Viser indlæg med etiketten smukt. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten smukt. Vis alle indlæg

onsdag den 22. februar 2012

Varanen, 5 måneder

Varanen fylder 5 måneder i dag. Det skal naturligvis fejres, så i går fik han en lille gave i form af en vaccination og en tur på vægten. Og i dag har han så fået grødmad til morgenmad i stedet for amning. Så nu er vi oppe på tre ske-måltider om dagen, men drengen jo også kun er skind og ben (not!), så han skal have lidt at stå imod med...

Dalmatiner-Varanen - en meget sjælden race. Er kendetegnet ved sine runde kinder, polyesterører og en vis uvilje mod at sove i dagslys...

Varanen mener dog også, at han skal uddele gaver i forbindelse med sin mærkedag, så i går sov han 100 år. Og efter sin flaske kl. 23 (som jeg kom til at give ham, mens han sov, fordi jeg var så sindssygt træt, at tanken om at skulle op og lave flaske midt i nat var aldeles uudholdelig) sov han da lige til kl. 06.15. Uden at skulle ammes! Hva' ba'?! Husker svagt, at han øffede ved 04-tiden, men det blev klaret med en sut og en putten dynen omkring ham.

Smuksak! 

Ogæh... Nu sover han så oppe på taget. I sin barnevogn, iggå. Og jeg drikker kaffe, fikser mere eller mindre vigtige ting på Indernættet, ordner vasketøjet og hører radio. 5 måneder er en god alder! Og som jeg har skrevet før (er desværre for doven til at linke), så er jeg simpelthen så glad for, at Varanen har valgt os som sin familie. Min store, smukke, glade dreng!

onsdag den 19. januar 2011

Når musikken spiller #2

Ikke fordi, der skal gå totalt anmelder i den, men dagens kunstner i mine ørebøffer på jobbet er Søren Huss. Ham fra det der Saybia. Ham, der mistede sin kone, da hun og deres lille datter var ude for en højresvingsulykke for et par år siden. Han har begået et soloalbum (ja, det er så ved at være ½ år siden, men jeg er heller aldrig blevet beskyldt for at være hurtig), og det er altså RET godt.

Fik øjnene (og ørerne) op for albummet, da Søren Huss optrådte til P3 Guld i fredags. Bl.a. sammen med De Eneste To, hvor han sang et vers af 'Jeg har ikke lyst til at dø'. Det gik direkte i tårekanalerne på mig, at han så'n stod der og sang om, at det der med at have børn er det, der tæller, og at alle de ting, vi normalt opfatter som vigtige, ligesom træder lidt ud af kraft, når man står overfor døden. Og nu har jeg lige forsøgt at læse et interview med ham i forbindelse med album-udgivelsen i oktober, men blev nødt til at stoppe, fordi det der med at sidde og vande høns i et storrumskontor ikke umiddelbart virker så appellerende. Så jeg kan vist roligt konstatere, at jeg er noget følsom omkring historien Søren Huss.

Er generelt blevet noget grådlabil, efter Øglen er kommet til verden, og når det er noget, der har med børn at gøre, og når det ovenikøbet er sket i et kryds, jeg kommer forbi stort set dagligt, jamen så går det da helt galt. Især fordi det hele bare er så SØRGEligt! Men albummet er virkelig smukt. Sørgeligt, men smukt.

Hatten af for den evne til at sorgbearbejde og så ovenikøbet kunne kanalisere det ud på en måde, så hårene rejser sig og tårerne triller.

Søren Huss med 'Du er' fra solo-albummet Troen og Ingen

De Eneste To featuring Søren Huss til P3 Guld (ca. 2:40)

Og det må så være tuderi nok for i dag. Men lyt, for saddan. Lyt! (Og læs også lige interviewet. Og giv evt. mig et resumé)...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...