også lige til at gramse på et par tallerkener. Besluttede mig dog for lige at få grønt lys fra HDD, inden jeg berigede vores kummerlige porcelæn-samling med dem, så jeg nøjedes med stoffet i går. HDD udviste hverken foragt eller nogen særlig begejstring for tallerkenerne (hvad er der med mænd?!), og det tog jeg som accept, så i dag var jeg nede og hente dem. De er rimelig brune, men ret fine, synes jeg.












11 af de øverste og 5 af de nederste. 40 kr. Helt ærligt. Det er 3 kroner mere end en café latte grande på Baresso. For 16 tallerkener. Wild! Og nu jeg var i gang kom jeg også lige til at købe to tekopper og to kaffekopper med tilhørende underkopper i noget sødt, sommerhus-agtigt porcelæn. Og en lille gråspurv. Alt i alt kom jeg af med 110 kr. Og har samtidig støttet et godt formål.













Og SÅ er det også slut med at købe flere ting, før vi flytter (påsøndagpåsøndagpåsøndag). Det fylder jo altsammen. Og VEJER! Men fordi det er til lejligheden, falder det ikke ind under mit shoppestop. Så min samvittighed er lige så hvid (gul?) som sneen herude i Forstaden.


En anden type genbrug, jeg har investeret i i disse dage, er en kæmpekasse tøj til Øglen. Vi har nærmest intet tøj i str. 80, og eftersom det er den størrelse, hun er ved at bevæge sig op i, måtte vi jo gøre noget. Vi stod også og manglede en ordentlig flyverdragt, fordi hun efter flytningen (påsøndagpåsøndagpåsøndag) skal til at cykles til og fra vugger, så jeg så hurtigt en ret stor udskrivning foran mig. 


Men nej - lykken (og internettet) smilede til mig, og sør'me om en sødsød dame på Fyn ikke lige stod og skulle af med en farlig masse pigetøj. I str. 80. Inkl. en flyverdragt. Og regntøj, for at det ikke skal være lyw. For 400 kr. Inkl. porto. Haps! Det var selvfølgelig et sats, og jeg kunne risikere, at tøjet var grimmere end arvesynden (som efter sigende skulle være RET grim), men det var SÅ fint. Der er vist kun 3-4 stykker, der ryger ud - og det gør ikke så meget, eftersom der nok har været 40 stykker tøj i kassen. Er ret vild med genbrug, egentlig.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...