Noget om (lad)cykler

Det sner her i Forstaden. Eller - lige nu gør det ikke, men det gjorde det i nat. Og meget af dagen i dag. Så meget, at der var rigeligt til at lave en snemand (eller 10). Hvilket var meget heldigt, for så kunne jeg og Øglen hygge os med det, eftersom hun har været hjemme pga. øjenbetændelse. Som i parantes bemærket ikke generer hende - siger hun - og som hun er i behandling for, men der var vist nogen, der trængte til en hjemmedag...

Men der var så meget sne i morges, at den ellers relativt terrængående ladcykel måtte opgive ævred flere steder (eller også var det mine lårmuskler), da jeg skulle fragte Varanen i vuggestue, så jeg måtte stå af og gå. Og så var det, at jeg kom i tanker om, at jeg - ud over en ny kaleche til dyret - godt kunne bruge et eller andet sne-udstyr til ladcyklen. Pigdæk, elmotor, opvarmet lad eller bare nogle snekæder.

Så meget sne var der i Forstaden i morges. Så vi skulle skovle. Igen. Øglen hjalp, det kære væsen

Snemanden. Som fik lov at stå i rundt regnet et kvarter, før Øglen hakkede ham i stumper og stykker med en orange børnerive. Nu er der kun snesmulder tilbage ...

Da jeg er i den situation, at nogle flinke cykel-typer gerne ville have mig til at skrive et par ord om dem og deres webshop, tænkte jeg, at DE måske havde den hellige gral ang. udstyr til ladcyklen. Men nej. De har faktisk slet ikke ladcykler, så jeg. Dammit.

Men så har de til gengæld alt muligt andet. Som pudsigt nok har noget med cykler at gøre. Og jeg skal da ikke sige mig fri fra lige pludselig at blive fristet til at kassere Batavussen ude i indkørslen med noget nyere og temmelig meget mere fancy. Men eftersom jeg ikke er fancy, så kan det jo alligevel ikke betale sig. (Hell, jeg er sådan en, der er begyndt at tage en mulepose med, når jeg en sjælden gang er så heldig at få lov til at cykle i Netto alene. En MULEPOSE! Fra en velgørende organisation, oven i købet). Og det er alligevel temmelig begrænset, hvor tit jeg bruger min almindelige cykel, nu vi er flyttet til Forstaden (se forrige parantes). Så fancy mor-cykel er ude.

Til gengæld har de en ret så fin løbecykel. Som er på tilbud lige nu. Og så pyt med, at de kalder den et Løbehjul. Jeg er bare temmelig pernitten med ord. De har også nogle fine cykelanhængere, jeg godt gad gramse lidt på. Selv om jeg har været ned ad Anhænger-vejen og svoret, at dén skulle vi aldrig tilbage til. Alligevel synes jeg naivt?, at det der med, at man kan bruge den som klapvogn og måske endda løbevogn er vældig smart. Også selv om jeg ikke har været ude at løbe i over en måned, og Forstaden er så kuperet som ... som ... som noget meget kuperet. Og nu har vi endda en våd garage, den kan stå og hygge sig i, i modsætning til tidligere, hvor en perfid bestyrelse i dén grad skulle stryges med hårene, hvis man overskred den allernådigst fastsatte barnetransport-kvota på ÉT STK. i barnevognsrummet. Som i øvrigt ellers kun blev brugt til grimme cykler, der lige så godt kunne stå i det der-til ind-ret-te-de cy-kel-sta-tiv ude på gaden. Hvis man altså spurgte mig. Men det gjorde man ikke. Bitter? Moi?

Nå. Cykelanhænger. Også ude. Men så et nyt barnesæde til Batavussen, da? Dét ville faktisk ikke være tosset. Jeg ved godt, at BoBike skulle lave såeh gode barnesæder (og det er da også derfor, vi har et), men jeg synes faktisk, at de er lidt crappy. Så jeg vil have et nyt. Har jeg bestemt. Må lige se, om HDD er med på den. Han vil nok mene, at jeg bruger min cykel forsvindende lidt (se ovenfor), og at behovet for et barnesæde således er virkelig småt. Og det kan han på sin vis have ret i. Især fordi vi har ladcyklen, jo. Men den er kold og skimlet og dårlig til sne. Og det bliver tilsyneladende a l d r i g forår. Såeh...

Aaaanyhow. Tag et kig på bikester, hvis I (også) står og mangler (eller tror, I gør) noget cykelrelateret. Der er mange fine sager.

Og nu. Arbejde. Man kommer pænt meget bagud af at have en øjenbetændt lille Øgle rendende rundt hele dagen ...

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

Hej december

Så skal jeg da lige love for, at julemåneden er skudt i gang. Med sne, æbleskiver, julemand, kalendergaver og med intravenøst sukker-drop fra morgen til aften. Hej december - så kender vi dig igen!

Men nuij, hvor er det hyggeligt, altså. Alle I, der har børn, og vågnede hhv. lørdag og søndag morgen til sneklædt verden ved selv, hvor begejstrede sådan nogen størrelser bliver over sne. Hell, jeg blev begejstret over sne. Og sne, når man har en have, ing' - det holder da bare m a x! Især når ens have er så'n lidt gøglet og bugter sig i bakkedal og alt det der. Vips, så har man sin egen private kælkebakke, og det er slet ikke så dårligt, hvis man spørger reptilerne.

Øglen lørdag, hvor snevejret jo bare holdt en lidt fesen generalprøve ...

... forud for søndag, hvor det var virkelig hvidt herude i Forstaden (og det er det så i øvrigt stadig)

Ud over leg i sne både lørdag og søndag stod den også på julearrangement på HDD's arbejde med pakker til ungerne leveret af selveste julemanden, æbleskiver i læssevis (Varanen åd seks. Efter at have onduleret en halv skål pebernødder. Jeg ved ikke, hvor meget Øglen konsumerede, for jeg var for fascineret af Varanens gigantiske appetit på julens glæder til at holde øje med meget andet) og dans om juletræ. Vi blev desværre nødt til at forlade etablissementet, før de enormt julede(!?) guest stars Svampebob Firkant og Dora the Explorer kom på banen. Noget med en Øgle, der overhovedet ikke gad mere (nu havde hun jo fået sin gave) og en Varan, der valgte at levere størstedelen af de seks æbleskiver i bleen. Uden et puslebord i sigte. Enter stresssved, da jeg forsøgte at få über-moslende - surt! - reptil til at ligge stille på gulvet på et handicaptoilet. Uden at få alt for meget fordøjet æbleskive på mig. Derefter videre til andet julearrangement - denne gang i familiens skød. Den skønne niece havde fået det bedre og lagde sammen med sine forældre og lillesøster hus til den årligt tilbagevendende bage-/knase-dag.

 

Varanen med sin pakke fra Julemanden (som vi desværre ikke fik noget billede af)

 

Hvad? Jeg sidder faktisk lige og spiser her, if you don't mind!

Mårmor og Mårfar var også på besøg, og selv om det var yderst begrænset, hvor meget reptilfamilien nåede at bage (prøv med: ingenting. Til gengæld fik jeg spist pænt meget af den marcipan, de andre havde lavet), var det hyggeligt lige at komme og sige hej. Det blev kun til et par timer, for Varanen var forståeligt nok julet helt ud. Så hjem med os, så han - og Øglen, for den sags skyld - kunne komme i seng og knalde brikker.

Vi sov alle til den lyse morgen, hvor sneen jo så var kommet for alvor. Øglen sov inde hos os og kunne højlydt konstatere, at det "bare har sneet helt. vildt. meget! i nat!" Og i bedste parcelhus-stil var jeg ude og skovle sne. Efter jeg havde bagt boller i julemuffinsforme, for det insisterede Øglen på. Det der sneskovleri er da i grunden ret hyggeligt, hva'? Det kan godt være, jeg ikke mener det samme, hvis jeg skal skovle hver dag i to måneder, men på en smuk, hvid søndag, hvor tiden på ingen måde er knap, holder det meget godt. Endda så meget, at Øglen og jeg da lige nappede genboens fortov også (skulle måske lige have overvejet, at hun bor på en hjørnegrund, inden jeg begav mig ud på dén opgave). Ikke, at vi har mødt hende, men vi har ladet os fortælle, at hun er en ældre dame - noget, rollatoren foran hoveddøren godt kunne vidne om. Forsøgte at lade hende vide, at vi lige ville stjæle hendes sne, inden vi gik i gang, men der var ikke nogen, der lukkede op. Ah well - hvis hun vil have det tilbage, har vi en del i haven, hun godt må få. Nåja, og så har jeg pyntet til jul og lavet en juledekoration, som Øglen har affærdiget som værende 'grim'. Slet og ret.

Sne-reptiler

Søndag var der bage-/knasedag i HDD's familie, så sukkermængderne var ikke ligefrem for nedadgående. Varanen fik løs på de honningkager, vi fik bagt, og Øglen pyntede kagehus til den store guldmedalje. Farmor havde købt saml-selv kagehuse til alle børnene, og der var blevet indkøbt alt, hvad hjertet kunne begære af glasur, krymmel (drøssel, som Øglen kalder det) og what-not. Reptil-mutti var så hende, der stod for at klistre mesterværket sammen med napalm smeltet sukker og det lykkedes sådan nooogenlunde. Og jeg fik kun én brandvabel. Sindssyge sukker!

Temmelig pyntet hus - Sneglehuset i Thyborøn kan godt gå hjem og lægge sig

Det færdige - skæve - resultat. Med enkelte sætningsskader og en håndfuld K3'ere. Men det står endnu

Varanen blev sjovt nok også helt udjulet til bage-/knasedag, take #2, hvilket jeg ikke kan bebrejde ham. Vi andre var sq også trætte, altså, og det er jeg for så vidt stadig i dag. Og nok også i morgen. Men så er det jo heldigt, at jeg først er sådan en, der skal danse logistikvals igen på onsdag. I dag har begge reptiler været hjemme med HDD, mens jeg har prøvekørt Den Nye Bys bibliotek (arbejd' arbejd') og lavpris-latte fra SuperBrugsen. #nomnom. Og i morgen bliver hoste-Varanen og jeg hjemme og snakker med hhv. skorstensfejer og vvs-typer, der skal komme og give et tilbud på et nyt fyr. Og hygger os.

Indtil videre klarer december det nu meget godt, synes jeg. Keep up the good work. Er det ikke sådan man siger, når man bor i provinsen?

Heja Sverige!

Vi har været i Sverige i weekenden. Bare sådan en lynhurtig fredag-søndag ting. Sammen med verdens sødeste venner og deres lillebitte reje i maven. Nuijr, det var hyggeligt, mand. Vi har lavet lige nøjagtigt ingenting. Slappet af, gået et par ture (Øglen ville så helst bæres, det dovne kræ), krøbet sammen omkring pejsen, SPIST, spillet røghul (lyder pænere end den version, hvor det er stavet med 'v'), sovet, leget og grinet. Fantastisk. Eneste tidspunkt, hvor idyllen var noget hårdt prøvet, var på vej til ødegården, hvor Øglen skreg og råbte fra bagsædet, og det eneste, der hjalp, var at synge "Se min kjole" og "Oppe i Norge". Omkring 5.431 gange. Uden pis. Og egentlig var det heller ikke specielt dyller lige at skulle slå en time ihjel på McDonald's Helsingør pga. nogle logistiske udfordringer. Slet ikke, da Øglen med 10.000 km i timen fræsede ind i fritureområdet, og jeg kun lige nåede at flå hende tilbage, før hun kolliderede med ternet medarbejder med jordens største bestilling i armene. Som sjovt nok ikke kunne se det søde i Øglen. Men ellers var det en drønhyggelig weekend. Og afslappende. Faktisk.

Det er i øvrigt ikke et tilfælde, at jeg har fremhævet ordet "spist" med versaler ovenfor. For vi har VIRkelig spist meget. Så meget, at HDD så sig nødsaget til at forsvare vores indtag af madvarer med guldkornet "i de svenske skove kan ingen høre dig spise". Det håber jeg, han har ret i, for ellers bliver jeg helt flov. Ville jo gerne kunne sige, at det var gulerødder, rugbrød og soja-/hørfrø-smoothies vi har gjort os mest i, men næh nej - vi taler slik i lange baner. For man kan faktisk nå at købe en DEL slik i bordershoppen, selv om sejlturen Hensingør-Helsingborg kun tager 20 minutter. Og så taler vi mad med visp grädde (som så "kun" er 36% i Sverigesland mod de 38% herhjemme, sådeeeet...), polarbrød, mere slik, Og. Så. Videre. Jeg spiste dog ikke Kærgården direkte fra bøtten, men det kune jeg lige så godt have gjort. Har alligevel sprængt kaloriebudgettet flere måneder frem i tid.

 

Der er ikke lige nogen, der har ringet til Sverige og sagt, at det er soooo over med sne. Så der ligger stadig en pæn sjat

 

Øglen kigger længselsfuldt mod huset - og varmen. Er sq også lidt op ad bakke med al den sne, når man er for forsigtigfrans til at prøve en kælk

 

Jamen, er'et ik' kjønt?!

 

Det var klart nemmest at hente brændet i en kælk. Og når Øglen nu ikke gad bruge den, så kunne brændet jo lige så godt

 

Solopgang i de svenske skove

 

Stemningsbillede af Øglens Sveriges-yndlingslegetøj

Og nu sidder jeg så her og lugter lidt af bål (noget med skorstenen, der ikke trak heeeelt som den skulle). Og blævrer efter det vilde sukkerindtag. Men har da alligevel plads til nogle Djunglevrål, der var tilovers fra forleden. Godt, at det er mandag i morgen. For som alle ved, så bliver det, man har spist i weekenden, annulleret om mandagen, hvis man begynder at leve lidt sundt. Phew. 

Kom an, sne

Nå. Så læste man jo lige i avisen den anden dag, at vinteren var slut for denne gang. Det viste sig, at "for denne gang" åbenbart kun var i to dage, for det, der faldt ned fra himlen i går, da jeg cyklede hjem fra Haché, var umiskendeligt sne.

Og den lå der stadig, da jeg skulle af sted i morges, og den ligger der endnu, at dømme efter udsigten fra mit vindue på job. Altså. Det er jo meget pænt. Hvidt og så'n. Og der er da noget hyggeligt over det særlige skær, sneen giver, og den tysthed, der sænker sig, fordi sneen agerer 'stødpude. Det er nu bare en kende upraktisk at cykle i. Og så er det også koldt.

Men. Nu kan sneen bare komme an, kan den. For jeg har fået det, der vist bedst kan beskrives som verdens bedste vanter. Normalt hader jeg at cykle om vinteren (sne eller ej), fordi jeg kommer til at fryse om hænderne. Jeg har prøvet skindhandsker, stofhandsker, syntetiske vanter, strikkede luffer, you name it, men de har allesammen været enten for utætte, for upraktiske og alt alt for kolde. Og så var det, at HDD gav mig dem her*:

Verdens bedste vanter (på verdens vel nok værste billede), menalser - det er sæl-vanter med pels-kant, og mine hænder havde det så varmt på cykelturen, at jeg simpelthen blev nødt til at tage dem af. En aldrig tidligere hændt begivenhed for mig og mine hænder. Har i øvrigt ikke taget stilling til det etiske i sælskind, men de er købt et ordentligt sted, og jeg lader som om, at de er lavet af en gammel kæle-sæl, der er død af alderdom og kærlighed. Basta.

Ælllsker dem. Og selv om de er en kende uraktiske (de er for store til at stikke i lommen, fx), så er de tilgivet, fordi de er så varme. Tak sæl (og HDD). Og kom så an, sne!

Øglen er totalt med fremme på vante-fronten. Her med HDD's vanter. "Faar. Vante", som hun sagde, lige før hun tog dem på og spankulerede rundt i lejligheden og klappede på alting med sine nyfundne Anna og Lotte-hænder.

*I julegave. Sammen med cd'en.

Julegaver, sne og flyverdragter

Har efterhånden nævnt det nogle gange, men jeg gør det da gerne igen - vi skal holde hjemmelavet jul i år. Så jeg slipper for at mase mig rundt i butikkerne med verdens længste huskeseddel. Til gengæld får jeg lov til at sidde hjemme og bande og svovle over at have 10 tommelfingre, når nu man så gerne ville være lidt hittepåsom. Nogle ville sikkert langt foretrække det første, mens jeg (trods banden og svovlen) rent faktisk hygger mig enormt med det hjemmenørklede. Det bliver ikke kønt, men det bliver lavet med hjertet. Sgu.

Alligevel - selv om jeg ikke skal købe (så mange) gaver, var jeg i Frederiksberg Centeret i dag. Blandt sure og stressede julegaveindkøbere, som skubbede og gik i vejen. Og blandt verdens mest uhyggelige orkester bestående af mekaniske pingviner. Øglen syntes, de var sjove, men det var til gengæld også det eneste i centeret, hun syntes var sjovt. Lige bortset fra, da hun stak af og tonsede ind gennem en skobutik (Dope, måske? Undskyld, i hvert fald) og videre ind i Vero Moda, hvor hun hærgede et tøjstativ (endnu mere undskyld). Butikker uden lukkede døre holder SIMpelthen ikke, når man har 85cm Øgle, der efterhånden kan løbe hurtigere end Kipketer, med sig.

Med let lidende ansigtsudtryk. 

Måske fordi hun ser Pingu? Måske fordi hun godt ved, at hun skal til at i seng?

Visitten kom sig af, at HDD manglede at købe gaver til hele sin familie, og så havde jeg lovet at tage med. Så kunne det være, at vi også kunne købe den flyverdragt, vuggeren til samtalen nævnte, at det nok var en god idé, vi købte*. Normalt frekventerer vi Lyngby Storcenter, når vi skal være center-rotter (HDD er ikke fra Nordsjælland for ingenting), men det blev Fbr i dag, fordi vi gerne ville købe en gave til Ønsketræet. Det viste sig så bare, at der slet ikke var flere kort at vælge imellem, så det var jo lidt ærgerligt. Eller, nej - det er jo i virkeligheden rigtig glædeligt, at der er stor opbakning til sådan et initiativ. Men så blev vores penge bare kanaliseret i julegaveregn i stedet. Det skal ikke komme an på det.

Hvad mener du med, at jeg ikke skal kravle op på/ned fra/hen over sofabordet?

Vi kom af sted fra Fbr Centeret med en træt Øgle (som nu er vild med rulletrapper) og en hel del gaver og remedier til hjemmelavet jul (måske jeg snart skulle gå i gang med at lave noget, i stedet for bare at købe ind til det?). Men uden flyverdragt. Så den var vi i den lokale Sportmaster og købe, mens Øglen sov, og vi havde forceret bjerge og atter bjerge af sne. (Er det ikke VILDT, så meget det sner? Det er virkelig hyggeligt, synes jeg). Det endte med en Reima flyverdragt. Som så... flyverdragt-agtig ud (ved intet om flyverdragter. Ud over, at det åbenbart ikke er helt ligegyldigt, hvilken en man køber. Om Reima er god, ved jeg ikke. Men den er ok pæn. Og hvis prisen har noget at skulle have sagt, så er den RET god). Den er kæmpestor! Men det er selvfølgelig også en størrelse 92. Fordi de ikke havde en størrelse 86. Som i virkeligheden nok ville have været bedre. Men det må jo komme an på en prøve. Indtil videre har Øglen nægtet at nærme sig den. Råber bare "nejnej - VÆK!", når vi (jeg) med forskellige rollespils-agtige tiltag forsøger at overbevise hende om, at flyverdragten er hendes ven. Men nå - vi (jeg) må prøve igen i morgen.

I øvrigt - er der nogen, der ved, hvor man kan få nallerne i en kælk/slæde/plastic-tingest, man kan trække gennem sneen? Helst på Østerbro. Der er jo udsolgt alle vegne, mand. Hvad sker der for det? Man skulle jo tro, vi skrev 1998, at der var storkonflikt, og at det var gær, og ikke en kælk, jeg skulle bruge...

*Det er ikke fordi, Øglen ikke har haft vintertøj indtil nu, vil jeg gerne lige indskyde. Hendes vintertøj er bare todelt. Så'n skibukser og jakke, mkay? Men det er åbenbart lidt bøvlet for hende at tage på selv, hvor en flyverdragt alt andet lige kan være lidt nemmere. Så flyverdragt it is.