Yndlingspost!

For nogle dage siden fandt jeg en af de gode kuverter blandt alle reklamerne (er du SUNshine, hvor får vi mange reklamer heroppe i Reservatet) og rudekuverterne. Sådan en tyk, foret en, hvor navn og adresse var skrevet i hånden. Den var fra de gode folk hos Essencius, som af uransagelige årsager mente, at jeg skulle have nogle godter fra Anthon Berg. Jeg klager bestemt ikke, og det gjorde Øglen heller ikke. Til en anden gang må jeg huske at åbne post alene, så jeg slipper for at dele. Det er vel overflødigt at skrive, at alt spiseligt fra posen er totalt udraderet allerede, ikke!?

PR-godter. Namnam. Og kreadims også. SÅ hyggeligt!

Og i dag var der så en hyggelig kuvert igen! (Og igen var jeg ikke alene, da jeg åbnede postkassen. Hvad er det med mig, altså? Jeg fik dog afledt reptilerne og spist dem af med nogle bananchips i stedet.) Denne gang var den fra den skønne Kone. Uden forklaring - bare fordi. Jeg mindes i hvert fald ikke at have gjort noget, der udløser chokolade. Hvor sødt er det? (Og hvorfor er der i øvrigt ikke flere af jer, der sender mig chokolade? Jeg elsker det jo! Og jeg bliver så glad, når der er noget i postkassen, der kan spises).

Hvid chokolade med lakridspulver. På den seje, rustikke, ikke-Marabou'ede måde. Er vild med det. Og det passer mig glimrende, at HDD ikke bryder sig om lakrids-/chokoladekombinationen

Så mange tak, Kone! Du har reddet aftenhyggen herhjemme i dag og i morgen med. Og så heller ikke længere, for der må jo være grænser for, hvor længe man kan være om at spise en plade chokolade, ikke?!

Men jeg ammer jo?!

I morges fik jeg en hjerneblødning af de større (blame it on the snot). Frisk - eller, ok... "frisk" dækker det nok nærmere - ude af badet, på vej ind for at finde dagens outfit (hæhæ, lyder fancy, ikke?! Kan dog betro jer, at tøjet for tiden består af jeans, ammetop og variation over sweater eller cardigan), mødte jeg Vægten. Som stod der i morgenlysets skær og kiggede hånligt på mig. Og i stedet for bare at lade den være og svælge i, at jeg, sidst jeg betrådte dens grumme glasoverflade, vejede nøjagtigt det samme, som da jeg blev gravid, så sprang jeg optimistisk op på den.

Det var en dårlig idé.

Altså, min hjerne ved jo godt, at det ville være noget underligt noget, hvis alle de kalorier, jeg kører ind i form af slik, kage, is og sukret te efter mørkets frembrud, bare forsvandt ud i den blå luft. Men jeg ammer jo, så jeg må godt! Det er min krop så bare ikke helt enig i, lader det til. For vægten i dag viste 2 kg mere, end den gjorde sidst - og det er vel omkring en måned siden. 2 kg er ret meget på en måned, synes jeg - i hvert fald, hvis det fortsætter i det tempo. Min første indskydelse var naturligvis, at vægten måtte være i stykker, men den ser desværre ud til at fungere upåklageligt. Og selv om jeg i virkeligheden ikke går såååååeh meget op i, hvad jeg vejer, men snarere hvordan jeg føler mig, så kan jeg jo ikke løbe fra mit spejlbillede særlig længe, i hvert fald. Som er aldeles nådesløst - ligeledes i morgenlysets skær - og som har en ubændig trang til at fortælle lang og kedelig historie om dansehåndtag og bløde lår.

Og jaja - det hele bliver selvfølgelig meeeeget bedre, når jeg for alvor får taget fat på løbetræningen til det der bette løb, jeg har meldt mig til. Jeg skal da bestemt også i løbetøjet igen, når snotten har fundet exit, men motion gør det jo ikke alene, så indtil videre har jeg vinket farvel til aftensnackeri ifa. meget kalorierige ting. I stedet har jeg her til aften lavet en kande af den fantastiske te, der var med i min oplevelseskasse, og så har jeg spist fire (ja, 4 - havde egentlig taget to med ind i stuen til HDD, men han ville ikke have, og så kom jeg til at spise hans...) mandariner. Og det er egentlig helt ok. Savner i hvert fald ikke slik (endnu), men det kan også hænge sammen med, at jeg alligevel ikke kan smage noget pga. forkølelse...

Såeh - babysteps, men det er også fint. Det er et tempo, jeg kan følge med til. Og den gåtur på 10 km jeg var på i går og den på 5, jeg var på i dag, må da også tælle for noget (og så ikke et ord om den latte på sødmælk, jeg bestilte sammen med mødregruppen på Krummen & Kagen bagefter). Desuden så ammer jeg jo, så lige om lidt har jeg smidt de 2 kg dér. Og måske endda mere til. Lige om lidt, blev der sagt!!! Så bliver jeg også ekstra flash i min pailletblazer, der kom i dag, og som faktisk er virkelig fin. Når den ligger ned, i hvert fald. Har ikke lige fået den prøvet endnu...

Og hey, Birgitte - hvis jeg bestiller kage i morgen, når vi ses til kaffe, har du nu officielt håneret...

Eeny meeny miny mo

... Eller ællebælle mig fortælle, men så tænkte jeg, at der blev noget konflikt med den der Ællebælle-Birgit-og-Attilio-bog, såeh - den engelske version it is...

Ville egentlig bare lige vise jer, hvad der ligger hhv. til højre og til venstre på vores køkkenbord lige nu:

 

Tak til nemlig.com for altid at komme med de 'korrekte' varer, fordi jeg altid er så snusfornuftig, når jeg handler

 

Og tak til Netto for at være leveringsdygtig i lidt sjovere ting, når man - meget belejligt - kom i tanker om, at man havde glemt at købe toiletpapir...

Personligt synes jeg ikke, at det er svært at vælge, hvad jeg skal smovse i senere (hvis ellers Øglen gad være så venlig at lade være med at ligge og råbe "MOR OG FAR" inde fra sin seng omkring 200 gange i minuttet - og gerne inden, Varanen vågner for at maraton-spise resten af aftenen). Forstår overhovedet ikke, hvorfor jeg ikke kan passe mit før-graviditetstøj endnu, og hvorfor HDD kalder mig en jumbosnegl... (!)

Held i uheld

Nåm', de der nemlig.com var forbi i går med en god, blandet landhandel af varer. Det er jo altid dejligt at få fyldt op i skabe og skuffer - ovenikøbet uden at skulle slæbe.

Men se nu her, hvad der lå sammen med de danske æbler, det økologiske mel, alle bleerne og de andre kedelige ting:

 

Altså, jeg ved godt, at jeg ikke selv er helt uforskyldt i slik-leverancen. Men jeg købte altså kun 4 poser (tilbud, I ved). Ikke 7 (hvoraf 3 af dem er Tyrkisk Peber). Ikke desto mindre stod der 7 poser slik på fakturaen, så den må jo være god nok. Hjemmesiden var altså også lidt træg i det, da jeg bestilte varer forleden. Og da jeg er en kende utålmodigt anlagt, kan jeg jo nok godt være kommet til at klikke en gang eller tre i arrigskab, før den registrerede... ja, tre... poser Tyrkisk Peber.

Altid noget, at det var ved slikket, at trægheden satte ind. Ville have været svært kedeligt, hvis det var den frosne spinat, der var kommet mange pakker af.

 

 Noget af slikket er netop blevet fortæret. (igen: det ER mærkeligt, at jeg har fået en ekstra røv!)  Men bemærk venligst æblet også...

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

Der er (stadig) rocker-travlt på job. Det trækker tænder ud, men heldigvis har weekenden været über-skøn med solskin og al tid i hele verden til at tumle, lege og nyde at til stadighed undres over, hvor hurtigt sproget hos en to-årig udvikler sig. Det har ladet batterierne godt op, og jeg er nu klar til en sprint her i den kommende uge - påskeferien står nemlig og vinker lokkende til mig ude i horisonten.

Og når det endelig skal være så travlt på arbejde, så kunne det faktisk være meget værre. For se nu her:

Chokolade-/mint-muffins med blå frosting

Afdelings-burgerfrokost (i fredags, godt nok. Ikke i dag). Fordi det var synd for os

Slikbjerg. Til fri afbenyttelse. Ja tak.

Og klokken 14 er der kage (de der muffins var i fredags. Det er jo ikke fordi, vi spiser kage TO gange på en arbejdsdag. Næh nej...). Er der noget at sige til, at jeg bliver stor som et hus? Kamæleonen vil jo smage det HELE. HDD er begyndt at kalde mig Barbamama. Jeg vælger at tro på, at han tænker på, at Barbapapaerne kan antage en milliard forskellige former, og at han synes, at jeg har antaget høj og slank-formen. Og ikke fordi jeg efterhånden er nemmere at hoppe over end at gå udenom. Jo, det må helt klart være det, han mener...

Oh vægelsind

Fredag aften. Alene hjemme (eller - sammen med Øglen, iggå, men hun sover nu. Så det er næsten som at være alene hjemme). Stener i sofaen foran det der X Traktor, som nu er afbrudt af TV Avis og ualmindeligt voldsomme billeder fra Japan. Ouch! Naturen er altså for sindssyg nogle gange.

Totalt actionpacked fredag aften for Øglemor, kan I nok høre. Men det var jo ikke meningen, at jeg bare skulle sidde og se tv og blogge. Det var meningen, at jeg skulle fylde mig med store mængder salt- og sukkerholdige fødevarer, så stor var glæden, da jeg lige kunne nå i Netto i det korte tidsrum, HDD var hjemme mellem fredagsøl og julefrokost (bedre sent end aldrig) - og hvor han i øvrigt "slet ikke kunne lugte", at Øglen trængte til at blive skiftet, selv om jeg nærmest kunne lugte det ude på reposen, da jeg kom tilbage. Belejligt. For ham. Bestemt ikke for mig. Hrmpf.

Nå, Netto. Hvor eneste (nedskrevne) punkter på dosmersedlen var chips og æbler (det er ikke fredag aften for ingenting, jo), og 235 kr. senere kom jeg hjem. UDEN chips. Og æbler. Men til gengæld med en sær sær neoprenjakke til et æble (ved ikke lige, hvad der skete dér) og meget surt slik. Og tyrkisk peber. Og cookies, der er dyppet i chokolade. Og nogle boller (havde ikke lige fået spist aftensmad). Og andet dims og dut.

'Kæft, den er egentlig grim. Og vel heller ikke engang særlig smart. Æbler bliver jo sjældent stødt(e)? Hvorfor købte jeg ikke den til bananer i stedet for, når jeg nu partout SKULLE have noget i neopren?

For det er jo sådan, jeg kommer til at bruge "Astrid Æble" - hængende på siden af Øglens Fjällræv, så den lissom kan give tilværelsen lidt kulør (!)

Mens jeg var i Netto, havde jeg lyst til det HELE (lige bortset fra chips og æbler, altså). Hvis ikke det var fordi, jeg trods alt ejer en smule pli, kunne jeg ligefrem have fundet på at åbne de sure vingummier nede i butikken. Og jeg har da også spist nogle af dem nu. 2 (arj, ok - 8), i hvert fald. Men resten... Nej tak. Har ikke lyst til noget af det, jeg har købt. Vil egentlig bare gerne have et æble. Og måske lidt chips.

Helt ærligt. Det er da ikke normalt...

Arbejds-aften

- det er nu. Sidder på kontoret og skal være her mange timer endnu. Men har fået sindssygt meget fra hånden og håber satser på at nå endnu mere, inden jeg slipper ud i den friske luft og cykler de 8 km mod Østerbronx.

Vi er en håndfuld kolleger til at holde hinanden med selskab. Der er store forsyninger slik, chips og drikkevarer, og netop i dette sekund tikkede der en mail ind om, at der kommer pizza om en time. Håber Tror, at resten af aftenen kommer til at gå nogenlunde hurtigt, og efter i morgen er det weekend. Hurra!

- Og så skal jeg bare lige abstrahere fra, at det sidste jeg hørte HDD sige, før han lagde på (HøneØglemor blev jo lige nødt til at høre, hvordan det gik derhjemme, iggå?!) var "Nejnejnej, Øgle - ikke løbe med knive"...

Begrænsningens kunst

- er tydeligvis ikke en, jeg mestrer. Gik i kiosken, battlede lidt med mit vægelsind og kom hjem med det her:

Eucalyptus-vingummierne (yuk!) er ikke til mig. De er bestillingsarbejde. 

Og før nogen opdager prinsessebogen i baggrunden og klandrer mig for at fylde Øglen med e-numre ogsukker, så bør I slå koldt vand i blodet. Øglen er nemlig gået i seng og får ikke så meget som et eneste stykke af det (måske også lige tidligt nok med Djunglevrål til hende). Jeg er nemlig sådan en mor, der spiser slik i smug. Når Øglen ikke ser det. Sympatisk, ikke!?

Og nu er der snart Dexter. Så op med fødderne og op med slikposerne. Det må man godt, når det er onsdag...